Telendos – dag 28
Nu er jeg vel hjemme igen, og det er en stor lettelse.
Bjarne (en stor stærk fyr) hjalp med baggagen helt fra hotellet indtil den var sat på transportbåndet i lufthavnen på Kos; det er en rejse i mange skridt, så det var rigtig dejligt, at han var dedikeret til at hjælpe mig hele vejen.
I flyet fik jeg en plads ud til gangen. Jeg var lidt bekymret for om folk ville gå ind i min skulder, men det skete kun få gange og gjorde slet ikke ondt. Den kan godt tåle små lette stød uden at der sker noget, det er bare mig, der sidder og venter på smerten, som så altså udebliver.
Da vi stod ud af flyet, stod der en Falck-mand med en kørestol og ventede på mig; så var det bare at hoppe op og blive kørt til bagagebåndet. Så kom baggagen, som Falck-manden slyngede op på ryggen. Ud til taxaerne, der holdt en, der var bestilt til mig. Vi kørte til Hvidovre ad den længste omvej, jeg nogensinde har oplevet, men frem kom vi. Chaufføren tog baggagen op ad trappen og lagde den i soveværelset. Så perfekt og så smertefrit havde jeg slet ikke forestillet mig, det ville gå.
Hjemmeplejen har været her første gang og smurt aftensmad til mig. De kommer kl. 21 og lægger mig i seng – jeg ender med at blive omvendt til A-menneske
