Tag Archive for: Fattigdom

,

Historien om de fattige

Historien om de fattige

DR har fine udsendelser

Historien om de fattige

Man ser ofte ordene, når man “scanner” en kirkebog eller en folketælling: “fattiglem”, “fattiggårdsbestyrer”, “hospitalslem”, “daglejer” osv. Det er alle ord, der fortæller om livet i Danmark, som det er levet fra ca. midt i 1700-tallet og til?

Til nu? Fattigdommen ser anderledes ud nu – den er bedre skjult, den lugter ikke så grimt, eftersom kun få mennesker endnu sover i trappeopgange og vi endnu har folkepension mv. Mennesker skal endnu ikke lægges i blød i et badekar med alt tøjet på, for at få det til at slippe huden.

Jeg mener bestemt, mormor og morfar talte om, at der lå en “arbejdsanstalt” i Blåhøj; familien boede i Blåhøj Stationsby og “min mor” var født der. Jeg kan ikke finde den med Google, men jeg har tit tænkt over, hvad ordet “arbejdsanstalt” dækkede over. Jeg troede, det var en form for fængsel.

Nu er jeg blevet klar over, at det var en form for fattiggård, der var delt i to:

  • en forsørgelsesanstalt for de værdigt trængende, der bare skulle forsørges, og
  • en arbejdsanstalt, hvor man skulle arbejde for føden fx med at hugge store sten i mindre stykker, flikke sko, hugge brænde, eller pille larver af kål i 14 dage. Arbejdet var en del af den nødvendige genopdragelse af disse uværdige mennesker.

Historien om de fattige

I stedet søgte jeg på “fattigdommens historie” og fandt mange interessante sider heriblandt fire udsendelser på Danmarks Radios side fra 2015 under overskriften “Historien om de fattige”. Jeg har set de to første udsendelser og vil bestemt også se de to sidste, for det er fremragende fjernsyn! Der kommer billeder på de fremmede ord.

Børskrakket i Amerika i 1929

Krakket rystede hele verden. I Danmark medførte det (ikke direkte men som en afledt effekt), at hver tredje blev arbejdsløs. Det er slet ikke til at forstå så stort et tal. Hvordan holder et samfund sammen på sig selv i den situation?

Er det hver tredje borger, eller er det hver tredje mand? Eftersom kvinder som hovedregel ikke indgik i arbejdsstyrken, kunne de vel heller ikke blive arbejdsløse?

Arbejdsløsheden gjorde, at folk søgte mod byerne i håbet om, at forholdene var bedre der. Det var de ikke!

I stedet voksede kummerligheden, håbløsheden og armoden. Manden i huset stod op om morgenen og meldte sig ved fabriksporten eller på havnen for at se, om han kunne udlejes den dag (deraf ordet daglejer). Var der arbejde, var der også en dagløn, der ofte omsattes i alkohol i stedet for mad til familien og husleje. Man ved simpelthen, at forbruget af alkohol voksede. Forståeligt nok drak mange for at glemme.

Folk sov i trappeopgange og på lofter nødtørftigt indrettede med hø …

Adskillige i mine familier har “faste” adresser men flytter hvert halve år, så måske kan de ikke kaldes “faste”. Der findes et begreb for det, men jeg kan ikke huske det. Det nærmeste, jeg kan komme det, er “Tørrelejlighed”, men det er vist kun mig, der kender det. Google gør ikke.

Idéen var: man boede gratis seks måneder i nyopførte lejligheder, der skulle tørre efter byggeriet. Efter de seks måneder var det ud og videre til næste lejlighed. Lige p.t. advares der mod at have mindre end 20°, fordi det kan medføre skimmelsvamp p.g.a fugt. Overførte man dengang skimmelsvampen til de mennesker, der boede seks måneder hver sted?

Det er ret nemt at finde disse lejligheder på Stadsarkivets hjemmeside (kig under Politiets Registerblade).

Min morfar blev også ramt af krakket, for efter tvangsauktionen i 1925 over det husmandssted, han arvede fra sine forældre, rakkede han rundt i landet og arbejdede med dræning af moser og knuste skærver … Først i 1933 møder han min mormor, de gifter sig og flytter ind i en lille toværelses lejlighed i Blåhøj.

