Indlæg

,

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Den grønne omstilling går alt for langsomt

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Jeg kender en forsker på RUC, som underviser masser af unge mennesker hver eneste dag. De fortæller hende, at de formentlig ikke tør få børn på grund af klimakrisen. Det er helt forfærdeligt, at de unge er så bange, men de har ret i deres frygt: den grønne omstilling går alt, alt for langsomt. Det er i orden at vælge ikke at få børn – men man må ikke lade være af frygt for klimaet.

Hvis der laves personlige CO2kvoter, selvom det sikkert er enormt besværligt at få det implementeret, så vil hver enkelt af os få et personligt ansvar, og det er det, der mangler for at nå målene i de politiske skåltaler på de bonede gulve fx “Den grønne trepart”. Avisen Danmark fortæller her om to professorers (klimaforskeres) forslag om personlige CO2-kvoter. Det er vigtig læsning.

Under krigen blev der indført rationeringsmærker på de fleste dagligvarer, og mærkerne blev først endeligt afskaffet engang i 50’erne. Det var vist smør og kaffe, der var det sidste. Idéen var vel, at de knappe ressourcer skulle fordeles (nogenlunde) ligeligt, så der var nok til alle. Krigsbørnene er stadig gode til at spare på lyset og bruge plastikposerne til affaldsposer som det sidste i en poses liv. Jeg er jo “boomer”, og vi generelt ikke så gode til det.

Men jeg er ret “hellig”:

  • da jeg i sommer tog toget til Berlin og Frankfurt (Oder), havde jeg god klimasamvittighed, da jeg stod af nattoget. Jeg havde brugt 4 gange så lang tid og 3 gange så mange penge …
  • mine grøntsager og kolonialvarer fra Aarstiderne kommer i en trækasse, der kan bruges 4 gange. Varerne ligger i kassen en kæmpestor pose, som jeg putter i køleskabet med det meste indhold, og når den er tom, bruger jeg den som skraldepose.
  • kølevarerne kommer i en flamingokasse fyldt med flageis, og den kan også bruges 4 gange.
  • ingen af mine varer fra Aarstiderne flyves ind.
  • jeg køber varer med lang holdbarhed og som om nødvendigt kan repareres på en repair-café.
  • jeg har også kun lys i det rum, hvor jeg er, og alle pærer er nu LED.

Men sådanne løsninger rammer socialt skævt. Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke handle hos Aarstiderne, og det bliver den billigste opvaskebørste med plastikskaft, fordi den med træskaft koster tre gange så meget. Men det kunne man jo lave om på helt på samme måde, som man kunne fjerne momsen på grøntsager, men hæve momsen på røde bøffer med 200 pct. Det drejer sig bare om politisk vilje.

Det personlige ansvar er tydeliggjort

Nu må vi erkende, at vi har knaphed på en anden ressource, og det handler om iltsvindet, og at vi er nødt til at gøre noget – Nu!

En gennemsnitsdansker udleder p.t. ifølge Tænketanken Conchito årligt cirka 13 tons CO2. Miljøstyrelsen får det dog kun til cirka 11 tons CO2. Men any way uden at vi skal fortabe os i ligegyldige detaljer: det tal skal halveres, så de to markante professorer foreslår, at der indføres personlige CO2-kvoter. Vi skal hver have en kvote på 6 tons CO2 årligt. Så kan vi vælge, om vi vil flyve på efterårsferie til Thailand eller spise 100 hakkebøffer. Denne artikel handler om vores eget CO2-forbrug. Jeg synes, den er ret god.

CO2-udledningen fra flytrafikken har længe været udskældt, men det har ikke påvirket antallet af flyvninger. Ved dette års efterårsferie berettede flere rejseselskaber om, at de havde solgt markant flere rejser til danskerne, og Københavns Lufthavn forventede forud for uge 42, at der ville være 100.000 flere passagerer sammenlignet med året før. De fleste tænker vel: “Hvilken betydning har det, at lille mig lader være at flyve? – i det store regnskab er det sikkert ligegyldigt”. Men det har en betydning, og vi må alle sammen tage et medansvar.

Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN’s klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år. Sæt i gang, det kan kun gå for langsomt. Hvis vi ikke kommer i mål med at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader, har det uoverskuelige konsekvenser – det rammer først de fattigste lande. De rige lande kan indledningsvist købe sig til løsninger, men sydsudaneserne, der allerede står i vand til knæene som følge af oversvømmelserne, har ikke en chance og i hvert fald har isbjørnene ikke et sted at være. (Isbjørnene har altid stået mit hjerte nær).

Der er lavet en beregner, hvor man kan beregne sit eget CO2-aftryk, fordi det er svært at vide, hvor meget man egentlig udleder, bortset fra at man skal have levet under en sten de seneste år, hvis man ikke er klar over, at klimabelastningen på røde bøffer er højere end på kylling.

