Telendos – dag 13

Tilføjelse til i går: Jeg glemte at skrive, at vi mellem det andet og det tredie stop så masser af delfiner, der legede. Det var meget flot at se halefinnerne og noget af kroppen over vandoverfladen, Mange forsøgte at tage billeder, det gjorde jeg ingen forsøg på, for dels ville jeg gerne se delfinerne med mit eget øje og ikke gennem et objektiv og dels er det muligt at fange dem i de spllitsekunder, de er over vandoverfladen.

Telendos dag 13: Jeg har været på stranden sammen med Asger, og det har været rigtig hyggeligt. På en eller anden måde, går vi bare godt i spænd sammen, Han har stor viden om Grækenland og græske forhold, og jeg suger til mig, når han fortæller, også selvom han til tider er lidt lang i spyttet.

Da det var Asgers sidst  aften her, gik vi ud og spiste sammen på Ritas Restaurant. Jeg profiterede lidt af´hans større kendskab til det græske spisekort, så vi fik en dejlig salat med rødbeder, appelsiner, grøn salat, brødcrutoner og masser af valnøddekerner til forret, Der var rigelig af det, så kommer man alene, vil en salat gøre det ud for et helt måltid. Nu var vi to, så vi delte det som en forret.

Hoveretten var en ‘lamb kleftiko’, lammekød og flere slags grøntsager indbagt i et stykke folie serveret med ost over. Det var superlækkert. Jeg kan selv være lidt af en kylling til at få bestilt nye retter selv, men når jeg følges med andre, går det fint.

Alt i alt en rigtig fin dag!

6 Svar
  1. Madonna
    Madonna siger:

    Dejligt at se alle dine indlæg, en skøn ferie med indhold.:-)

    I modsætning til fisk, ville vi her med største fornøjelse kaste os over mørt lammekød, som da vi smagte første gang på Rhodos, da en entusiastisk restauratør nærmest rev os ind, selvom vi bedyrede, at vi havde spist.

    – I skal bare smage, så kommer I bare en anden gang, sagde han, og til vores store forbløffelse faldt det i smag med det samme, selvom gemalen dengang ikke brød sig om hvidløg.

    Vi har de bedste minder om Grækenland, hvor vi kom meget i 80erne….dejlige mennesker, de grækere.:-)

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Madonna

      En stor del af det at rejse er maden og det er skønt at smage nye retter. Jeg holder også meget af lam og ged. Når man er i Grækenland skal man spise græsk mad. Jeg forstår ikke dem, der fx spiser pizza eller burgere.

      Du har helt ret i, at grækerne er nogle skønne mennesker.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.