Tag Archive for: Førtidspension

At stemple ud

Travlhed

Det blev for meget

Jeg har heldigvis min PSI-seng (patientstyrede indlæggelse), hvor jeg bare skal ringe og høre, om den er ledig. Jeg skal ikke argumentere, jeg har retten på min side.

Sidste tirsdag blev det for meget. Kalenderen blev for overfyldt med to aftaler pr. dag. Det er absurd, at man kan gå hjemme og få ‘systemstress’, men det var sådan det var.

Jeg måtte stemple ud for fem dage, og få en af medarbejderne til at hjælpe mig med at rydde op i kalenderen. Hun kunne gennemskue den; hun kunne se, at nogle af aftalerne med kommunen kunne lægges sammen, så jeg fik frie dage. Jeg burde selv have kunnet se det, men det kunne jeg ikke.

Der skal også være tid til at gå til træning to gange om ugen.

Pensionssagen

Det går vist fint med pensionssagen, det håber jeg i hvert fald. Sagsbehandleren lyder positiv, Udbetaling Danmark lyder positiv osv.

Jeg har spurgt til, hvornår sagen kan ventes for rehabiliteringsteamet, men det har jeg ikke fået noget svar på. Det ville ellers være rart.

Good bye nikotin

Jeg har siddet i mit sove- og arbejdsværelse og røget i 13 år. Det kan ses. Så i morgen rydder jeg alt det væk, jeg kan, og mandag morgen kommet Malermester Fischer, og gør det hele hvidt igen på en uge. Jeg glæder mig, men er lidt bekymret for om jeg kan finde ud af at samle computeren igen. Men jeg har to venner jeg kan ringe til i den forbindelse.

Forskelligt

På indkøb

Her sker ikke meget

Sundhedssystemet

Jow – jeg passer sundhedssystemet, men frekvensen er gudskelov aftagende. Jeg var ved at blive vanvittig af de mange aftaler, jeg havde der, til tider to på en dag. Det kunne jeg slet ikke overskue.

Jeg mangler tilbagemelding på undersøgelsen af det med hjertet, hvor pulsen er for lav, og så mangler der en fintuning af stofskiftet, der nu er blevet for lavt …

Jeg tænker meget over min pensionssag, hvor adskillige siger, at jeg kan tage det roligt, da min erhvervsevne helt sikkert er nedsat med ¾, og så er man berettiget til førtidspension. Jeg er som menneske bare sådan en, der vil se det, før jeg tror det. Socialrådgiveren i distriktspsykiatrien har vist nok overtaget sagen, og han er effektiv.

Jeg spurgte, hvor lang tid han troede, der ca. ville gå, og han gættede på 3-4 månede, da Hvidovre Kommune er effektiv. Tænk hvis det er sandt, at det hele kan være afklaret før jul.

Træning

Jeg er nu indplaceret på Parkinsonholdet hos FysioDanmark i Vanløse, og jeg skulle have været afsted første gang i fredags, men jeg var så uendeligt træt efter to aftaler om formiddagen, så jeg gik hen og lagde mig i stedet. Det går bare ikke, så jeg kom afsted til den individuelle træning i dag hos Victor, og det var dejligt.

Den individuelle træning er kun en ½ time, mens holdtræningen er en hel time. Her første gang var en ½ time såmænd også nok, for bagefter gik jeg direkte hjem og sov. Jeg er fuldstændig ude af form. Ved flere af maskinerne måtte jeg starte helt uden belastning for først at indøve bevægelsen. Dernæst kunne vi sætte lidt belastning på. Jeg glæder mig imidlertid over, at jeg nu er i gang.

Malere

Jeg er stadig i gang med at indhente tilbud fra malere. Indtil videre ligger de i spændet 11.000 kr. til 21.000 kr. Det sidste tilbud kommer på onsdag og vil formenlig også ligge omkring 10.000 kr.

Jeg har brugt tjenesten 3byggetilbud.dk for at indhente tilbuddene, og det er jeg rigtig glad for. Jeg havde jo aldrig fundet tilbudsgivere i det spænd, hvis jeg selv skulle lede. Tjenesten er gratis.

Det er jo svært at vide om de billigste tilbud er gode nok. Vil nikotinen slå igennem spærremalingen, selvom der males to gange? Tjenesten tilbyder en gratis entreprisegaranti, hvor man er sikret mod fejl og mangler op til 35.000 kr. Sådan en snupper jeg.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til her bliver hvidt igen.

