Indlæg

, ,

dr.dk har problemer med orddeling

dr.dk har problemer med orddeling

Danmarks Radio har problemer med det sproglige

dr.dk har problemer med orddeling

Jeg holder dybest set vældig meget af Danmarks Radio og et par af deres udsendelser, for de har været der, så længe jeg kan huske, men der er et potentiale for forbedringer; det gælder ikke mindst på det sproglige område. Klikker du her, vil du se, hvad jeg har samlet sammen på kun lidt mere end en måned med Danmarks Radio som afsender.

Lige p.t. er det især problemerne med orddeling på dr.dk, der fylder. Selvom det er sparetider hertillands, burde de næsten kunne få råd til et program, der kan hjælpe med det. Herunder kommer et par eksempler, der ikke stammer fra en lille telefon eller en lille tablet, men fra en 32″ skærm:

dr.dk har problemer med orddeling
dr.dk har problemer med orddeling

Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan dele meningsløst som “me-ningsløst”; dog ville jeg aldrig selv gøre det. Det ser helt galt ud.

Det næste billede, der også stammer fra dr.dk, er jeg ikke i tvivl om

dr.dk har problemer med orddeling

Andre eksempler fundet på billeder

dr.dk har problemer med orddelingEn netavis skrev om det med at have en tjenestemand i lommen, og ham/hende blev der begået vold mod. Gad vide om jeg ikke også selv ville begå vold mod ham/hende, hvis vedkommende var så ubehøvlet at befinde sig i min lomme? Jeg er lige ved at tro det.

Herunder kan man få afhentet sine nedrivningsopgaver. Det vil jeg huske til næste gang, jeg har sådanne. Tænk at man bare ringer til 42 24 73 64 og får dem afhentet. Det er da en drøm, så man slipper for selv at slæbe på murbrokker og gamle brædder.

dr.dk har problemer med orddeling

Snart kan du selv indsende sjove billeder

Om kort tid bliver jeg formentlig færdig med at kode en lille udvidelse, som bevirker, at du selv kan indsende sjove billedeksempler til sprogdatabasen. Indtil den er klar, kan du sende dem til min e-mailadresse.

Her følger resten af det, jeg har samlet siden den 20. september

1. Jeg er næsten ked af at sige det, men denne er Danmarks Radio også ophavsmand til: “Pengene kan ikke afleveres tilbage.”. Udtalelsen vedrørte de forkerte udbetalinger af varmehjælp på 6.000 kr. til borgere, der slet ikke var berettigede til beløbet.

2. Når man ikke kan svare frem, kan man heller ikke svare tilbage: “Svar tilbage på denne e-mail”.

3. To be or not to be …, at minke eller ikke at minke? Det må være konsekvensen af følgende: “Coronaen muterer hurtigt iblandt minkende, da de lever meget tæt.” Jeg har lagt den i æsken med lang tillægsform/præsens participium, men den kunne også være anbragt i æsken med “Lydskrift”. Det er en (min) smagssag.

4. Dette blev skrevet om statsminister Mette Frederiksen: “Hun har sgu hård på brystet”. Uanset hvad man måtte mene om regeringsførelsen, er det sandt.

5. Selv ville jeg lede efter en lejlighed, der var til at betale, for hvem vil betale for huslejen: “Der skal være plads til, at almindelige mennesker kan finde en husleje, der er til at betale”.

6. Medgivet … Man kan på ingen måde høre forskel på scener og sener: “En forlængelse af scener i begge ben”.

7. “Groupthink”, en anglicisme, er ifølge Wikipedia et psykologisk fænomen, der opstår i en gruppe af mennesker, hvor ønsket om harmoni eller konformitet i gruppen resulterer i et irrationelt eller dysfunktionelt beslutningsresultat: “Mere udtryk for groupthink end selvstændig tankevirksomhed”. Det var jeg ikke klar over, og jeg er vist ikke tidligere stødt på ordet.

8. Af sammenhængen fremgik det tydeligt, at “pysatiske” er synonym for det svære ord “psykiatriske”, som mange bøvler med: “Kommune vil lukke blåkors det kommer til at give travlhed på pysatiske …”

9. Her er en mere til lang tillægsform-/præsens participium-kassen: “Gavner planeten og sikre mad i sultende maver”. Det er synd for maverne, at de skal sulte.

