Dagen i dag har budt på en dagstur til Leros. Jeg er vild med Leros, og kunne godt forestille mig at tage dertil, næste gang jeg skal til Grækenland. Eric skriver, at der ikke er charterture til Leros, så man skal selv organisere, men det skulle jeg også nok kunne finde ud af.

Jeg tog en taxi fra Pandeli til Lakki for at se et ‘War museum’, men det var ikke særlig interessant. Resten af dagen gik jeg lidt rundt i Pandeli og indsnusede stemningen. Dagen bød også på en tur på stranden, dog i skyggen, da jeg havde glemt solcremen.

På en af tavernaerne gik en fisker rundt og falbød sine fisk. Her er en en ‘red snapper’, som han solgte for 125 euro. Jeg forstår godt nok ikke, at den kan være så dyr, men han skrev prisen ned på dugen til mig, så det må være rigtigt.

Rige amerikanere besøger Leros i enorme yachter:

Her får I indlægget fra i går, hvor jeg ikke havde tid til at skrive.

Dagen bød på Lazy day cruise, som det lykkedes mig at nå at stå op til. Vi blev kørt til hovedbyen Pothia i bus, og sejlede derefter ud med et træskib, hvor der var plads til temmelig mange mennesker. Heldigvis var der ikke helt fyldt op, så det var muligt at skifte lidt pladser mellem sol  og skygge. På første del af turen holdt jeg mig lidt i skyggen, for jeg skal bare ikke komme hjem og være forbrændt, senere gik jeg dog op i solen.

Vi sejlede ca. 1 time og kom til øen Pserimos, hvor der bor ca. 30 mennesker. Øen var et turisthelvede af rang, hvor man gik i kø til og fra skibet, for der var seks andre skibe magen til vores, der alle sammen lagde til på et stop på en time. Der var en fin sandstrand, men jeg havde slet ikke lyst til at gå i vandet sammen med alle de mennesker. Jeg fandt en cafe og fik en dejlig stor frappé og sad der i den time stoppet varede. Jeg var lidt negativ og tænkte om hele dagen ville fortsætte sådan.

Herefter sejlede vi videre til en nu ubeboet ø (jeg kan desværre ikke huske hvad den hedder). Der har tidligere boet et enkelt ægtepar, men de blev skilt og derfor er øen nu ubeboet. Der var det skønneste klare og varme vand, og der var tid til at snorkle. Jeg har mit eget snorkeludstyr, som er virkelig lækkert. Jeg er lidt en kylling, så jeg gik ned ad stigen, mens mange hoppede i fra båden. Der var rigtig mange fisk at kigge på og de havde flotte klare farver. Det var nærmest som at svømme i et akvarium, så mange fisk var der. Jeg har tidligere snorkeldykket en del i Thailand og Vietnam, og der har fiskene endnu klarere farver og der er flere arter – men denne snorkeltur var absolut i orden.

Herefter var der frokost med fine grillspyd, salat, tsaziki og brød, Der var rigeligt af det og det smagte rigtig godt. Efter frokosten var der endnu en halv time til at snorkle i. Nogle smed brød i vandet fra båden, og det lokkede endnu flere fisk til, og vi svømmede rundt i tætte stimer; det var virkelig fantastisk.

Sidste stop på turen var Vathy og havnebyen Rini på Kalymnos. Byerne ligger i en meget frodig dal (Mandarindalen), hvor der dyrkes netop mandariner. På grund af de høje klipper, der omgiver dalen, stod luften totalt stille, og der var virkelig varmt. Jeg gik i vandet og fandt herefter en cafe, der havde friskpresset appelsinjuice. Appelsinerne her er meget mere smagfulde og orange end dem, vi kan få derhjemme, og juicen smagte virkelig godt

Tilbage i Pothia ventede bussen, der kørte os hjem. Jeg stod af på Masouri Torv efter en virkelig dejlig tur, der bestemt var de 40 euro værd. Det er fedt at opleve så meget denne gang, jeg føler virkelig at jeg oplever en masse  – og tænker på, hvor meget jeg snød mig selv for sidste gang. Der er ikke noget at gøre ved det andet end at lære af erfaringerne.

Per, som jeg mødte på Leros, og jeg mødtes på Masouri Torv kl. 18:20 og jeg tilbragte aftenen sammen med ham og hans kone Britta. Det var rigtig hyggeligt. Jeg tog bussen tilbage til havnen i Myrties, for jeg turde ikke rigtig gå i mørket. På Kalymnos kører de som død og djævel, og det er ikke alle strækninger, der er oplyste, og da jeg gerne vil hjem i et stykke, blev det altså bussen.