Indlæg

Drik vand

Drik vand

Hos speciallægen

Drik vand

Jeg har i dag været hos en øre- næse- halsspecialist, der skulle se på min mundtørhed. Han var vældig omhyggelig og imødekommende. Det gode er, at der ikke er noget galt nogen steder. Det knap så gode er, at der ikke noget at gøre ved det udover medicinen, og det vil jeg ikke være med til; jeg tør ganske enkelt ikke. Det har trods alt taget ca. to og et halvt år at finde de rette præparater og doser. Overlægen på 808 ved, hvad hun taler om, og jeg retter mig efter hendes råd og erfaring.

Den flinke specialist forsvandt i ca. 10 minutter for at konferere med sin kollega, om de kunne gøre noget for mig. Det kan de ikke. De slog al min medicin op på skærmen og kom frem til, at Lithium (Litarex) er den største synder; herefter kommer Lamictalen. Jeg kan ikke undvære noget af det, da det er dem, der holder mig på sporet og indenfor normalområdet/i neutraliteten, hvor jeg helst blive ved at være.

De kan ikke hjælpe, når jeg ikke vil ændre på medicinen

Så tilbage var kun at opfordre til at drikke mere vand. Jeg er glad for, at der ikke var noget galt, men på den anden side set er jeg lidt skuffet over, at de ikke kan hjælpe mig. Noget der undrer mig, at Distriktspsykiatrien har aldrig hørt om dette før. Det er da nærmest almendannelse, at hvis man arbejder i psykiatrien, har man også lidt viden om disse problemer. Jeg kan da umuligt være den første, der oplever dette. “Min præst” har været på psykiatrisk afdeling i 17 år, og hun kan fortælle, at der er rigtig mange, der har dårlige tænder.

Jeg gør allerede alt, hvad jeg kan

  • Kunstig spyt, som er en “gel”, man smører på tunge og tænder. Det virket fint, indtil det er forsvundet fra mundhulen.
  • Sugetabletter. De virket fint, indtil de er forsvundet fra mundhulen.
  • Specialtandpasta på recept.
  • Prolacsan i tabletform, og de er gode, fordi de rummer 7 mio. så mange gange enzymymer som alt mulig andet.

Alt sammen er jo vældig godt som symptombehandling, men årsagen (den megen medicin) har vi ikke fjernet, fordi jeg ikke vil gå med til at ændre på det, og det synes jeg, jeg har gode grunde til.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Jeg mangler spyt

Jeg mangler spyt

I går

Jeg mangler spyt

I går var jeg hos tandlægen, hvor “vi” lige skulle se på, om alting var i orden. Jeg havde noteret nogle få punkter, og et af dem var, er der var en skarp kant på en kindtand. Det klarede han på to minutter. Alt andet var i orden. Og jeg børster perfekt! Jeg bliver så stolt, når han siger det. Endnu engang drøftede vi den manglende spytproduktion/mundtørhed. Tænderne føles “ru”, men det skyldes den manglende spyt, og det kan han jo ikke gøre noget ved.

Årsagerne kan være:

  1. Medicin – men det skal der bare ikke pilles ved, nu hvor det har 2½ år at finde frem til de rette præparater og doser.
  2. Alder – alle steder skrives bare, at det sker, når man er blevet “ældre”, og den kategori tilhører jeg trods alt ikke endnu. Jeg er altså “kun” 53; jeg synes ikke, jeg er “ældre”.
  3. Strålebehandling – heldigvis ikke relevant for mig.
  4. Sjøgrens sygdom – hrm…

Jeg har spurgt alle steder

  1. Distriktspsykiatrien kender slet ikke til det. Det begriber jeg ikke. Jeg kan da ikke være den eneste, der har det problem, da det er en kendt bivirkning til psykofarmaka?
  2. Tandlægen anviser adskillige midler, der kan forebygge, altså forebygge det at den manglende spyt ødelægger tænderne, men det er jo årsagen, der skal bekæmpes.
  3. Apoteket kan også oplyse om meget forskellig symptombehandling. På mit apotek, hvor jeg jo er stamgæst, og de snart kan mit CPR-nummer udenad, er de så dygtige til at vejlede. Men de kan jo altså heller ikke fjerne årsagen.

I dag

Jeg har gennem en uges tid chattet med min egen læge om problemet, når nu ingen andre kan trække kaniner op af hatte, og vi blev enige om, at jeg hellere måtte kigge forbi. Jeg medbragte simpelthen de fire ting, jeg bruger til forebyggelse af dårlige tænder, så hun kunne se, hvad jeg allerede gør, og at jeg ikke ligger på den lade side.

Hun var velforberedt og havde tænkt over, hvordan hun kunne hjælpe. Hun er simpelthen en fantastisk læge, og jeg har haft hende i mange år, og beholdt hende, da jeg flyttede fra Vanløse til Hvidovre. Jeg ser hende ikke så tit, da hun jo ikke er psykiater.

Hun har flere skud i bøssen: For det første undersøger hun, vha. blodprøver, for Sjøgrens Sygdom. Når vi har svaret på det (det kan tage et par uger), er næste trin en øre-næse-halslæge. Heldigvis kunne hun selv tage blodprøverne. Det, der taler stærkt imod Sjøgrens er, at jeg stort set aldrig oplever tørre øjne. Nu må vi se…

Og så sluttede hun af med at sige, at hun ikke havde set mig have det så godt længe, længe, længe. Jeg er helt enig.