Indlæg

,

Home sweet home

YAXELL Knivblok 5 dele

Udskrevet

Jeg kom hjem til mig selv i går kl. 14:00, og jeg har nydt det lige siden. Jeg nyder freden, at der ikke er nogen, der følger efter mig (altså virkelige personer 🙂 ), og at der ikke er støj, så jeg må isolere mig i en seng.

Jeg elsker min bolig og mine ting. Det er skønt at være hjemme ved mit eget rigtige tastatur og en skærm på 32″ i stedet for 12,1″ på iPadden.

Jeg sagde “På gensyn” og ikke “Farvel” til medarbejderne. Det er det eneste realistiske. Der kan gå fem måneder eller der kan gå fem år, men vi ses igen. Det er trist, at det er sådan, men sådan er mit liv, og det har jeg erkendt for længst. Jeg kan godt leve med det.

Jeg har mistet overblikke over medicinen. Jeg sluger det, de giver mig, og på mandag kan jeg gå ned på apoteket og hente de første dosispakninger. Afsnittet har ordnet alt, så nu skulle det bare køre. Selv medarbejderne siger, at de godt forstår, at jeg vil have de pakninger, fordi de også synes, det er en stor og kompleks mængde, jeg får.

Jobcenteret

Jobcenteret har bevilget mig de 2.000 kr. til VBA-kurset, så nu glæder jeg mig helt vildt til at komme videre med den 1. del for at “kvalificere” mig til VBA-delen.

Jeg har lavet aftale med fleksjobkonsulenten til på mandag. Vi skal i gang igen, og det kan kun gå for langsomt, for der er en lang “latenstid”, fra vi går i gang, til der er en eller anden form for job.

Jeg kan godt blive noget træt ved tanken om, at det er femte gang siden 1. januar 2016, at jeg skal ud at starte på noget nyt… Denne gang skal det altså være noget ordentligt. Jeg gider ikke være et sted, hvor de end ikke har et skrivebord til mig, eller hvor jeg kan blive ringet op om morgenen og få at vide, at jeg ikke skal komme den dag! Jeg synes, jeg – trods alt – er for god til det.

Når jeg er så ivrig, skyldes det blandt andet, at et arbejde vil sikre en ordentlig struktur på hverdagene. Indtil videre klarer jeg mig med ugeskemaet, som er blevet lidt sejt. Det er med en makro, men den er ikke “farlig”.

En gave til mig

Af en eller anden grund syntes jeg, at jeg skulle give mig selv en gave. Længe har min knivblok trængt til en udskiftning, da den var min. 28 år gammel. Det blev til et YAXELL i bøg til fem knive. Fordelen ved udformningen af det er, at man kan vende knivene, så skæret vender opad, så de forbliver skarpe i længere tid. Det er bare så pænt, og jeg er virkelig glad for det.

YAXELL Knivblok 5 dele

 

Arrays

Arrays

Jeg har sat mig for, at nu skal jeg lære om arrays

Pyh ha; jeg synes, det er langhåret, at indlejre forskellige formler i hinanden, så de fx kommer til at se sådan fx ud: MAKS(HVIS(B:B=E7;HVIS(C:C<200000;C:C))) Jeg prøver at lære det ved at bruge funktionerne på mine egne ark, så det bliver virkelige situationer i stedte for kun Kaspers øvelsesfiler (Proximo). Ikke fordi der er noget galt med dem , men jeg har masser af ark, der kan forbedres.

Det, der driller, er især hvor semikolon og parenteser skal så, og om de overhovedet skal sættes. Men jeg finder vel ud af det, på et tidspunkt.

Et VBA-kursus hos Proximo

Det skal dog ikke underkendes, at det er sjovt at lære. Så sjovt at jeg stort set har tegnet mig for et VBA-kursus i efteråret. Der er et et enkelt lille VBA-kursus i den pakke ,jeg har nu, men det er slet ikke nok. Det er min fornemmelse, at man kan komme langt med VBA. Jeg er selvfølgelig klar over, at man lærer ved at øve, men det skal jeg nok tage mig sammen til. Især når det bliver virkeligt.

Indtil videre er jeg i hvert fald godt tilfreds. Og jeg morer mig. Det skal være sjovt at lære, især når man betaler for det!

,

Kage

Feriekage

Pigen oppe i kantinen/frokoststuen skal holde fem ugers ferie fra på fredag, så hun havde fået sin søster, der er konditor, til at lave en kæmpe kage til os. Den smagte utrolig godt bortset fra de sukrede pynteroser på kanten. Den var vældig sund med alle grøntsagerne ovenpå 🙂

End ikke Inger Støjberg kunne præsentere så fin en kage.

