Tag Archive for: Ukraine

/2 Kommentarer/i /af

Vanvid knyttet til humanitære korridorer

Vanvid knyttet til humanitære korridorer

Er det ikke vanvid?

Vanvid knyttet til humanitære korridorer

I dag skal topforhandlere fra henholdsvis Ukraine og Rusland mødes i Antalya til trepartsforhandlinger, idet Erdogan også deltager. Alt mit håb går på, at de finder ud af noget, de hver for sig bagefter kan pakke i kufferterne og tage med hjem til præsidenterne (og på russisk side også til Kreml…). Jeg synes, russernes krav til ukrainerne er helt urimelige.

Det hele er gået bersærk siden den 24. februar, der allerede føles som længe siden. Mere end 2,0 mio. mennesker er flygtede på to uger, altså en mio. pr. uge. Det er fuldkommen sindssygt. Vesten svarer med én stemme, pga. sin frygt, igen med oprustning. Alene i Danmark tales om fordobling af værnepligtstiden fra fire til otte måneder, indkøb af adskillige u-både, oprydning på hylderne med forældet, ubrugeligt udstyr og erstatning med nyt grej, der virker osv. Men har oprustning nogensinde ført til fred? Jeg synes det ikke.

Der er allerede truffet beslutning om forøgelse af udgifterne til forsvaret til 18 mia. årligt. Og vi skal til folkeafstemning den 1. juni om forsvarsforbeholdet idet der er tale om suverænitetsafgivelse, hvor jeg i øvrigt stilfærdigt gør opmærksom på, at inden EU kan iværksætte en militær operation kræves enstemmighed. Reglerne for folkeafstemninger fremgår af Grundlovens § 42, der er en udspringer af § 20.

Nåh, men det var jo slet ikke det, der var overskriften. Beklager roderiet men jeg er bare meget optaget af krigen og dens konsekvenser for mennesker.

Tilbage til postens indhold: vanvid knyttet til humanitære korridorer

I går onsdag den 9. marts var planen at redde 100.000 mennesker ud af blandt andet Mariupol og Kyiv. Kun 40 pct. af planen lykkedes – kun 40.000 mennesker blev evakueret via de “humanitære korridorer”.

Det forekommer mig at være komplet vanvittigt, at krigens parter beslutter, at kl. 9:00 holder vi op med at slå hinanden ihjel, men vi begynder på det igen kl. 18:00 (tidspunkterne er grebet ud af luften og er alene til illustration). Er det videre humant? Jeg synes det ikke.

Det er selvfølgelig dejligt for de 40.000 – men det er fa**** synd for de 60.000, primært kvinder, børn og gamle, der ikke kan bruges i krig, som måske sidder i en kælder og alene går ud for at samle sne med det formål at smelte det, så de har vand at drikke. Der har de måske siddet i en uge.

Træt af krig

Der er et ordspil i overskriften:

  1. Jeg er træt af krig. Jeg er træt af, at mennesker slår hinanden ihjel med et eller andet underligt, udefinerbart formål. Der er ubekræftede forlydender om, at de russiske soldater troede, de skulle på øvelse og at de med vilje ødelægger de køleskabe, de sidder i i den 64 km. lange kolonne. Dette betyder ikke, at jeg ikke forstår ukrainerne og bakker op om deres frihedskamp.
  2. Jeg er også fysisk træt af krigen – og jeg har talt med andre, der oplever samme reaktion. Min konklusion er, at vi er følelsesmæssigt involverede, og man bliver fysisk faktisk træt af at arbejde med sine følelser. Om en psykolog ville bekræfte dette, er jeg ikke klar over. Jeg går fx i seng tre eller fire timer før normalt, for jeg kan ikke holde mig oppe længere. Det er virkelig unormalt.

Mailen til Hvidovre Kommunes Task Force

Hvidovre Kommune (vi har fået en mandlig SF-borgmester efter mange år med en rigtig god kvindelig socialdemokratisk borgmester) har oprettet en Task Force, der skal koordinere kommunens indsats for de ukrainske flygtninge, der forventes her. Der findes en hjemmeside, der dog ikke er opdateret med indholdet af den sære særlov. Nogle flygtninge er allerede ankommet.

Selv har jeg den 5. marts skrevet følgende til dem:

Kære Task Force

Ukrainerne fortjener al den hjælp, vi kan yde.

Mine kompetencer ligger primært på det administrative område, dvs. jeg vil kunne hjælpe med koordinationsopgaver eller lign. et ikke for stort antal timer pr. uge.

Jeg er uddannet jurist fra 1990, er medlem af Mensa, er 58 år, har arbejdet 23 år i staten med resultat- og økonomistyring samt ledelse af IT-projekter. Blev psykisk syg i 2014, Aspergers syndrom (det er en diagnose på Autismespektret)  i 2019. Pension pr. 1. maj 2021.