Herunder har du et helt igennem fjollet eksempel fra min dag i dag:

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

“Den grønne trepart” kan blive en prut i en vante, men den handler om CO2-aftrykket

Selvom jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af “Den grønne trepart”, så har jeg alligevel forstået følgende: Javist har vi fået en minister, Jeppe Bruus, for grøn omstilling, men når regeringen hælder mod Svarrer-udvalgets model 3, som bygger på tal, der er 16 år gamle, så sker der ikke en skid.

Du kan høre en fremragende “Genstart” i DR Lyd fra den 12. november 2024 om det. Udsendelsen hedder “Dødvande” og er en fortælling om, at “Den grønne trepart”, der blev udråbt til at være den vigtigste politiske aftale i vor tid, kan blive en prut i en vante. Vi får ikke mere ålegræs i Vejle Fjord af den grund. Fiskene vil stadig ligge med bugen opad, fordi de er døde, mens vi vader i fedtemøget. Det var meningen, at vi om 20 år skulle kunne gå en dejlig tur i en skov uden at støde ind i en kornmark, men sådan bliver det nok ikke.

I juni så det ud som om, den grønne trepart var helt fantastisk og vil løse alle problemerne. Realiteten er, at regeringen vil gennemføre model 3 fra Svarrer-udvalgets rapport, men model 3 slækker på kravene til landbruget, dvs. de må udlede mere CO2. Landbrug & Fødevarer har fået deres vilje. Jamen det var jo ikke det, der var idéen.

Der er i september udkommet en rapport, der fortæller, at det aktuelle iltsvind er en økologisk katastrofe og at tilstandene i de indre danske farvande aldrig har været værre. Nu er der iltsvind svarende til et areal på Lolland og Fyn til sammen. Danmarks Naturfredningsforening undskylder sig i “Deadline” med, at den grønne trepart “ikke er en vaccination mod dårlige politiske aftaler”.

Finansministeriet siger, at alle tre modeller fra Svarrer-udvalget er valide. Den grønne trepart er nærmest en hensigtserklæring, så nu skal politikerne fylde indhold i aftalen ved at vælge mellem de tre modeller, og alt peger på, at man vil vælge model 3, som er et tilbageskridt for klimaet. Fire fynske borgmestre har råbt op, mens statsministeren gider ikke høre på dem – og de er endda socialdemokrater. Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R) vil gerne lytte endda i Folketingssalen. Mette Frederiksen sagde i Folketinget, at hvis den grønne trepart falder, er det i hvert fald ikke regeringens skyld (underforstået så er det oppositionens …).

Nå – det blev lidt langt, men tingene hænger jo sammen. Hvad hjælper det, at jeg må på rationeringsmærker, hvis landbruget sviner videre, fordi model 3 bygger på 16 år gamle tal? Jeg er rasende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

To sager om asbest på én uge

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbestUgen har budt på to fuldkommen vanvittige historier om arbejdet med asbest; den ene værre end den anden, fordi den drejer sig om børn ned til 12 år fra Odsherred Kommune, der blev sendt til Sønderborg for at rive et asbesttag ned. Sagen kom frem, fordi Arbejdstilsynet ved et tilfælde kiggede forbi, konstaterede at her vist var noget galt, stoppede arbejdet og udstedte 14 strakspåbud.

Ministeren – Ane Halsboe-Jørgensen (S) – var målløs, og borgmesteren er rystet. Børnene er »kendt« af kommunen, fordi de har »udfordringer«.

Hvad det nærmere går ud på, har TV Aviserne ikke nævnt noget om, men det er også ligegyldigt, for af to andre tv-udsendelser om asbest, »Underdanmark«, fremgår det eksplicit, at man skal have et fire dages kursus for overhovedet at arbejde med asbest. Man skal være iført særlige værnemidler i form af en speciel dragt, man skal have en særlig maske og særlige briller, man skal være uddannet i at putte materialerne i poser, der skal surres forsvarligt til osv. Intet af alt dette skete.

Man satte altså børn til at lave arbejde, man ikke engang ville sætte voksne til, før de har fået et særligt kursus.

Sig mig lige en gang: er vi blevet en bananrepublik? Der er jo en årsag til, at vi har en hel bekendtgørelse, der kun handler om asbest og håndteringen af det!

Danmarks Radio skriver den 16. oktober (Karina Vincentz er borgmester i Odsherred Kommune).

Børnene arbejdede om natten

Børnene har ifølge borgmesterens oplysninger også arbejdet om natten, og de er angiveligt blevet betalt med kontanter og elektronik.

