Telendos – dag 15
Dagen i dag har budt på en dagstur til Leros. Jeg er vild med Leros, og kunne godt forestille mig at tage dertil, næste gang jeg skal til Grækenland. Eric skriver, at der ikke er charterture til Leros, så man skal selv organisere, men det skulle jeg også nok kunne finde ud af.
Jeg tog en taxi fra Pandeli til Lakki for at se et ‘War museum’, men det var ikke særlig interessant. Resten af dagen gik jeg lidt rundt i Pandeli og indsnusede stemningen. Dagen bød også på en tur på stranden, dog i skyggen, da jeg havde glemt solcremen.
På en af tavernaerne gik en fisker rundt og falbød sine fisk. Her er en en ‘red snapper’, som han solgte for 125 euro. Jeg forstår godt nok ikke, at den kan være så dyr, men han skrev prisen ned på dugen til mig, så det må være rigtigt.
Rige amerikanere besøger Leros i enorme yachter:
Kære Hanne.
Dejligt du stadig nyder din ferie. Sikke skønne billeder:-) Per og jeg er vel tilbage i DK, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Per starter job i morgen, jeg har et par dage mere, hvor jeg kan nyde det skønne augustvejr. Glæder mig til at læse mere fra din ferie og til at se dig, når du er tilbage i Hvidovre.
Mange hilsner fra os begge
Britta
@ Kære Per og Britta
Din kommentar skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her på siden – fra nu af vil du gå lige igennem.
Tak for sidst, det var rigtig hyggeligt at møde jer.
Det glæder mig meget, at du kan lide mine billeder.
Det er også dejligt at høre, at vejret er godt derhjemme, så er det ikke helt så slemt at skulle forlade det skønne Grækenland.
Mange hilsner
Hanne
Dejlige billeder fra din ferie, jeg synes nu også det var en dyr fisk, men mon ikke folk der kommer i deres store yachter har råd til det ? ;-D
@ Rejen
Tak for billedroser.
Jo dem med yachterne har bestemt råd.
Jeg kan nu heller ikke rigtig se, hvordan sådan en fisk skulle kunne koste så meget. Med mindre den var konserveret udstoppet og parat til at blive hængt op på væggen som et kunstværk. Jeg ville ikke have købt den for nogen pris, men der skulle nok være nogen, der ville. Jeg synes også vældig godt om det første billede, det med møllerne.
@ Henny
Jeg tror, der er et eller andet galt med prisen for den fisk. Men han skrev tydeligt 125 Euro. Jeg mener også, at han sagde, at den vejede fem kilo.
Det glæder mig meget, at du kan lide mine billeder.
Jeg tror, at både Hanne og Eric kan have ret – 12 Euro kiloet, og denne store fisk kan vist snildt veje sine 10 kilo … den er jo enorm – ikke lige en, man tager med hjem til aftensmaden, med mindre man har en kolossalt stor familie. Og i øvrigt var det måske meningen, at man skulle prange lidt om prisen?
Det er (stadig) dejligt at se, hvor meget du får ud af din ferie, Hanne.
@ Ellen
Ja det kan være du har ret i, at man forventedes at prange om prisen. Jeg tror, fisken vejede fem kilo, så det er en meget høj kilopris.
Tak Ellen – jeg stornyder denne ferie!
Leros er ikke så tosset, og det er hyggeligt at spise i Panteli om aftenen, med stolebenene plantet i strandens sand 🙂
Din fisker må have pimpet for meget ouzo, eller også tror han, at turisterne alle er millionærer. Ingen lokale (heller ikke restauranter) vil betale så meget. Så vidt jeg husker, var restaurantprisen for fisk i Panteli typisk 10 – 12 euro/kg i 2009.
Dejligt billede med de flotte vindmøller 🙂 De blev bombet under krigen, men er siden genopbygget.
@ Eric
Det glæder mig meget, at du kan lide mine billeder!
Du har nok ret i, at fiskeren har fået for meget ouzo – jeg forstod simpelthen heller ikke den pris for fisken. Han sagde, at den vejede fem kilo.
Jeg glæder mig til at læse dine rejsebeskrivelser fra Leros om ikke så længe.
Hej Hanne
Jeg er selv vild med Grækenland og har været på Kreta, Kos, Kalymnos, Milos, Folegandros og fastlandet. Men det er efterhånden noget tid siden så jeg får virkelig rejsefeber når jeg ser dine billeder(det er godt nok en usædvanlig dyr fisk). Jeg er imponeret over at du bare sådan rejser alene i så lang tid, tror jeg ville føle mig lidt ensom. Kærlig hilsen Niels
@ Hej Niels
Mange tak for din kommentar!
Du må da snart af sted igen – du er jo meget mere berejst i Grækenland end jeg er. Jeg har været på en del øer, så mange at jeg ikke kan huske hvilke, men jeg har altid valgt de små og uberørte øer, derfor har jeg fx ikke været på Kos – den er for stor for mig.
Jeg kan godt lide at rejse alene. Jeg har rejst en del alene i Asien og det passer mig godt. Ind imellem kan jeg godt føle mig lidt ensom, men så sørger jeg for at få kontakt med nogen andre, og så går det godt igen.
Kærlig hilsen
Hanne