Tag Archive for: Sommerferie

Telendos – dag 10

Det er fulmåne her i morgen den 21. august.

Først undskyld til alle jer, jeg plejer at kommentere hos at jeg ikke kommenterer. Sage Feed, der er min feed reader er nede, og jeg kan ikke finde ud af om det er selve tjenesten, der er nede eller om det er noget med min computer. Hvis problemet er det samme derhjemme, vil jeg gå over til Feedly – ærgerligt, for jeg er ell’ers glad for Sage Feed, som er en udvidelse til Firefox, der er min foretrukne browser.

Og så til Grækenland. Her kl. 21:15 er det 30,6 grader, og det føles rigtig behageligt. Man skulle tro, at temperaturen faldt meget ved aftentide, men den falder kun et par grader. Det er lidt underligt set med danske øjne.

Jeg har nydt dagen i dag på stranden sammen med Asger, der er en rigtig hyggelig fyr. Vi sludrede om alt og intet, mens vi nød solens stråler lidt i skyggen af en parasol. I morgen vil jeg bede Grace lave en madpakke til mig, som jeg kan tage med på stranden. Vi går til Paradise Beach, der er en nøgenbadestrand. Det er så skønt at få sol på hele kroppen, og jeg har altid syntes, at det er skønt at svømme uden tøj, og at det er ulogisk at gå i vandet med tøj på.

Vandet er ikke særlig varmt (vel kun 20 grader) og det undrer mig, at det ikke er varmere. Det kan selvfølgelig også være, at det bare er fordi jeg har vænnet mig til temperaturen i poolen, at jeg synes, at havvandet er koldt.

I aften skulle jeg have været på ‘Sunset cruise’, men da jeg mødte op på kajen i Myrties i god tid, sagde de, at båden allerede var sejlet. Det forstår jeg slet ikke, for på min billet stod tydeligt, at det startede kl. 19:30. Jeg ringede til Spies og fortalte at noget måtte være gået galt. Jeg har så fået flyttet min billet til næste mandag, og der har jeg tænkt mig at tjekke i løbet af dagen, at alt er på skinner.

I Danmark er jeg ikke særlig meget for fisk, fordi jeg synes de smager for meget af netop: fisk. Men her er det anderledes. Fiskene smager meget bedre og kødet er meget sammenhængende og bastant. Fisken ovefor spiste jeg på Zorbas sammen med Britta i lørdags, efter at vi selv havde været ude i køkkenet og vælge. Jeg troede egentlig, at de var holdt op med det med at trække gæsterne ud i køkkenet og vælge fisken, men det er en tradition, der lever i bedste velgående. Fisken smagte rigtig godt, der var dog lige lidt nok til to, selv om han sagde, at den passede til to personer.

Også på Plaka i aftes kunne jeg vælge i køkkenet

Jeg valgte den bageste, der på engelsk hedder ‘Seabas’ og på græsk hedder ’Lavraki’. Jeg bliver ikke klogere af nogen af delene, bortset fra at jeg tror, at ‘bas’ betyder ørred på engelsk. Michaelis, der ejer Plaka, fortalte at det er en fisk, der er meget almindelig her, fordi den trives godt i det meget salte vand. Den har store reelle kødstykker og store synlige ben, der er lette at pille fra. Sådan ser Lavraki ud, når den er grillet:

Michaelis køber fiskene af sin onkel, der drager ud hver aften og sætter net op. Næste morgen omkring kl. 6 – og i hvert fald før solopgang – tager han nettene op igen, og fangsten er så det man kan spise på Plaka om aftenen. Hvis vi havde så fine og friske fisk i Danmark, kunne jeg godt blive fiskespiser. Jeg er også faldet for sværdfisk, der har noget meget fint og reelt kød.

Apropos mad: en af mine yndlingsspiser er ‘greek salad’. Det er et fint og let måltid, som de laver alle steder. Der er masser af tomater, som virkelig smager af sol. Som Grace (en af hotelværterne) siger ‘Tomatoes need sun’ og det er rigtigt. Købetomater i Danmark smager ikke nær så godt.

Telendos – dag 9

Jeg slapper lidt af fra solen i middagsheden. Her kl. 12:45 er der 30,6 grader, og det føles rigtig behageligt, men solen er skarp. Jeg trives i det varme klima og kunne godt forestille mig at bo her, jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ville være at arbejde her, men grækerne holder jo siesta mellem 12 og 16, så det er sikkert til at holde ud.

