Indlæg

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Protese nej tak

Er der noget galt?

Jeg kommer lige fra tandlægen på Hvidovre Tandklinik og “min Nadia”, der simpelthen er så sød og så dygtig. Jeg er meget glad for, at hun på forhånd siger, hvad hun vil gøre, når hun allerførst har spurgt, hvad jeg mærker. Efter den tur, jeg har været igennem, er jeg altid lidt bange for, at der kan være noget galt. Det er der stort set ikke.  Jeg er altid bange for en protese. Jeg ved godt, det er dumt.

I dag roste hun mig for, at jeg børster kanterne på kronerne rigtig fint. Jeg bliver så barnligt stolt og glad, når hun siger sådan. Jeg har én tand tilbage uden krone!

Jeg var motiveret

Mine egne kroner er forsvundet i dette projekt, men jeg er færdig med at betale til ca. november. Til den tid vil jeg måned for måned føle mig som en rigmand/-kvinde. 3.000 kr. om måneden er mange penge, når man lever af et fleksjob plus en invalidepension. Det har været en prioritering fra min side, og jeg føler mig privilegeret over, at jeg i det hele taget har noget at prioritere med. Det er ikke enhver forundt. Jeg læser ofte om mennesker, der har problemer med tandlægeregninger på fx fem eller ti tusinde. Min var på 103.615 kr.. Jeg bliver så glad, når jeg ser på grafen, der dog ikke viser den indledende udbetaling på 40.000 kr.

At det kunne lade sig gøre at få ordnet tænderne for så mange penge skyldes ene og alene, at Amar, som klinikejeren hedder, ville gå med til en afdragsordning. Jeg har senere spurgt ham, hvad der fik ham til at sige ja, når Nordea(!)  sagde nej. Han svarede, at jeg virkede meget motiveret, og det har han jo ret i. Jeg skulle ikke have en protese.

Nadia og jeg småsnakker

Nadia og jeg kender jo efterhånden hinanden rigtig godt, så vi småsnakker også lidt med mindre, jeg absolut er er nødt til at tie stille, fordi hun skal arbejde.

Jeg kommer hver 3. måned, selvom hun egentlig synes, hver 5. måned ville være tilstrækkeligt. Jeg skal bare ikke risikere det mindste. For ikke så længe siden gik jeg i panik, da jeg syntes, jeg i spejlet kunne se noget, der lignede Carries. Gudskelov havde hun en akuttid, og jeg skal bare krydse Hvidovrevej for at komme derhen, og gudskelov kunne hun fortælle, at jeg så syner.

Hvad mærker du?

Hun spørger altid til, om jeg mærker noget. I dag måtte jeg desværre fortælle hende, at det af og til føles som om to af kindtænderne i venstre undermund er “for høje”. Det varer en til to dage, og så er det faldet til ro igen.

På forhånd havde vi aftalt, at hun i dag skulle tage panoramabilleder, der også kaldes “Ortopan-røntgen”, idet der nu er gået 12 – 14 måneder, siden det store arbejde blev gjort færdigt. Den form for billede skaber overblik over alle tænder, rødder, nerveforløb, og kæberelationer.

Hun kunne se, at det er som om, knoglen degenerer på det sted, og hun vil bede Amar om en second opinion. Så må han beslutte, hvad der skal ske. Evt. er der noget med en bro, der skal frigøres. Jeg forstod det desværre ikke rigtigt, og det, jeg forstod, har jeg glemt, men sådan er det jo med mig.

Amar kigger på billederne på torsdag, og så får jeg besked pr. telefon. Jeg håber inderligt, at det ikke er en større historie. Jeg orker næsten ikke, at tandlægen igen skal være en stor del af mit liv. Nu vil jeg bare betale min restgæld, børste mine tænder og så tænke på andre ting.

De er uhyre grundige, og det er jeg glad for. Blandt andet derfor har jeg givet dem fem af fem stjerner på TrustPilot, selvom TrustPilot hos mig kan ligge på et meget lille sted.

Mundtørhed

Mundtørheden er i dag helt tosset, da jeg i nat måtte tage Lysantin mod Restless Legs. Nadia kunne meget tydeligt se det.

En bivirkning hvor bivirkningsmedicinen udløser en anden bivirkning. Det er skruen uden ende. Jeg fik en “tungeskraber” med hjem, da det også går ud over tungen, og passer man ikke på den, er der risiko for svamp… Jøsses…

Prisen

Selvom alt under 100.000 er billigt, er det alligevel smådyrt at gå derhen, blandt andet fordi der ikke er tilskud fra Sygesikringen til panoramabilledet. Regningen (patientens andel) lød på:

  1. Udvidet tandrensning: 277,30
  2. Fokuseret undersøgelse: 132,64
  3. Tandrodsrensning: 104,75
  4. Ortopan-røntgen: 750,00

I alt: 1.264,69

Politik

Hvorfor tandlægeregninger ikke er en del af skattebetalingen, har jeg endnu ikke fattet. I 2½ år sagde alle folk i “systemet” til mig, at jeg skulle se at få ordnet mine tænder, men ingen anviste, hvordan jeg skulle klare det, når mit indtægtsgrundlag var sygedagpenge. Hvem vil låne en sygedagpengemodtager lidt over 100.000?

