Det er fulmåne her i morgen den 21. august.

Først undskyld til alle jer, jeg plejer at kommentere hos at jeg ikke kommenterer. Sage Feed, der er min feed reader er nede, og jeg kan ikke finde ud af om det er selve tjenesten, der er nede eller om det er noget med min computer. Hvis problemet er det samme derhjemme, vil jeg gå over til Feedly – ærgerligt, for jeg er ell’ers glad for Sage Feed, som er en udvidelse til Firefox, der er min foretrukne browser.

Og så til Grækenland. Her kl. 21:15 er det 30,6 grader, og det føles rigtig behageligt. Man skulle tro, at temperaturen faldt meget ved aftentide, men den falder kun et par grader. Det er lidt underligt set med danske øjne.

Jeg har nydt dagen i dag på stranden sammen med Asger, der er en rigtig hyggelig fyr. Vi sludrede om alt og intet, mens vi nød solens stråler lidt i skyggen af en parasol. I morgen vil jeg bede Grace lave en madpakke til mig, som jeg kan tage med på stranden. Vi går til Paradise Beach, der er en nøgenbadestrand. Det er så skønt at få sol på hele kroppen, og jeg har altid syntes, at det er skønt at svømme uden tøj, og at det er ulogisk at gå i vandet med tøj på.

Vandet er ikke særlig varmt (vel kun 20 grader) og det undrer mig, at det ikke er varmere. Det kan selvfølgelig også være, at det bare er fordi jeg har vænnet mig til temperaturen i poolen, at jeg synes, at havvandet er koldt.

I aften skulle jeg have været på ‘Sunset cruise’, men da jeg mødte op på kajen i Myrties i god tid, sagde de, at båden allerede var sejlet. Det forstår jeg slet ikke, for på min billet stod tydeligt, at det startede kl. 19:30. Jeg ringede til Spies og fortalte at noget måtte være gået galt. Jeg har så fået flyttet min billet til næste mandag, og der har jeg tænkt mig at tjekke i løbet af dagen, at alt er på skinner.

I Danmark er jeg ikke særlig meget for fisk, fordi jeg synes de smager for meget af netop: fisk. Men her er det anderledes. Fiskene smager meget bedre og kødet er meget sammenhængende og bastant. Fisken ovefor spiste jeg på Zorbas sammen med Britta i lørdags, efter at vi selv havde været ude i køkkenet og vælge. Jeg troede egentlig, at de var holdt op med det med at trække gæsterne ud i køkkenet og vælge fisken, men det er en tradition, der lever i bedste velgående. Fisken smagte rigtig godt, der var dog lige lidt nok til to, selv om han sagde, at den passede til to personer.

Også på Plaka i aftes kunne jeg vælge i køkkenet

Jeg valgte den bageste, der på engelsk hedder ‘Seabas’ og på græsk hedder ’Lavraki’. Jeg bliver ikke klogere af nogen af delene, bortset fra at jeg tror, at ‘bas’ betyder ørred på engelsk. Michaelis, der ejer Plaka, fortalte at det er en fisk, der er meget almindelig her, fordi den trives godt i det meget salte vand. Den har store reelle kødstykker og store synlige ben, der er lette at pille fra. Sådan ser Lavraki ud, når den er grillet:

Michaelis køber fiskene af sin onkel, der drager ud hver aften og sætter net op. Næste morgen omkring kl. 6 – og i hvert fald før solopgang – tager han nettene op igen, og fangsten er så det man kan spise på Plaka om aftenen. Hvis vi havde så fine og friske fisk i Danmark, kunne jeg godt blive fiskespiser. Jeg er også faldet for sværdfisk, der har noget meget fint og reelt kød.

Apropos mad: en af mine yndlingsspiser er ‘greek salad’. Det er et fint og let måltid, som de laver alle steder. Der er masser af tomater, som virkelig smager af sol. Som Grace (en af hotelværterne) siger ‘Tomatoes need sun’ og det er rigtigt. Købetomater i Danmark smager ikke nær så godt.

Jeg har ikke oplevet noget særligt i går og i dag, jeg har bare nydt livet, og taget nogle billeder. Jeg elsker at fotografere, men får desværre gjort det alt for lidt derhjemme. Jeg er vist det, man kalder solskinsfotograf. Mit kamera er et Nikon D40, og det er et superlækkert kamera i mellemklassen rent prismæssigt. Det kan det, jeg har brug for og ikke mere. I Grækenland springer motiverne i øjnene og det er svært at lade være med at knipse. At fotografere er en god måde at være kreativ på; jeg er ellers ikke særlig kreativ, men jeg synes selv, at det lykkes med kameraet.  Mine billeder betyder meget for mig, og det gør mig glad, når nogle af jer læsere skriver, at I kan lide dem. Hver aften kopierer jeg billederne over på harddisken, for kameraet kunne jo blive stjålet, og så er det rart at have en sikkerhedskopi. Jeg ville blive meget ked af det, hvis jeg pludselig mistede alle mine billeder.

Udsigten fra min balkon med Kalymnos i baggrunden:

Mit værelse med to senge, den ene bruger jeg til at lægge mit tøj på. Hvis vi var to af sted, ville jeg ikke vide, hvor vi skulle gøre af tøjet, for klædeskabet er ret lille og uden ret mange hylder.

Det er lykkedes mig at overbevise stuepigen om, at hun ikke skal lægge tæppet over lagenet på min seng. Den første uge gjorde hun det troligt hver dag, men jeg tog det af hver aften og lagde det pænt sammen og lagde det på gulvet. Jeg kan slet ikke forstå, at der overhovedet er nogle, der bruger tæppet – jeg ville dø af varme, hvis jeg brugte det.

Hotellet hedder Porto Potha og har en fin hjemmeside. Det fremgår bla,, at her er 20 værelser og at det er familiedrevet. Værterne Grace og Nikos er utrolig søde og hjælpsomme. Hvis man har et problem er det bare at sige det til dem, så har de en løsning.

Indgangen til Poto Potha:

Alting er meget velholdt og charmerende, og det er tydeligt, at det betyder meget for dem, at deres gæster er tilfredse.

Vandet til brusebadet bliver opvarmet af solen, så hvis man tager bad om morgnen er det temmelig køligt, mens det hen på eftermiddagen er så varmt, at man bliver nødt til at blande koldt vand i. Vand og elektricitet er meget dyrt i Grækenland, så det solopvarmede vand er en stor besparelse,

I modsætning til på Kalymnos er her ingen myg og kun meget få fluer. Det er dejligt at være fri for dem.

Her er en af kattene på Ritas restaurant; de er velnærede og meget kælne:

Mine yndlingsdrikke: Vand og frappé:I aften skal jeg ud og spise med Per og Britta, som jeg mødte på turen til Leros, det glæder jeg mig til.