10. En undertekst på dr.dk: “… nærmer sig Florida, hvorfra raketten “Artemis 1″ skulle opsendes fra”.

11. Det gør dette til gengæld ikke, og en vaks stavekontrol kunne være trådt i karakter: “Det lyder meget begævet”.

12. Kassen med anglicismer vokser vist hurtigst af dem alle: “Tror ham der Kirk kommer i alvorlige problemer, Down the Line”. Hvad der helt præcist mentes, ved jeg faktisk ikke. Det fremgik ikke af sammenhængen.

13. Her er der nok ingen tvivl om, at det var telefonen, der var på spil: “Lars er sømagt Herluf”. Der skulle nemlig have stået: “Lars er søn af Herluf”.

14. Ordet pressemøde er efterhånden helt fortrængt. Her kan doorstep dog forsvares med, at pressen ikke engang blev inviteret indendørs: “Statsministeriet indkalder til doorstep foran glasdøren til Statsministeriet”.

15. Det kan nemt drille med negationerne, og det gør det tydeligvis også her: “Inden vi lukker, tilbyder vi de sidste ædle smykker med -75% rabat”. Hvis man får rabat, trækkes der noget fra prisen. Hvis man får en negativ rabat, må der altså blive lagt noget til. Det vil sige, at inden de lukker butikken, har man som kunde mulighed for at betale 75 pct. over normalprisen 🙂

16. Gæt selv afsenderen: “Irans fodboldlandshold fik mundkurv på om pro-testerne i landet”.

17. Af og til kan man ikke sige, at der er noget, der er forkert. Det er bare lidt i retning af volapyk. Om følgende var udtryk for humor, er jeg ikke klar over; men det er lige før, jeg håber på det: “Godt du åbner op, så vi kan spørge ind til problemet, som du så kan sætte ord på”. Herre Jemini.

18. Stavekontrollen kunne også have fanget denne: “Juridisk chefkonlulent”, som jeg fandt på en profil på LinkedIn. Det er nok et af de steder, jeg synes, man skal læse korrektur, inden man falbyder sine evner, idet der er tale om et professionelt netværk, hvor man kan vise, hvor dygtig man er.

19. Lige lukt i kategorien med alle de andre sære udtryk: “Hvor er det stramt at lytte til …”

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Åbent brev til Danmarks Radios ledelse

Interview med Maria Rørbye Rønn m.v.

Åbent brev til Danmarks Radios ledelse

Sic transit gloria mundi betyder “Således forgår verdens herlighed”, og det er netop, hvad vi er vidne til på mediefronten lige nu.

Brevet kommer her: “Kære Danmarks Radio

Det kan I simpelthen ikke være bekendt. Jeg opsiger snart mit abonnement efter at have været en trofast støtte i næsten 50 år. Jeg har forsvaret jer, når I havde det svært. Jeg har betalt licensen med glæde og aldrig gidet at se med hos konkurrenterne; primært på grund af deres populisme og ringe kvalitet men også på grund af reklamer for produkter, jeg alligevel aldrig kunne finde på at købe.

Hvor er det trist, at I nu sænker både slagskibene og fyrtårnene. Jeg er mangeårig lytter af “Orientering” og “P1 Morgen”. Jeg elsker at gå i seng med “Deadline” og det analytiske “Detektor”. Alle er programmer, der hæver sig op og gør Danmarks Radio til noget, de øvrige ikke kan.

Public service burde dreje sig om at hæve overliggeren og gøre mig klogere. Nu bliver jeg i stedet dummere.

Bortset fra TV Avisen ser jeg ikke andet end de nævnte programmer, for jeg orker ikke “dans en dans”, “bag en kage”, “gå i tur – evt. i vildmarken – og fortær det, du måtte finde”, “brug færre penge”, “find en overvægtig kæreste, du evt. vil gifte dig med”, realityshows, sport og alt det andet pladderballe, som fylder mere og mere i sendefladen.

Vi har behov for, at I udfolder det, der gør jer bedre end de andre. Det er sådan, I bevarer jeres markedsandel. Det er nok ikke så væsentligt, om I sender nogle til Australien for at se og lytte, når de fleste danskere alligevel sover, for de nattevågne seere og lyttere kan få behovene dækket dels på udenlandske kanaler, dels på det væld af kanaler, de betaler ekstra for.

