Indlæg

/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Hjemmeside til slægtsdata med TNG

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Opdateret den 6. november 2025: Kurset er aflyst grundet for få tilmeldinger.

Jeg holder begynderkursus i TNG under Hvidovre Aftenskole den 15. og 16. november. Du tilmelder dig her. Her kan du også læse om, hvad du lærer på bare en weekend. Du kan se priser, adresse mv.

TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det er et program, hvor data gemmes sikkert i en database. Det vil sige, at du ikke ender med tusindvis af små html-filer, som du gør med mange andre programmer til slægtsdata.

Jeg glæder mig meget til at holde kurset, da en af mine missioner her i livet er at vise, at TNG er enormt simpelt, når man er bruger. Der ligger utvivlsomt mange, mange timers kodning bag det, men det skal man som bruger ikke bekymre sig om.

For mange år siden – måske 20 – holdt jeg kurser i Family Tree Maker (FTM), som jeg dengang brugte til min slægtsforskning, og jeg tror da, kursisterne var tilfredse.

Jeg er ikke i tvivl om selve TNG, og hvordan det håndteres, da jeg har brugt programmet siden 2012 (version 9). Det, jeg er lidt nervøs for, er udstyret i lokalet, om jeg nu har adgang til alle mine passwords, om jeg har Legacy med på min bærbare, så jeg kan vise eksport af data, billeder og dokumenter, om jeg får mit slideshow med og al den slags. Jeg vil jo så gerne være sikker på, at deltagerne får det ultimative udbytte af weekenden og valuta for pengene.

Hvidovre Aftenskole har inviteret mig til at komme ned nogle dage før, så jeg kan se lokalet, afprøve udstyret osv. Det vil jeg tage imod. Når mange andre holder kurser i lokalet, er alt selvfølgelig både godt og i orden. Jeg vil bare gerne se det med mine egne øjne, da det vil give en tryghed for mig som underviser.

For at deltagerne kan vide, hvad de går ind til, og så jeg har noget at “styre efter”, har jeg lavet udkast til et lille slideshow i PowerPoint, som du kan se som en pdf-fil herunder. Du skal hole musen over for at bladre i de 24 slides.

TNG_kursus_begyndere(1)

Krav om brugerregistrering på min TNG-side

Jeg har indført krav om brugerregistrering på min TNG-side, da jeg er uendeligt træt af at bots (robotter) og andre høster mine data. Jeg deler gerne gerne data og billeder uden vandmærker med virkelige mennesker, der arbejder med samme familier som jeg selv. Andre må blive væk.

Er du interesseret i en brugerkonto til min TNG-side, kan du begynde her.

Jeg var “lidt” dum

Til en start kunne jeg ikke få brugerregistreringen til at virke. Siden sendte ikke mail om, at en bruger havde søgt at registrere sig, så jeg spurgte ChatGPT om en løsning. Det blev løst men medførte nye problemer, som det har taget mig fire dages arbejde at løse.

Jeg skulle aldrig været gået i gang med det, når jeg desværre ikke kan kode. Jeg burde i stedet have søgt hjælp hos virkelige mennesker. Sådan kan man blive klogere.

Nu skulle det gerne fungere efter hensigten. Du er mere end velkommen til at oprette en brugerkonto, så jeg kan få endelig vished om, hvorvidt alt er i orden. Jeg har selvfølgelig backup, så jeg kan rulle tilbage.

På den anden side er jeg virkelig imponeret over ChatGPTs evner til problemløsning og trinvis analyse. Den kender alle de filer, der ligger i TNG og den ved, hvor der skal kigges efter fejl. Det er jo ikke robottens skyld, at jeg begav mig ud på (for) dybt vand.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

DigDag.dk skal læres

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

Jeg har købt bogen “Med Adam i arkivet – Kom i gang med slægtsforskning”. Den er velskrevet og lækker. Alle sider er tykke og på blankt papir. Den er alle pengene værd.

Da den er for begyndere, er der selvfølgelig ikke udelukkende store overraskelser, men der er bestemt også emner, jeg høster fordel af.

Et af dem er det ti sider lange og gennemillustrerede kapitel om DigDag, som jeg altid har haft et lettere anstrengt forhold til. For det første fordi jeg ikke rigtig har været klar over, hvad jeg skulle bruge siden til og for det andet fordi, teknologien er håbløs.

