Indlæg

Biden fik ret

Biden fik ret

Peace in our time

Biden fik ret

Selv gik jeg før i går med tankerne: “Amerikanerne ser spøgelser”, “Amerikanerne blæser konflikten op” og “Det er nok ikke så slemt”. Biden fik ret! Nu ser vi billederne i TV Avisen fra et Kiev med udbombede beboelsesejendomme, en millionby med mennesker, der pakker deres kufferter og enten pakker deres biler eller går langs landevejen med kufferten for at slippe væk fra bombardementerne, væk fra krigen.

Det var Neville Chamberlain, der i 1938 sagde “Peace in our time”. Han fik desværre ikke ret. Først Anden verdenskrig, så Den kolde krig, Ungarn i 1956 og invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968. Så fulgte borgerkrigen, der i 1990’erne søndersled Jugoslavien; så krigen i Irak, krigen i Afghanistan (og der mangler helt sikkert nogle/mange, for normalt holder jeg ikke øje med ufred) og nu dette. Jeg havde virkelig ikke troet, det skulle ske: der er krig i Europa.

Statsministerens pressemøde den 24. februar 2022

Det klædte Mette Frederiksen at være så rystet og usikker, som hun var på gårsdagens pressemøde. Hun var et helt almindeligt menneske. Jeg er ikke – og bliver aldrig (mere) – socialdemokrat, men derfor kan jeg jo godt mene, at hun gør det godt.

Hun indledte med at tale om en invasion af en fredelig nabostat, der ikke har krænket nogen. Hun talte om overtrædelse af FN-pagten og folkeretten.

Hun kom ind på det, vi vel alle tænker mere eller mindre bevidst: “Hvad sker der med os?” Sanktionerne – og krigen i sig selv – vil påvirke økonomi, energi, arbejdspladser og prisen på gas mv. Og så er der naturligvis flygtningestrømme fra noget, der pludselig er vores “nærområde”. Vi går ind i en usikker tid, og vi ved ikke, hvor længe den vil vare.

Jeppe Kofod sagde blandt andet “…en tid vi troede var forbi…” Jeg er enig med ham.

Da pressen fik ordet, spurgte en af de kvikke “Hvis vi nu leger, at der allerede forelå en aftale med Rwanda…”. Mette Frederiksen svarede præcist, lynhurtigt og skarpt: “Med al respekt så er tiden ikke til at lege!” Sådan. Og så fik den næste journalist ordet.

Fremragende international koordination

EU, Nato og amerikanerne har koordineret sanktionerne på mindre end et døgn. Sanktionerne vil desværre først få virkning på lidt længere sigt. Man kan ikke sige andet, end at det er et fremragende stykke arbejde. Det er andet end ord. Mener vi noget med fællesskaber og alliancer, er det nu, ordene skal støves af og gøres til virkelighed. Og det bliver de. Vi er stærkere, når vi går sammen.

En ting, jeg ikke helt forstår, er talen om “Hvorfor går de ikke direkte efter Putin og hans familie?” Hvad menes der? Gå efter deres liv? Gå efter deres penge? Eller hvad?

Krybe ind i Putins hjerne?

“Alle” taler om at prøve at forstå, hvad Putin tænker. De taler som om, han træffer rationelle beslutninger. Eller også prøver de at udlægge det, vi allerede har set, som om han er et ganske almindeligt menneske, hvor vi kan forudse hans næste træk. Er det bare et led i at gøre krigen forståelig for os, der er fredelige? Plastre krigen til med hverdagsord, så den bliver lettere tilgængelig? I parentes bemærket: TV Avisen gør det fremragende. Jeg har stor sympati for både Anna Gaarslev og Matilde Kimer.

Personligt så jeg gerne Putin fjernet fra jordens overflade eller måske bare hensat i en Gulag i Sibirien. Sådan har jeg vist aldrig haft det med et menneske før.

Til morgen så jeg ham i TV Avisen udtale, at russerne desværre ikke kunne gøre andet end at invadere Ukraine. Ukraine var blevet for farlig for Ruslands egen sikkerhed. Vrøvl! Enhver må kunne indse, at Ukraine ikke kan udgøre en trussel mod atommagten Rusland.