A propos betaling: Jeg betaler gerne til DR, også selv om der efterhånden ikke er mange “smalle” programmer tilbage. Hvis det er fordi, I mangler penge, betaler jeg også gerne mere.”

Jeg tilstår, at jeg (gennemsnitligt) er fire år for ung til “Deadline”

Endelig er jeg for ung til noget … Det sker ikke så ofte mere. Jeg synes, dropdownlisterne på diverse hjemmesider, hvor man skal vælge fødselsår, bliver længere og længere.

Af Berlingskes interview med generaldirektør Maria Rørbye Rønn fremgår blandt andet følgende:

Spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt at ændre på to programmer som “Orientering” og “Deadline”?

Svar: Det er begge formater, hvor der er tid og kræfter til at gå i dybden. Det skal Danmarks Radio kunne i journalistiske formater, der både er kritiske og perspektiverende. Men jeg må konstatere, at gennemsnitsalderen er 63 hos “Deadline”. Og seerne bliver ældre og ældre. Deadline egner sig ikke særlig godt til digitalt brug, så derfor er dette et udtryk for en ambition om at gøre det endnu bedre.

Spørgsmål: Der har været kritik af, at Danmarks Radio svigter de ældre borgere. Blandt andet fra Berlingskes Jakob Steen Olsen, der mener, at de ældre endnu en gang er på vej til at betale prisen. Er Danmarks Radio i gang med at glemme de ældre seere?

Svar: Vi kommer ikke til at svigte dem, der benytter vores flow-tilbud. Selvom Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden, er jeg helt med på, at der er nogen, som aldrig rigtig kommer til at være glad for den digitale udvikling.

Spørgsmål: Det skal de bare leve med?

Svar: Det er vigtigt, vi har et stærkt tilbud på flow. Det har vi i dag, og det kommer vi også til at have i fremtiden. Men det ville være manglende rettidig omhu, hvis Danmarks Radio ikke orienterer sig efter det digitale.

Gror der peber i Australien?

Hvad er egl. problemet i, at gennemsnitsalderen er 63 år hos “Deadline”? Når seerne bliver ældre og ældre, må det vel betyde, at kundegrundlaget vokser støt? Det er virksomheder da normalt ikke kede af.

Den 1. i 2. kvartal 2022 var 22,7 pct. af befolkningen 63 år eller mere. For de, der knapt tror mig, har jeg indsat dugfriske tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank i bunden af denne artikel.

Det kan være, generaldirektør Maria Rørbye Rønn nu ønsker mig hen, hvor peberet gror, eftersom jeg har tændt for Deadline ca. fire år for tidligt, men jeg er ikke klar over, om der gror peber i Australien. Det må jeg så leve med. Men det kunne være sjovt med et svar!

Også andre har skrevet åbne breve

Åbent brev fra medarbejderne på P1 Orientering til DR’s ledelse

Det er med fortvivlelse og forundring, at vi som medarbejdere på P1 Orientering har modtaget meddelelsen om, at Orientering bliver nedlagt som live-udsendelse på P1, og antallet af medarbejdere på redaktionen bliver halveret.

DR’s ledelse har ved flere lejligheder omtalt P1 Orientering som et journalistisk flagskib og et vigtig public service tilbud for lytterne. Dette kan vi som medarbejdere kun være enige i. I en tid, hvor aviserne har tabt oplag, og danskernes forbrug af nyheder på TV er dalet, har Orientering med sine nyheder og analyser tiltrukket stadig flere lyttere. I dag lytter op mod 200.000 danskere til Orientering hver dag mellem kl. 16 og 18. Også i weekenden har lyttertallet været stigende.

Det betyder, at Orientering i dag er det næstmest lyttede taleradio-program i Danmark – kun overgået af søsterprogrammet P1 Morgen. Vi vinder priser for vores dybdeborende journalistik og kritiske interview, og må både hvad angår indhold og lyttertal siges at være en taleradio-succes – hvilket ledelsen også ved festlige lejligheder gerne fremhæver.

Derfor er det uforståeligt, at ledelsen har besluttet, at P1 Orientering ikke længere skal eksistere som det radio-tilbud, det har været for danskerne, siden det genopstod i 1991 – for over 30 år siden. Fra 1. januar må Orientering vinke farvel til halvdelen af de faste fagmedarbejdere, værter og freelancere, som har været med til at sikre den tyngde og kvalitet i journalistikken, som har gjort programmet til et stærkt DR-brand.

