Tag Archive for: Kommunikation

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

På Slotsholmen lærer man “koderne”

Hemmelige sprogkoder skal man oplæres i

  • Forleden skrev jeg i emnefeltet på en email “Til orientering” til en, jeg kender. I min email havde jeg skrevet: “Jeg har talt med X om de sidste ting til Y”
  • hermed mente jeg: “Du behøver ikke gøre noget. Jeg har allerede sørget for det hele. Du skal bare vide, hvad der foregår.”
  • vedkommende svarede “Tak skal du have. Jeg sørger for at sende det videre til X, da det er X, der sørger for dette”
  • jeg måtte så svare: “Det behøver du ikke. Som jeg skriver, har jeg allerede talt med X.”.

Af det lærte jeg, at bare fordi jeg skriver “Til orientering” er det ikke logik for andre, at det faktisk betyder “Hej. Vær så god. Du behøver ikke gøre noget. Men nu ved du, hvad der foregår”.

Man kan – hvis man vil være lidt ondsindet –  sige, at det er en form for ansvarsfralæggelse fra min side. Jeg vil altid kunne hive emailen frem fra gemmerne og sige “Jamen du var da orienteret”.

Det er et eksempel på, at man skal oplæres i de hemmelige sprogkoder, og de hemmelige sprogkoder findes i alle fag. Jeg har lært mine hemmelige koder gennem 23 år i centraladministrationen, som ikke ligefrem var på Slotsholmen men tæt derpå.

Modtageren af min email bruger også sprogkoder, hvor det er min tur til ikke at fatte, hvad der menes. Det er fx mange engelske udtryk og forkortelser af disse, som jeg er nødt til at bede om at få “oversat”. Og det gælder også brugen af figurer = emojis.

Fra nu af vil jeg undlade koderne og fx i stedet skrive “Du behøver ikke gøre noget. Der er styr på Y” i emnefeltet. I selve beskeden må jeg gentage det og skrive fx: “Hej. Du behøver ikke gøre noget. Du skal bare vide, at jeg har gjort sådan og sådan sammen med X. Der er styr på det.”.

Jeg håber, det kan gøre kommunikationen mindre bøvlet.

DR Lyd: serien ved navn “Slotsholmen”

Jeg blev gjort opmærksom på serien på DR Lyd, der hedder “Slotsholmen”, som delvist er produceret af en af de medarbejdere, jeg vældig godt kan lide hos Danmarks Radio, nemlig Jens Ringberg. Han er dejligt skarp og præcis, når han analyserer den politiske virkelighed i fx TV Avisen.

Jeg har hørt en virkelig interessant episode “Bag enhver statsminister er en taleskriver” fra 12. marts 2024. Her fortæller en taleskriver gennem 14 år i Statsministeriet ved navn Anita Furu om, hvordan man som taleskriver for statsministeren næsten skal gå ind i statsministerens hjerne og fuldt og helt forstå, hvordan denne tænker. Det skal jo være statsministerens tale – ikke taleskriverens.

Anita Furu fortæller blandt andet om, hvordan Helle Thorning-Schmidt var helt ekstremt fokuseret på ordene i de taler, hun skulle holde. Hun gik dem minutiøst igennem og satte cirkler om de ord, hun ikke brød sig om. Og så måtte taleskriveren selvfølgelig finde nogle synonymer, som statsministeren bedre kunne lide.

Du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Jeg har helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Figurer som kommunikationsmiddel

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg forstår ikke emojis

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg tror, der er noget galt med mig og/eller min hjerne, for jeg forstår ikke emojis, som jeg foretrækker at kalde for figurer. Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man denne forklaring på ordet “emoji”:

Lille billedsymbol der udtrykker en sindsstemning eller viser et væsen, en genstand eller et fænomen bruges i digital kommunikation, fx sms’er og sociale medier.

  • Det, der i særlig grad undrer mig, er, hvordan folk kan sondre mellem dem, når der er flere end 3.000.
  • Jeg undrer mig også over, hvordan de kan være enige om betydningerne; altså hvordan kan de være sikre på, at afsenderen og modtageren forstår det samme ved en given figur?
    • Når man bruger ord, kan man forklare sig; man kan bruge en sætning mere, eller man kan prøve at finde et synonym, der tydeliggør meningen. Den mulighed har man ikke med figurerne, med mindre man kender dem alle vældig godt.