Hvad nu hvis de laver hul i jorden på det sted, hvor Tjernobyl lå og hvor resterne er gravet ned? Jeg kan godt huske Tjernobylulykken i 1986 ved Reaktor 4! Rædslen da skidtet sprang i luften. Jeg boede på Amagerkollegiet, og jeg var 23 år. Vi søgte sammen. Det var ikke rart at være alene.

Et øjenvidne fortæller:

To eksplosioner løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og sendte en haglbyge af radioaktivt kernemateriale op i luften

 

Biden fik ret

Biden fik ret

Russisk invasion i Ukraine

Russisk invasion i Ukraine

Krig i Europa

Russisk invasion i Ukraine

Jeg er født i 1963, min far var i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig (jeg har hans godt slidte og møgbeskidte armbind i Royal Air Forcefarverne), så jeg voksede op med truslen om en tredje verdenskrig. Jeg var bange og vidste ikke, hvad det var, men når man er barn, kan man ikke formulere angsten. Det mest konkrete, jeg husker, er angsten for at skulle søge tilflugt i et beskyttelsesrum. Sådan nogle havde jeg set billeder af. Dengang afprøvede man sirenerne hver onsdag kl. 12:00 – så stillede vi urene.

Min ungdom gik med den kolde krig. Jeg gik og var bange for nogle missiler (jeg kan ikke huske, hvad de hed, men de havde et bestemt navn, “stinger-“? -“krydser-“?). Dengang var anden verdenskrig ikke så langt væk. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, var den kolde krig endelig et overstået kapitel, og vi kunne ånde lettet op.

Jeg har med alvor fulgt TV Avisens meldinger den seneste måned; alligevel har jeg ikke helt troet på, at Putin ville rykke ind i Ukraine. Så vanvittig kunne han vel ikke være? Var det bare spekulationer?

Nu har invasionen fundet sted

I morges kl. 04 invaderede Rusland så Ukraine. Folk flygter ud af Kiev i kilometerlange bilkøer. Luftalarmen går i hovedstaden. En herboende ukrainer står grædende på TV-skærmen. Putin truer med, at gengældelser vil blive ramt af endnu hårdere gengældelser, så hårde at man slet ikke kan forestille sig dem. Hvad mener han konkret?

Karsten Hønge (SF) sagde i TV Avisens ekstraudsendelse noget utrolig rigtigt: “Krig er en lang række af dårlige valg!” Han gentog sig selv, men det er centralt.

Putin er altså vanvittig. Det er nu bevist. Og jeg er meget bekymret over overtrædelserne af folkeretten, konventionerne og alt det, vi i fællesskab har bygget op siden 1945 under sloganet “Aldrig mere krig”. Jeg husker sloganet tydeligt, men jeg kan ikke huske, hvor det kom fra. Jeg er meget bekymret over det, der sker. Først og fremmest af hensyn til det ukrainske folk, men også – og her skoser jeg mig selv – angsten for en tredje verdenskrig og for, hvad der kan ske mig selv. Der er fred i København, nærmere bestemt Hvidovre, men hvor længe vil den vare? Er dette starten på ødelæggelsen af det, vi har været ca. 77 år om at opbygge?

Man kan trække mange paralleller til anden verdenskrig – fx at en invasion sker tidligt om morgenen. Så vidt jeg husker, gik Hitler ind i Danmark kl. 04:15. Det gør man åbenbart, fordi man håber, soldater og andet godtfolk ikke er stået op endnu, så man kan etablere et overraskelsesangreb.

Internationalt sammenhold

Jeg er pro-europæer (fortaler for EU), og det har jeg altid været. Det skyldes, at det er min opfattelse, at landene kan mere sammen end hver for sig. Og også at vanvittige holdninger og idéer nødvendigvis vil blive nedkæmpet allerede i deres vorden, hvis et land ønsker at være en del af EU. Der er altså en vis opdragende effekt over at være sluttet sammen.

På samme måde er jeg tilhænger af Nato. Det betyder ikke, at jeg er tilhænger af amerikanske tropper på dansk jord. Hvad skulle de dog her (måske med deres atomvåben)? Men jeg er tilhænger af forsvarsalliancen som sådan, fordi man ikke render rundt og slår sine allierede ihjel. De allierede er mennesker, man har dialog med og ikke bare en fremmed befolkning, hvis tænkning man alligevel ikke forstår. Så snart man ser “de andre” som mennesker, er risikoen for brutale nedslagtninger reduceret. Hitler og Göring så ikke de seks millioner jøder som mennesker. Derfor kunne man ombringe dem på de mest rædsomme måder, historien endnu har kendt.

