Tag Archive for: Sommerferie

Telendos – dag 5

Jeg skulle egentlig have været på ‘Lazy day cruise’ i dag, men jeg sov for længe, så det blev bare¨’Lazy day’, og det har været skønt, men alting på Telendos er jo skønt! Heldigvis kunne jeg flytte udflugten til næste uge.

Det er Mariadag i dag. Det er en fest, hvor man fejrer Maria Himmelfart. Telendos står på den anden ende og bådene, der normalt sejler hver halve time, sejler denne aften med fem minutters mellemrum. Egentlig er det Maria Himmelfart den 15, august, men på Telendos fejrer man det den 14. august i stedet.

Selve ceremonien starter i kirken med byzatinsk sang i flere timer. Derefter bæres Maria korset gennem byen i en procession med præster og biskopper forest.

Jeg har ikke oplevet så meget i dag, så I må nøjes med lidt billeder, der forhåbentlig bringer jer i lidt græsk stemning:

,

Telendos – dag 4

Her får I det indlæg, I skulle have haft i går. Årsagen til forsinkelsen er et ‘brute force attack’ mod min blog to nætter i træk, som gjorde at jeg ikke kunne logge ind på min egen side. Jeg er glad for at attacket ser ude til at være blevet forhindret af et af de værktøjer, jeg har installeret på min side. Jeg forstår ikke hvilken glæde man kan have at ødelægge andre menneskers hjemmesider!

Til Jørgen: din seneste kommentar var gået i spamfilteret. Nu har jeg fisket dig ud igen, men jeg kan ikke se, hvilket indlæg du har svaret på, og derfor kan jeg desværre ikke svare dig.

Dagen i går bød på en bustur rundt på Kalymnos, og det var en rigtig god tur. Hidtil har jeg kun set den vej, der fører direkte til hovedbyen Pothia fra Myties, som er den by båden fra Telendos sejler til. Kalymos er meget smukkere end jeg vidste, og jeg nød at sidde og kigge ud af vinduet på de snukke landskaber, vi kørte igennem. Øen er meget bjergrig. Eneste minus – men desværre meget vigtigt – var, at det var en engelsk guide med meget kraftig græsk accent, så det var rigtig svært at forstå, hvad hun sagde.

Vi besøgte blandt andet en svampefabrik, og det var spændende. En svamp er en levende mekanisme, der hentes op fra havbunden. Jo mørkere svampen er jo større dybde er den hentet op fra. Jeg havde ellers allerede købt en svamp, men ud fra fortællingen på svampefabrikken kunne jeg forstå, at den ikke var ægte. Selvfølgelig købte jeg også en ægte svamp. Jeg har prøvet den i brusebadet, og den er superlækker at vaske sig med.

Næste stop var et gammelt kloster, hvor der bor syv nonner og en gammel munk på 80 år. Det var som om, der var flere kirker, der var bygget sammen i et meget smukt område. Der var også en fortælling om en munk, der kunne kurere diverse sygdomme. Sagnet vil vide, at en kvinde, der led af cancer, henvendte sig til denne munk. Da hun kom viste røntgenbillederne, at hun havde en stor tumor i hjernen, men munken kurerede hende, og de næste røntgenbilleder viste et billede af munken, der hvor tumoren havde været. Man kunne se dette røntgenbillede i en montre, hvis man stod det rigtige sted. Jeg kunne godt nok ikke se billedet af munken, men nogle af de andre mente, at de kunne se det.

En ulempe ved de organiserede ture er, at stoppene er så korte, at der dårligt er tid til at tage billeder og gå rundt med kameraet og være lidt kreativ. Guiden kalder konstant på en. det blev dog alligevel til et par fotos fra klosteret.

Det var dernæst tid til frokost i den lille charmerende by Vathy. Vathy ligger i en meget frodig dal, hvor alting stadig er grønt trods varmen.

Stolene er sædvanligvis blå, og derfor måtte jeg selvfølgelig have et billede af de røde og de grønne stole. Jeg havde været så forudseende at tage badedragt på hjemmefra og vandet var så fristende, at jeg selvfølgelig hoppede i. Det er så skønt at bade i vand, der er ca. 25 grader varmt. Temperaturerne her passer mig perfekt. Her i dag (tirsdag) var der 30,5 grader kl. 10:30. På hotellet har de en fin vejrstation, der kan vise alt fra temperaturer over luftfugtighed til månefaser.

På vejen til hotellet nede fra havnen sidder der sædvanlig vis tre fire græske koner og snakker og strikker. Jeg har længe gerne villet haft et billede af dem, og i går tog jeg mig sammen til at spørge, om jeg måtte tage et billede, og det måtte jeg heldigvis gerne:

I morgen (onsdag) har jeg booket et ‘Lazy da trip’, der er beskrevet sådan i brochuren: Vi tager bussen op til hovedbyen Pothia, hvor vi går ombord på den fine træbåd Mikro Kosmos, som bringer os til havs. Vi besøger tre stande i løbet af dagen, hvor vi kan svømme, snorkle og spise frokost. Det lyder rigtig lækkert, men det er bestemt også en dag, der kræver masser af solcreme. Jeg bruger P20, som er så dejlig nem. Man smører sig ind en gang for alle om morgenen og derefter behøver man ikke koncentrere sig mere om det, uanset hvor meget man bader.

