Indlæg

En dejlig dag

I går drog jeg sammen med Rasmine til Frilandsmuseet. Vi startede hjemmefra kl. 11:00, så vi rigtig kunne få en dag ud af det. Da vi kom til Lyngby efter en lang tur med bussen, spiste vi frokost udendørs på en rigtig god café på Lyngby Hovedgade. Så videre med linie 184 til Frilandsmuseet.

Jeg holder meget af dette store dejlige museeum, hvor man let kan få en hel dag til at gå med at se på alle de mange gamle huse. Efter at jeg begyndte at slægtsforske er det blevet endnu mere vedkommende, for jeg har fx vævere, smede og husmænd i familien, og pludselig kan man gå rundt og se, hvordan de boede og rigtig forestille sig det liv, de levede. Jeg har en tradition med at tage derud mindst en gang om året, og den har jeg holdt i mange år. Når jeg kommer der alene, tager jeg altid Brede Værk med i købet, for min fars familie er derfra i flere generationer, så det er meget vedkommende. Engang, hvor jeg var derude, mødte jeg en, der havde kendt min farfar og farmor og straks fortalte hvad han vidste om slægten Stegemüller.

Vi gik rigtig langt og så rigtig meget. Vi deltog også i fællessangen kl. 15:00, hvor et hold af skuespillerelever dirigerede slagets gang. Børnene fik lov at vælge sangene fra 1 – 6 på en stor tavle. Pudsigt nok valgte de dem i numerisk rækkefølge.

Et af de steder, jeg holder allermest af at se, er Andelsbyen som er fra 20’erne eller 30’erne, for der er det næsten som selv at være kommet på museum. Her kan man genkende ting, som man så hos mormor og morfar. Jeg ville egentlig også gerne have vist Rasmine Greve Fattiggård, som først blev nedlagt i 1970’erne, men den faldt desværre ikke på vores vej. Vi brugte ellers meget tid på at studere kortet, for det er lidt svært at finde rundt derude.

Jeg spurgte oppe i receptionen, om de har planer om nye huse på museet. Svaret var, at når de kan få nye huse, sker det i form af donationer fra fonde. Museet har åbenbart ikke selv midler til at finansiere nye huse. Det, synes jeg, er lidt synd.

Kl. 18:00 skulle vi mødes med Donald fordi vi havde planer om at se Pelle Erobreren sammen. Stykket startede kl. 19:00 i Bornholmergården. Det var sidste spilledag, så jeg tror, at skuespillerne gav den et ekstra tag. Der var fuld knald på hele vejen igennem, og det var et rigtig dejligt skuespil. Det er alt for sjældent, jeg kommer i teateret, så jeg nød det virkeligt. Stykket havde manuskript af Bo hr. Hansen og Asger Bonfils instruerede. Stykket handlede om Pelles tid fra ankomsten til Stengaarden på Bornholm og til han drog ud i verden for at erobre den. En af de skuespillere, jeg syntes spillede rigtig godt, var horeungen Rud spillet af Martin Fredberg. Han var så tilpas skør og fuld af påfund, at man virkelig kunne tro, at han var sindssyg. Den ledsagende musik understøttede skuespillerne rigtig godt.

Stykket varede ca. 1 time og herefter sluttede vi af med en dejlig cafe latte på Lyngby Hovedgade. Vejret var fantastisk. Man kunne sidde ude i bare en skjorte til kl. 22:00, og da jeg cyklede hjem fra Rasmine kl. 23:00, var det stadig ikke nødvendigt at tage en trøje på. Vi havde paraplyer med, men dem blev der heldigvis ikke brug for.

,

Telendos

Vejret på Kalymnos

Jeg går og glæder mig til turen Telendos; jeg skal være væk en hel måned – luksus. Vejret lige nu er et fantastisk forårsvejr med 26 grader på den nærmeste ø Kalymnos. Jeg glæder mig til at komme ned og opleve foråret/sommeren med blomstrende timian og bougainvilleaer; hidtil har jeg kun været i Grækenland i august/september, hvor alting er svedet af af sommerens varme.

Jeg er så småt i gang med at forberede mig. Fx skal jeg have downloaded og købt en hel masse e-bøger og jeg har allerede hentet for de første tusind kroner, primært krimier. Jeg faldt over en kategori, der hedder ‘femikrimi’ og det er vist lige noget for mig; jeg kan godt lide kvindelige detektiver, og pludselig dukkede Sarah Blädel op blandt forfatterne. Hende har jeg hørt meget om, men endnu ikke læst noget af.

Min lille bærbare computer skal opdateres, så jeg uden risiko kan gå på nettet. En computer, der bare står uden at blive brugt, bliver  ret hurtigt ‘outdated’. I beskrivelsen af hotellet står der, at der er gratis internetadgang. Jeg forventer, at der er trådløst netværk til alle lejligheder. Det kan selvfølgelig også være, at der bare står en computer til fri afbenyttelse. Under alle omstændigheder skal jeg nok finde en mulighed for at komme på nettet.

