Indlæg

/16 Kommentarer/i , /af ,

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Den sociale arv i slægterne

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.

Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.

Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):

“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.

Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?

Er det fordomme, eller er der noget om snakken?

Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.

Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.

De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?

Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.

Status for oprydningen

Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.

Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.

  1. Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
  2. Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
  3. Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
  4. Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
  5. Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
    • Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?

I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.

Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig/jer?

Dette er en opdatering af artiklen med samme emne fra den 27. januar 2025. Der er sket meget siden, så PowerPointen er udvidet og opdateret. Jeg sætter den ind nederst i artiklen.

ChatGPT har beregnet en ny dato for, hvornår jeg bliver færdig med at rydde op. Den gamle dato var på et tidspunkt i 2030. Lige nu ser det ud til at blive mellem maj 2026 og september 2026. Det er jo ingen videnskab, men alle relevante parametre er medtaget, så det er nok ædrueligt.

  • Selvom det skar i hjertet, har jeg råt og brutalt slettet personer, som virkelig ikke hørte til i nogen af mine to familier (adoptivslægt og biologisk slægt). Det var vist 6 – 700, og de stammede formentlig fra en tid, hvor der kun var folketællinger at arbejde med hjemmefra. Så hvis man ville “lege” fra søndag til og med fredag, kom man nemt for langt ud.
  • Da jeg begyndte på mit lidt skøre projekt, var det ikke meningen at tilføje nye personer. Jeg ville kun prøve at fange og rette alle mine gamle fejl. Alligevel har jeg lige nu tilføjet 878 personer. Det skyldes, at det nu er forholdsvis nemt at finde flere børn af et ægtepar, og at jeg nu også tilføjer tidligere og senere ægtefæller. De hører jo alle til beskrivelsen af et menneskes liv.

Excel og ChatGPT spiller en vigtig rolle i projektet

Billedet herunder stammer fra Excelfilen, der hjælper med at styre processen: fx hvem er afsluttet, hvilke data er nye, hvor er dødsfaldet eller konfirmationen ikke fundet osv? De grønne rækker er aner.

Den yderste kolonne “Stikord om “nyt”” henter stikordene fra et andet sted i regnearket. Det sikrer, at stikordene er enartede gennem hele filen. Uden en sådan kolonne ville der fx nogle gange stå “afdød”, mens der andre gange ville stå “død” eller noget helt tredje. Og så ville det ikke være muligt at generere forskellige nøgletal. Der er flere kolonner, men jeg har skjult dem her, for at du (forhåbentlig) kan se data.

Jeg registrerer ikke alt nyt, men jeg forsøger at danne et simpelt overblik over, hvad jeg har foretaget mig vedrørende den enkelte person. Det er også et billede på de muligheder, der er opstået hjemme ved skrivebordet, og som ikke eksisterede for 20 år siden.

(Artiklen fortsætter under billedet).

ChatGPT har ydet en god indsats med udviklingen af Excelfilen. Eksempelvis sidder jeg jo ikke selv og farver nogle rækker grønne (anerne). Det klarer Excel selv via en makro. En makro er et lille program, der kan automatisere processer i Excel.

Jeg har opgivet selv at lære at kode, min hjerne egner sig ikke, men det klarer ChatGPT også meget fint. Der er meget, en robot ikke kan men den slags baseret på hårde data er den virkelig dygtig til – tror jeg nok, for jeg er ikke i stand til at efterprøve det.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser status pr. dags dato.

Slideshow i PowerPoint

Herunder finder du udkast til det slideshow/den fortælling, jeg kan bidrage med i din slægtsforskerforening:

Dagsordenen vil være ca.:

  1. Introduktion til emnet og baggrund
  2. Gennemgang af nøgledata og resultater
  3. Diskussion om betydningen af data
  4. Diskussion om betydningen af kilder
  5. Afslutning og fremtidige forskningsmuligheder
Gennemgang af slægtsfil_foredrag_med_fremskrivning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning er (også) dejlige detaljer

Slægtsforskning på Fejø

Slægtsforskning er (også) dejlige detaljer

Når man har Aspergers syndrom, er det helt normalt at elske detaljer. Det er altså ikke mig, der er noget galt med 🙂 Dagens artikel handler om nogle dejlige detaljer.

