Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Genstart den 26. juni 2024: “Døden nær”

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Podcasten “Genstart” på DR Lyd er utrolig god. Der sendes dagligt ca. 28 minutter, og de to studieværter forstår at vinkle emnerne og at stille intelligente spørgsmål til gæsterne i studiet. De er ikke bare de efterhånden velkendte mikrofonholdere. Episoden om aktiv dødshjælp har Simon Stefanski som vært.

Forleden hørte jeg episoden “Døden nær” fra den 26. juni 2024. Den handler om aktiv dødshjælp, hvor jeg ikke selv har gjort mig min stilling klar. Det siges, at 80 pct. af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Episoden diskuterer, om det ikke reelt er et fravalg af noget, de ikke bryder sig om, fremfor et tilvalg af noget, de gerne vil.

Det Etiske Råd har i flere omgange sagt nej tak til aktiv dødshjælp. På rådets hjemmeside er der adskillige artikler og udtalelser om emnet.

DR Lyd præsenterer programmet sådan:

Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet “Samtaler om Liv og Behandling” for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Frederiksen taler om en værdig død, er løsningen en helt anden og det gør Stine Clemmensen nervøs. I dag gæster hun Genstart for at tale om, hvor langt man skal gå for at give et menneske den død, de selv ønsker.

Spørgsmålet er utrolig væsentligt, og jeg savner den brede folkelige debat, men den er der selvfølgelig ikke rigtig plads til, når der både skal sendes fodbold, tennis og Tour de France på hele sendefladen. Sport optager åbenbart befolkningen mere end et væsentligt etisk spørgsmål.

Derfor vælger ca. 80 pct. af befolkningen aktiv dødshjælp til

Af udsendelsen fremgår, at folk formentlig vælger aktiv dødshjælp til fordi

  1. de er utrygge ved, om de vil få den rigtige lindring,
  2. de er angste for smerter,
  3. de er angste for angsten,
  4. de er bange for svær åndenød,
  5. de er er bange for, at den pleje og omsorg, der tilbydes, ikke medfører en værdig død og er utilstrækkelig
  6. de er bange for at være til besvær/at være en byrde.

Ovenstående lægger et voldsomt pres på de mest sårbare i vores samfund. Derfor er det valg, de måske træffer, ikke et reelt tilvalg. Der er muligvis tale om et fravalg, fordi folk er utrygge ved, om politikerne har prioriteret tilstrækkelige ressourcer til, at man kan få en værdig død uden selv at beslutte, hvornår den skal indtræde.

Mangler ved lægeskolen

Stine Clemmensen fortæller i udsendelsen om det mest absurde svar, hun nogensinde har givet en patient, fordi læger har fokus på at gøre folk raske, og fordi lægeskolen ikke har lært dem at tale om døden. Læger er uddannede til at fikse problemer, så de mangler mod og kompetencer til at tale om døden.

Døden er noget, der skal forsvinde og gå væk, så måske overbehandler vi i den sidste tid? Skaber behandlingen af terminalt syge værdi og værdighed? Men hvad vil patienterne egentlig? Måske skal vi skifte fokus på at gøre dem raske til at tilbyde den rigtige lindring?

Hun fortæller om Mathias på ca. 20 år. Han har en medfødt genfejl, der bevirker, at han altid har været klar over, at han næppe ville blive 30 år. En dag er Stine Clemmensen tilstede på stuen, og Mathias sender moderen ud, for han vil tale med hende om noget privat. Han spørger Stine Clemmensen om, hvornår han egentlig skal dø. Og her kommer det absurde. Hun går i panik og svarer: “Det skal nok gå”. Det er fuldkommen Ander And og efterlader ham mere ensom, end han allerede var.

Han ville så gerne hjem, og en masse behandlere bøjer en dag alle regler og sørger for, at han rent faktisk kommer hjem. Han når at være hjemme i 30 minutter. Hvis nu lægeskolen havde opdraget lægerne anderledes, kunne han måske have nået at være hjemme i 14 dage? Det er tankevækkende.