Klikker du på billedet, som jeg kalder “Morfar høster”, herunder, kommer du til en side, hvor du bl.a. kan læse lidt af hans livshistorie. Den er ganske rørende.

Historien om de fattige

Først når middelklassen rammes, sker der noget

Før K.K. Steinckes socialreform (af 30/1-1933) inddeltes fattige mennesker i værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var ikke selv skyld i deres fattigdom, mens de uværdige selv var skyld i at være blevet fattige.

Reformen var starten på en ny og bedre tid, men tro nu ikke al tale om “uværdighed” forstummede. Selv i reformen fandtes uværdige mennesker, man mente skulle opdrages. Det drejede sig kort fortalt om drankere, prostituerede og de konsekvent arbejdssky elementer.

Reformen afskaffede officielt fattiggårdene, men der gik adskillige år, før reformen var implementeret i enhver flække. Udsendelsen rummer et kort interview med en kvinde, der arbejder på en fattiggård og som fortæller, at der ikke er sket ret meget i de syv år, der er gået siden reformens vedtagelse; dog er gitteret over sengene og gitrene for vinduerne fjernet.

Adskillige reformer med ny lovgivning blev først sat i værk, når nød og elendighed ramte også middelklassen – underforstået: de var jo ikke selv skyld i fattigdommen, de var værdigt trængende, derfor måtte det være et samfundsproblem, som samfundet måtte sørge for/bidrage til at løse.

Når også middelklassen manglede brændsel, ikke kunne betale for den statsanerkendte arbejdsløshedskasse i et år, inden forsikringsdelen trådte i kraft, når også middelklassens medlemmer blev arbejdsløse, så skete der noget.

Det ligner noget, vi kender i dag. Inflationen har varet længe i Danmark. Vel det meste af 2022 (siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar)? De marginaliserede, der bare er et pænere ord for de udstødte, har mærket inflationen siden dens start, og de filantropiske organisationer som fx Kirkens Korshær og Frelsens Hær har gjort opmærksom på, at det er alvorligt.

Først nu, hvor el- og gas-priserne er gået helt amok, hvilket kan mærkes og være problematisk selv for middelklassen, griber politikerne til handling.

Det er altid interessant at sætte nutid og fortid sammen – og se hvor lidt der på nogle punkter er sket. Flere i blå blok burde erhverve sig en smule historisk bevidsthed.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

 

Den bekendte mand

Den bekendte mand

Den rejsende

Jeg rejser til og fra Lejre tre gange om ugen, og det indebærer både S-tog og regionaltog, og det tager en time hver vej. På den tid kan jeg nå at observere en del.

Den bekendte mand

I S-toget er manden en hyppig gæst. Med den gule nettopose i den ene hånd går han gennem hele toget og scanner affaldscontainerne for noget, der kan omsættes til penge: dåser med pant.  Det er ikke til at se, hvor gammel han er eller at afgøre, om han er dansker eller udlænding. Han kan være begge dele, men formentlig hjemløs. Tøjet er nusset, men hvordan skulle han få det vasket?

Der er noget galt

Der er noget galt, når den slags er nødvendigt i et velfærdssamfund. Det burde ikke være nødvendigt at nogen i den grad faldt ved siden af eller faldt mellem to stole, eller hvad det nu hedder. Vi burde kunne samle alle op.

En ting er sikkert, og det er, at den økonomiske ulighed er vokset under den siddende regering. Der er kommet flere fattige! Medierne fokuserer på den øgede børnefattigdom og siger konstant 64.500 fattige børn, men der er ikke rigtig fokus på, at disse børn er børn af fattige og marginaliserede forældre ramt af diverse fattigdomsydelser.

Det kan man tænke over på valgdagen…

———

Billedet må I tænke jer til. Jeg har ‘smadret’ min computer, da jeg skulle lege med noget, jeg ikke havde forstand på. Mere herom i en særskilt post.