Jeg ansøgte kommunen, men hørte ikke noget i fem eller seks måneder, og derefter mente de, at at overslaget var forældet. Det havde de jo ret i, men det første overslag lød på 70.000 kr., og det opdaterede overslag lød på 151.000, hvor jeg fik forhandlet en rabat på 47.385 kr. igennem. Regningen til mig lød så på 103.615 kr., men værdien af det arbejde, Amar har lavet, er de 151.000 kr.

Jeg ville ikke have proteser

Skulle jeg have “ladet kommunen betale” havde jeg ikke fået den bedste behandling men den billigste behandling, og det havde været to proteser. Amar spurgte helt specifikt, og jeg glemmer det aldrig, “Vil du have den rigtige behandling eller den billigste behandling?” Jeg var ikke i tvivl: jeg ville have den rigtige behandling, for sådan er jeg! Kun det bedste er godt nok, og jeg går aldrig på kompromis! Har jeg ikke råd til et eller andet, så undværer jeg hellere!

Jeg ville være så flov over ikke at have mine egne tænder. I min mors generation (hun var født 1935) var det ikke ualmindeligt, at man fik en protese eller to i konfirmationsgave, men det er tiden gudskelov løbet fra. Min mor havde protese både i over- og undermund i alle de år, jeg husker, og hun gik meget ofte til tandlæge Skjerning i Skjern. Sådan vil jeg ikke ende.

Hvis jeg skulle få behov for en serie ECT-behandlinger igen, ville jeg være rædsomt ked af at svare nej, når de spørger “har du dine egne tænder”! Jeg ville føle det som et voldsomt stigma.

Jeg synes selv, jeg er bedre end som så, og jeg har den daglige glæde ved at kunne smile igen!

/8 Kommentarer/i , /af ,

Panik i undermunden

Panik i undermunden

Panik

Panik i undermunden

Da jeg ordnede tænder i morges, så jeg noget, der så helt forkert ud i højre side af undermunden. Jeg fik fornemmelsen af Caries og har været rystende af angst hele dagen, til jeg heldigvis kunne komme til tandlægen 15:30 på en akuttid.

Nadia (tandlægen) er så sød, og jeg sagde lige ud til hende, at jeg rystede af angst for hendes svar.

Der er absolut ingenting galt overhovedet, og hun tog endda et røntgenbillede for at være helt sikker, og hun er så sød altid at sige, at min mundhygiejne er i top. Hun lagde lidt fluor ind, der hvor jeg troede, der var et problem. Hvis der er det mindste, kan jeg bare komme. Jeg skal jo bare lige over vejen.

For søren da hvor er jeg lettet!

Panik i undermunden

Mundtørhed

Nadia bekræftede det, jeg selv mærker, nemlig at jeg næsten ikke har noget spyt, hvilket er en fuldstændig normal bivirkning ved psykofarmaka. Det er ikke lige slemt alle dage.

Jeg forebygger og reparerer sådan:

  1. Kunstig spyt/en gel man smører på tænder og evt. tunge,
  2. sukkerfri sugetabletter,
  3. Duraphattandpasta på recept,
  4. drikker ikke noget, før der er gået minimum 20 minutter efter tandbørstningen, da det bevirker, at fluoren får tid til at virke maksimalt,
  5. masser af vand,
  6. tandtråd både morgen og aften,
  7. interdentalbørster både morgen og aften,
  8. jeg er omhyggelig og børster en tand ad gangen,
  9. bruger mellem otte og ni minutter både morgen og aften.

Jeg føler ikke, jeg kan gøre mere.

I morges ringede telefonen, men jeg måtte fortælle vedkommende, at jeg var nødt til at ringe senere, da jeg dårligt kunne tale pga. det manglende spyt.

Nadia anbefalede mig at gå til egen læge.

Lægen kan sikkert heller ikke gøre noget, for jeg har talt med hende om det allerede for et års tid siden, men jeg har alligevel skrevet til hende. Hun plejer at være sød til at svare hurtigt.

PS: Jeg skal forresten til jobsamtale i morgen kl. 10:00 i en stor koncern. Det er jeg vældig spændt på.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Kontrol hos tandlægen

Kontrol hos tandlægen

Jeg bliver så glad!

Kontrol hos tandlægen

I torsdags var det atter tid til kontrol hos min søde tandlæge Nadia, som jeg nu har fået fortalt, er opvokset i Algeriet. Hun tog studentereksamen der, og kom derefter til Danmark.

Jeg kommer til hende hver tredje måned, selvom hun mener, hver femte måned ville være tilstrækkelig. Jeg skal bare ikke risikere noget som helst! Beløb i den størrelsesorden har jeg kun én gang i livet.

Når jeg skrår over gaden, er jeg altid bange for, at hun vil sige, at jeg ikke har børstet tilstrækkeligt og/eller, at der er kommet caries. men det gør hun ikke.