Og hvad skal jeg så egentlig lave på Telendos? I uprioriteret orden: Slappe af, lave ingenting, læse bøger, fotografere, vandre, køre på knallert på Kalymnos (Telendos selv har ingen veje og ingen motorkøretøjer), gå på stranden, snorkle, nyde græsk mad mv. Jeg har også tænkt mig at tage på de ture, som Spies arrangerer. Det er en god mulighed for at få set noget, som man ellers ikke ville se. Hidtil har jeg ellers holdt mig for god til disse ture, men i år skal det prøves og jeg har jo masser af tid. Tænk en ferie hvor man bare kan sige, at man har masser af tid. Jeg glæder mig meget.

,

Telendos

Forårsferien

Turen til Telendos er bestilt. Jeg kom til at tænke på, at jeg jo har feriedagpenge, der skal bruges inden 1. maj for ikke at bortfalde. Der står simpelthen 37.000 kr på kontoen, der bare venter på at blive brugt. Sidste år kom jeg til at forære samfundet 10.000 kr. i ubrugte feriepenge og den tort skal jeg ikke lide igen. Penge brugt på rejser, er de bedste penge man kan bruge.

Jeg har bestilt 29 dage på verdens mest fredelige ø med afrejse den 24. maj og hjemkomst den 21. juni. Jeg glæder mig til at se Grækenland grønt og frodigt, hvilket vil være nyt, da jeg ellers plejer at komme i august, hvor det hele er brunt og afbrændt af solens stråler. I følge Lonely Planet kan der falde lidt regn i maj, men hele juni skulle være tør. Det lyder som frisk timian og blomstrende bougainvilleaer…

Jeg skal bo i en ferielejlighed på Hotel Porto Potha med ubegrænset havudsigt. Det eneste, der generer mig er, at man kommer til at betale 4.000 kr. i gebyr for ubenyttede senge. De kunne da bare lade være med at vise den information på hjemmesiden, så ville jeg slet ikke tænke over det; men sådan er det at rejse alene, jeg må da snart have vænnet mig til det!

Der er selvfølgelig gratis internet, jeg kan jo ikke være uden netforbindelse i en hel måned 🙂

Hotellet er ikke børnevenligt, men henvender sig til voksne uden børn. Dog skriver Spies, at de ikke kan garantere, at der ikke er børn. Det lyder godt.

Inden jeg tager af sted, skal jeg have købt en e-bogslæser, for det er ikke muligt at slæbe almindelige bøger med til fire uger. Da jeg sidst var på Telendos var jeg meget imponeret af alle englænderne, der lå på stranden med hver deres e-bogslæser. En lille let og handy sag, mens jeg kom slæbende med en kæmpe bog. Min e-bogslæser skal være en Sony, for den kan læse alle filformater, men jeg skal selvfølgelig have undersøgt markedet grundigt.

Nu har jeg noget at se frem til og at glæde mig til. Det er rigtig dejligt.

Relaterede indlæg.

Vinterdrømme

Man skal drømme om noget.

Sikke en kulde. I København blæser der en isnende vind vist fra stik øst, og kulden går gennem marv og ben og durk gennem min fantastiske uldne frakke. Jeg er forkølet, hele kroppen værker og havde der været lidt mindre at gøre på arbejdet, var jeg blevet hjemme under dynen.

Dagen startede temmelig køligt, fordi køkkenvinduet i nattens løb var blæst op på vid gab og jeg kunne ikke få lukkemekanismen til at rokke sig ud af stedet i morges. Håndtaget kunne simpelthen ingenting.

For at holde vinduet lukket, lagde jeg en stabel tunge bøger foran det, og ringede til viceværten og sagde til ham, at den var helt gal med det vindue. Han ringede til en tømrer, der beroligende fiksede vinduet, der slet ikke var i stykker, men bare ikke kunne lukkes, fordi jeg ikke havde lukket det rigtigt… Telefonisk gav han instruktioner om, hvad jeg kunne gøre en anden gang, og jeg har allerede glemt det, men det var noget med, at når et vindue skulle kunne så mange ting og havde så mange indstillingsmuligheder, kunne det let gå galt. Jo det må jeg sige, og i hvert tilfælde var det en kold morgen.

Arbejdsdagen har været langt mindre præget af vinterferien, end jeg havde håbet på. Det er væltet ind med mails om underlige problemer med det ene og det andet. Nogle gange har jeg det sådan, at jeg er træt af at løse problemer og ønsker mig bare, at brugerne sendte en mail, hver gang de havde et eller andet, der virkede.

På sådan en dag skal man hive vinterdrømmene frem og mine drømme går lige nu til Telendos i Grækenland. Jeg har bestilt en rejse til september, og skal der fest, så lad der være fest, så hvorfor ikke nappe to uger? Hvad enten jeg kommer hjem til 125 eller 250 ubesvarede support-mails er det uoverskueligt. Jeg glæder mig allerede til at gense mit lille græske paradis uden biler og uden veje.