Indlæg

,

Panik i undermunden

Panik i undermunden

Panik

Panik i undermunden

Da jeg ordnede tænder i morges, så jeg noget, der så helt forkert ud i højre side af undermunden. Jeg fik fornemmelsen af Caries og har været rystende af angst hele dagen, til jeg heldigvis kunne komme til tandlægen 15:30 på en akuttid.

Nadia (tandlægen) er så sød, og jeg sagde lige ud til hende, at jeg rystede af angst for hendes svar.

Der er absolut ingenting galt overhovedet, og hun tog endda et røntgenbillede for at være helt sikker, og hun er så sød altid at sige, at min mundhygiejne er i top. Hun lagde lidt fluor ind, der hvor jeg troede, der var et problem. Hvis der er det mindste, kan jeg bare komme. Jeg skal jo bare lige over vejen.

For søren da hvor er jeg lettet!

Panik i undermunden

Mundtørhed

Nadia bekræftede det, jeg selv mærker, nemlig at jeg næsten ikke har noget spyt, hvilket er en fuldstændig normal bivirkning ved psykofarmaka. Det er ikke lige slemt alle dage.

Jeg forebygger og reparerer sådan:

  1. Kunstig spyt/en gel man smører på tænder og evt. tunge,
  2. sukkerfri sugetabletter,
  3. Duraphattandpasta på recept,
  4. drikker ikke noget, før der er gået minimum 20 minutter efter tandbørstningen, da det bevirker, at fluoren får tid til at virke maksimalt,
  5. masser af vand,
  6. tandtråd både morgen og aften,
  7. interdentalbørster både morgen og aften,
  8. jeg er omhyggelig og børster en tand ad gangen,
  9. bruger mellem otte og ni minutter både morgen og aften.

Jeg føler ikke, jeg kan gøre mere.

I morges ringede telefonen, men jeg måtte fortælle vedkommende, at jeg var nødt til at ringe senere, da jeg dårligt kunne tale pga. det manglende spyt.

Nadia anbefalede mig at gå til egen læge.

Lægen kan sikkert heller ikke gøre noget, for jeg har talt med hende om det allerede for et års tid siden, men jeg har alligevel skrevet til hende. Hun plejer at være sød til at svare hurtigt.


PS: Jeg skal forresten til jobsamtale i morgen kl. 10:00 i en stor koncern. Det er jeg vældig spændt på.

,

Kontrol hos tandlægen

Kontrol hos tandlægen

Jeg bliver så glad!

Kontrol hos tandlægen

I torsdags var det atter tid til kontrol hos min søde tandlæge Nadia, som jeg nu har fået fortalt, er opvokset i Algeriet. Hun tog studentereksamen der, og kom derefter til Danmark.

Jeg kommer til hende hver tredje måned, selvom hun mener, hver femte måned ville være tilstrækkelig. Jeg skal bare ikke risikere noget som helst! Beløb i den størrelsesorden har jeg kun én gang i livet.

Når jeg skrår over gaden, er jeg altid bange for, at hun vil sige, at jeg ikke har børstet tilstrækkeligt og/eller, at der er kommet caries. men det gør hun ikke.

Hun siger derimod “Du holder det så flot”, “Det er meget fint” osv. Jeg sagde til hende, at det er som at få ros af læreren for en fin diktat. Hun svarede, at sådan havde alle mennesker det. Det var jeg ganske betrygget af. Regningen lød da også kun på 524,69 kr.

Og hvad med alle de andre?

Jeg er så tilpas usympatisk, at jeg følger et par grupper på Facebook, hvor medlemmerne søger hjælp til alt muligt, det være sig kontanter eller diverse løsøre så som en seng eller en kommode mv. Jeg nasser uden at tilbyde min hjælp.

Der er mange, der søger hjælp til tandbehandling, og der er mange, der har store problemer med mundtørhed. Kommunerne giver stort set ikke noget, og giver de, er det kun til det allermest nødvendigste. Dér er ingen skelen til den livskvalitet, det er, at kunne smile. – Jeg kunne ikke smile i 2½ år – …

Mange, i disse grupper, har smerter i ugevis/månedsvis, fordi de ikke har råd til den nødvendige tandbehandling. Jeg forstår dem så godt. Hvor går man hen med dårlige tænder?

Medicinen ødelægger tænderne

Mange skriver om, at det er medicinen, der har ødelagt tænderne. Og det har de jo utvivlsomt ret i. På kontanthjælp/sygedagpenge er der bare ikke råd til en luksus som tandlæge. Jeg kunne heller ikke. I 2½ år kunne jeg bare se det blive værre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det.

Den rigtige behandling eller den billigste?

Jeg glemmer aldrig da Nadia, eller måske Amar (klinikchefen), spurgte, om jeg ville have den rigtige behandling eller den billigste. Som menneske er jeg sådan indrettet, at jeg altid går efter det sublime. Det var ikke godt nok med to proteser… Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at når de, ved næste ECT-behandling, skulle spørge om hvorvidt, jeg havde mine egne tænder, og jeg så skulle rydde både undermund og overmund ud på den lille bakke til højre sammen med uret, brillerne og snøreskoene.

I min mors generation (hun var fra 1935) var det ikke ualmindeligt at få en protese i konfirmationsgave.

Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvor udgifter til tandbehandling ikke falder ind under sygesikringen, så det bliver gratis at gå til tandlæge på samme måde, som det er at gå i til lægen.