Er det bare spekulationer?

TV Avisen har hidkaldt mange analytikere og eksperter, der udtaler sig om, hvad de tror, der vil ske i den kommende tid. De er alle meget alvorlige; det ville være dejlig nemt at rubricere det under gætterier og spekulationer. Gid det var så vel, at det virkelig var gætterier og spekulationer. Jeg tror det bare ikke. Men det er selvfølgelig også et gætteri og en spekulation.

, , , ,

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Gentagelse fremmer forståelsen

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Det er næppe noget nyt, men disse dage er det markant, at uhyggelige begivenheder bliver underholdning. To emner præger TV Avisen og har gjort det i en uge: det forfærdelige drab på den unge kvinde i Aalborg og krisen Ukraine versus Rusland (eller Nato versus Rusland).

Alle vi, der ikke steg ombord i den sorte bil og ikke bor i Ukraine, kan tænde for TV Avisen og glæde os over, at det ikke os, men at vi bare kan lade os “underholde” i vores lune stuer og få de seneste nyheder serveret på sølvfadet.

Drabet i Nordjylland

I en uge er det første, der er blevet vist, den fortsatte fortælling om politiets imponerede opklaringsarbejde. Vi har hørt kvindens navn gang på gang i hver eneste udsendelse, som om vi skal have det ind med skeer hver aften. Journalisten har været på pletten i Hammer Bakker, hvor vi har fået lov at se politiets vogne lidt på afstand i tusmørket. Vi har set billedet af den uhyggelige store, sorte bil så mange gange, at vi snart kan nummerpladen udenad. Vi har næsten selv talt med indbyggerne i Flauenskjold. Vi ved alle sammen, hvad kvindens forældre skrev på et eller andet socialt medie, da det stod klart, at det var hendes ligdele, politiet havde fundet.

Jeg siger ikke, at det ikke er en forfærdelig hændelse. Og jeg siger heller ikke, at der ikke bør gøres en indsats for, at kvinder ikke bliver dræbt, når de går hjem fra byen. Eller at der ikke skal gøres en indsats for, at partnerdrab/-vold bare henføres til kategorien “husspektakler”, underforstået at dem kan man jo ikke gøre noget ved, de har altid eksisteret, og det må vi kvinder bare finde os i – med mindre vi vil gå klædt som kvinden på billedet.

Det, jeg ikke bryder mig om, er den underholdningsværdi en sådan hændelse tillægges.

Jeg har heller ingen bud på, hvordan DR kunne have håndteret det anderledes. Men det må der være kloge mennesker, der har.

Billedet fra dr.dk herunder skal forsøge at løfte stemningen bare lidt. Da jeg så overskriften, udbrød jeg ret højt for mig selv: “Nej det er klart”. Kan du se komikken?

Og apropos overskriften “#TextMeWhenYouGetHome”: Hvad skulle det egl. hjælpe? Så er man jo hjemme. En mere relevant SMS, er den, der sendes, hvis man ikke kommer hjem (hvis det kan lade sig gøre; det kan det nok ikke).

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Krisen i Ukraine

Når TV Avisen er færdig med at fortælle om drabet i Nordjylland, er punkt to krisen i Ukraine. (Bagagearbejdernes strejke i Kastrup Lufthavn sneg sig dog ind på andenpladsen i dag; folk skal jo da på vinterferie med bagagen. Så må krigstruslen vente.)

Jeg glæder mig over ikke at være en af dem, der går på natklub i Kiev. Som Steffen Kretz fortalte “Folk bor her jo, de har ikke andre steder at tage hen, de arbejder her osv.” Livet skal gå videre, uanset kammerat Putins planer om en mulig invasion, hvis det altså er hans planer. Jeg er slet ikke sikker på, hvad der er op og ned.

Jeg er fortsat bekymret over situationen, og jeg synes, den tilspidses dag for dag. Flere og flere lande kalder deres statsborgere hjem, ambassader lukkes og også ambassadørerne kaldes hjem. Det er altid et alvorligt signal. Der er nogle, der taler sammen på meget højt plan. Der tales om iværksættelse af økonomiske sanktioner mv. Min fornemmelse er, at det er for sent. Løbet er kørt. Både Rusland og Nato har besluttet deres “action”, og ingen lytter reelt til hinanden. Det er vist det, der kaldes skindiplomati.

