Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Mundbind

Vigtigper?

Jeg har været til bys med S-toget begge veje. På udturen var der næsten ingen passagerer, for myldretiden var ikke sat ind. På hjemturen var der betydeligt flere med, for klokken var omkring 16.

Begge veje var jeg faktisk den eneste med mundbind. Var jeg fornuftig eller bare vigtigper?

Sundhedsstyrelsen råder til, at man bruger mundbind i den kollektive trafik i myldretiden. Nu er råd ikke lig påbud eller retningslinje eller andet, man skal rette sig efter, men jeg undrer mig alligevel.

Det primære formål med at bære mundbind er, at bæreren ikke smitter videre, hvis man er smittet, men ikke har symptomer, men at mundbind også kan give en ekstra beskyttelse for f.eks. særligt sårbare, der kan have svært ved at holde 2 meters afstand. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Til tider er det som om, Corvid-19 aldrig har været her: Folk spritter ikke hænder ved supermarkedet (ref. Eric på Facebook), folk glemmer at holde afstand, mange nyser ikke i ærmet, forsamlingsforbuddet overtrædes, der krammes til højre og venstre, og jeg kunne blive ved. Hvordan vil det gå, når vi træder ind i fase fire, som Kåre Mølbak i dag har været ude at sige, at han ikke kan anbefale?

Hvor svært kan det være at overholde de retningslinjer”#¤%&/(!

Der findes stadig svage og svækkede mennesker i vores samfund, som vi har pligt til at passe på. De har også en ret til at leve.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Det bedste til mig og mine venner

Det bedste til mig og mine venner

Gasolin 1977:

Det bedste til mig og mine venner

…De siger hva’ ska’ du ha’ min dreng
Jeg si’r det bedste
Til mig og mine venner, ja ja ja.
Billy var på speed i Herstedvester
Ca. sytten dage på pip pip…

Nummeret hedder ‘Det bedste til mig og mine venner’ og er fra 1977.

Jeg tænker på det, fordi jeg begynder at savne mine venner. Min bedste ven fylder 75 år i dag. Det eneste jeg kunne gøre var at sende en buket. Det føles lidt tomt. Jeg ville så gerne have været forbi bare et par timer og give et knus og sådan.

Normalt er jeg ikke særligt selskabelig, og trives fint alene, for sådan er det at have Aspergers syndrom, men nu har jeg været alene længe nok. Jeg er ved at få lidt pip pip af mit eget selskab. Jeg savner gode frokoster, gode middage, spil og grin ansigt til ansigt og møderne med journalisten og præsten.

Jeg arbejder normalt hjemmefra, så det er ikke fordi, jeg savner mine kolleger. Dem er jeg vant til kun at tale i telefon med.

Facetime og Skype er fint i en nødsituation, som dette er, men det er bare ikke det samme at tale sammen på den måde.

Træt af det

I det hele taget er jeg træt af Corona. Det betyder ikke, at jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg helt bestemt, men i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det, har jeg for længst besluttet kun at se TV avisen 18:30 og så undlade al resten. Jeg er alligevel magtesløs. Nu overlader jeg trygt ansvaret til alt vores dygtige sundhedspersonale, der knokler i denne tid.

Jeg holder mig hjemme for ikke at tære på deres knappe ressourcer.

Frygt

Frygt er at være bange for noget konkret. Den aften, hvor det var annonceret, at statsministeren skulle holde pressemøde kl. 19 og dronningen ville tale kl. 20, blev jeg grebet af frygt. Hele dagen gik jeg og tænkte: ‘hvad skal der nu ske?’ selv efter de to udsendelser havde været vist.

Frygten ville ikke forlade mig. Til sidst begyndte jeg at frygte for at dø af Corona, hvilke var helt pip pip, da jeg ikke er i en risikogruppe. Jeg gik rundt og rundt om mig selv – til sidst ringede jeg til Psykiatrifondens telefonrådgivning, og kom til at tale med en vældig flink mand oppe i årene. Det var ham, der rådede mig til at skrue ned for nyhedsstrømmen.

Dagen efter begyndte det at gå bedre.

Nu er det forår, og jeg har lavet en aftale med en veninde om at gå en tur i morgen. Det er nok en god strategi.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i /af

Mette Frederiksen og Coronavirus

Mette Frederiksen og Coronavirus

Pressemøderne

Mette Frederiksen og Coronavirus

Jeg er på ingen måde socialdemokrat, men jeg tror, jeg har set alle Mette Frederiksens pressemøder om Coronavirus. Jeg synes, hun gør det knaldgodt. Hun udviser handlekraft, men er hun usikker, er hun heller ikke bange for at vise det. Hun er en statsmand værdig, også selvom stemmen fredag aften rystede lidt. Jeg er glad for, at det ikke er Anders Fogh eller Lars Løkke, der skal håndtere dette her.

