Indlæg
SEO: Overgivelse til Googles algoritmer
Hanne B. StegemüllerSEO: Mange skønne nørderier
Jeg læste et sted, at det ikke længere er et skældsord at være nørdet. Det henholder jeg mig til og hygger mig med det.
Dagens topbillede
Topbilledet i dag er forskellige billeder af Morten Kjærsgaard Mortensen (1879 – 1943), som er min “3 x fætter 2 gange forskudt”. Det er ikke uden videre til at forstå (heller ikke for mig selv), så derfor er slægtskabet vist grafisk her. Morten var tømrermester i Herning. Det er mig lidt af en gåde, hvor jeg har fået billederne fra i november 2009, men jeg glæder mig over dem, for de fortæller historie. Mit gæt er, at de kommer fra Herning Lokalarkiv. Især kan jeg godt lide det med traktørstedet og det, hvor Morten og en ukendt skåler og støder flaskerne mod hinanden.
SEO: Google med deres 500 algoritmer regerer verden
Jeg har flere gange forsøgt at lære søgemaskineoptimering men har hver gang givet op. Det skyldes flere forhold:
- Min side er så stor, at opgaven med at rette den ind efter hvordan Google gerne vil se den, er uoverskuelig.
- Indholdet fra bloggen peger i alle verdenshjørner, så det er umuligt at udpege, hvad siden egentlig handler om. “Om alt mellem himmel og jord”. Man kan sige, der mangler fokus.
- Det bliver let for “ingeniøragtigt” (undskyld Erik) for mig, når udvidelsen Yoast (eller en anden) pludselig skal bestemme, hvordan jeg skal skrive og hele tiden påpeger mine fejl. Det fjerner glæden ved at skrive og formidle sådan lige ud af posen og skrive, som jeg nu gør.
- Fx kommer Yoast med sådanne meldinger:
- “29% af dine sætninger indeholder mere end 20 ord, hvilket er over det anbefalede maksimum på 25%.”,
- “1 afsnit er længere end 300 ord og har ingen underoverskrifter. Tilføj underoverskrifter for at forbedre læsbarheden” og
- “1 afsnit indeholder mere end det anbefalede maksimum på 150 words. Forkort dine afsnit!”
- Jeg bliver barnligt trodsig og tænker, at en udvidelse ikke skal bestemme, hvordan jeg skal skrive.
- Fx kommer Yoast med sådanne meldinger:
Jeg prøver igen
Imidlertid prøver jeg endnu engang at opklare mysterierne, for jeg bruger tid og penge på hjemmesiden, og selvfølgelig vil jeg gerne findes på nogle af de vigtigste artikler. Jeg har brugt tid på at skrive og udgive noget, jeg selv synes, andre kan få glæde af fx om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det er grunden til, at jeg har ændret toppen til “Bipolar lidelse, Aspergers syndrom, Slægtsforskning, TNG og teknik”. Om det har betydning Google, ved jeg ikke.
Jeg bliver selv glad for at finde oplysninger, der kan bruges som fingerpeg i retning af de originale kilder til min slægtsforskning. Jeg skriver aldrig bare af. Jeg tjekker alt selv; jeg skal ikke have alt mulig u-verificeret skrammel ind i min database.
Søger jeg på personer fra min egen database, kommer jeg tit ind på en førsteplads hos Google. Det er selvfølgelig tilfredsstillende. TNG må være skruet rigtigt sammen.
En ganske kort “sprogaversion”
De fleste siger: “søge på Google”. Det er noget vrøvl. Der ligger ikke noget “på Google”, da Google er en samling algoritmer/regneregler, så man søger “med Google”. Bare til almindelig orientering 🙂
GladTekniks modydelse: et kursus hos Simon Hermansen
GladTekniks modydelse for gennemgangen af deres hjemmeside er et videokursus på ca. fire timer hos deres specialist i søgemaskineoptimering Simon Hermansen i næste uge. Jeg glæder mig meget.
Han optager det via Zoom, så jeg er fri for at tage noter for ikke at glemme. Så kan jeg se det flere gange i ro og mag, når jeg har glemt hans forklaringer. Jeg regner selvfølgelig med, at jeg kan lære kunsten og vil i givet fald prøve at optimere nogle af siderne i menupunktet “Psykiatri”. Kan jeg ikke lære det, er det bare ærgerligt, og så har det ikke kostet andet end nogle timers hygge med ord.