Samtidig vil P1 ikke længere have et aktuelt livetilbud, som kan give perspektiv på dagens nyheder, når de tænder for radioen i eftermiddagens primetime mellem kl. 16 og 18, fordi Orientering vil udkomme som en podcast i forkortet udgave og vil først senere blive sendt i radioen.

Som medarbejdere frygter vi dermed, at den succes, Orientering møjsommelig har skabt gennem mange års udvikling, vil blive ødelagt. Vi får at vide, at programmet fortsat skal ”fastholde sit DNA” og fortsat være et ”journalistisk fyrtårn”, men vi mangler svar på, hvordan det skal kunne lade sig gøre, når budgettet halveres og en stor del af de kolleger, som har skabt programmets DNA bliver fjernet.

Vi får også at vide, at omlægningen fra live til podcast er en ”proaktiv” beslutning, der skal sikre, at vi er klar, når lytterne en dag forsvinder fra P1 som flowkanal. Men den forklaring klinger hult, når P1 aldrig har stået stærkere, Orienterings lyttertal er stigende – og programmet allerede i dag er et af de mest streamede og downloadede programmer on demand.

Med andre ord har DR’s ledelse besluttet at lav en drastisk beskæring og omlægning af Orientering uden at tage hensyn til de mange lyttere, programmet har i dag – og uden at ane om det rent faktisk vil kunne sikre nogle nye eller flere lyttere i den digitale verden. Det er at spille hasard med et stærkt radiobrand og den kerne-public service programmet leverer.

Torsdag 8/9 – 2022 – Orienterings samlede medarbejdere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Folketal den 1. i kvartalet efter alder

Enhed: Antal Alder 2022 2. kvartal
Hele landet 63 år                68.747
64 år                68.165
65 år                67.041
66 år                65.922
67 år                64.065
68 år                63.440
69 år                62.605
70 år                59.572
71 år                60.437
72 år                59.874
73 år                60.632
74 år                63.173
75 år                64.211
76 år                61.408
77 år                56.241
78 år                50.843
79 år                45.609
80 år                39.193
81 år                34.805
82 år                32.497
83 år                29.234
84 år                26.834
85 år                22.978
86 år                19.545
87 år                16.914
88 år                14.473
89 år                11.978
90 år                10.059
91 år                  8.377
92 år                  6.622
93 år                  5.501
94 år                  4.140
95 år                  3.163
96 år                  2.388
97 år                  1.744
98 år                  1.203
99 år                      766
100 år                      491
101 år                      321
102 år                      189
103 år                        93
104 år                        51
105 år                        23
106 år                        12
107 år                           6
108 år                           2
109 år                         –
110 år                         –
111 år                           1
Sum          1.335.588
Samlet befolkning          5.883.562
Andelen der er 63 år eller ældre:  22,7%

 

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Mette Frederiksen var bedst

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Lige så meget som jeg holder af data i tabeller og tal i Excelark, holder jeg af en god politisk debat. I aftes satte jeg mig derfor og så den første offentligt kendte debat på DR: “Kampen om magten: Hvem skal lede landet?”.

Sædvanligvis giver jeg op halvvejs, eller tænder måske ikke en gang, men i aftes holdt jeg ud, da der for en gangs skyld blev talt politik. Det var befriende, at der ikke blev talt indvandring, flygtninge eller tørklæder. Tak for det DR og Kim Bildsøe Lassen især.

Først da Jakob Ellemann-Jensen begyndte at sige sine foretrukne ord “Magtfuldkommen” og “Mink” om og til Mette Frederiksen, overvejede jeg at slukke. Det gjorde jeg dog ikke, idet jeg gerne ville se og høre Jens Ringbergs og Christine Cordsens analyser i det følgende program.

Jens Ringberg og Christine Cordsen sagde det selv: “Vi er jo nogle gamle nogle”. Det er nok derfor, jeg så godt kan lide dem; der er ikke meget sniksnak og smartness over dem. Kim Bildsøe Lassen og Johannes Langkilde er også dygtige journalister, der med både charme og vedholdenhed forsøger at holde politikerne fast på de stillede spørgsmål. Også de ubehagelige der ikke skaffer stemmer.

