Tag Archive for: Førtidspension

,

Coronavirus og tanker om pension

Coronavirus og tanker om pension

Hold da op!

Coronavirus og tanker om pension.

Jeg blev ringet op af min Hvidovre Kommune i dag – jeg tror, det var fra visitationen – og de ville lige høre, om jeg var interesseret i en coronavaccination? Jamen det er da klart, jeg er interesseret. Det var hun af en eller anden grund glad for at høre. Om ca. tre uger vil der komme en indkaldelse i min e-boks til første stik. Om der så skal gå tre eller seks uger mellem de to stik står lidt hen i det uvisse. Det er fuldt ud forståeligt, hvis sundhedsmyndighederne beslutter, at der skal gå seks uger, fordi man så kan nå at vaccinere flere med de doser, der stilles til rådighed. Om man er 90 eller 95 pct. beskyttet kan vel komme ud på et?

Hvorfor jeg lige præcis er rykket frem i køen, ved jeg ikke, men jeg glæder mig over det, for jeg havde såmænd indstillet mig på, at det tidligst blev hen på sensommeren. Måske har de rykket mig frem, fordi jeg står i deres systemer som modtager af hjemmehjælp? Uanset hvad så er det dejligt.

Min nærmeste ven er også blevet tilbudt vaccination inden for den kommende uge, så om seks til otte uger vil vi kunne ses igen uden risiko. Det er også dejligt.

Træt af Corona

Jeg er – som de fleste andre – inderligt træt af Corona, der sætter så mange begrænsninger for, hvad man kan foretage sig. Jeg kan ikke engang gå ud og få en kop kaffe et sted. Det er det mindste af det! Samfundet er nærmest gået i stå. Alle, der kan, arbejder hjemme, der er ingen i supermarkederne og alt andet er lukket.

Jeg tager det meget alvorligt, og er især bekymret for den engelske mutation, der er 70 pct. mere smitsom end den, vi kender. Man bliver ikke mere syg af den, man bliver ‘bare’ lettere smittet. Man kan dø af så meget; jeg vil bare nødigt dø af corona, og jeg har slet ikke lyst til at ligge herhjemme alene og ikke kunne få vejret. Jeg længes tilbage til de normale tider, hvor man kan se dem, man vil uden at være bange for smitten.

Postscriptum

Jeg har været hos min søde læge i dag, fordi hun skal skrive en attest til kommunen i forbindelse med pensionssagen. Hun mente, at alt det med rehabiliteringsteamet var en ren formalitet, og at jeg uden videre vil blive tilkendt pension. Det var dejligt at høre, og det må hun jo have forstand på. Hun vil uden videre indstille mig til pension.

I går var jeg hos psykologen, der også har skrevet noget papir til kommunen. Hun har også indstillet mig til pension. Hun fortalte mig noget, jeg ikke vidste eller i hvert fald havde glemt: allerede i 2015, hvor jeg fulgte et afklarings- og udviklingsforløb i Psykiatrifonden, havde de faktisk ment, at alt pegede i retning af en pension, men det ville jeg ikke gå med til. Jeg ville arbejde. Hun fortalte mig, at det har hun også skrevet ind i sin rapport. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Jeg tror, at alle de, der har skullet udtale sig, har indstillet mig til pension. Nu håber jeg så på, at der ikke er for lang ventetid til rehabiliteringsteamet, så der snart kan komme en afgørelse. Jeg trænger til at komme ud af det limbo, som jeg synes, jeg står i. Lige nu er alting uafklaret, og jeg er ikke god til at leve med uklarhed. Når der foreligger en afgørelse, kan jeg begynde at tilrettelægge resten af mit liv, og det ser jeg frem til.

Psykologen går med mig til mødet i rehabiliteringsteamet, hvis hun overhovedet kan den dag, og det er jeg glad for. Af en eller anden grund har jeg ikke den store lyst til at gå alene. Jeg har jo prøvet det før for fem år siden, og teamet består udelukkende af søde mennesker, men alligevel vil jeg gerne have en ved min side, som kender mig godt.

At stemple ud

Travlhed

Det blev for meget

Jeg har heldigvis min PSI-seng (patientstyrede indlæggelse), hvor jeg bare skal ringe og høre, om den er ledig. Jeg skal ikke argumentere, jeg har retten på min side.

Sidste tirsdag blev det for meget. Kalenderen blev for overfyldt med to aftaler pr. dag. Det er absurd, at man kan gå hjemme og få ‘systemstress’, men det var sådan det var.

Jeg måtte stemple ud for fem dage, og få en af medarbejderne til at hjælpe mig med at rydde op i kalenderen. Hun kunne gennemskue den; hun kunne se, at nogle af aftalerne med kommunen kunne lægges sammen, så jeg fik frie dage. Jeg burde selv have kunnet se det, men det kunne jeg ikke.

Der skal også være tid til at gå til træning to gange om ugen.

Pensionssagen

Det går vist fint med pensionssagen, det håber jeg i hvert fald. Sagsbehandleren lyder positiv, Udbetaling Danmark lyder positiv osv.

Jeg har spurgt til, hvornår sagen kan ventes for rehabiliteringsteamet, men det har jeg ikke fået noget svar på. Det ville ellers være rart.

