Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist
De lange varetægtsfængslinger er problematiske
Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist
Lige nu kan man på DR finde dokumentaren “De mistænkte”, som er fremragende fjernsyn for dig i 45 minutter.
Blandt andet træder flere dommere frem (en af dem er formand for dommerforeningen), og siger, at det er problematisk, at man kan sidde fængslet så længe, uden at domstolene har haft lejlighed til at udtale sig om skyldsspørgsmålet. De har typisk kun udtalt sig om forlængelserne.
Varetægtsfængslingerne løber nemt op i 7 eller 8 måneder, og nogle af disse mennesker kan forlade retten som en fri mand eller kvinde.
Når man sidder i varetægt, er man typisk spærret inde alene på 8 m2 i 23 ud af døgnets 24 timer kun med et bord og en seng, hvor madrassen lugter af forgængernes pis. Adskillige mennesker har efterfølgende fået konstateret PTSD.
De varetægtsfængslede sidder under vilkår, der minder om isolationsceller, og de har dårligere forhold end de dømte, der fx skal have adgang til meningsfyldte aktiviteter under afsoningen og som har fællesskab, dvs. de har hinanden at tale med.
Ca. 40 pct. af de danske fængselsceller er optaget af mennesker, der som udgangspunkt er uskyldige og venter på deres dom blandt andet fordi, der er “kø” ved domstolene.
På dr.dk kan man lige nu (januar 2024) finde følgende:
Det samme mener landsdommer ved Østre Landsret Jacob Waage, der har været dommer siden 2010.
– Det er helt klart ikke meningen med systemet, at man bliver varetægtsfængslet så længe, at man har udstået hele sin straf før, at man bliver dømt. Det sker ofte, påpeger han.
Det har ikke været muligt for DR at finde ud af, hvor ofte det sker.
- Hvor er retssikkerheden for de mennesker, der har udstået straffen, før de bliver dømt?
- Og hvad med de mennesker, der slet ikke bliver dømt?
- Ja, de kan søge erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, men de kan næppe få erstatning for en ødelag psyke.
Af dr.dk fremgår også
Cirka hver tiende af alle varetægtsfængslinger i 2022 endte med, at den fængslede blev løsladt uden tiltale eller frifundet efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end tre måneder.
Både Mikael Sjöberg og Jacob Waage mener, at der er behov for at drøfte, hvordan de nuværende forhold kan ændres.
Altså 10 pct. …
Det er helt utilstedeligt.
Reglerne
Man er uskyldig, indtil man enten selv har indrømmet en forbrydelse, eller anklagemyndigheden har ført bevis for – og en domstol har dømt en tiltalt skyldig i – en forbrydelse.
Det kan udledes af straffeloven:
§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel.
Straffeloven skal sammenholdes med bestemmelser i retsplejeloven:
§ 935 Møder tiltalte og vedgår at være skyldig i det ham påsigtede forhold, optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere oplysninger.
Stk 2. Nægter tiltalte sig skyldig, eller indrømmer han kun tildels sigtelsens rigtighed, eller finder dommeren det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen.
Stk 3. Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, se dog § 174, jf § 209. Såfremt bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter dommeren sagen til et følgende retsmøde idet han underretter parterne om, når dette skal afholdes, og tilkendegiver tiltalte, at han ikke kan vente nogen anden tilsigtelse til samme.
§ 896. Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er fremført under domsforhandlingen. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler.
I strafferetsplejen er der også fri bevisbedømmelse, men der gælder en grundsætning, der siger, at enhver berettiget tvivl skal komme den tiltalte til gode (In dubio pro reo). Denne grundsætning er ikke nedfældet direkte i en bestemmelse, men der er ingen tvivl om, at den gælder.
Problemet er gammelt!
Problemet med de lange varetægtsfængslinger er på ingen måde nyt. Jeg husker tydeligt, at det var noget, vi talte om i enten kriminologi eller kriminalpolitik (formentlig sidstnævnte), da jeg læste – og det har så været i slutningen af 1980’erne, eftersom jeg blev kandidat i januar 1990.
Internationale menneskeretlige ekspertkomiteer har løbende påtalt den danske praksis for brug af varetægtsfængsling.
Institut for Menneskerettigheder viser med adskillige grafer, hvordan det går den forkerte vej. Antallet af langvarige varetægtsfængslinger var i 2021 på 1.837. Langvarige varetægtsfængslinger, det vil sige varetægtsfængslinger, der overstiger tre måneder, inden der falder dom i 1. instans, var derved det højeste målt over en femårig periode. I 2017 var tallet 1.483.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder:
Kilde: dr.dk den 29. januar 2024:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
