Indlæg

Telendos – dag 6

Dagen har budt på en skøn udflugt til Leros, der er den nordligste i Det Dodekanesiske Øhav. Færgen sejlede kl. 9:00 fra Myrties og var fremme på Leros kl. 9:45. Båden vippede lidt mere end jeg brød mig om. Jeg får altid fornemmelsen af at falde af, når det vipper så meget – jeg bliver ikke søsyg, men jeg synes, det er ubehageligt, når det gynger så meget. Allerede på kajen i Myrties faldt jeg i snak med danske Per og Britta, og vi tilbragte så dagen sammen. De er et af de på par jeg har mødt, der ikke havde nok i sig selv og hinanden.

Vi blev enige om, at vi ville op og se en gammel borg, der lå højt oppe på Leros. Man kunne se borgen fra havnen og den så spændende ud. Vi gik og vi gik og vi gik på landevejen. Hele tiden op ad, og på en varm dag som i dag, var det hårdt. Der er i følge Lonely Planet 3 km. derop, men det føltes væsentligt længere. Nu sidder jeg her kl. 21:30 og føler mig uendeligt træt i benene. Der var en eller anden hellig begivenhed deroppe, måske en del af Maria Dag, men det nåede vi ikke frem tids nok til at kunne se. Inde i den lille kirke blev vi budt på indviet brød, men vi takkede alle tre nej.

I borgen var der et ikonografisk museum, som man kom ind i for 2 euro. Kustoden var en meget ivrig fortæller, der kunne alle årstal udenad. Han havde mange indskudte sætninger og var slet ikke til at slippe væk fra; det lykkedes dog til sidst. Det virkede som om, det var længe siden, han sidst havde haft opmærksomme tilhørere. Han fortalte blandt andet, at Leros har været besat af både italienerne og grækerne og først blev selvstændig i 1947.

Turen ned var væsentligt nemmere end op, for nu gik vi ikke ad landevejen, men ad de trapper der førte direkte op til borgen; vi fandt dem bare ikke på turen op, hvor vi fulgte vejskiltene, der viste sig at være vejskilte for bilerne. Mine dårlige knæ har det ikke godt med trapper, så det var lidt hårdt at komme ned igen.

Vel nede igen fandt vi en taverne, der havde en god græsk salat og masser af vand; det er ufattelige mængder af vand, man har brug for i varmen. Vi traf en græker, der sagde at det var meget varmt i dag – når en græker siger sådan, må det være virkelig varmt.

Vi ville egentlig også have set et ‘War museum’, men det lukkede allerede kl. 14:30, så det kunne vi ikke nå. I stedet gik vi på stranden og fik en tiltrængt dukkert i det krystalklare vand.

Leros ser ud til at være en meget smuk ø, med de traditionelle hvide huse, der står klinet op ad hinanden op ad bjergene. Så snart man nærmer sig Leros er det tydeligt, at den er meget anderledes end Kalymnos – på en eller anden måde virker den mere autensisk græsk. Jeg fik tanken, at jeg godt kunne tilbringe 14 dage på Leros en gang ved lejlighed.

Kl. 16:30 var det tid atter at vende næsen mod Kalymnos og heldigvis gyngede det ikke nær så meget på tilbagevejen.

Per og Britta foreslog, at vi skulle spise middag sammen på lørdag, og det sagde jeg straks ja tak til. Jeg kan godt lide mit eget´selskab, men det er sandelig også rart at være sammen med andre mennesker (der taler dansk).

Telendos – dag 5

Jeg skulle egentlig have været på ‘Lazy day cruise’ i dag, men jeg sov for længe, så det blev bare¨’Lazy day’, og det har været skønt, men alting på Telendos er jo skønt! Heldigvis kunne jeg flytte udflugten til næste uge.

Det er Mariadag i dag. Det er en fest, hvor man fejrer Maria Himmelfart. Telendos står på den anden ende og bådene, der normalt sejler hver halve time, sejler denne aften med fem minutters mellemrum. Egentlig er det Maria Himmelfart den 15, august, men på Telendos fejrer man det den 14. august i stedet.

Selve ceremonien starter i kirken med byzatinsk sang i flere timer. Derefter bæres Maria korset gennem byen i en procession med præster og biskopper forest.

Jeg har ikke oplevet så meget i dag, så I må nøjes med lidt billeder, der forhåbentlig bringer jer i lidt græsk stemning:

,

Telendos – dag 4

Her får I det indlæg, I skulle have haft i går. Årsagen til forsinkelsen er et ‘brute force attack’ mod min blog to nætter i træk, som gjorde at jeg ikke kunne logge ind på min egen side. Jeg er glad for at attacket ser ude til at være blevet forhindret af et af de værktøjer, jeg har installeret på min side. Jeg forstår ikke hvilken glæde man kan have at ødelægge andre menneskers hjemmesider!

Til Jørgen: din seneste kommentar var gået i spamfilteret. Nu har jeg fisket dig ud igen, men jeg kan ikke se, hvilket indlæg du har svaret på, og derfor kan jeg desværre ikke svare dig.

Dagen i går bød på en bustur rundt på Kalymnos, og det var en rigtig god tur. Hidtil har jeg kun set den vej, der fører direkte til hovedbyen Pothia fra Myties, som er den by båden fra Telendos sejler til. Kalymos er meget smukkere end jeg vidste, og jeg nød at sidde og kigge ud af vinduet på de snukke landskaber, vi kørte igennem. Øen er meget bjergrig. Eneste minus – men desværre meget vigtigt – var, at det var en engelsk guide med meget kraftig græsk accent, så det var rigtig svært at forstå, hvad hun sagde.