Kort sagt har jeg aldrig set lyset, for jeg er altid endt med et danmarkskort udfyldt med nogle sorte streger, som jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle stille op med, og så har jeg givet op.

Adam skriver blandt andet (side 83):

Nytten og nødvendigheden af DigDag kan næppe overvurderes. Alligevel er der rigtig mange slægtsforskere, der slet ikke kender den eller bruger den alt for sjældent. Og du skal helst ikke begå samme fejl.

Jeg bryder sammen og tilstår, at jeg er en af dem.

Nu har jeg prøvet at følge hans eksempler, og pludselig kan jeg se, hvor smart det er. Man får jo sådan set hele landets administrative inddeling foræret fra de tidligste tider til nutiden, så det er en anden måde at lære proveniensprincippet på.

Proveniensprincippet betyder, at Rigsarkivet m.fl. beholder samme orden, som den afleverende myndighed i sin tid havde. De omordner ikke arkivalierne, hvilket selvfølgelig også ville være tåbeligt, men det betyder samtidig, at man må lære sig den oprindelige orden.

Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at man skal i amtsarkiverne for at finde alimentationssager, og jeg har da også for mange år siden fundet frem til “Mormor og alimentationssagerne” (bidragssagerne vedr. hendes to første ‘uægte’ børn), men der er meget andet, jeg respektfuldt har undladt at lede efter, fordi jeg har troet, at det var for svært, og at jeg nok ikke kunne finde ud af det.

Adams bog åbner mine øjne for en masse muligheder. DigDag skal læres, men sådan er slægtsforskning jo. Med stædighed kommer man langt. Der var jo også engang, jeg ikke vidste, hvordan kirkebøgerne var ordnet, at mænd kom før kvinder i kirkebøgerne, at der kom styr på sagerne i 1814, eller hvornår folketællingerne blev afholdt. Nu er det nærmest indgraveret i rygsøjlen.

Kapitlet om Rigsarkivets indgange og Daisy

Jeg har også taget mig sammen til at surfe lidt rundt på Rigsarkivets side, blandt andet fordi Adam skriver, at man skal tjekke åbningstiderne, inden man tager derind. Havde jeg ikke læst bogen og surfet på siden, var jeg glad taget afsted til en aflåst dør næste mandag.

Da det er ti år siden, jeg har været på arkivet, kender diverse systemer mig formodentlig heller ikke længere, så jeg tager mit pas med. Det ville jeg heller ikke have vidst uden bogen.

Daisy og bestillingssystemet er intet mindre end genialt og særdeles brugervenligt, når man ved, hvor man skal lede og trykke på hvilke knapper. Jeg ser frem til retssagerne i Nordre Birk fra 1934. Jeg må simpelthen vide alt om det store hattetyveri fra Skodsborg Hattefabrik. Jeg har brugt al min energi på de scannede arkivalier på arkivalieronline, men der er mere at komme efter. Der er mere slægtshistorie at folde ud. Jeg skal nok finde ud af det!

Jeg prøvede at finde frem til lidt flere alimentationssager. De var fra det jyske, men jeg kunne ikke bestille registeret til AJ-sagerne til København. Selve sagerne kunne godt bestilles. Men det ville jo være håbløst.

Rigsarkivet skriver, at man ikke kan fjernlåne arkivalier “Der er hyppigt benyttet eller nødvendige for benyttelsen af andre arkivalier (Journaler, registre etc. der virker som ”søgemidler”)”. Når man lige tænker over det, er det lige så logisk som resten af arkivet: Hvis jeg sad med registeret her i København, kunne ingen i Viborg finde frem til AJ-sagerne i Jylland. Ergo må jeg en tur til Viborg, men det er jo også en dejlig by og ikke mindst et dejligt arkiv …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

Sjov med aftægtskontrakt

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)

Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.

Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Aftægtskontrakter er fantastiske billeder på levet liv. Hvor skifterne fortæller om mennesker efter deres død, fortæller aftægtskontrakterne om livet før døden. Du kan tilgå aftægtskontrakten i dens helhed, hvis du klikker på enten “Onkel Vilhelm” eller min oldefar Johannes Carl Christian Schjøtt.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”

Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.

Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.

I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.

De årlige præstationer – i afsnit 3

Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.

“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:

600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund  Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret

Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”

Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5

Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.