Excel

Dagen i Securitas har budt på en ret triviel opgave: “Lav en opgørelse over hvor mange leads hver vagt har sendt ind.” Basis var 67 e-mails, hvor der bare skulle laves copy paste af initialer, navn, stednummer og dato. Det, der gjorde den sjov, var, at bruge nogle af de funktioner, jeg har lært via mit medlemskab hos Proximo: TÆL.HVISSER er en genial funktion, som er dejligt logisk at bruge.  For fremtiden skal vi – og det er nok mest mig – bare taste stamdata, så klarer Excel resten næsten uberørt af menneskehånd.

Arrays

Jeg er gået lidt i stå med Excelkurset. Jeg er nået til Arrays, som blev lidt for langhåret en sen aften. Men nu skal det være: jeg skal i gang igen, for det er jo dybest set både sjovt og nyttigt. Jeg kan se nytten af at få Securitas til at mene, at jeg kan noget med regneark. Jo mere jeg kan få skrabet sammen, jo større en chancen for at kunne blive også efter september.

 

Kage

 

Medicinstyringsprogram i Excel

I små stumper

Medicinstyringsprogram i Excel

Det, der engang skulle have været en bog, udkommer nu i små stumper på min side. Og det fungerer egentlig meget godt. Med Google Analytics kan jeg se, siderne bliver flittigt brugt, og det er rart, når jeg har haft glæde af at skrive dem. Det er sjovest at skrive, når man har læsere.

I de dele, der skulle have været en bog, prøver jeg at give praktiske anvisninger, fx har jeg et kapitel, jeg kalder “Hjælpemidler”, hvor jeg har prøvet at samle alt det, der hjælper mig. Muligvis kan det også hjælpe andre?

Note: de praktiske anvisninger findes nu i en FAQ’en under overskriften Hjælpemidler.

Medicinstyringsprogrammet

Jeg lavede alle basisfunktioner i medicinstyringsprogrammet før nytår. Formålet med programmet er: Sikre at jeg aldrig løber tør for noget af min medicin, og at give min kontaktperson i Distriktspsykiatrien (DPC) en rimelig chance for at kunne lægge recepterne på serveren i tide.

I tiden inden programmet kom jeg konstant med “ups-ordrer” til Gitte, fordi jeg ikke havde et ordentligt overblik. Jeg er ikke i stand til at sammenholde “data” om antal i skabet, antal i doseringsæskerne og antal på serveren, trække fx syv dage fra, så DPC har en rimelig frist, og også indregne forbrug pr. dag. .

Det var psykologen, der fik sat mig i gang med at lave programmet, fordi hun kunne overskue, at det var uoverskueligt.

Jeg begyndte på det allerede inden årsskiftet og fik alle basisfunktionerne på plads. Eric har været inde over det med en makro og en second opinion (“regner det virkelig rigtigt?”). Det har faktisk fungeret fint, men det var lidt dumt, at programmet ikke selv kunne sende en mail, og at jeg derfor skulle taste de vigtigste datoer ind i et andet program.

Der er jo mange skønne fora på nettet, og jeg har fundet Dansk Regneark Forum, herligt nørdet sted med mange hjælpsomme mennesker. En af dem hjalp mig med noget kode (VBA som jeg ikke kan), der bevirker, at Excel kan sende en mail, når der er mindre end otte dages forbrug tilbage. Det er jo interessant nok, men der manglede stadig “et eller andet”, der fik Excel til at åbne og derved aktivere funktionen. Der er jo ikke meget fidus i at skulle huske at åbne det. Så er idéen ligesom gået fløjten. For at det skal være godt, skal det være uberørt af menneskehånd.

Løsningen er “Opgavestyring”, der er en del af Windows – helt tilbage til Vista. Det har drillet mig lidt, men nu burde der være styr på det. Det, der drillede, var, at jeg gemte opgaven på et forkert niveau. Det var der sørme ikke meget vejledning om.

Prøv det selv

Jeg har opdateret kapitlet “Hjælpemidler” og hele molevitten kan hentes her i sektionen for avancerede brugere. Der ligger:

  1. En guide
  2. Programmet
  3. En video om Opgavestyring.

God fornøjelse

Jeg hører gerne om fejl og mangler og selvfølgelig også om det modsatte.