Inden seancen laver Simon en analyse af siden. Hvad det går ud på, ved jeg ikke endnu. Imidlertid ved jeg, at nettet lige pt. svømmer over med firmaer, der gerne vil lave en gratis søgeordsanalyse. Jeg har bedt om flere men ikke fået nogen svar. Mit gæt er, at de giver op overfor så stor en side. De håber selvfølgelig på, at man efterfølgende melder sig som kunde hos dem. Det er forståeligt, det er bare ikke mig, de får i garnet. Jeg vil lave arbejdet selv. For det første fordi, det er uklart, hvad man får, hvis de skal lave arbejdet og for det andet fordi, jeg ikke kunne finde på at kaste penge efter den slags. Det er vanvittig dyrt.
I går blev jeg ringet op af en af udbyderne, der spurgte, hvad siden handlede om. På en måde er spørgsmålet forståeligt, på den anden side set kunne han jo bare have kigget på forsiden. Hans “tilbud” lød på 2.500 kr. om måneden plus moms. Han må have spist søm.
Når interessen er videnformidling
Det er slående, at 98 pct. af udbyderne af søgemaskineoptimering har som udgangspunkt, at man ved at arbejde med emnet kan opnå placering på Googles side et og herefter vil salget stige med minimum 250 pct. For mig lyder det som varm luft og vindfrikadeller. Jeg har forsøgt at forklare flere af dem, at mit formål er videnformidling om især psykiatri og TNG. Selve bloggen har ikke noget formål andet end skriveglæden og at være min bedste ven. Det forstår udbyderne ganske enkelt ikke, og måske er det også mærkeligt.
Dagens afslutning: Vester Mølle 1900 – 1920
Billedet af Vester Mølle har jeg gemt og vandmærket i slutningen af juni i år – og jeg begriber ikke hvorfor. Jeg vil gætte på, det er Vester Mølle i Thyregod Sogn, men sikkert er det ikke.
I skal bare se det, fordi det er et fantastisk billede på, hvordan “møllerlivet” kunne se ud for lidt mere end 100 år siden.
Collage: blandede sort/hvid-billeder
Lidt “handicappet” med den bærbare
Jeg har ikke min slægtsdatabase ved hånden, men billederne var lagt i Google Drev, og Photo Collage Maker kunne hentes igen. Det kom der en collage ud af.
I øverste række
Christine Jensdatter: Født i 1834 i Kokborghuse, Thyregod Sogn og død august 1918 i Hindskov, der også ligger i Thyregod Sogn. Hun havde otte søskende og blev selv mor to gange.
Da hun er 20 år, gifter hun sig med den 10 år ældre Hans Knudsen. På et ukendt tidspunkt overtager Hans Knudsen hendes fødehjem (en gård), som han driver indtil 1897. Gården overdrages da til sønnen Jens Skov Hansen.
De første oplysninger om familien har jeg fra en af de købte slægtsbøger, “Slægtsbog for Efterkommere af Jens Christian Pedersen, født 1797.” Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1960, (men alt er kontrolleret), så jeg vil tro, billedet også stammer derfra. Anledningen er sikkert en rund fødselsdag og det må være Christine i billedets centrum med den hvide kyse.
Hastrup Mølle i Thyregod Sogn: Jeg har fundet frem til mere end 200 personer i Thyregod Sogn. Adskillige af dem hedder Schiøtt, stavet på et utal af måder, til efternavn, og de døde og/eller levede på Hastrup Mølle.
Ingen er klar over, hvor gammel møllen er. Historisk Atlas skriver blandt andet:
Der er ingen, der ved, hvor gammel møllen er. Den kan være lige så gammel som Hastrupgård, da der var møller i 1200-tallet. Den omtales første gang i præsteindberetningen i 1638 i forbindelse med Hastrup.
Historisk Atlas omtaler blandt andet disse mølleejere:
1852 skøde til Johannes Frederik Schjøth
1878 skøde til sønnen Jens Henrik Schjøth
1886 skøde til broderen Carl Frederik Schjøth, han nedlagde mølleriet i 1914
1919 skøde til Christian Schjøth, han havde haft møllen i forpagtning siden 1908. Efter mølleriet blev nedlagt var der restaurant på stedet.
I nederste række
Cathrine Elisabeth Durck: Født i København i 1804 og død som møllerkone af brystbetændelse i Hastrup Mølle, Thyregod i 1871. Hun har da været enke i tre år. Hun blev mor otte gange.