Engang fandt jeg frem til, at der findes en form for ordbog over figurerne. Har folk mon alle læst og lært den samme ordbog?

Næh, det har de nok ikke, for ifølge Adobes analyse fra september 2022 “The Future of Creativity: 2022 U.S. Emoji Trend Report reveals insights on emoji use for, and more”, hvor man havde spurgt 5.000 brugere, var det fem temmelig traditionelle figurer, der hittede (i hvert fald i USA):

Figurer som kommunikationsmiddel

Kilde: Adobe

Hele Adobes rapport findes her.

“Emoji make it easier to communicate”

Rapporten er også omtalt på denne danske side, der behøver lidt ordforklaring. “Generation Z” er betegnelse for den generation, som er født mellem 1997 og 2010. En “Boomer” er en person født mellem 1946 og 1964.

Den danske side indeholder blandt andet denne oversigt, som jeg faktisk finder mere trist end sjov: Ca. halvdelen af brugerne på verdensplan kan bedre udtrykke sig vha. figurer end ord. Det er da forfærdeligt – men det kan vel næppe være sådan, at hele verdens uddannelsessystemer har fejlet.

Hvor de har det med “verdens” fra, er jeg ikke klar over, eftersom Adobe kun spurgte 5.000 amerikanere.

Figurer som kommunikationsmiddel

Med udgangspunkt i oversigten vil kun 27 pct. mene, at jeg er venlig, sjov og sej. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, når jeg nu ikke forstår figurerne.

De svære svar på sociale medier

Figurer som kommunikationsmiddel

Hvis jeg deltager i en tråd på Facebook og har skrevet adskillige ord, er det så underligt bare at få en figur retur, eller evt. som her til højre at få et par ord og så en figur, som jeg i det mindste kan se er et smil.

Men jeg forstår ikke, hvad det sjove er. Jeg så efter, om jeg et sted i tråden havde lavet en tastefejl, så hans formål er at grine af, at jeg også laver tastefejl – hvilket selvfølgelig er helt i sin orden at le ad. Alle mennesker laver taste- eller sjuskefejl. Men jeg kunne ikke finde en fejl.

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han griner (evt. af mig). Det er temmelig træls.

I begyndelsen var ordet …

Bortset fra at halvdelen bedre kan udtrykke sig med figurer end ord, må der vel være noget, der begyndte misfosteret. Normalt siger man “I begyndelsen var ordet”, og det gjaldt også her. Men hvorfor gik folk over til at kommunikere ved hjælp af figurerne?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man fandt ud af, at det var hurtigere at trykke på et par taster end at skrive et par sætninger. Endnu en gang spørger jeg: “Hvorfor skal det partout gå så hurtigt?”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Moderne kommunikation med en gammel autist

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Det er svært at få folk til at forstå, at jeg ikke bruger Messenger, SMS mv.

Og jeg kan godt forstå dem, eftersom det kan være praktisk, da man ikke behøver at kende en e-mailadresse på forhånd. Det er imidlertid uhyre let at finde mig med Google og derpå er det også meget let at finde min e-mailadresse. Herudover har jeg en hel kontaktside til formålet. Så det kan ikke være så svært. Og nej, det er ikke langsomt at kommunikere med mig via e-mail, for jeg henter e-mails fra serveren hvert andet minut.

Jeg kan slet ikke følge med, og jeg får stresssymptomer af det tempo, andre mennesker kan putte ind i Messenger, SMS mv. De sender ofte adskillige beskeder afsted, mens jeg kun er i gang med at svare på besked # 1. Så ved jeg ikke, om jeg skal følge trop eller samle op. Jeg vælger typisk det sidste, da jeg synes, det er uoverskueligt med 25 små beskeder af 1½ linje, hvor jeg ikke ved, hvad der hører sammen, i stedet for en lang besked.