Mon ikke det sker for alle slægtsforskere: man “kører galt” i en anerække og opdager det først, når man har fundet alle 11 børn og deres konfirmationer, vaccinationer og ægtefæller i et par generationer? Jeg er sikker på, jeg har lavet en fejl, men jeg kan ikke finde den. Pokkers også.

Min biologiske far var fra Fejø, Fuglse Herred, Maribo Amt, og jeg troede sådan set, at slægtsforskning på en lille ø var ukompliceret. Men der tog jeg fejl, for de hedder allesammen Rasmus(sen) og Jørgen(sen). Der, hvor fejlen nok ligger, er en person, hvor jeg havde den snigende fornemmelse, allerede mens jeg fandt alle børnene: husbondens erhverv var simpelthen for skiftende, og han ankom til Fejø fra et fjerntliggende sogn.

Konen hed hele tiden det rigtige, men hun var en “Maren”, og dem er der jo en del af. Jeg troede også, hun var var et fjerntliggende sogn, men pludselig afslørede folketællingen den 1. februar 1840, at konens mor var født på Fejø, hvor hun også døde. Og hun hed “Ditløvsen” til efternavn, og et af hendes børnebørn hedder Ditløv til fornavn, så det må da være rigtigt, eftersom det er lidt usædvanligt. Og så ville det jo være noget underligt, at konen ikke selv skulle være født på Fejø. Moderen rejser da ikke til det fjerntliggende sogn føder Maren og kommer så retur. Det tror jeg simpelthen ikke på.

Det sværeste er næsten at få ryddet rigtigt op uden at slette det, der trods alt er korrekt, når jeg rent faktisk er i familie med det halve Fejø. Efter en god nats søvn, og når solen atter står op, ser jeg nok det hele klarere. 

Eksempler på detaljer

Jeg har rigtig mange personer på Fejø; her er fx 44 født der. Der var engang, jeg fandt konfirmationer overflødige, men det er selvfølgelig forkert, så nu supplerer jeg med både konfirmationer og vaccinationer, der er vigtige detaljer. Jeg mangler mange af begge dele. Nu prøver jeg at fange dem alle.

Der var engang, det var helt umuligt at finde dødsfald for folk født ca. midt i 1800-tallet, som flyttede. Det er blevet noget nemmere, for dødsregisteret er genialt. Via dødsregisteret har jeg i dag faktisk fundet to personer født på Fejø og døde i København. Det er lidt af et særsyn. Og der skal ikke bare stå “i København”. Jeg vil have selve sognet med.

Jeg er storforbruger af Danske Slægtsforskeres tilbud om opslag i CPR til en fordelagtig pris, for jeg elsker at få alle detaljerne på plads. Mennesker, der naturligvis er døde, skal da have en dødsdato og tilflytning til den sidste adresse.

Civilstand: Jeg har defineret en ekstra begivenhed i Legacy “Civilstand”, som jeg har meget glæde af. Hvis en af parterne er enke(mand), skal den anden selvfølgelig være død – evt. fraskilt. Når det er sat op som en begivenhed, ser man det nemmere, end hvis man skal ned at rode i transskriptionen af en kilde. Funktionen er også rar, hvis der ved en vielse står, at en af parterne eller dem begge er “fraskilt”. Billedet herunder stammer fra en borgerlig vielse, hvor begge parter er fraskilte.