Hun siger derimod “Du holder det så flot”, “Det er meget fint” osv. Jeg sagde til hende, at det er som at få ros af læreren for en fin diktat. Hun svarede, at sådan havde alle mennesker det. Det var jeg ganske betrygget af. Regningen lød da også kun på 524,69 kr.

Og hvad med alle de andre?

Jeg er så tilpas usympatisk, at jeg følger et par grupper på Facebook, hvor medlemmerne søger hjælp til alt muligt, det være sig kontanter eller diverse løsøre så som en seng eller en kommode mv. Jeg nasser uden at tilbyde min hjælp.

Der er mange, der søger hjælp til tandbehandling, og der er mange, der har store problemer med mundtørhed. Kommunerne giver stort set ikke noget, og giver de, er det kun til det allermest nødvendigste. Dér er ingen skelen til den livskvalitet, det er, at kunne smile. – Jeg kunne ikke smile i 2½ år – …

Mange, i disse grupper, har smerter i ugevis/månedsvis, fordi de ikke har råd til den nødvendige tandbehandling. Jeg forstår dem så godt. Hvor går man hen med dårlige tænder?

Medicinen ødelægger tænderne

Mange skriver om, at det er medicinen, der har ødelagt tænderne. Og det har de jo utvivlsomt ret i. På kontanthjælp/sygedagpenge er der bare ikke råd til en luksus som tandlæge. Jeg kunne heller ikke. I 2½ år kunne jeg bare se det blive værre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det.

Den rigtige behandling eller den billigste?

Jeg glemmer aldrig da Nadia, eller måske Amar (klinikchefen), spurgte, om jeg ville have den rigtige behandling eller den billigste. Som menneske er jeg sådan indrettet, at jeg altid går efter det sublime. Det var ikke godt nok med to proteser… Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at når de, ved næste ECT-behandling, skulle spørge om hvorvidt, jeg havde mine egne tænder, og jeg så skulle rydde både undermund og overmund ud på den lille bakke til højre sammen med uret, brillerne og snøreskoene.

I min mors generation (hun var fra 1935) var det ikke ualmindeligt at få en protese i konfirmationsgave.

Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvor udgifter til tandbehandling ikke falder ind under sygesikringen, så det bliver gratis at gå til tandlæge på samme måde, som det er at gå i til lægen.

Paradoksalt føler jeg mig heldig over, at jeg har min invalidepension, for uden den kunne jeg ikke have valgt den rigtige løsning, som jeg nu bliver bekræftet i hver tredje måned. Der er altså et eller andet galt i vores fælles velfærdsdanmark.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i /af

Drik vand

Drik vand

Hos speciallægen

Drik vand

Jeg har i dag været hos en øre- næse- halsspecialist, der skulle se på min mundtørhed. Han var vældig omhyggelig og imødekommende. Det gode er, at der ikke er noget galt nogen steder. Det knap så gode er, at der ikke noget at gøre ved det udover medicinen, og det vil jeg ikke være med til; jeg tør ganske enkelt ikke. Det har trods alt taget ca. to og et halvt år at finde de rette præparater og doser. Overlægen på 808 ved, hvad hun taler om, og jeg retter mig efter hendes råd og erfaring.

Den flinke specialist forsvandt i ca. 10 minutter for at konferere med sin kollega, om de kunne gøre noget for mig. Det kan de ikke. De slog al min medicin op på skærmen og kom frem til, at Lithium (Litarex) er den største synder; herefter kommer Lamictalen. Jeg kan ikke undvære noget af det, da det er dem, der holder mig på sporet og indenfor normalområdet/i neutraliteten, hvor jeg helst blive ved at være.

De kan ikke hjælpe, når jeg ikke vil ændre på medicinen

Så tilbage var kun at opfordre til at drikke mere vand. Jeg er glad for, at der ikke var noget galt, men på den anden side set er jeg lidt skuffet over, at de ikke kan hjælpe mig. Noget der undrer mig, at Distriktspsykiatrien har aldrig hørt om dette før. Det er da nærmest almendannelse, at hvis man arbejder i psykiatrien, har man også lidt viden om disse problemer. Jeg kan da umuligt være den første, der oplever dette. “Min præst” har været på psykiatrisk afdeling i 17 år, og hun kan fortælle, at der er rigtig mange, der har dårlige tænder.

Jeg gør allerede alt, hvad jeg kan

  • Kunstig spyt, som er en “gel”, man smører på tunge og tænder. Det virket fint, indtil det er forsvundet fra mundhulen.
  • Sugetabletter. De virket fint, indtil de er forsvundet fra mundhulen.
  • Specialtandpasta på recept.
  • Prolacsan i tabletform, og de er gode, fordi de rummer 7 mio. så mange gange enzymymer som alt mulig andet.

Alt sammen er jo vældig godt som symptombehandling, men årsagen (den megen medicin) har vi ikke fjernet, fordi jeg ikke vil gå med til at ændre på det, og det synes jeg, jeg har gode grunde til.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.