Vi besøgte blandt andet en svampefabrik, og det var spændende. En svamp er en levende mekanisme, der hentes op fra havbunden. Jo mørkere svampen er jo større dybde er den hentet op fra. Jeg havde ellers allerede købt en svamp, men ud fra fortællingen på svampefabrikken kunne jeg forstå, at den ikke var ægte. Selvfølgelig købte jeg også en ægte svamp. Jeg har prøvet den i brusebadet, og den er superlækker at vaske sig med.

Næste stop var et gammelt kloster, hvor der bor syv nonner og en gammel munk på 80 år. Det var som om, der var flere kirker, der var bygget sammen i et meget smukt område. Der var også en fortælling om en munk, der kunne kurere diverse sygdomme. Sagnet vil vide, at en kvinde, der led af cancer, henvendte sig til denne munk. Da hun kom viste røntgenbillederne, at hun havde en stor tumor i hjernen, men munken kurerede hende, og de næste røntgenbilleder viste et billede af munken, der hvor tumoren havde været. Man kunne se dette røntgenbillede i en montre, hvis man stod det rigtige sted. Jeg kunne godt nok ikke se billedet af munken, men nogle af de andre mente, at de kunne se det.

En ulempe ved de organiserede ture er, at stoppene er så korte, at der dårligt er tid til at tage billeder og gå rundt med kameraet og være lidt kreativ. Guiden kalder konstant på en. det blev dog alligevel til et par fotos fra klosteret.

Det var dernæst tid til frokost i den lille charmerende by Vathy. Vathy ligger i en meget frodig dal, hvor alting stadig er grønt trods varmen.

Stolene er sædvanligvis blå, og derfor måtte jeg selvfølgelig have et billede af de røde og de grønne stole. Jeg havde været så forudseende at tage badedragt på hjemmefra og vandet var så fristende, at jeg selvfølgelig hoppede i. Det er så skønt at bade i vand, der er ca. 25 grader varmt. Temperaturerne her passer mig perfekt. Her i dag (tirsdag) var der 30,5 grader kl. 10:30. På hotellet har de en fin vejrstation, der kan vise alt fra temperaturer over luftfugtighed til månefaser.

På vejen til hotellet nede fra havnen sidder der sædvanlig vis tre fire græske koner og snakker og strikker. Jeg har længe gerne villet haft et billede af dem, og i går tog jeg mig sammen til at spørge, om jeg måtte tage et billede, og det måtte jeg heldigvis gerne:

I morgen (onsdag) har jeg booket et ‘Lazy da trip’, der er beskrevet sådan i brochuren: Vi tager bussen op til hovedbyen Pothia, hvor vi går ombord på den fine træbåd Mikro Kosmos, som bringer os til havs. Vi besøger tre stande i løbet af dagen, hvor vi kan svømme, snorkle og spise frokost. Det lyder rigtig lækkert, men det er bestemt også en dag, der kræver masser af solcreme. Jeg bruger P20, som er så dejlig nem. Man smører sig ind en gang for alle om morgenen og derefter behøver man ikke koncentrere sig mere om det, uanset hvor meget man bader.

,

Til Telendos

Jeg har i den grad tabt mit hjerte til den græske ø Telendos, og det i en grad så jeg tager afsted igen i august til ind i september. Jeg elsker at bade mig i tid og at lade som om tiden står stille; det er skønt at skulle have fat i mobiltelefonen for at finde ud af, hvad dag det er. Jeg ødelagde den sidste tur dertil, så nu tager jeg revanche. Jeg har tænkt mig at tage på alle de ture, der er mulige, og dem de ikke gennemfører i august (sikkert på grand af varmen) kan jeg nå i de første dage af september.

August er uden sammenligning den varmeste måned i Grækenland, og jeg er lidt bekymret for, om det er for varmt. Hver nat vil være en tropenat og det vil sikkert være svært at falde i søvn. Jeg elsker sol og varme, men det kan også blive for meget af det gode. Her kan man følge vejret på Kalymnos, der er naboø til Telendos.

Jeg er glad for, at det er lykkedes at tage af sted. Jeg har nemlig kun 18 feriedage til rådighed i følge ‘Min side’ på Akademikernes hjemmeside, og jeg skal bruge 26 dage til ferien. Jeg var helt bange for, om de ville nægte mig at tage af sted under henvisning til, at jeg ikke havde feriedage nok, og at jeg ikke kunne købe mig til flere dage. Hvis jeg havde været i arbejde, kunne jeg have aftalt at tage ferie en uge uden løn, men når jeg nu er ledig, kan Akademikernes sammenlignes med en arbejdsgiver, og hvem siger, at de ville acceptere en uge uden løn? I øvrigt er det med og uden løn fiktivt, for jeg får nemlig ikke en krone i de 18 feriedage. For at være på den sikre side, ringede jeg til dem og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig. Svaret var så mænd såre enkelt: jeg skal bare lade være med at melde mig ledig, før jeg kommer hjem igen. Det koster mig ganske vidst en uges dagpenge, men det er der ikke noget at gøre ved.

Jeg skal have købt lidt ind inden turen. Jeg mangler en bikini og et par badetøfler (cementen ved poolen bliver så varm, at man ikke kan stå på den uden at brænde fødderne). Jeg har investeret i en ny computerrygsæk, fordi den gamle er ved at gå i stykker i håndtaget. Når de ting er på plads, er jeg klar til at tage af sted.