Good bye nikotin

Jeg har siddet i mit sove- og arbejdsværelse og røget i 13 år. Det kan ses. Så i morgen rydder jeg alt det væk, jeg kan, og mandag morgen kommet Malermester Fischer, og gør det hele hvidt igen på en uge. Jeg glæder mig, men er lidt bekymret for om jeg kan finde ud af at samle computeren igen. Men jeg har to venner jeg kan ringe til i den forbindelse.

Forskelligt

På indkøb

Her sker ikke meget

Sundhedssystemet

Jow – jeg passer sundhedssystemet, men frekvensen er gudskelov aftagende. Jeg var ved at blive vanvittig af de mange aftaler, jeg havde der, til tider to på en dag. Det kunne jeg slet ikke overskue.

Jeg mangler tilbagemelding på undersøgelsen af det med hjertet, hvor pulsen er for lav, og så mangler der en fintuning af stofskiftet, der nu er blevet for lavt …

Jeg tænker meget over min pensionssag, hvor adskillige siger, at jeg kan tage det roligt, da min erhvervsevne helt sikkert er nedsat med ¾, og så er man berettiget til førtidspension. Jeg er som menneske bare sådan en, der vil se det, før jeg tror det. Socialrådgiveren i distriktspsykiatrien har vist nok overtaget sagen, og han er effektiv.

Jeg spurgte, hvor lang tid han troede, der ca. ville gå, og han gættede på 3-4 månede, da Hvidovre Kommune er effektiv. Tænk hvis det er sandt, at det hele kan være afklaret før jul.

Træning

Jeg er nu indplaceret på Parkinsonholdet hos FysioDanmark i Vanløse, og jeg skulle have været afsted første gang i fredags, men jeg var så uendeligt træt efter to aftaler om formiddagen, så jeg gik hen og lagde mig i stedet. Det går bare ikke, så jeg kom afsted til den individuelle træning i dag hos Victor, og det var dejligt.

Den individuelle træning er kun en ½ time, mens holdtræningen er en hel time. Her første gang var en ½ time såmænd også nok, for bagefter gik jeg direkte hjem og sov. Jeg er fuldstændig ude af form. Ved flere af maskinerne måtte jeg starte helt uden belastning for først at indøve bevægelsen. Dernæst kunne vi sætte lidt belastning på. Jeg glæder mig imidlertid over, at jeg nu er i gang.

Malere

Jeg er stadig i gang med at indhente tilbud fra malere. Indtil videre ligger de i spændet 11.000 kr. til 21.000 kr. Det sidste tilbud kommer på onsdag og vil formenlig også ligge omkring 10.000 kr.

Jeg har brugt tjenesten 3byggetilbud.dk for at indhente tilbuddene, og det er jeg rigtig glad for. Jeg havde jo aldrig fundet tilbudsgivere i det spænd, hvis jeg selv skulle lede. Tjenesten er gratis.

Det er jo svært at vide om de billigste tilbud er gode nok. Vil nikotinen slå igennem spærremalingen, selvom der males to gange? Tjenesten tilbyder en gratis entreprisegaranti, hvor man er sikret mod fejl og mangler op til 35.000 kr. Sådan en snupper jeg.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til her bliver hvidt igen.

,

Slip kontrollen

Slip kontrollen

Sådan sagde psykologen

Slip kontrollen … og siden i formiddag har jeg tænkt på, hvordan søren jeg gør det?

Vi kom ind på det i forbindelse med min ansøgning om førtidspension, hvor hun vil følge mig hele vejen og deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Egen læge har også meldt sig på banen, så selvom hun ikke kender mig så godt, da jeg normalt aldrig kommer der, er jeg samlet set i trygge hænder. Jeg kan tro på, at de tager over, og på den måde kan jeg måske slippe kontrollen?

Sygesamtale med forvaltningen

På torsdag skal jeg til telefonisk sygesamtale med forvaltningen, og jeg er rigtig nervøs for det. Samtalen skal dreje sig om, hvordan jeg hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Umiddelbart syntes jeg ikke, jeg havde noget at sige, men psykologen fik hurtigt ridset nogle punkter op:

  • Det startede med, at jeg rystede
  • Faldt herefter ud af sengen tre gange
  • Sidste gang med meget lavt blodsukker. 1,8, men bør være 5-7
  • Stofskiftet var meget højt. Det var over 100, men bør være ca. 12-21
  • Nu dobbeltsyn og  muskelsvaghed
  • Problemer med fx gulvvask og at skifte sengetøj

Det vil sige, at der er tilkommet yderligere funktionsnedsættelse, og jeg er stadig under udredning.

Hvad skal jeg lave?

Tankerne kredser fortsat om, hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke skal ud i det syvende fleksjob. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke vil gå og gå i stå. Jeg læste dog engang, at Johannes Møllehave var citeret for at have sagt, at der ikke var noget galt med at gå i stå, hvis man stod et godt sted.

Madlavning kunne være en hyggelig syssel ligesom puslespil. Herudover kunne jeg nok tiltrække en lille kundekreds til hjemmesider og øve mig i at blive bedre til at lave dem. Jeg har faktisk sagt nej til en del gennem årene, fordi jeg havde fået nok af computer efter arbejdet. Men nu melder lysten sig igen, og det kunne være hyggeligt. Man må gerne tjene 80.300 kr. ved siden af, hvis man får pension kilde: borger.dk.