Jeg føler mig rask af den psykiske sygdom, men Aspergers syndromet bliver jeg selvfølgelig nødt til at tage hensyn til.

Sig til hvis I kan bruge et skarpt hoved. Jeg er ikke blevet dum af at blive syg.

—
Jeg er spændt på, om de kan bruge mig til et eller andet.
/i /af

Historisk aftale om dansk forsvar

Panik eller velovervejet?

Historisk aftale om dansk forsvar

Sikke et pressemøde i spejlsalen. Nu var vi blevet vant til, at de handlede om pandemien, men pludselig var emnet et ganske andet: Historisk aftale om dansk forsvar!

Der er krig i Europa med massevis af angreb på civile. Den rædsomme krig i Ukraine, der har sendt 1,5 mio. mennesker (FN’s opgørelse) på flugt på ingen tid, har nu varet i 11 døgn. Efter 11 døgn bliver fem toneangivende partier enige om en aftale, der for en gangs skyld lever op til ordet “historisk”. SF er med, Radikale er med, men Enhedslisten er ikke med.

Er 11 dage i frygt, for hvad Putins næste “ønskeland” er, virkelig tilstrækkeligt til, at vi smider 30 års forsvarspolitik ud med badevandet? Er det panik eller er det velovervejet?

Jeg er selv bange og bekymret, så jeg siger ikke, at det hverken er rigtigt eller forkert. Jeg rejser bare spørgsmålet om hele Danmark, hele regeringen, hele Folketinget er lige så bange og bekymret, som jeg er? Jeg er måske ikke alene om at frygte tredje verdenskrig?

Sebastian sang i 1978:

Du er ikke alene
Der er en, der følger dig
Og det er helt på det rene, han har det ligesom dig

Aftalens indhold i korte træk

  • Danmark skal op på at bruge 2 pct. af BNP til forsvaret. I 2033 vil det koste 18 mia. kr. ekstra om året. Det har vi faktisk for længst (allerede i 2014) forpligtet os til i aftalen med NATO.
  • Danskerne skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Forbeholdet – der er 30 år gammelt – har hindret os i at være med i det, man vel godt kan kalde en “EU-hær”.
  • Vi skal hurtigst muligt blive uafhængige af russisk gas. Det betyder, at der skal øget tempo på den grønne omstilling. Klimapolitik er i den aktuelle virkelighed også sikkerhedspolitik.
  • Statsministeren talte flere gange om “demografiske udfordringer”. Jeg er ikke helt sikker på, hvad hun konkret mener, men det er mit gæt, at det betyder, at der ikke er ret langt til Rusland.

Enhedslisten er som nævnt ikke med. Det skyldes, i følge Mai Villadsen, at EU’s forsvarsbudgetter allerede er større end Ruslands, og at dette kan blive udtryk for starten på et nyt våbenkapløb.

Selv kommer jeg til at tænke på NATO’s såkaldte dobbeltbeslutning og dengang vi kæmpede imod opstillingen af 572 amerikanske atommissiler i Vesteuropa; opstillingen skulle være begyndt i 1983 – det er 39 år siden, og jeg var 20 år. Der er meget, der passerer revy nu.

Jeg synes, Jakob Ellemann-Jensen var temmelig flabet, da han på pressemødet sagde ” Nu er det slut med at være naive”. Det havde han ikke behøvet at sige. Det var en dum bemærkning. Jeg vil have fred, men jeg finder mig ikke i at blive kaldt “naiv”.

Hvad mener jeg selv om aftalen?

Jeg bakker regeringen op, og jeg vil den 1. juni stemme for fjernelsen af forsvarsforbeholdet, også selvom det går imod alt, hvad jeg altid har kæmpet for (og imod); så bekymret er jeg for den “demografiske udfordring”.

Vi kan ikke forvente, at resten af EU og NATO skal passe på os, hvis ikke vi selv bidrager med vores andel. Sanktionerne virker godt, fordi de er besluttet af et samlet Vesten. Vi er stærkere sammen end alene. Af samme grund har jeg altid været for EU og har stillet mig uforstående over de partier, der mener, at vi bør forlade fællesskabet hurtigst muligt.

En ekstra bekymring?

Når vi nu skal have ekstra fart på den grønne omstilling og derved gøre os uafhængige af den russiske gas, hvilket kun er positivt, er der så en øget risiko for, at der vil være partier (konkret Nye Borgerlige), der får vind i sejlene med hensyn til atomkraft, hvis det ikke går hurtigt nok?