– Vi ved, at de har været sendt ud om natten for at arbejde, og jeg undrer mig over, hvor forældrene er henne i denne sammenhæng, for de må også have vidst, at deres unge har været væk om natten, siger Karina Vincentz.

Jeg er vist lige så målløs som ministeren og lige så rystet som borgmesteren.

Enig med Dansk Folkeparti

For en gangs skyld er jeg enig med Dansk Folkeparti, der ikke kan forstå, at ministeren er så forarget og målløs, samtidig med at regeringen præsenterer et forslag til finanslov, hvor man vil skære i Arbejdstilsynets bevillinger. SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er enig med Dansk Folkeparti.

Regeringen lægger op til at spare godt 7,1 millioner kroner i 2025 og 18 millioner kroner årligt herefter hos Arbejdstilsynet, fremgår det af udspillet til næste års finanslov. (Kilde: Danmarks Radio)

Regeringen anfører, at besparelserne vil blive udmøntet i brancher, hvor der er lav risiko. Men det er jo cirkulært. At – eller om – risikoen er lav, ved man jo først, når man har været på besøg.

DFs finansordfører Peter Kofod udtaler:

Der er jo ikke nogen, der tror, at Arbejdstilsynet kontrollerer noget, der ikke er nogen risiko ved. Sådan er det jo ikke i den virkelige verden, siger han. (Kilde: Danmarks Radio)

De helbredsmæssige konsekvenser

Det er vanvittig farligt at arbejde med asbest. Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling skriver om de helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis skal man gå til lægen, hvis man efter at have arbejdet med asbest begynder at få blodigt opspyt … Asbeststøvet er fyldt med fibertynde nåle, der er så små og tynde, at de ikke kan ses med det menneskelige øje. Jo tyndere fibrene er, jo større er risikoen for, at asbesten kan medføre lungehindekræft (malignt pleuralt mesoteliom), der ikke kan helbredes.

Bolius har en meget oplysende artikel om asbest. De sætter blandt andet årstal på perioder med produktionsstart og -stop for de forskellige byggematerialer, der indeholder asbest. Der er adskillige produktionsstop i 1980! De beskriver også, at det eksempelvis ikke er farligt, at bo i et hus med eternittag, og at det bedste man kan gøre faktisk er at lade skidtet ligge, for så længe asbestfibrene er indkapslede, udgør de ingen helbredsrisiko.

Det er først, når man sætter nogle 12-årige til at rive skidtet ned, at der er fare på færde …

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Psykisk sygdom er typisk (også) kronisk

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Regeringen har præsenteret et omfattende reformudkast på sundhedsområdet. Der er flere formål med reformen, og professor emeritus Syddansk Universitet, der har forsket i sundhedsvæsenet i 45 år, Jes Søgaard siger til ugeskriftet, at han er:

overrasket over, hvor ambitiøst et reformudkast, der ligger på bordet nu.

Og det er selvfølgelig positivt. Noget af reformen drejer sig ifølge både statsministeren og sundhedsministeren om, at man vil sørge for at sende lægerne derhen, hvor patienterne er mest syge. Det er en del af ledelsesretten, at arbejdsgiveren anviser arbejdsstedet, så det er vel ikke så overraskende?

Man taler hele tiden om, at man med reformen løser problemet med kronikerne. Jeg har lyttet og læst mig til, at at det drejer sig om kronikerne på det somatiske område (kol, hjertesygdomme, kroniske lænderyg-smerter, diabetes 2 og cancer).

Har man en psykisk sygdom, er man typisk også kroniker. Man kan måske behandles til et acceptabelt niveau med medicin, ECT og/eller i Distriktspsykiatrien/F-ACT, men det går aldrig helt over. Man kan aldrig sige »Nu er jeg rask!«. Det vil altid være tilstede i en eller anden grad. Man vil altid skulle følges på en eller anden måde. Når vi møder hinanden spørger vi derfor altid »Hvordan går det? Hvordan har du det?«. Om det samme gør sig gældende på det somatiske område, ved jeg ikke.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kan det lykkes regeringen gang på gang at udelade psykiatrien?

De tro partisoldater

Jeg drøftede spørgsmålet på Facebook med en af de tro partisoldater fra en af regionerne. Hun skrev »Psykiatrien kommer senere«, men da jeg spurgte, hvornår »senere« var, fik jeg ikke noget svar.

Hvad med 10-årsplanen?

Jeg er ved at være træt af at gentage mig selv, men det fremgik af regeringsgrundlaget fra 2019 side 18 og 19, at der skulle udarbejdes en 10-årsplan for psykiatrien. Det er altså fem år siden.