“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

At skrive slægtshistorie

Sådan skriver jeg slægtshistorier

At skrive slægtshistorie

Topbilledet viser Dansk Hattefabrik på adressen i Skodsborg

Jeg har købt en enormt velskrevet og inspirerende bog: “At skrive slægtshistorie” af Kathrine Tobiasen. Det er en af de få bøger, jeg straks har læst fra ende til anden. Hun har en skrivestil, der passer lige til mig. Jeg er fx (på side 31) faldet over det at trække data ud af felterne i et slægtsprogram for på den måde at skrive slægtshistorien:

“Andre slægtsforskere vil tage imod med glæde, de kan nemt orientere sig i teksten og pille oplysningerne ud for at lægge dem over i deres eget system. Det er også nemt at gå tilbage til den originale kilde og tjekke. Men andre læsere?” og her kommer så det bedste:

For dem vil oplevelsen være på linje med at få en telefonbog eller en lovtekst i hænderne.

Kathrine Tobiasen har jo fuldkommen ret. Så vi må nøje overveje modtagerne.

Hvem skriver jeg for?

Jeg har ingen familie, så jeg skriver for læserne af min hjemmeside (og fordi jeg elsker at skrive), og jeg forsøger i mine små historier at pille “telefonnumrene” ud. Det er jo kun os selv, der kan falde i svime over, at vaccinationsdatoen ved vielsen er den samme, som er angivet ved konfirmationen – eller lignende data, der viser os selv, at vi har fat i den rette person, og at vi har gjort vores arbejde ordentligt.

Med tiden er det blevet til en del små historier, og jeg ville ønske, jeg havde lavet et “tag” (andet ord for “mærke”), så det var nemt at få dem listet. Hvis jeg gider, og hvis det leverer tilstrækkelig værditilvækst, laver jeg en dag et sådant mærke.

Tilføjelse den 30. august 2025: Nu fik jeg lavet tagget “Små slægtshistorier”. Det er ikke så spændende endnu, der er kun to sider svarende til fem små historier, for det tager tid at bladre baglæns og opmærke historierne. Med tiden vil det blive bedre.

Når læserne er på nettet

Når man skriver slægtshistorien på nettet, skal man tænke over, hvordan det allestedsnærværende Google oplever verden. Selve titlen er selvfølgelig vigtig (her er det “At skrive slægtshistorie”), men endnu vigtigere den næste titel (her er det “Sådan skriver jeg slægtshistorier”). Titlen med de største bogstaver er den Google indekserer og viser brugerne, så det skal på en eller anden måde hænge sammen, hvis man vil have læsere. Det handler om SEO, der er den korte betegnelse for søgemaskineoptimering.

Søgemaskineoptimering er en videnskab, og jeg er på ingen måde mester i det, men jeg kan se, at min side bliver brugt, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt. I den seneste historie, som er den om hattetyven, har jeg med vilje både tyvens navn “Rudolph Wilhelm Stegemüller” og “Dansk Hattefabrik” i titlerne, for jeg forestiller mig, at det er noget, folk vil søge efter. Måske ikke nu men så i en ikke alt for fjern fremtid. Og lidt fornuftige links glæder også altid Google.

Søger man med (ikke på) Google efter “Dansk Hattefabrik” kommer jeg faktisk op to gange på side 1.

Kilde: Hejmdal 20. oktober 1920

Billedet herover viser både Dansk Hattefabrik og I.C. Modeweg & Søn, som er det, vi normalt kender under navnet Brede Klædefabrik. Direktør Daverkosen på Brede Klædefabrik startede hatteafdelingen på Brede i 1890, fordi han fik den geniale idé at lave filthatte af stumperne fra klædefabrikationen. Det er grunden til, at telefonnummeret og adressen i København K er den samme for de to virksomheder.

Slægtshistorien må foldes mere ud

Historien om hattetyven “Da farfars bror stjal 1.600 hatte fra Dansk Hattefabrik” er slet ikke færdigfortalt, så jeg har bestilt helt vildt på Rigsarkivet fra straffesager på Nordre Birk. Jeg har ingen erfaring med straffesager, så jeg håber bare, jeg har fat i det rigtige. Hvis det er forkert, må jeg jo spørge personalet, hvad jeg i stedet skulle have bestilt.

Når der ikke er længere, end jeg kan tage S-toget, er det jo ingen katastrofe, hvis det er forkert. Det var værre, hvis jeg boede i Thy.

Det er mange år siden, jeg har været på Rigsarkivet, så jeg glæder mig til den 8. september.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.