Jeg forsøger således på at “opdrage” lidt på dem, der skriver til mig ad de veje – men det virker ikke særlig godt. Det erkender jeg blankt.

Folk gør sig ikke umage med en besked på Messenger, SMS mv.

Hvis jeg ikke kender folk, forekommer det mig umådelig uhøfligt bare at skrive indholdet uden i det mindste at starte med “Hej” eller lignende og slutte med “Venlig hilsen” eller lignende.

Typisk vil folk gerne have et eller andet fra mig, som kræver min tid: et svar, support eller lignende. Så er det mindste, man kan gøre, vel at skrive dels en starthilsen, dels en sluthilsen? I dag kommunikerede jeg med en kvinde, der i hvert fald var i bedsteforældrealderen (mindst jævnaldrende med mig selv). Hun skrev glad og gerne derudad uden hverken “Hej” eller “Venlig hilsen”. Det provokerer mig altså. Jeg forsøgte mig med at gøre præcis det modsatte i minimum fem omgange. Det hjalp ikke. Jeg ved ikke, om jeg gider hjælpe hende.

Det forekommer mig også at være udtryk for manglende umage at skrive en besked i 25 dele. Hvis man vil mig noget, og det er altid fint, jeg hjælper altid gerne, hvis der er noget, jeg har forstand på, men så forventer jeg sådan set, at man på forhånd har gjort sig klart, hvad man vil og samler det i en mail.

Det sker, jeg åbner Messenger på min iPad/iPhone; det er ikke ret tit, så der kan jeg opleve, at der ligger en syv dage gammel besked via Messenger, som ikke vises, hvis jeg anvender Messenger på min PC. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, og jeg gider heller ikke undersøge det. Forleden spurgte en eller anden, hvordan jeg var i familie med XYZ. Det kunne han selv have fundet ud af ved at trykke på knappen “Slægtskab”, der vises ved alle personer på min TNG-side. Jeg gider ikke besvare grundløse og/eller dumme henvendelser.

For fremtiden reagerer jeg ganske enkelt ikke

Af alle disse årsager har jeg besluttet, at jeg for fremtiden ikke reagerer på hverken Messenger, SMS eller lignende tjenester. “Du er ikke alene” jfr. Sebastian, hvis du ikke får svar. Nu må jeg desværre bare tage hårdere metoder i brug, da min generelle opfordring om at sende en e-mail eller ringe, ikke synes at have haft effekt. Endnu engang: vil du mig noget, så send en e-mail eller ring, så hjælper jeg altid gerne med det, jeg evt. måtte vide noget om.

Jeg kan simpelthen ikke processere alle de “små ting” inde i min hjerne. Jeg føler mig i alarmberedskab, og det vil jeg ikke.

Andre autister forstår mig uden videre

Det var så rart, da jeg i dag kommunikerede med en eller flere, der også har Aspergers syndrom. Så snart jeg havde skrevet det om stresssymptomerne, forstod de uden videre, hvad jeg mente; og så var der ikke mere palaver om, hvorvidt det var i orden at overgå til e-mails. Det var virkelig dejligt ikke at skulle starte med Adam og Eva endnu en gang.

Jeg skal hjælpe dem med noget med sprog, som jeg jo synes er så sjovt. Jeg glæder mig allerede.

 

,

Kommentarfeltet – opdateret 14:30

Opdatering 14:30

Feltet er på plads igen! Skriv, skriv, skriv, så bliver jeg så glad.

Hvor blev det nu af?

Både Eric og Jørgen har gjort mig opmærksom på, at man ikke længere kan kommentere de enkelte blogposter. Jørgen spurgte endda, om det er den nye stil?

Tak til jer begge to, for det er en så basal funktion ved en blog, at jeg slet ikke havde testet det. Det viser sig, at når jeg bruger temaets mere avancerede dele, skal man selv kode feltet. Og det kan jeg ikke finde ud af. Mon Google kan? 🙂

Og til Jørgen: det er på ingen måde den nye stil. De lige knap 11.000 tusind kommentarer, der ligger i databasen lige nu, er dyrebare for mig.

Måske vil I skrive alt det, I ville have skrevet, her? Så bliver jeg så glad.