Min egen frygt

Mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør gennemsnitligt 14 år før normalbefolkningen. Da man jo ikke dør af psykisk sygdom som sådan, vil jeg tro, at gennemsnittet indregner de mennesker, der selv har valgt at afslutte livet. Det er snart 20 år siden, jeg selv forsøgte mig, og det jeg husker mest er den store ensomhed.

Jeg håber inderligt, at der er længe, til det er min tur. Når nu livet er blevet så godt og dejligt, vil jeg selvfølgelig gerne nyde det længst muligt. Alt andet ville da være dumt.

Der var engang en, der sagde til mig “Når man lever alene, dør man også alene”, og det frygter jeg. Jeg er bange for at ligge alene et eller andet sted og vide, at det er nu, det er nu. Måske er der ingen til at holde mig i hånden bortset fra dem, der får deres løn for det (hvis de altså har tid til det)? Jeg vil sikkert spørge mig selv, om jeg forvaltede de år, jeg fik, godt nok?

Derfor håber jeg, at jeg en dag bare dratter ned af skrivebordsstolen foran min 43″ skæm med en ulæselig tysk kirkebog.

Og hemed har hjemmesiden endnu engang bevist sin undertitel: “Om alt mellem himmel og jord”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

De er nok ikke født dummere på Lolland

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De er nok ikke født dummere på Lolland

Danmark nærmer sig analfabetismen. Jeg overvejer, hvad der foregår i folkets skole nu til dags. Det er i hvert fald ikke regnestykker med bare 2 + 2, 10 * 2, staveord og læsning af “Mads og Mette”.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav den 6. maj en uhyggelig analyse, der viser de geografiske forskelle på elever, der efter 9. klasse ikke får over 02 eller mere i både dansk og matematik. Det vil sige, at de dumper i begge fag.

Da man jo nok ikke er født dummere på Lolland end i Gentofte, må årsagen altså findes et andet sted. Analysen fortæller ikke om årsagen til forskellene, og det kan man naturligvis heller ikke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at de statslige midler til genopretning bør bruges, hvor behovet er størst, fremfor at blive blive smurt ud som et lige tyndt lag fernis over hele landet. Det virker da også som det eneste rigtige, hvis man vil undgå, at de regionale forskelle cementeres og fortsætter i det uendelige. Når unge dumper i begge fag, er det umuligt at tage en ungdomsuddannelse endsige bare at begynde på en.

Enhver idiot ved, at gennemsnitsindkomsten er højere i Gentofte end på Lolland og på Bornholm (som omtales længere nede), så man må forestille sig, at det er socioøkonomiske faktorer, der er afgørende for de uhyggelige forskelle. Forældre er eksemplets magt. I Gentofte lever forældre i højere grad end på Lolland og på Bornholm af at beherske sproget og at kunne regne den ud.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analysen rummer mange uhyggelige tal

Hvis du interesserer dig bare en smule for uddannelse og regionale forskelle, bliver du ganske enkelt nødt til at læse analysen, der rummer mange uhyggelige tal.

Jeg faldt blandt andet over tabel 1, der viser, at på Bornholm dumpede lidt over ¼ i både dansk og matematik i sommeren 2023. Bornholm er den landsdel, der har oplevet den største tilbagegang sammenholdt med årene 2016-2019. Så meget for “solskinsøen”, kunsthåndværket og de røgede sild. Den landsgennemsnitlige tilbagegang er 2,9 procentpoint.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Der kan stilles mange spørgsmål

Af noten til tabel 1 fremgår det tydeligt, at man har undersøgt elever i den ganske almindelige folkeskoles 9. klasse. Efterskoler, privatskole og specialskoler er udeladt. De udsving, som disse kunne have medført både i den ene og den anden retning, er altså ikke en del af resultaterne. De forklarer ingenting.