I begyndelsen af maj 2022 spurgte Pia Olsen Dyhr (SF) i statsministerens spørgetime, hvor 10-årsplanen blev af. Merete Nordentoft kommenterede svaret og jeg kommenterede Merete Nordentoft. Og nej vi er ikke blevet raskere af at spille brætspil eller gå til spejder. Og civilsamfundet er ikke videre dygtigt til at behandle os!

Jeg undrer mig stadig over, hvor planen mon bliver af.

Af og til hører man ministeren til pressen glæde sig over et beløb på et eller andet antal millioner til psykiatrien. Det er naturligvis positivt, men er det varige midler eller er det engangsbevillinger? Er det dele af 10-årsplanen, der således udmøntes i dråber hist og pist? Hvem følger egentlig op på 10-årsplanen?

Skyldes det hele, at NGO’erne på det somatiske område er meget dygtigere? Helt konkret: er Kræftens Bekæmpelse meget dygtigere end SIND?

Dygtighed kan selvfølgelig ikke måles i kroner, men ser man på driftsregnskaberne for 2023, var der markante forskelle på indtægterne. Måske kan man måle befolkningens interesse i millioner kroner?

SINDs indtægter udgjorde i alt: 8.863 (dvs. 8,9 mio. kr.) og Kræftens Bekæmpelses indtægter udgjorde i alt: 781.220 (dvs. 781,2 mio. kr.).


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Steffen Kretz – Storm på vej

Steffen Kretz - Storm på vej

Jeg håber på Kamala Harris

Steffen Kretz – Storm på vej

En veninde anbefalede mig Steffen Kretz’ – “Storm på vej”, som findes på det gratis eReolen, fordi vi talte om det forestående præsidentvalg i USA. Hvis du ikke allerede har læst/hørt bogen, må du fluks gøre det. Selv har jeg fået en meget dybere forståelse for, hvad der foregår i USA.

Bogen varer ca. 10 timer og er indlæst af Steffen Kretz selv – og han gør det godt.

Med ordet “storm” menes stormen på kongressen den 6. januar 2021 anført af ca. 2.000 Trump-tilhængere.

Dem med penge har magten

Steffen Kretz - Storm på vejDem med penge har magten, og de fører Trump frem. Pengene er så store, at det er ufatteligt. En af årsagerne til deres rigdom er, at de unddrager sig skattebetaling.

Jeg kan ikke gengive de summer, Steffen Kretz taler om, tallene er for store for mig, men jeg kan huske den fattigdom, de fattige lever i.

Gennemsnitligt har en fattig familie $ 7.000 om året. Indtænk at der ud af det beløb skal betales fx lægehjælp og en lang række af de udgifter, vi i Danmark betaler via skatten.

De rige har ikke lyst at betale for renovation, hvorfor rotter er et enormt problem. De bryder sig ikke om at betale bidrag til vejenes vedligeholdelse eller etablering af hospitaler og skoler.

Nogle mener, at den danske skatteandel er alt for høj, men de færreste tænker over alt det, vi får for pengene. I USA er der eksempelvis ikke noget, der hedder folkepension eller folkeskoler. Det må amerikanerne selv finansiere ud af de $ 7.000, hvilket de naturligvis ikke kan.

Kommer Trump til magten, ved vi, hvad vi har i vente. Hans venner er de rigeste som fx Elon Musk og direktøren for Meta (Facebook og Instagram). Meta har fx fået den glimrende idé at bogføre deres indtægter i Irland, hvor skatten er rekordlav.

Hans bedste venner i udlandet er russiske Putin, nordkoreanske Kim Jong-un og Victor Orban fra Ungarn. Den type-slags kalder vi sædvanligvis diktatorer. Trump kalder dem for venner.

Hvad kan vi vente med Trump?

  1. For det første kan vi forvente, at han ikke godkender valgresultatet, hvis han ikke selv vinder. Det har han sagt for kort tid siden.
  2. For det andet er det slut med kvinders ret til abort i hele landet. Det er allerede slut i Texas,
  3. For det tredie er støtten til Ukraine sikkert et overstået kapitel.

Den kriminelle, orange mand virker fuldkommen sindssyg

Jeg begriber ikke, hvad der får knapt halvdelen af amerikanerne til at stemme på den galning, der er fuldkommen orange i hovedet. Ansigtskuløren er selvfølgelig et ligegyldigt parameter, men hvorfor har han den farve? Har han en eller anden form for misbrug?

På mig virker han fuldkommen sindssyg, når han omtaler sine politiske modstandere. Han har massevis af retssager hængene over hovedet, og han er allerede dømt flere gange. Vil de virkelig have en kriminel galning som præsident?

Jeg køber mig et Kamala Harris-krus, fletter min fingre om det og håber på hende og svingstaterne den 5. november. Lige nu står den glade kvinde godt i meningsmålingerne med MALA (Make America Laugh Again). Lad os håbe, det varer ved.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.