Ved folketællingen i 1845 bor hun på Bogø Mølle med sin mand møller Johannes Frederik Schiøtt og fem af børnene. Møllen bliver senere fredet og brugt som motiv for et frimærke.
Gad nok vide, hvor jeg har opsnuset det frimærke? Ikke alene har jeg fir-blokken i original men også et enkelt-mærke.
Morfars søstre Ane Kristine og Thora Karoline
Det midterste billede i nederste række: To af de unge kvinder (i nederste højre hjørne) er min morfars ældre søstre Ane Kristine Kristensen og Thora Karoline Kristensen. Billedet stammer fra Skærlund Gymnastikforenings gymnastikopvisning. Jeg mener det er i starten af 1920’erne.
Om Ane Kristine (1894 – 1974): Jeg kan selv ganske svagt huske, at vi besøgte hende på alderdomshjemmet i Brande; Vi kaldte hende ‘faster Anna’, og syntes, hun altid var så sur. Det har næppe været sandt.
Slægtsbogen for Schiøtt-Familien skriver på sin vanlige facon om kvinder: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning og havde plads herved indtil sit giftermål, fortsatte efter mandens død driften af ejendommen i Brandlund, arbejdede samtidig for fremmede, bl.a ved roehakning samt som kogekone, bortforpagtede senere ejendommen til sønnen Gunnar, bosatte sig derefter i Brande, syede her på fabrik indtil 1964 og fik så ophold på alderdomshjemmet.”
Hendes søn Poul Erik skriver i en slægtsbog, som han har udarbejdet i 1999, om sin mors liv: “Ane Kirstine Kristensen måtte efter 1936 (året for ægtefællens død – red.) påtage sig meget udarbejde for at klare den store børneflok (hun blev mor ni gange – red.), selvom vi kom ud at tjene, så snart vi kunne tjene blot en lille løn. Forfatteren således i 1934, lønnen for den første sommer var 50 kr. plus et par træsko. Mors udarbejde bestod i roehakning, opsamling af kartofler mv., desuden var hun en ret efterspurgt kogekone, navnlig berømt for sin kaffekringle, og som hun fortalte engang, den var blevet rost, så var den endda bagt på tælle (oksetalg). Nogle år på systuen på det der senere blev til ‘Brandtex’ fuldendte et langt arbejdsliv.”
Om Thora Karoline (1898 – 1987): Jeg husker hende forholdsvis godt; hun havde en fiskeforretning i Årup på Fyn. Jeg mener, vi kaldte hende “moster Thora”, men det var jo da noget vrøvl; hun skulle have været “faster Thora”, da hun var min mors fars søster. Hun var gift med “onkel Vilhelm”.
Den købte slægtsbog skriver: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning, dels hjemme og dels ude, bl.a. på Filskov Kro, virkede senere som servitrice forskellige steder, bl.a. ca. et år på Brejning Hotel ved Vejle, to år på Offersens hotel ved Vejle samt fire år på Hotel Ebeltoft afbrudt af et par år, hvor hun hjalp broderen (altså min morfar Carl Frederik Kristensen – red).”
Det med at hun hjalp min morfar er noget af en underdrivelse. Der burde have stået, at hun var den, der stod last og brast med ham, hun sled og puklede, indtil han gik på tvangsauktion med Schiøttsminde som 26-årig i 1925. Kilden til dette er morfars egne erindringer.
Det sidste billede: Mette Kristine Gørtzen født 1789 i Herlufmagle og død 1868. Det sidste er jeg ikke sikker på, da jeg ikke selv har en original kilde til det. Jeg har kigget efter i både Alsted og Alslev i 1868. Det må vente på den metodiske gennemgang af alt i databasen, der forekommer tvivlsomt.
Hun havde 10 søskende og blev selv mor ni gange.
Den 19. marts 1813 giftede hun sig med Jens Frederik Bøgvad i Fuglebjerg Kirke, og det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har ikke så mange informationer om hende, og billedet er også bare med, fordi det er helt fantastisk, at der findes så gamle billeder.
Farvel Sucuri firewall!
Hanne B. StegemüllerFørst om billedet
Frikorps Danmark
Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.
Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.
Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.
Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.
Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.
Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.
Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.
Farvel Sucuri firewall!
Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?
Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.
Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.
- Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
- I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
- Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.
Du må have en god weekend!