Telendos – dag 16

Morgenlys på Telendos:

Dagen i dag har været stille og rolig. Jeg har været på stranden fra 11 til 16, og jeg har kværnet en del kapitler i Dan Browns ‘Inferno’, jeg synes, den er svær at komme igennem, men jeg har det dårligt med at opgive en bog, jeg er begyndt på.

Grækerne synes, her er meget varmt i dag. Her kl. 20 står den på 29,8 grader og en luftfugtighed på 49 pct. Jeg synes det er meget behageligt set med danske briller, vi er jo vant til an meget højere luftfugtighed.

Jeg ser frem til i morgen, hvor den står på strand og ‘Sun set cruise’; jeg er spændt på om båden denne gang afgår, når den skal kl. 19:30. Jeg har hørt, at det skulle være en meget fin tur Telendos rundt.

18 Svar
  1. kirsten b r
    kirsten b r siger:

    Kære Hanne

    Jeg er glad for at høre at alt er ok. 🙂 Jeg nyder dine billeder. Du er så god til detaljer, så jeg bliver ikke træt af dine fotos.
    Fortsat god ferie.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Kære Kirsten

      Det glæder mig meget, at du kan lide mine billeder. Jeg elsker at fotografere detaljer, fordi det er det øjet ser.

  2. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Solnedgange kan være svære at fange med kameraet med mindre, der også er lidt skyer, som solen kan skinne ned igennem, og der er sikkert ikke nogle skyer, idet solen hele tiden skinner fra en skyfri himmel.

    Jeg har nu droppet Inferno.

  3. rejen
    rejen siger:

    Det lyder til at du hygger dig, jeg syntes også at Inferno var svær at komme igennem, det er i hvert fald ikke en bog jeg har lyst til at læse igen. ;-D

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rejen

      Du kan tro jeg hygger mig, og jeg er meget opsat på at få det maksimale ud af denne ferie.

      Det glæder mig, at der er andre end mig, der havde svært ved at komme igennem Inferno. Nu har jeg droppet den til fordel for en krimi af Sara Blædel.

  4. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Jeg siger som de andre: Drop dog Inferno. Du er jo i den heldige situation, at du har et helt læs bøger med i din e-reader. Det var noget ganske andet, hvis du havde slæbt papirudgaven med og kun den ene bog, så alternativet havde været ugeblade på tysk (bare et gæt, at man næppe kan få noget som helst på dansk, hvor du er).

    Dejligt billede. Er det et telt i baggrunden? Må man sove på stranden??

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Jeg har nu droppet Inferno og er gået i gang med en krimi af Sara Blädel i stedet. E-bogslæseren er genial at have med på ferie, den fylder og vejer ingenting og den kan rumme 3000 bøger. Jeg købte godt ind af bøger, inden jeg tog hjemmefra, så du har ret, jeg har masser af valgmuligheder.

      Det er ganske rigtigt et telt i baggrunden på billedet. Jeg ved ikke, om der bor nogen i det, det ser meget ubeboet ud, når man går forbi det.

      Jeg ved faktisk ikke, om det er tilladt at sove på stranden nu om dage. I firserne var der rigtig mange, der sov på stranden for at spare penge på overnatningerne.

  5. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det lys er det værd at rejse langt for. Ups! Det er jo også det, du har gjort. Dan Brown har jeg ikke læst. Stephen Fry kalder hele DBs produktion for “Loose stool water of the first order”. Det er godt nok for mig. Jeg skal ikke læse Dan Brown. Der er nok af andre gode bøger, man kan læse. Mht. at opgive en bog: Jeg har en 20 siders test. Det går simpelthen ud på, at hvis jeg ikke synes, bogen er interessant efter at have læst 20 sider, er det OK at lægge den til side. Livet er kort, vi skal så vidt muligt bruge vores tid fornuftigt.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja morgenlyset her er fantastisk. Billedet er taget omkring kl 08:00, og jeg synes selv, at det er lykkedes godt.

      Dan Brown: Jeg har læst hans andre to bøger, og har egentlig være tilfreds med dem, men Inferno er virkelig svær at komme igennem. så måske skulle jeg bare give op.

      • Eric
        Eric siger:

        Han har skam skrevet mere end to. Jeg læste noget af “Digital Fortress”, og det var absolut ragelse. Så lod jeg mig overtale til “The Da Vinci Code”. da den var i vælten, og blev bekræftet. Jeg bliver svær at overtale igen.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Eric

          Jeg kunne egentlig meget godt lide The da Vinchi code, men Inferno har jeg nu opgivet.

  6. Eric
    Eric siger:

    Det bløde morgenlys på Telendos er vidunderligt, når solen har slæbt sig op over Kalymnos’ tinder. Åh, hvor jeg glæder mig, til det bliver vores tur 🙂

    Skønt populær, synes jeg Dan Browne er en ringe forfatter, så det undrer mig ikke, at du har svært ved at komme gennem “Inferno”. Jeg har ikke læst den og kommer heller ikke til det – to bøger var mere end rigeligt. Hans elementære spænding baseret på fantasifulde konspirationsteorier er for tyndbenet, og savner “gods” i form af troværdige personer.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Det bløde morgenlys over Telendos er absolut vidunderligt og man kan tage mange billeder, der viser det. Jeg faldt for det med parasollerne, em der er sikkert adskillige andre muligheder. Jeg elsker at fotografere, og vil gøre meget for at slæbe de bedste motiver i kassen.

      Jeg tænker på at droppe Inferno, men har svært ved det, da jeg nu er mere end halvvejs.

  7. kirsten b r
    kirsten b r siger:

    Kære Hanne

    Jeg håber, du har det godt, spekulerer på om de sidste dages korte tekster er udtryk for, at der er noget galt, eller om du bare ikke har lyst til at skrive om dagens måltid eller de tusindtallige sandkorn på stranden.
    Håber du har det ok på alle måder.

    Varme hilsner
    Kirsten

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Kirsten

      De sidste dages korte tekster er alene udtryk for at jeg er ved at løbe tør for emner og billeder. Det bliver bare gentagelser, og det har jeg ikke lyst til. Alt er absolut i orden.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.