Hvad hvis solen ikke skinner nok, og hvad hvis det ikke blæser nok? Hvad hvis forskning og udvikling ikke kan følge med? Der findes masser af mennesker her til lands, der mener, at atomkraft er løsningen på alle energi-problemer.

Man må give Mette Frederiksen ret i, at “Vi går en usikker tid i møde”.

Engang skrev jeg om Henri Dunant

/i /af

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Særloven er sær

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

For Søren da hvor debatten raser. Raseriet skyldes denne aftale af 4. marts 2022 om lovgivning for fordrevne ukrainere. Pressemeddelelsen kan læses her.

Enhedslisten får på puklen blandt andet for at stemme for aftalen, idet den stiller flygtninge fra Ukraine langt bedre end flygtningene fra Syrien i 2015. Hvad pokker skulle Enhedslisten ellers gøre? Skulle vi undlade at hjælpe mennesker ordentligt nu, fordi vi behandlede andre mennesker meget ringe for 6½ år siden? Skulle vi gentage den dårlige opførsel? Jeg kan ikke se det. Det er ikke fordi, jeg synes, regeringen handler korrekt, men de er i det mindste konsistente, når de udtaler, at Danmark pludselig selv er det “nærområde”, de altid har fablet om. Det er da rigtigt.

En dag kunne jeg selv blive flygtning: et forfærdeligt dilemma mht. Ukraine

Måske nærmer den dag sig, for i mine mest pessimistiske minutter/timer/dage ser jeg tredje verdenskrig for mig. I dag læste jeg et godt indlæg fra en Facebook-ven ved navn Anja. Hun rejste dilemmaet: hvor er det godt, NATO viger tilbage fra at sætte støvler og grej på europæisk jord og i Ukraine især. Aktuelt vil NATO ikke etablere et flyveforbud over Rusland.

Jens Stoltenberg var tydeligt bevæget, da han udtalte sig om spørgsmålet. Gjorde NATO det, ville det udløse helt uoverskuelige konsekvenser i Europa og i Ukraine. Vesten ville eskalere krigen. Der skal kun en enkelt galning til at trykke på knappen, der udløser atomvåbnene. Truslerne har vi allerede hørt. De er slet skjulte. Næste gang er det måske mig selv, der bliver flygtning.

Ukrainerne skuffede over NATO

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky er ikke tilfreds med udmeldingen. Han mener, Vesten hytter sit eget skind og lader Ukraine i stikken. Og hans reaktion er fuldt forståelig. Vi kan ikke lade de mennesker, der bor i vores “nærområde” i stikken. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de stakkels mennesker. Og det er dilemmaet. Skulle NATO så ikke agere?

Jeg talte med en veninde om det. Hun sagde helt rigtigt, at hvis dette her udvikler sig til det, vi vist er mange, der frygter, kan ukrainerne helt rigtig sige, at NATO sad med hænderne i skødet. Og lod ukrainerne i stikken. Dette ligner alt for meget starten på anden verdenskrig. Putin minder alt for meget om Hitler. Manden er komplet sindssyg.

Tanker om tid

Krigen har nu varet i 10 dage. Når man ser ødelæggelserne i Ukraine, føles ugen mere som år. Jeg er ikke helt klar over, hvornår anden verdenskrig officielt siges at starte, men det var vel med Tysklands invasion af Polen den 1. september 1939? Og så varede den altså ca. seks år.

Tid er ikke bare tid, når en uge ligner år, og når 1,2 millioner (FN’s tal) mennesker kan nå at flygte på ingen tid. Det er uklart hvor mange flygtninge, der forventes til Danmark. Regeringen regner vist med omkring 20.000 – men er åbne overfor måske 100.000. Ingen kan vide det. Man kan ikke sætte sig ned og regne på  det. Men selvfølgelig må Danmark løfte sit ansvar. Vi er “nærområde” og vi har et ansvar.

Hvad kan jeg selv bidrage med?

Jeg har selv plads til to kvinder uden børn, (idet jeg ikke kan klare støj), og det tror jeg, jeg vil skrive til kommunen, der har oprettet en “task force”, en særlig hjemmeside, hvor man kan melde ind, hvad man kan hjælpe med. Der vil blive brug for tolkebistand, men jeg taler jo hverken ukrainsk eller russisk, men måske er der noget andet, jeg kan hjælpe med? Måske kan jeg bidrage med den koordination, der bliver behov for? Jeg har flest kompetencer på det administrative område, og jeg vil da være overrasket, hvis de ikke kan bruges i den aktuelle situation.