Klar tale fra Mette Frederiksen

Vi har en statsminister, der er en enormt dygtig retoriker. Jeg stemmer ikke på Socialdemokratiet længere, men derfor kan jeg jo godt se og høre det positive ved Mette Frederiksen. Da hun ankom til DR-byen, var hun klar med punchlines (korte effektfulde pointer eller overskrifter). De gik rent ind. Hun sagde blandt andet (jeg tog noter til hele udsendelsen):

Inflation, klima, ingen tanker om topskattelettelser, høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, danskerne skal komme godt gennem krisen, energiforsyning, inspireret af det nationale kompromis om forsvarsforbeholdet.

Det skaffer stemmer, og det er og skal også være hendes hendes prioritet nummer 1 p.t. Hun lød nærmest som en rigtig socialdemokrat i liga med Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Anker Jørgensen. Skulle jeg stemme på en af de tre, ville det helt sikkert blive på Mette Frederiksen.

Heldigvis er der flere muligheder. Jeg kan nemlig godt huske deres flygtningepolitik, der blandt andet har mantraet “En fast hånd i ryggen”, som handler om, hvordan politiet skal agere, når de følger en flygtning til lufthavnen og sidder ved siden af vedkommende på vej (evt. tilbage) til Syrien.

Søren Pape Poulsen med dannebrog i reverset

Det er lige før, jeg brækker mig, når jeg ser Søren Pape Poulsens dannebrog i reverset. Hvad pokker er det for et signal at sende til medborgere med en anden etnicitet end dansk?

Du behøver ikke svare, for jeg kan sagtens selv regne det ud. Det skaffer sikkert stemmer, og han vil jo så gerne være statsminister.  Jakob Ellemann-Jensen har også et eller andet i reverset, men det er mere afdæmpet, og i hvert fald kan jeg ikke se, hvad det forestiller.

Søren Pape Poulsen burde udelukkes fra transmissioner med lyd og billede. Han afbryder konstant og hans hovedrysten og smørrede grin er ikke til at holde ud at høre eller se på. Jeg mener ikke, man kan tillade sig den slags, bare fordi man er uenig i medkombattantens udsagn. Lad Pernille Vermund om det. Hun har perfektioneret det til fulde og gør det konstant. Hende kan jeg heller ikke holde ud, men hun deltog heldigvis ikke i aftes.

Debatten om skatten

Debatten om topskatten er en enorm gave fra Søren Pape Poulsen til Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet. Hendes centrale budskab i den forbindelse er, at Søren Pape Poulsens økonomiske plan, der indebærer en fjernelse af topskatten, er et voldsomt eksperiment med velfærden. Jeg synes, hun har ret!

Mette Frederiksen spørger meget præcist til logikken bag en 0-vækst (0,1 pct. er meget tæt på 0), der ifølge Finansministeriet vil medføre afskedigelse af 40.000(!) medarbejdere i den offentlige sektor, og så det demografiske træk, som med Mette Frederiksens ord betyder flere børn og flere ældre. De ansatte på landets plejehjem løber allerede stærkt.

Ifølge Mette Frederiksen vil fjernelse af topskatten betyde, at de rige bliver rigere, og det skal de fattigste betale for. Igen synes jeg, hun har ret.

Hun erkender blankt, at der er alvorlige problemer med fastholdelse og rekruttering i både psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Vikarerne er dyrere end det fastansatte personale, men det er sidstnævnte, der skal lære dem op, hvis det da ikke lige er de tidligere kolleger, der har søgt til et vikarbureau for at få større indflydelse på fx arbejdstiderne. De behøver ingen oplæring.

Desværre blev hun svag, da hun sagde, at nogle skulle have mere i løn, men hun ville ikke stå der og svare på, hvilke personalegrupper, hun tænkte på. Det var ikke godt tænkt rent strategisk, men egl. synes jeg, det var rigtigt. Selvfølgelig skal hun ikke stå i DR-byen og love lønløft til hverken den ene eller den anden gruppe, hvis Finansministeriet ikke er færdig med regnemaskinen og det derfor heller ikke er drøftet i folketingsgruppen, i regeringen og med støttepartierne.

Hun erkendte uden videre, at planen var at ansætte 1.000 flere medarbejder i sundhedsvæsenet, men at det ikke var lykkedes. Det er da klar tale, og ikke et forsøg på at smyge sig udenom ubehagelige kendsgerninger. Det kan jeg godt lide hende for.