I aftes var jeg ude at spise med Per og Britta, som jeg mødte på turen til Leros, og det var rigtig hyggeligt. Vi kom omkring mange emner, og det var helt rart at møde nogen, der talte dansk. Inden vi spiste, gik vi en lidt længere tur østpå (?) og jeg så nogle steder, som jeg ikke tidligere har set på Telendos. Vi kom lige omkring solnedgang, og for første gang så jeg skyer her:

Affaldssystemet her er næsten ikke-eksisterende. Der er mange skraldespande omkring på øen, men de er alle sammen overfyldte. Her er nogle vanddunke, der sikkert er på vej i en affaldscontainer:

Det græske sundhedssystem oplevede jeg desværre indefra, da jeg var her i maj/juni. Det foregik ca. sådan her: Den første dag fortalte jeg en læge og en sygeplejerske hvilken medicin, jeg plejer at spise (og som jeg havde glemt). Lægen talte ikke engelsk, så sygeplejersken fungerede som tolk. Noget af medicinen havde de på lager og den fik jeg med med det samme. Nogle af pakkerne havde været åbne førhen, men det tog de sig ikke af. De skrev ned, hvad jeg sagde, og noget af det skrev jeg selv ned på en lap papir. Dagen efter kunne jeg så komme igen med min håndskrevne lap papir. Efter lang tids venten kom jeg ind til en kvinde, der skrev en recept ved at skrive af fra den håndskrevne lap. Herefter kunne jeg drage på apoteket. Det virkede som om de gjorde alting to gange, og effektiviteten var ikke høj. De kunne jo bare have skrevet recepten den første dag.

Lægen befandt sig på hospitalet i Pothia. Hospitalet virkede som en overlevering fra juntatiden; alting var meget simpelt og gammeldags. Jeg ville egentlig have talt med en psykiater, men en sådan havde de ikke. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder, de kunne ellers have været spændende at bringe her.

En detalje: Jeg elsker at fotografere detaljer, fordi de overlader resten til fantasien:

De gamle koner ved havnen på Telendos:

Jeg har booket endnu en tur til Leros, for jeg er ikke færdig med den ø, der er ganske enkelt flere billeder, der trænger til at blive taget og ‘war museum’ der skal ses. Jeg kom i snak med kaptajnen nede ved Ritas her til morgen og fortalte ham, at jeg godt kunne tænke mig at tage en tur til og spurgte om jeg kunne booke hos ham. Det kunne jeg godt også selv om det er en anden båd, der sejler. Han fortæller bare til den anden kaptajn, at jeg gerne vil med fra Telendos på lørdag. Jeg er spændt på, om det fungerer.

Telendos – dag 8

Jeg har ikke oplevet noget særligt i går og i dag, jeg har bare nydt livet, og taget nogle billeder. Jeg elsker at fotografere, men får desværre gjort det alt for lidt derhjemme. Jeg er vist det, man kalder solskinsfotograf. Mit kamera er et Nikon D40, og det er et superlækkert kamera i mellemklassen rent prismæssigt. Det kan det, jeg har brug for og ikke mere. I Grækenland springer motiverne i øjnene og det er svært at lade være med at knipse. At fotografere er en god måde at være kreativ på; jeg er ellers ikke særlig kreativ, men jeg synes selv, at det lykkes med kameraet.  Mine billeder betyder meget for mig, og det gør mig glad, når nogle af jer læsere skriver, at I kan lide dem. Hver aften kopierer jeg billederne over på harddisken, for kameraet kunne jo blive stjålet, og så er det rart at have en sikkerhedskopi. Jeg ville blive meget ked af det, hvis jeg pludselig mistede alle mine billeder.

Udsigten fra min balkon med Kalymnos i baggrunden:

Mit værelse med to senge, den ene bruger jeg til at lægge mit tøj på. Hvis vi var to af sted, ville jeg ikke vide, hvor vi skulle gøre af tøjet, for klædeskabet er ret lille og uden ret mange hylder.

Det er lykkedes mig at overbevise stuepigen om, at hun ikke skal lægge tæppet over lagenet på min seng. Den første uge gjorde hun det troligt hver dag, men jeg tog det af hver aften og lagde det pænt sammen og lagde det på gulvet. Jeg kan slet ikke forstå, at der overhovedet er nogle, der bruger tæppet – jeg ville dø af varme, hvis jeg brugte det.