,

Slip kontrollen

Slip kontrollen

Sådan sagde psykologen

Slip kontrollen … og siden i formiddag har jeg tænkt på, hvordan søren jeg gør det?

Vi kom ind på det i forbindelse med min ansøgning om førtidspension, hvor hun vil følge mig hele vejen og deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Egen læge har også meldt sig på banen, så selvom hun ikke kender mig så godt, da jeg normalt aldrig kommer der, er jeg samlet set i trygge hænder. Jeg kan tro på, at de tager over, og på den måde kan jeg måske slippe kontrollen?

Sygesamtale med forvaltningen

På torsdag skal jeg til telefonisk sygesamtale med forvaltningen, og jeg er rigtig nervøs for det. Samtalen skal dreje sig om, hvordan jeg hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Umiddelbart syntes jeg ikke, jeg havde noget at sige, men psykologen fik hurtigt ridset nogle punkter op:

  • Det startede med, at jeg rystede
  • Faldt herefter ud af sengen tre gange
  • Sidste gang med meget lavt blodsukker. 1,8, men bør være 5-7
  • Stofskiftet var meget højt. Det var over 100, men bør være ca. 12-21
  • Nu dobbeltsyn og  muskelsvaghed
  • Problemer med fx gulvvask og at skifte sengetøj

Det vil sige, at der er tilkommet yderligere funktionsnedsættelse, og jeg er stadig under udredning.

Hvad skal jeg lave?

Tankerne kredser fortsat om, hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke skal ud i det syvende fleksjob. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke vil gå og gå i stå. Jeg læste dog engang, at Johannes Møllehave var citeret for at have sagt, at der ikke var noget galt med at gå i stå, hvis man stod et godt sted.

Madlavning kunne være en hyggelig syssel ligesom puslespil. Herudover kunne jeg nok tiltrække en lille kundekreds til hjemmesider og øve mig i at blive bedre til at lave dem. Jeg har faktisk sagt nej til en del gennem årene, fordi jeg havde fået nok af computer efter arbejdet. Men nu melder lysten sig igen, og det kunne være hyggeligt. Man må gerne tjene 80.300 kr. ved siden af, hvis man får pension kilde: borger.dk.

 

,

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Overskriften er ikke ny

Tanker om pension jeg kan ikke mere

Min arbejdsgiver har nu i samarbejde med kommunen sygemeldt mig med virkning til og med udløbet af min kontrakt – dvs. til og med 1. oktober. Han har allerede fået ansat en anden. Fleksjobbere er en hyldevare.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om det, ud over at jeg p.t. ikke er i stand til at varetage opgaverne. Jeg ryster for meget til at skrive i bare nogenlunde tempo, og min stemme ryster ind i mellem så meget, at kunderne kan tro, jeg græder – men det gør jeg ikke. Jeg kan ikke sidde roligt på en stol i den tid, arbejdet kræver.

Jeg havde i forvejen booket et møde med min sagsbehandler, så nu er der flere emner, der skal drøftes. Jeg overvejer at søge en førtidspension, fordi jeg ikke orker det ene lille fleksjob efter det andet. Lovgivningen siger, at et fleksjob skal være væsentligt og varigt – men virkeligheden er anderledes. Jeg har nu været i seks fleksjobs siden 1. januar 2016. Jeg orker ikke flere.

Piller mod bivirkninger

Der findes mange slags piller. Jeg har netop hentet nogle mod bivirkninger. ‘Vi’ arbejder i en hel del bivirkninger og det skulle disse piller være gode mod.

Jeg er blevet tilknyttet en specialiseret enhed, der arbejder med komplekse problemstillinger. Farmaceuten og psykiateren er simpelthen så søde og dygtige. De siger hele tiden, at de vil  prøve på at hjælpe mig så godt, de kan. Jeg tror dem!

Til Bispebjerg Hospital

Jeg har en række bevægeforstyrrelser, som de gerne vil sende mig til Bispebjerg Hospital for, da billedet er ukarakteristisk. De vil gerne have en second opinion.

Træt af det

Jeg er ved  at være træt af at være syg. Bortset fra en periode på 1½ år, har jeg haft sygdom inde på livet i en eller anden grad siden 2014. Nu gider jeg ikke mere.

Cyklen

Som flere af jer rådede mig til, har jeg sat cyklen tilbage til cykelhandleren, i håbet om at han kan sælge den. Jeg havde faktisk forventet, at han købte den, når den nu kun har kørt ca. fem kilometer – men nej. På hospitalet kunne jeg godt cykle med ‘psykisk støtte’, men herhjemme gik det ikke. Det er virkelig ærgerligt.