Som en af mine læsere skrev til indlægget forleden “Vejen til fred går ikke via oprustning”. Og det har hun ganske ret i. Når stormagterne holder op med at lytte, når de taler sammen, kunne de lige så godt tie stille.

For nu slet ikke at nævne truslen/planerne om amerikanske tropper på dansk jord… Men dem blev der ikke overskud til i dag. De kommer en anden dag. Bare de ikke medbringer atomvåben.

 

To relevante bekymringer

To relevante bekymringer

Hvad er det, der sker?

To relevante bekymringer.

Bekymring nr. 1

Rusland har opmarcheret 140.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Ukrainere melder sig i hobetal til noget, der minder om vores hjemmeværn og træner med trægeværer. Nato og EU gør klar til at sende styrker afsted.

For at vise vores solidaritet med det ukrainske folk og opfylde vores del af musketereden, er Danmark klar til at sende 7-800 soldater afsted. De befinder sig p.t. i Slagelse sammen med diverse grej, der vel har skullet opdateres, da der var både krudt og kugler, der var langt over udløbsdatoen (eller hvad det nu hedder for sådan noget)? Der skal stationeres to F16-fly i Rønne, så vejen til Kreml og omliggende egne er kortere. dr.dk vurderer ikke, at det vil komme til en virkelig krig.

Den franske præsident Macron forsøger sig stadig med timelangt diplomati, godt vi i det mindste har ham, men Matilde Kimer fortalte i gårsdagens TV Avis 18:30, at Putin taler et sprog men handler med en anden hånd. Ord og handling følges ganske enkelt ikke ad.

Jeg har (heller) ikke et hak forstand på sikkerhedspolitik, men jeg er alvorligt bekymret for en ny kold krig eller en virkelig krig. Og jeg synes, bekymringen er reel nok. Så vidt jeg med min manglende forstand kan vurdere, kan russerne ikke blande sig i, hvilke “foreninger” (her Nato) Ukraine skal være medlem af. Hvad kommer det dog dem ved, så længe Ukraine rent folkeretligt er en suveræn stat? Og det er vist dette med medlemskabet af Nato, der har startet hele miseren?

Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned. For ikke så længe siden skrev Eric, at de underretninger, vi får i TV Avisen og fra andre journalister (og jeg bruger ikke TV2, Ekstra Bladet eller lignende underlødige kanaler), er farvede af vores medlemskab af Nato og af, at vi tilhører Vesten. Måske er den russiske logik og de russiske bevæggrunde i virkeligheden helt legitime, vi hører bare ikke om dem?

Jeg er klar over, at afsnittet rummer flere spørgsmål end svar. Det bliver ikke bedre i næste afsnit. Så er du advaret.

To relevante bekymringer

To relevante bekymringer

Bekymring nr. 2

Flere og flere taler begejstrede om atomkraftværker på dansk jord, fordi det skulle være mere CO2-neutralt end mange andre energikilder, og fordi det ikke blæser tilstrækkeligt til at drive det nødvendige antal vindmøller til vores forbrug. Det er vist initieret her til lands af Nye Borgerlige, der på deres hjemmeside blandt andet skriver:

Forbuddet mod offentlig finansieret forskning i kernekraft skal fjernes

Så er bolden givet op til den rundboldkamp, jeg troede, vi endegyldigt havde lagt bag os for 30 – 40 år siden, hvor jeg var medlem af OOA og lignende “foreninger”. Jeg husker stadig Tjernobyl, Fukushima i Japan, Barsebäck-værket 20 kilometer fra min by mv.

EU-parlamentet udtalte forleden, at EU stadig har brug for atomkraft, hvis behovet for energi skal opfyldes. De bruger næsten samme argumenter som Nye Borgerlige. Faktaarket på en enkelt side findes her. De supplerer Nye Borgerlige ved at udtale, at atomkraft er den væsentligste vej til bekæmpelse af klimaforandringer (som NB ikke tror på).

Jeg har ikke børn og børnebørn, men de, der har, tænker formentlig på, om de skal være naboer til et affaldsdepot, hvor den brugte uran skal opbevares. De, der gerne vil være naboer til et sådant, bedes række hånden op nu (og beholde den der).

Hvis det ikke blæser nok til vores forbrug, er det en bedre og mere langsigtet løsning at skrue ned for forbruget.