Hotellet hedder Porto Potha og har en fin hjemmeside. Det fremgår bla,, at her er 20 værelser og at det er familiedrevet. Værterne Grace og Nikos er utrolig søde og hjælpsomme. Hvis man har et problem er det bare at sige det til dem, så har de en løsning.

Indgangen til Poto Potha:

Alting er meget velholdt og charmerende, og det er tydeligt, at det betyder meget for dem, at deres gæster er tilfredse.

Vandet til brusebadet bliver opvarmet af solen, så hvis man tager bad om morgnen er det temmelig køligt, mens det hen på eftermiddagen er så varmt, at man bliver nødt til at blande koldt vand i. Vand og elektricitet er meget dyrt i Grækenland, så det solopvarmede vand er en stor besparelse,

I modsætning til på Kalymnos er her ingen myg og kun meget få fluer. Det er dejligt at være fri for dem.

Her er en af kattene på Ritas restaurant; de er velnærede og meget kælne:

Mine yndlingsdrikke: Vand og frappé:I aften skal jeg ud og spise med Per og Britta, som jeg mødte på turen til Leros, det glæder jeg mig til.

Telendos – dag 6

Dagen har budt på en skøn udflugt til Leros, der er den nordligste i Det Dodekanesiske Øhav. Færgen sejlede kl. 9:00 fra Myrties og var fremme på Leros kl. 9:45. Båden vippede lidt mere end jeg brød mig om. Jeg får altid fornemmelsen af at falde af, når det vipper så meget – jeg bliver ikke søsyg, men jeg synes, det er ubehageligt, når det gynger så meget. Allerede på kajen i Myrties faldt jeg i snak med danske Per og Britta, og vi tilbragte så dagen sammen. De er et af de på par jeg har mødt, der ikke havde nok i sig selv og hinanden.

Vi blev enige om, at vi ville op og se en gammel borg, der lå højt oppe på Leros. Man kunne se borgen fra havnen og den så spændende ud. Vi gik og vi gik og vi gik på landevejen. Hele tiden op ad, og på en varm dag som i dag, var det hårdt. Der er i følge Lonely Planet 3 km. derop, men det føltes væsentligt længere. Nu sidder jeg her kl. 21:30 og føler mig uendeligt træt i benene. Der var en eller anden hellig begivenhed deroppe, måske en del af Maria Dag, men det nåede vi ikke frem tids nok til at kunne se. Inde i den lille kirke blev vi budt på indviet brød, men vi takkede alle tre nej.

I borgen var der et ikonografisk museum, som man kom ind i for 2 euro. Kustoden var en meget ivrig fortæller, der kunne alle årstal udenad. Han havde mange indskudte sætninger og var slet ikke til at slippe væk fra; det lykkedes dog til sidst. Det virkede som om, det var længe siden, han sidst havde haft opmærksomme tilhørere. Han fortalte blandt andet, at Leros har været besat af både italienerne og grækerne og først blev selvstændig i 1947.

Turen ned var væsentligt nemmere end op, for nu gik vi ikke ad landevejen, men ad de trapper der førte direkte op til borgen; vi fandt dem bare ikke på turen op, hvor vi fulgte vejskiltene, der viste sig at være vejskilte for bilerne. Mine dårlige knæ har det ikke godt med trapper, så det var lidt hårdt at komme ned igen.

Vel nede igen fandt vi en taverne, der havde en god græsk salat og masser af vand; det er ufattelige mængder af vand, man har brug for i varmen. Vi traf en græker, der sagde at det var meget varmt i dag – når en græker siger sådan, må det være virkelig varmt.

Vi ville egentlig også have set et ‘War museum’, men det lukkede allerede kl. 14:30, så det kunne vi ikke nå. I stedet gik vi på stranden og fik en tiltrængt dukkert i det krystalklare vand.

Leros ser ud til at være en meget smuk ø, med de traditionelle hvide huse, der står klinet op ad hinanden op ad bjergene. Så snart man nærmer sig Leros er det tydeligt, at den er meget anderledes end Kalymnos – på en eller anden måde virker den mere autensisk græsk. Jeg fik tanken, at jeg godt kunne tilbringe 14 dage på Leros en gang ved lejlighed.

Kl. 16:30 var det tid atter at vende næsen mod Kalymnos og heldigvis gyngede det ikke nær så meget på tilbagevejen.

Per og Britta foreslog, at vi skulle spise middag sammen på lørdag, og det sagde jeg straks ja tak til. Jeg kan godt lide mit eget´selskab, men det er sandelig også rart at være sammen med andre mennesker (der taler dansk).