,

Til Telendos

Jeg har i den grad tabt mit hjerte til den græske ø Telendos, og det i en grad så jeg tager afsted igen i august til ind i september. Jeg elsker at bade mig i tid og at lade som om tiden står stille; det er skønt at skulle have fat i mobiltelefonen for at finde ud af, hvad dag det er. Jeg ødelagde den sidste tur dertil, så nu tager jeg revanche. Jeg har tænkt mig at tage på alle de ture, der er mulige, og dem de ikke gennemfører i august (sikkert på grand af varmen) kan jeg nå i de første dage af september.

August er uden sammenligning den varmeste måned i Grækenland, og jeg er lidt bekymret for, om det er for varmt. Hver nat vil være en tropenat og det vil sikkert være svært at falde i søvn. Jeg elsker sol og varme, men det kan også blive for meget af det gode. Her kan man følge vejret på Kalymnos, der er naboø til Telendos.

Jeg er glad for, at det er lykkedes at tage af sted. Jeg har nemlig kun 18 feriedage til rådighed i følge ‘Min side’ på Akademikernes hjemmeside, og jeg skal bruge 26 dage til ferien. Jeg var helt bange for, om de ville nægte mig at tage af sted under henvisning til, at jeg ikke havde feriedage nok, og at jeg ikke kunne købe mig til flere dage. Hvis jeg havde været i arbejde, kunne jeg have aftalt at tage ferie en uge uden løn, men når jeg nu er ledig, kan Akademikernes sammenlignes med en arbejdsgiver, og hvem siger, at de ville acceptere en uge uden løn? I øvrigt er det med og uden løn fiktivt, for jeg får nemlig ikke en krone i de 18 feriedage. For at være på den sikre side, ringede jeg til dem og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig. Svaret var så mænd såre enkelt: jeg skal bare lade være med at melde mig ledig, før jeg kommer hjem igen. Det koster mig ganske vidst en uges dagpenge, men det er der ikke noget at gøre ved.

Jeg skal have købt lidt ind inden turen. Jeg mangler en bikini og et par badetøfler (cementen ved poolen bliver så varm, at man ikke kan stå på den uden at brænde fødderne). Jeg har investeret i en ny computerrygsæk, fordi den gamle er ved at gå i stykker i håndtaget. Når de ting er på plads, er jeg klar til at tage af sted. 

En dejlig dag

I går drog jeg sammen med Rasmine til Frilandsmuseet. Vi startede hjemmefra kl. 11:00, så vi rigtig kunne få en dag ud af det. Da vi kom til Lyngby efter en lang tur med bussen, spiste vi frokost udendørs på en rigtig god café på Lyngby Hovedgade. Så videre med linie 184 til Frilandsmuseet.

Jeg holder meget af dette store dejlige museeum, hvor man let kan få en hel dag til at gå med at se på alle de mange gamle huse. Efter at jeg begyndte at slægtsforske er det blevet endnu mere vedkommende, for jeg har fx vævere, smede og husmænd i familien, og pludselig kan man gå rundt og se, hvordan de boede og rigtig forestille sig det liv, de levede. Jeg har en tradition med at tage derud mindst en gang om året, og den har jeg holdt i mange år. Når jeg kommer der alene, tager jeg altid Brede Værk med i købet, for min fars familie er derfra i flere generationer, så det er meget vedkommende. Engang, hvor jeg var derude, mødte jeg en, der havde kendt min farfar og farmor og straks fortalte hvad han vidste om slægten Stegemüller.

Vi gik rigtig langt og så rigtig meget. Vi deltog også i fællessangen kl. 15:00, hvor et hold af skuespillerelever dirigerede slagets gang. Børnene fik lov at vælge sangene fra 1 – 6 på en stor tavle. Pudsigt nok valgte de dem i numerisk rækkefølge.

Et af de steder, jeg holder allermest af at se, er Andelsbyen som er fra 20’erne eller 30’erne, for der er det næsten som selv at være kommet på museum. Her kan man genkende ting, som man så hos mormor og morfar. Jeg ville egentlig også gerne have vist Rasmine Greve Fattiggård, som først blev nedlagt i 1970’erne, men den faldt desværre ikke på vores vej. Vi brugte ellers meget tid på at studere kortet, for det er lidt svært at finde rundt derude.

Jeg spurgte oppe i receptionen, om de har planer om nye huse på museet. Svaret var, at når de kan få nye huse, sker det i form af donationer fra fonde. Museet har åbenbart ikke selv midler til at finansiere nye huse. Det, synes jeg, er lidt synd.

Kl. 18:00 skulle vi mødes med Donald fordi vi havde planer om at se Pelle Erobreren sammen. Stykket startede kl. 19:00 i Bornholmergården. Det var sidste spilledag, så jeg tror, at skuespillerne gav den et ekstra tag. Der var fuld knald på hele vejen igennem, og det var et rigtig dejligt skuespil. Det er alt for sjældent, jeg kommer i teateret, så jeg nød det virkeligt. Stykket havde manuskript af Bo hr. Hansen og Asger Bonfils instruerede. Stykket handlede om Pelles tid fra ankomsten til Stengaarden på Bornholm og til han drog ud i verden for at erobre den. En af de skuespillere, jeg syntes spillede rigtig godt, var horeungen Rud spillet af Martin Fredberg. Han var så tilpas skør og fuld af påfund, at man virkelig kunne tro, at han var sindssyg. Den ledsagende musik understøttede skuespillerne rigtig godt.

Stykket varede ca. 1 time og herefter sluttede vi af med en dejlig cafe latte på Lyngby Hovedgade. Vejret var fantastisk. Man kunne sidde ude i bare en skjorte til kl. 22:00, og da jeg cyklede hjem fra Rasmine kl. 23:00, var det stadig ikke nødvendigt at tage en trøje på. Vi havde paraplyer med, men dem blev der heldigvis ikke brug for.