Hun er altid flankeret af eksperterne fra fx Politiet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed eller Statens Serum Institut. Det kan jeg godt  lide. Alt andet ville tyde på magtfuldkommenhed og en form for enevælde.

Mette Frederiksen har nu i samarbejde med sine rådgivere lukket Danmark fuldstændigt. Ingen rejser til og fra Danmark. Ingen offentligt ansatte på arbejde med mindre de varetager kritiske funktioner så som politi, sygeplejersker og læger. Privatansatte kun på arbejde, hvis det er absolut nødvendigt, og der ikke kan arbejdes hjemmefra. Tog og busser er mennesketomme. Folk holder sig inden døre osv.

Rejseforbuddet

Rejseforbuddet, der gælder fra i dag kl. 12:00, er drastisk men forventeligt og rimeligt.

Selv skulle jeg ingen steder, alligevel føler jeg mig indespærret. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kunne tage til Harzen på en lille vandretur i morgen, hvis jeg fik lyst. Det kan jeg ikke nu, og det gælder minimum en måned frem.

Mennesker, der vil ind i Danmark skal have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål, så som at de selvfølgelig bor eller arbejder her. Andre sendes retur ved de lukkede grænser. Der er dog åbent for transport af varer både ind og ud af landet.

Børnenes pressemøde

Mange griner af, at statsministeren kalder sig ‘børnenes statsminister’. Selv vil jeg nu klappe hende på skulderen for, at hun tog sig tid til også at holde pressemøde for børnene. Optagelsen kan ses på DR Ultra. Børn har også spørgsmål og behøver også svar. De opfanger ting på de sociale medier, som de måske ikke helt forstår, eller som de ikke burde se og høre. Der er derfor brug for at tale med børnene om situationen og gerne afdramatisere den.

En pige spurgte fx : kan jeg holde min fødselsdag for 22 klassekammerater som planlagt? Svaret var klart: Nej, du bør udskyde fødselsdagen. En anden spurgte: Skal jeg være bange for, at min mormor på 70 år dør, hvis hun får Coronavirus? Mette Frederiksen svarede: Du skal ikke være bange, men der er grund til at passe rigtig godt på de ældre.

En tredje spurgte: Må man godt gå udenfor, selvom der er Coronakarantæne? Sidstnævnte spørgsmål viser, at pigen havde fået det hele lidt galt i halsen. Der var nogle forældre, der burde have hjulpet bedre med at forstå situationen.

/4 Kommentarer/i /af

Hamstring

Corona eller Covid-19

Når der ikke er mere toiletpapir

Jeg manglede rent faktisk toiletpapir og lidt andet, så jeg begav mig til Kvickly, hvor jeg så folk købe ind som var det juleaften eller lige deromkring. Køerne var meget lange, og min favoritkasseassistent så såre træt ud. Alle købte flere pakker toiletpapir, så jeg nåede ikke at få bare en enkelt pakke. Pyt – jeg prøver igen i morgen. Jorden går ikke under inden da.

Coronakrisen er alvorlig, ellers havde myndighederne ikke truffet de drastiske skridt, der kom frem på statsministerens pressemøde i aftes. Danmark er lukket ned de kommende 14 dage i et forsøg på at tæmme virus. Kurven skal med andre ord knækkes, men vi står ikke i en forsyningskrise, som dengang alle hamstrede gær i 1998 i forbindelse med en storkonflikt. Derfor er der ingen grund til at købe 30 ruller 00, eller hvad man nu bruger. Hvis alle købte ind, som de plejede, ville der også være til alle. Alt andet er usolidarisk og er ikke en del af myndighedernes opfordring om at stå sammen – på afstand.

Fornuft og følelse

Som situationen er, er der ingen grund til panik (følelse), men der er grund til at tage situationen meget alvorligt (fornuft). Jeg har ikke så mange aftaler, men dem, jeg har, har jeg udskudt, ikke af hensyn til mig selv, men  af hensyn til den anden mødedeltager, der enten selv er svækket eller har nære familiemedlemmer, der er det. Jeg skal ikke noget, der er så vigtigt, at det ikke kan udskydes 2-3 uger.

Jeg arbejder hjemmefra, så jeg kan passe arbejdet som sædvanligt. Det er dejligt, da jeg er glad for det.

Egentlig burde jeg også gå til frisøren, men det kan også vente.