Et par detaljer i Legacy

1) Slægtsgrupper

Der var engang, jeg gladeligt registrerede personer i “mine centrale sogne” Brande og Thyregod i Vejle Amt og Højby i Odsherred, som ikke umiddelbart havde noget med mig at gøre, men som jeg håbede, at jeg på et tidspunkt kunne skabe en forbindelse til. Jeg medtog dem, hvis de havde specielle og let genkendelige navne, og hvis jeg selv havde fotograferet deres gravsten.

Nu sad jeg og tænkte: “Hvad skal jeg dog med dem, de har jo ikke noget med mig at gøre?”

Så selvom det næsten var en smertelig proces, besluttede jeg at slette dem. Legacy har en smart funktion kaldet “Slægtsgrupper” i menuen “Vis”, hvor man kan få et godt overblik over disse “øer”, og for kort tid siden fandt jeg en vejledning fra Anne Marie Holck om, hvordan man bruger den. Jeg havde i alt 173 slægtsgrupper, hvilket jo er helt Anders And. Ideelt set, skal der jo kun være 1.

Efter backup fulgte jeg forleden dag vejledningen, og min fil blev ca. 1.400 personer mindre. De 138 af dem havde godt nok en forbindelse til mig, når jeg tog stikprøver af dem, for de var Thisgård’er fra Thyregod. Men jeg bed tænderne sammen og trykkede alligevel på knappen.

Det mærkelige var, at en del af disse slægtsgrupper bestod af fx 1 eller 2 personer. Nåh men Legacy er jo nok klogere end mig.

I dag kiggede jeg for sjov ind i slægtsgrupperne igen, og der var minsandten atter opstået et antal slægtsgrupper, som ikke havde relation til min “hovedgruppe”. Det er helt sikkert, at jeg ikke har tilføjet disse personer de seneste dage, og jeg undrer mig over, hvor de er kommet fra, for jeg følger altid vejledningen til punkt og prikke, når jeg gør noget “farligt”. Det tager ca. 2 sekunder at trykke på knappen og lave fejl, men det kan tage årevis at rette op den.

2) Slet ikke “Ubrugte steder”

Når jeg nu slettede ca. 1.400 personer, regnede jeg med, at jeg også ville få nogle steder i overskud – altså steder der ikke længere var i brug. Dem kan Legacy nemt finde, men jeg vil gerne advare mod at bruge funktionen.

Efter backup gik jeg til Vis > Masterlister > Sted > Valg. Her kan man slette ubrugte steder.

Jeg trykkede på knappen og studerede herefter filen Fjern.log – og var vældig glad for min backup, for pludselig var jeg 743 steder fattigere, hvilket helt sikkert er forkert. Nogle af dem er sikkert ubrugte, men 743 hørende til ca. 1.400 personer er selvfølgelig forkert.

Adskillige af dem kunne jeg uden videre genkende som steder, jeg brugte i denne eller forrige måned. De er på ingen måde ubrugte.

Jeg geokoder relativt manuelt i TNG, for jeg synes, det giver det bedste resultat. Den tabel, jeg passer bedst på, er tng_places, for da jeg for nogle somre siden geokodede alle mine steder, tog det virkelig lang tid, men jeg kan så godt lide at se begivenhedskortene for personerne i databasen. Så det var endnu en detalje, jeg gerne ville have på plads.

Her ser du fx mit eget “lidt” omtumlede liv (artiklen fortsætter under billedet):

Nu har jeg utvivlsomt ubrugte steder både i Legacy og i TNG, men de får lov at blive liggende – og de generer jo ingen (bortset fra mig).

Status for oprydningen

Alt i alt har jeg nu ryddet op i 2.465 personer. Det går fremad.

Nu er det jo ingen videnskab, og der er sikkert fejl i registreringen, men lige nu ser det ud som om, jeg kun mangler 929 … Det tal tager imidlertid ikke højde for, at der vil komme nye personer til undervejs. Så tallet skal være større, men jeg skal først have lavet den nye beregning.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.