64.500 børn lever i fattigdom

64.500 børn lever i fattigdom

’Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er første gang vi kan måle på fattigdom igennem et helt år efter kontanthjælp…

, , , ,

Sociale medier

Sproget på de sociale medier

Jeg “elsker” Facebook, der kan bruges til mange nyttige ting fx at holde sig ajour med vægtige artikler fra Information, Kristeligt Dagblad og Politiken. Jeg har fået kontakt med flere tidligere kolleger via Facebook. Sidder jeg og bøvler med et eller andet problem fx med PCen, er der altid en gruppe at stille spørgsmål i, og medlemmerne er altid søde og hurtige til at svare. Så langt så godt.

Folkekirkens Nødhjælp uploadede i dag denne lille video, der opfordrer til dialog om den hårde tone, der bruges. Deres påstand er, at det er så let at sidde hjemme ved tastaturet og bag skærmen og så råbe grimt. Jeg må give dem ret. Herunder er et par eksempler:

Jeg forstår ikke, hvordan der kan findes mennesker, der ytrer sig på den måde; eller jo det gør jeg måske nok, for det må være fordi, de selv på en eller anden måde er forsmåede og ikke har haft indflydelse på egen tilværelse. Men uanset hvad: Jeg græmmes. Fordi man selv har det hårdt, behøver andre vel ikke have det værre!

Jeg fulgte kommentarsporet til videoen. FKNs oplæg til debat drejede sig om sprog og ord, men på ingen tid drejede 75 pct. af kommentarerne sig om børnebegrænsning. En kommentar lød: “De oversvømmer os som græshopper” (der så også var skrevet med versaler). Folk skriver det mest forfærdelige om andre mennesker, bare fordi de ikke står ansigt til ansigt. Og det er ikke kun om de 800 millioner fattigste i verden, det er såmænd også om de øvrige, der ytrer sig med kommentarer.

Statsministeren sagde i en af sine nytårstaler: “Danmark er et kristent land”. Hvis det er sandt, må jeg sige, at barmhjertighed og næstekærlighed kan ligge på et meget lille sted.

Befolkningstilvæksten

Vi tager den lige en gang til: “Når levestandarden hæves i et land og børnedødeligheden dermed falder, begynder kvinderne at føde færre børn. Det har Hans Rosling, den svenske professor i international sundhed, flere gange demonstreret.” Kilde: Verdens bedste nyheder. Så længe, der er udbredt fattigdom, føder kvinderne mange børn i håb om, at bare nogle af dem overlever og kan være med til at forsørge dem, når de bliver gamle.

Brobyggeren Özlem Cekic

Özlem Cekic har netop udgivet bogen “Hvorfor hader han dig, mor?”, der handler om hendes enorme projekt “Brobygger”, hvor hun drikker “dialogkaffe” med de, der hader hende mest, typisk fordi hun er muslim.  Jeg følger hende på Facebook og er imponeret over, hvad hun ene kvinde har sat i værk og opnået. Og så er det, vi kommer tilbage til sproget på de sociale medier:

Hun viser af og til nogle af de mails hun får, og de har stort set ingen nedre grænse: Luder, perker, rotte, skrid hjem med dig, kulturberiger, og også længere flere sammenhængende ord som fx disse:

Du er den heldige banan, der er havnet i et samfund, hvor du som kvinde får den respekt som tilkommer alle mennesker. Derfor må du forstå, Abrahamististiske religioner ikke har nogen fremtid her i Danmark. Du er kommet hertil som indvandrer, og forstår ikke den kamp landets befolkning har haft med religion. Din religion er ikke noget du bør være stolt af, eller et stykke bagage du bare mener folk har med. Abrahamistist religion er dumhed. Danmark skal videre fra dumhed, så derfor har politikere som dig ingen fremtid her. Fremtidens Danmark skal være for folk der kan tænke frit.

Hun tror på, at vi kommer længst ved at tale sammen, og det er jeg fuldstændig enig i. Og når vi så gør det ansigt til ansigt, risikerer vi at forstå hinanden. Ansigt til ansigt kommer alle hadeordene med versaler ikke til syne.