Analysen og de mange tabeller, den rummer, bekræfter den tendens, jeg ser i min dagligdag for så vidt angår faget dansk: Mange kan ikke stave og ejer ikke sproglig opmærksomhed. Matematik ser jeg ikke noget til. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind overfor dette fænomen, kan vi ikke blive ved at kalde os for et videnssamfund, for de kommende generationer vil ikke fortsat kunne erhverve sig viden.

  • Hvilke muligheder har man i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når man er dumpet i både dansk og matematik? Jeg forestiller mig, at mulighederne er urimeligt ringe
  • De unge har tilbragt ni år i folkets skole – men hvad har de foretaget sig der? Hvad har de fået de mange år til at gå med? Et eller andet må de jo have lavet
  • Det er lige knap 44 år siden, jeg selv forlod folkeskolen, som måske ikke var jordens mest kreative institution, men jeg trivedes fint, og vi lærte altså både at stave og regne, og det er vel folkeskolens formål?
  • Hvem er ansvarlig for tendenserne?
  • Hvem er ansvarlig for de regionale forskelle?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Kaos i Forsvarsministeriet

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hvad bliver det næste? Bliver det hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Det skulle næsten ikke overraske mig med det kaos, der findes i det forsvar, vi poster milliarder af skattekroner i. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor pengene bliver af, har Rigsrevisionen sagt. Og de plejer at have ret i deres kritikker.

Forleden sad jeg og lo højt, da jeg så nyheden om, at en enhed i Forsvarsministeriet (formentlig Forsvarskommandoen, men det er jeg i tvivl om) har skrevet noget papir med forslag til initiativer, der kan få flere kvinder til at søge ind i forsvaret.

Den slags papir skal være konkret, for ellers beskyldes det for bare at være ord på papir, og det kan man jo godt forstå. Her var det endog meget konkret: “Betal kvindernes hygiejnebind, mens de er i forsvaret” og løber rundt med sort-grøn tvære i ansigtet eller – med samme ansigtskulør – sidder og pudser geværløb. Det var dog liiige konkret nok for ministeren, der ikke er på vej i føtex efter Tampax mv.

Nu sidder jeg og græder næsten ved tanken om, at fregatten “Ivar Huitfeldt” i 30 minutter ikke kunne forsvare sig mod droneangreb, da det virkelig gjaldt under en såkaldt skarp mission i Det røde Hav. Kanonerne kunne heller ikke affyres, så de virkede efter hensigten. Granaterne eksploderede for tæt på fregatten selv.

Det er rapporteret hjem, men ministeren har ikke hørt en lyd om det. Så nu har han sendt forsvarschefen hjem og udpeget hans afløser. Det er fint, og hvad skulle ministeren ellers gøre, når han har “mistet tilliden”? Havde han ikke sendt ham hjem, måtte han selv gå (hjem), da han selvfølgelig er den øverste ansvarlige. Topembedsmænds vigtigste opgave er at beskytte ministeren. Excelfilerne (altså tallene i tabellerne) har de folk til. Og sådan skal det også være.

Forsvarsforligskredsen kan nemt finde sammen om at poste 195 mia. kr. i forsvaret. (I parentes bemærket kan ingen finde sammen om 6 mia. kr. til psykiatrien til finansiering af 10-årsplanen. Men det er jo selvfølgelig min kæphest).

Stakken af møgsager vokser i Forsvarsministeriet

Jeg har arbejdet med statslig resultat- og økonomistyring i 23 år, og derfor undrer det mig, at det kan gå så galt, som det er gået i Forsvarsministeriet. Jeg er vant til, at vi som statsinstitutioner skal kunne redegøre for hver en bøjet femøre og dokumentere enhver proces. Og det er også rigtigt sådan, da det er skatteborgernes penge. Og jeg skulle hilse at sige, at de ikke sidder løst – hvilket også er rigtigt.