De forbandede mink

Det er de forbandede mink, der gør, at Jakob Ellemann-Jensen elsker ordet “magtfuldkommen” og får ham til at sige, at når der kommer en borgerlig regering, er det ikke så vigtigt for ham, hvem der er statsminister (en underlig udmelding fra en statsministerkandidat), for han og Søren Pape Poulsen vil alligevel sidde og tale sammen. Det kom nærmest til at lyde som et kollektiv med fællesmøder, rundbordssamtaler og enstemmige beslutninger.

Mette Frederiksens replik var klar og skarp: Ja, regeringen traf en forkert beslutning, og jeg har fået en næse, men hvad ville du Søren Pape Poulsen have gjort, hvis det var dig, der havde modtaget en så klar risikovurdering fra Statens Seruminstitut i en krisesituation? Det fik vi intet svar på fra Søren Pape Poulsen.

Jakob Ellemann-Jensen havde til gengæld svar på rede hånd. Han ville, efter rundbordssamtalerne i kollektivet, have beordret aflivning af mink i risikozonerne, men ladet dem udenfor risikozonerne overleve. Det er vel svært at sige, at det er forkert? Men jeg ved ikke, hvad der stod i risikovurderingen, så det er bare et gæt. Og der er mange, der gætter – ikke mindst de tudende, forhenværende minkavlere.

Ud med unødigt bureaukrati og ind med produktivitetsstigninger i den offentlige sektor

Findes der mon et eneste menneske, der mener, at unødigt bureaukrati er noget positivt, vi skal bevare? Nej vel.

Grunden til, at mange i sundhedsvæsenet næsten bruger mere tid foran skærmen med at dokumentere end sammen med patienterne, er jo, at findes der ingen dokumentation, er Helvede hedt, hvis noget går galt. Og mennesker laver af og til fejl. Sådan er det. Patienterne skal kunne klage og evt. få erstatning og det kan de ikke få, hvis det ikke kan dokumenteres, at der skete en fejl begået af x, y eller z. Det er faktisk ret simpelt og vel ikke så svært at forstå selv for borgerlige vælgere, der er så glade for retssikkerhed?

Jeg har selv oplevet, at være enormt glad for, at “min” overlæge i Distriktspsykiatrien havde afsat 60 minutter til en samtale. Det gav jeg udtryk for. Han svarede, at de 20 minutter var til dokumentation. Hvis vilkårene er sådan i hele psykiatrien og måske også resten af sundhedsvæsenet, at en tredjedel af tiden er til dokumentation, forstår man kollapset.

Selv har jeg levet mange år med “2-procents-kravet”, dvs. at vi hvert år skulle reducere omkostningerne med 2 pct. men i øvrigt levere den samme service og de samme ydelser. Vi skulle selv opfinde metoderne til at få det til at lykkes. Jeg tror, kravet er fjernet, men nu er det på vej tilbage.

Jeg får kvalme, hver gang de borgerlige siger, at der er behov for effektivisering af den offentlige sektor og at den private sektor er meget dygtigere og billigere. Efter et decennium, hvor der kun var 98 pct. af ressourcerne tilbage året efter, tror jeg ganske enkelt ikke på, at man på en gang kan opretholde fx retsgarantierne og den samme service og samtidig være mere effektive. Der er skåret ind til benet. Nu er det nok.

Søren Pape Poulsen har været ude med noget pladder om, at vi kan lave koloenorme besparelser i hjemmeplejen ved at overgå til dosispakninger.

Jeg får selv hjælp fra hjemmeplejen til medicindossering. De kommer ca. 20 minutter hver anden uge og hælder op i æskerne, og det er jeg meget taknemmelig for, da jeg selv har problemer med overblik. Jeg kan godt ramme hullerne i æskerne, men jeg kan ikke overskue, om der vil være tilstrækkeligt med piller til de 14 dage, der følger efter de aktuelle 14 dage.

Dvs. at de bruger ca. 520 minutter på mig årligt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange borgere, der får den hjælp, men jeg har svært ved at tro, at det virkelig vil forslå noget i den samlede samfundsøkonomi. Men det er så let at forstå den slags små regnestykker, og derfor tager man fat i dem. Sådan er politik desværre, når det drejer sig om kampen om magten og hvem, der skal lede landet.