Branden i Zaporizjzja-værket

Der var desværre ingen kildeangivelser – irriterende nok – men angiveligt skulle nogle vestlige “eksperter” have udtalt, at russernes beskydning af værket med et eller flere misiler og den efterfølgende brand var langt farligere, end vi umiddelbart får at vide. Det skulle ifølge dem “være tæt på at gå helt galt”. Er der nogen, der ikke tænker på Tjernobyl i 1986? Jeg husker ganske nøjagtigt, hvad jeg lavede, da jeg fik meddelelsen om ulykken. Sådan har mange det vist.

Links

Flere poster om Ukraine.

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

/i /af

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Interessant samtale med præsten

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Der er noget, der er grimt: Folk diskuterer på sociale medier (selv bruger jeg kun Facebook) som om, det ikke er i orden, at der nu nærmest er en stemning svarende til Ungarn i 1956 (Ungarnshjælpen) eller luftbroen til Berlin i 1948/49. Alle er på stikkerne og vil hjælpe det ukrainske folk, men offerviljen havde ikke nær det omfang, da det var syrerne, der blev nedlagt af russerne i 2015. Det falder nogle for brystet. Og det er som om, de mennesker ikke mener, det er i orden at hjælpe nu.

Jeg må gribe i egen barm (uagtet den ikke er så stor). Det gælder også mig selv. Jeg har sendt et beløb via UNHCR til “1919” men sendte vist ikke noget dengang. Jeg kan ikke lide diskussionen og holder mig langt fra væk den. Jeg bryder mig ikke om, at nogle flygtninge (måske) er bedre end andre.

DDO har nogle fine forklaringer på “altruisme“, som jeg slog op for at være sikker. Et af de ord, der nævnes er “godhjertethed”, som jeg fik en interessant samtale med præsten om i går.

Hvad er mon hvad?

Jeg havde på forhånd filosoferet over følgende:

  • Hvor meget skyldes min ægte medlidenhed med det ukrainske folk – og hvor meget skyldes min frygt for, at russernes kampgejst og invasionslyst når Danmark og mig? Hvad vejer mon tungest?
  • Når despoten over dem alle lufter sine vanvittige tanker/trusler om atomare våben, bliver jeg sat 30 år tilbage i tid. Den “grundfrygt”, jeg voksede op med og var ung med, er retur. Skyldes det udelukkende, at der er kortere til Kiev end til Paris?
  • Eller skyldes det, at det er lettere at have medfølelse med andre, der ligner mig selv end med kvinder i niqab?

Præsten havde større forståelse for russerne, end jeg har

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Jeg kunne slet ikke være med, da hun skitserede, at russerne er vældig bange for NATO’s ekspansion bare siden 1997 – således som billedet viser.

Jeg regner ikke med, at de (læs: despoten) er videre bange, og skulle de/han være det, vækker det ingen medfølelse hos mig.

Min holdning er, at det er et land med en ganske enormt stor militær slagstyrke, der har invaderet en fredelig, folkeretligt suveræn, stat med en demokratisk valgt præsident. Derfor fryder jeg mig i mit stille sind (så ubehageligt et menneske er jeg altså), når aggressoren holder i en 67 km. lang kolonne med alt sit militære isenkram og kun har rykket sig fire kilometer på 24 timer.

Og det er jo nok forkert af mig, idet det ikke går ud over despoten men over de unge mænd, der antageligt sidder i de af køretøjerne, der ikke er selvkørende, og som i følge forlydender ikke aner, hvad de foretager sig i Ukraine. Og som mangler mad.

Det fryder mig også, at de samlede sanktioner fra Vestens side på ingen tid har smadret den russiske økonomi. Men det er nok også forkert, idet despoten ikke selv kommer til at mangle noget. Det er den menige russer, der ser sin opsparing være forsvundet nærmest fra den ene dag til den anden.

Jeg lytter begejstret til mediernes slet skjulte fryd over, at “krigen går ad helvede til” (citat Peter Viggo Jakobsen).

Både Sofie Carsten Nielsen og Conni Hedegaard har ret i, at en måde at reducere Putins og oligarkiernes magt er at blive selvforsynende med grøn energi – slut med Gazprom og fart på den grønne omstilling, og det kan kun gå for langsomt.

Definitionen på nationalisme

Disse forfærdelige dage, der måske bliver til uger og måneder (eller år?), er vi vidner til, hvad nationalisme er: Viljen til at dø for sit land.

Jeg gerådede ud i en kort (men venlig) diskussion om, hvorvidt ukrainsk nationalisme er bedre end russisk ditto? Næh, det er den vel egentlig ikke. Vi enedes dog hurtigt om følgende, som jeg fremkom med:

Der er den forskel, at den russiske nationalisme bevirker, at man iværksætter en fjendtlig overtagelse af en fredelig nabo, der ikke har gjort en noget, og man er en overmægtig aggressor, mens den ukrainske nationalisme er udtryk for forsvar af eget territorium.

Links

Flere poster om Ukraine.