Paradoksalt føler jeg mig heldig over, at jeg har min invalidepension, for uden den kunne jeg ikke have valgt den rigtige løsning, som jeg nu bliver bekræftet i hver tredje måned. Der er altså et eller andet galt i vores fælles velfærdsdanmark.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Drik vand

Drik vand

Hos speciallægen

Drik vand

Jeg har i dag været hos en øre- næse- halsspecialist, der skulle se på min mundtørhed. Han var vældig omhyggelig og imødekommende. Det gode er, at der ikke er noget galt nogen steder. Det knap så gode er, at der ikke noget at gøre ved det udover medicinen, og det vil jeg ikke være med til; jeg tør ganske enkelt ikke. Det har trods alt taget ca. to og et halvt år at finde de rette præparater og doser. Overlægen på 808 ved, hvad hun taler om, og jeg retter mig efter hendes råd og erfaring.

Den flinke specialist forsvandt i ca. 10 minutter for at konferere med sin kollega, om de kunne gøre noget for mig. Det kan de ikke. De slog al min medicin op på skærmen og kom frem til, at Lithium (Litarex) er den største synder; herefter kommer Lamictalen. Jeg kan ikke undvære noget af det, da det er dem, der holder mig på sporet og indenfor normalområdet/i neutraliteten, hvor jeg helst blive ved at være.

De kan ikke hjælpe, når jeg ikke vil ændre på medicinen

Så tilbage var kun at opfordre til at drikke mere vand. Jeg er glad for, at der ikke var noget galt, men på den anden side set er jeg lidt skuffet over, at de ikke kan hjælpe mig. Noget der undrer mig, at Distriktspsykiatrien har aldrig hørt om dette før. Det er da nærmest almendannelse, at hvis man arbejder i psykiatrien, har man også lidt viden om disse problemer. Jeg kan da umuligt være den første, der oplever dette. “Min præst” har været på psykiatrisk afdeling i 17 år, og hun kan fortælle, at der er rigtig mange, der har dårlige tænder.

Jeg gør allerede alt, hvad jeg kan

  • Kunstig spyt, som er en “gel”, man smører på tunge og tænder. Det virket fint, indtil det er forsvundet fra mundhulen.
  • Sugetabletter. De virket fint, indtil de er forsvundet fra mundhulen.
  • Specialtandpasta på recept.
  • Prolacsan i tabletform, og de er gode, fordi de rummer 7 mio. så mange gange enzymymer som alt mulig andet.

Alt sammen er jo vældig godt som symptombehandling, men årsagen (den megen medicin) har vi ikke fjernet, fordi jeg ikke vil gå med til at ændre på det, og det synes jeg, jeg har gode grunde til.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Jeg mangler spyt

Jeg mangler spyt

I går

Jeg mangler spyt

I går var jeg hos tandlægen, hvor “vi” lige skulle se på, om alting var i orden. Jeg havde noteret nogle få punkter, og et af dem var, er der var en skarp kant på en kindtand. Det klarede han på to minutter. Alt andet var i orden. Og jeg børster perfekt! Jeg bliver så stolt, når han siger det. Endnu engang drøftede vi den manglende spytproduktion/mundtørhed. Tænderne føles “ru”, men det skyldes den manglende spyt, og det kan han jo ikke gøre noget ved.

Årsagerne kan være:

  1. Medicin – men det skal der bare ikke pilles ved, nu hvor det har 2½ år at finde frem til de rette præparater og doser.
  2. Alder – alle steder skrives bare, at det sker, når man er blevet “ældre”, og den kategori tilhører jeg trods alt ikke endnu. Jeg er altså “kun” 53; jeg synes ikke, jeg er “ældre”.
  3. Strålebehandling – heldigvis ikke relevant for mig.
  4. Sjøgrens sygdom – hrm…

Jeg har spurgt alle steder

  1. Distriktspsykiatrien kender slet ikke til det. Det begriber jeg ikke. Jeg kan da ikke være den eneste, der har det problem, da det er en kendt bivirkning til psykofarmaka?
  2. Tandlægen anviser adskillige midler, der kan forebygge, altså forebygge det at den manglende spyt ødelægger tænderne, men det er jo årsagen, der skal bekæmpes.
  3. Apoteket kan også oplyse om meget forskellig symptombehandling. På mit apotek, hvor jeg jo er stamgæst, og de snart kan mit CPR-nummer udenad, er de så dygtige til at vejlede. Men de kan jo altså heller ikke fjerne årsagen.

I dag

Jeg har gennem en uges tid chattet med min egen læge om problemet, når nu ingen andre kan trække kaniner op af hatte, og vi blev enige om, at jeg hellere måtte kigge forbi. Jeg medbragte simpelthen de fire ting, jeg bruger til forebyggelse af dårlige tænder, så hun kunne se, hvad jeg allerede gør, og at jeg ikke ligger på den lade side.

Hun var velforberedt og havde tænkt over, hvordan hun kunne hjælpe. Hun er simpelthen en fantastisk læge, og jeg har haft hende i mange år, og beholdt hende, da jeg flyttede fra Vanløse til Hvidovre. Jeg ser hende ikke så tit, da hun jo ikke er psykiater.

Hun har flere skud i bøssen: For det første undersøger hun, vha. blodprøver, for Sjøgrens Sygdom. Når vi har svaret på det (det kan tage et par uger), er næste trin en øre-næse-halslæge. Heldigvis kunne hun selv tage blodprøverne. Det, der taler stærkt imod Sjøgrens er, at jeg stort set aldrig oplever tørre øjne. Nu må vi se…

Og så sluttede hun af med at sige, at hun ikke havde set mig have det så godt længe, længe, længe. Jeg er helt enig.