Mangler man som statsinstitution ressourcer, fx grundet en beviselig ekstraordinær tilgang af sager, udarbejder man et aktstykke til Folketingets finansudvalg, Det er en kæmpe proces, der tager flere måneder at gennemføre. Det har jeg brugt mange aftner og nætter på. Alt skal dokumenteres, herunder at det beviseligt er en overraskelse, og at man ikke burde kunne have forudset det ved udarbejdelsen af det seneste forslag til finanslov.

Det siges, at man altid bliver kompenseret fuldt ud som følge af ny lovgivning. Det er en stor løgn. Også her skal man kæmpe for sin overlevelse og godtgøre, hvad der vil ske, hvis man ikke kompenseres fuldt ud. Det indebærer fx estimater over, hvor meget sagsbehandlingstiden vil øges, og det er svært at sige noget om.

Hvordan kan der så være et helt ressortområde, hvor alt tilsyneladende sejler? (Med Ivar Huitfeldt og fregatten/fregatterne i Arktis er det meget konkret). Det forstår jeg simpelthen ikke. TV Avisen havde her til morgen kl. 7:00 en fornem opremsning af møgsager. Der var noget om:

  • nogle mia. kr., der blev bevilget i 2018, hvor ingen ved, hvad vi har fået for pengene. Hvor er de blevet af? Som Mads Korsager siger “Soldaterne har endnu ikke set noget til de penge”. dr.dk skriver “Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport rettet skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forsvarsforliget for 2018-2024 – nemlig etableringen af en 4.000 personer stor brigade, der skulle have stået kampklar i starten af i år.”
  • Elbit-sagen, hvor det politiske niveau fik at vide, at de havde utrolig kort tid til at træffe beslutning, da “det gode tilbud” fra Israelerne ellers ville løbe ud. I går kom det frem, at regningen forresten vil blive en milliard større, for man havde lige overset de afledte udgifter så som yderligere køretøjer, personel, ammunition og etablissement
  • Danmarks Radio har dygtigt dokumenteret, at den eller de fregatter, der har sejlet rundt i Arkis, ikke kan skyde og ikke har kunnet det i 15 år. De sejler altså rundt uden at kunne levere den ydelse, vi betaler dem for
  • som dr.dk skriver den 4. april: “Først kunne de ikke skyde; nu kan de ikke sejle”. De skriver endvidere: “Cirka en måned efter kanon-problemerne blev afsløret, blev to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer så taget midlertidigt ud af drift på grund af tekniske problemer.”
  • TV2 har med vanligt blik for folkelige “nede på jorden-sager enhver kan forstå” i 2020 udarbejdet en liste over møgsager i forsvaret. Den er godt krydret med både sex og mobning
  • Danmarks Radio har lavet en bruttoliste over endnu flere møgsager. Den finder du her.

Hvordan kan det ske?

Det er som om, forsvaret er noget “helligt”, man ikke piller ved, før det er uundgåeligt. Først når alt er gået fuldkommen “bananas”, sker der noget – og på det tidspunkt er det urimeligt dyrt at rette skuden op. Lige nu tales der om nogle mål, der skulle nås i 2024 men nu er udsat til 2030 …

Kan det ske, fordi man har sparet det såkaldt “unødige bureaukrati” væk? Er det et billede på, at de underliggende institutioner skal holdes mere i ørerne, end man lige troede? Og det sker jo ikke af sig selv via neurale netværk. Det kræver “kolde hænder”, men dem kan vi ikke lide. Der er for mange djøfer blandt dem.

Der er noget ved denne scene, der minder mig om – ikke om Romeo og Julie som Sebastian sang – Vurderingsstyrelsens system til ejendomsvurdering, som de selv oplyser, man ikke skal regne med. Det er (også) det rene Anders And, som muligvis er opstået som følge af, at man på et tidspunkt stort set nedlagde Skat. Og de tilbageværende medarbejdere blev spredt rundt omkring i landet, hvilket også er meget folkeligt.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.