, ,

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Database med sprog er færdig, nu mangler data

392 eksempler på dårligt sprog

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Når jeg tæller dagens 10 eksempler med, rummer databasen 392 eksempler på dårligt sprog. Klik dig lidt omkring og få et billigt grin sammen med mig.

Eric har nærmest fået sin egen kategori: “Sproglig biksemad”. Det samme har Danmarks Radio, for jeg kunne huske en del af dem, fra kategorien “Professionelle”, reelt stammede fra Danmarks Radio. Jeg tror, jeg sender dem et link. Så må de da kunne se, at de har et (stort) problem. Jeg kan ikke være det eneste gamle menneske, der undrer mig over deres rod og sjusk.

Jeg har gået alle poster igennem en gang mere for at se, om de kunne kategoriseres bedre. Det vil sige, at mange poster nu er havnet i en anden kategori. Kategorien “Mellemrum” har taget navneforandring til “Mellem rum”. Det passer bedre. Men nu gider jeg heller ikke mere.

Ser eller hører du noget på din vej gennem medielandskabet, der kunne være sjovt at få med, vil jeg være glad for nye eksempler. Jeg foretrækker at få dem som kommentarer på hjemmesiden. På Facebook forsvinder de alt for nemt.

Eksempler fra private skal naturligvis være anonyme. Jeg ønsker er ikke at hænge nogen ud! Stammer dine eksempler fra professionelle, vil jeg gerne vide det. Og kommer de fra fra Danmarks Radio, vil jeg også gerne vide det.

Min trofaste væbner Michael Storm fra Designunivers har kodet rullelisten/dropdown-listen.

Rullelisten/dropdown-listen er en funktion, der bevirker, at man nu kan vælge en kategori ved hjælp af en knap over tabellen og udelukkende se poster i den ønskede kategori. Det ville have taget mig evigheder at finde ud af det, og det kunne jeg ikke vente på. Michael er simpelthen så dygtig. Han leverer det, man beder om – i lyntempo – og vender altid tilbage, når man henvender sig hos ham. Det er det bestemt ikke alle i branchen, der gør. Jeg har haft klippekort hos ham i årevis, og hans priser er absolut rimelige. Så har du en dag noget, der ikke kan klares i WordPress eller med et plug-in til WordPress, så tag en snak med ham. Det vil du aldrig nogensinde fortryde.

Du har databasen her og “Sprog” har også fået sin egen knap i menuen. Der finder du dels databasen, dels samtlige poster om sprog. Så har du dem lige ved hånden.

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Dagens eksempler

  1. Jeg har købt en bog, og det er ellers hemmeligt. Titlen er nemlig “Endelig ikke-ryger”. Vinduespudseren anbefalede den varmt. Han læste den fem gange, og så var han klar. Jeg prøver en gang til. Men altså boghandlen skrev i fakturaen: “Vi har registreret følgende omkring dit køb.” Ord er ikke nødvendige. Jeg handler aldrig hos dem igen 🙂
  2. Jeg har oprettet en kategori ved navn “Præsens participium” (lang tillægsform) og jeg ved godt, at det bruges til verber/udsagnord, men her er et substantiv/navneord jo faktisk ændret til et verbum: … og så de klip de viste af psykiatriordførende som kommenteret på mødet.
  3. Helt det samme sker her: … men hvor er socialministeren og socialordførende?
  4. “Hvordan laver man en landsby på beboernes premisser?” Man kunne fx starte med at bede dem slå stavekontrollen til.
  5. Dette må simpelthen skyldes telefonen, men den er alligevel sjov: islam kan lige som mange andre regioner tolkes på flere måder.
  6. Dette har jeg kategoriseret under “Sære udtryk”. DDO har kendt det siden 1993: “Har hun tabt sutten?” Det er da noget mærkeligt noget at sige.
  7. Ingen tvivl; lige til “Mellem rum”: …. den er ikke bruger venlig og det er umuligt at …
  8. Denne er udenfor kategori – men det er et skønt ord, jeg fluks vil tage til mig: En dygtig politisk strategiker …
  9. Lydskrift: Ja tak til ydrings frihed.
  10. Jeg har lagt mærke til, at der næsten ikke “indgås” aftaler længere, de “landes” i stedet: “Lande en aftale”. Det gav naturligvis god mening i forbindelse med konflikten mellem SAS og piloterne, men ellers undrer det mig. Jeg har lagt den i kassen med “Sære udtryk”.