Indlæg

,

En kalkuleret risiko

Den begrænsede genåbning

På søndag den 28. februar udløber restriktionerne. Regeringen har længe været under massivt pres for at åbne samfundet lidt, og der er nu fundet en form for gylden middelvej, hvor noget kan åbnes, mens andet må forblive lukket. Ekspertgruppen har regnet sig frem til, at den begrænsede genåbning, man nu stiler efter, vil medføre en middelværdi på 870 indlagte medio april.

En af eksperterne var i TV Avisen 18:30 og fortalte, at tallet netop er en middelværdi, som dækker over, at der kan være tale om alt mellem 500 og 1.300 indlagte. Jeg synes, det er et stort spænd, men det kan sikkert ikke gøres bedre, for de er garanteret vældig dygtige.

De 870 er det antal indlagte, man vurderer, sundhedsvæsenet kan håndtere, når det samtidig skal tage sig af alt det andet, vi stadig fejler udover COVID-19.

Rød og blå blok er blevet meget uenige om strategien for genåbningen, så de blå udvandrede fra forhandlingerne, eller også blev de smidt ud; det står lidt uklart for mig. Enhedslisten og SF bakker regeringen op, og Radikale har fået sin vilje om en langsigtet plan, så vi ikke længere skal ‘hoppe fra tue til tue’ og fra uge til uge.

Fokus på eleverne, Vestjylland, Nordjylland og Bornholm

Der er lagt vægt på at få skoleelever, efterskoleelever og højskoleelever tilbage på skolebænkene. På Bornholm kan alle former for elever komme retur, ligesom øens isolerede beliggenhed gør, at der kan åbnes meget mere end i resten af landet. Vil man gerne snart til frisøren, kan det være en idé at smutte til klippe-øen.

I det hele taget er der taget regionale hensyn, så der kan åbnes mere i Vestjylland og Nordjylland end fx i Ishøj og Kolding. Det er nok en god idé.

DR.DK har lavet denne oversigt over genåbningen fordelt på brancher og regioner. Det, der ikke åbnes på mandag den 1. marts, fortsætter med restriktioner til den 15. april.

Bilforhandlerne mv. er glade

TV Avisen viste også en glad bilforhandler og en glad køkkenskabsforhandler. De har fået det igennem, de har ventet på i et par måneder.

Nogle borgmestre er mindre begejstrede, fordi de ikke mener, der er taget tilstrækkeligt hensyn til det lave smittetryk i netop deres kommune. I parentes bemærket kan vi jo altså ikke have 98 forskellige strategier med hensyntagen til lige netop hver enkelt kommune. Som eksperten udtrykke det i TVA: ‘Det vil blive noget rod’.

Kunne det ikke vente lidt endnu?

B.1.1.7 (den britiske variant/mutation) er i hastig fremmarch og udgør nu 47 pct. af alle nye positive tests. Varianten er væsentlig mere smitsom end den ‘gamle’ variant, og den har et kontakttal på 1,2.

Jeg synes, regeringen og støttepartierne er meget modige, når de går ind i denne kalkulerede risiko, der bevirker, at vi medio april måske vil stå med lige så mange indlagte som den 4. januar 2021. Måske er man lige frem over-modig men kan bare ikke længere modstå presset?

Det undrer mig, at de forskellige former for elever er pressede rent mentalt, at det er nødvendigt at få dem tilbage på skolebænkene. Køb af biler og køkkener må også kunne vente et par måneder mere.

DR skriver:

De såkaldte udvalgsvarebutikker, som sælger eksempelvis sko, møbler eller tøj, kan nu åbne igen, så længe butikken ikke er større end 5.000 kvadratmeter.

Aftalen afviger en smule fra ekspertgruppens anbefaling, ved at butikker, der er større end 5.000 kvadratmeter, som eksempelvis bolighuse, bilforhandlere eller byggemarkeder, kan åbne for kunder, der møder op fysisk i butikken. Her skal kunderne dog bestille en tid for besøget.

Lempelsen gælder ikke for butikker, som ligger i storcentre. Her skal udvalgsvarebutikker stadig holde lukket.

Jamen køb af sko, møbler og tøj kan også nemt vente! Bolighuse, bilforhandlere og byggemarkeder kan også vente uden større problemer. Rent faktisk ville det være mere relevant at finde ud af, hvordan man kunne tillade, frisørerne at åbne.

Vi er så tæt på målet, at det vil være mere end ærgerligt at gå ind i en tredje bølge med åbne øjne og evt. skulle imødese endnu en nedlukning bare fordi, der er nogen, der ikke kan vente på ny bil eller nyt køkken.

, ,

Luksussamfund

Luksussamfund

Forberedelse til ECT

Det er et luksussamfund. I morgen skal jeg til ECT, og derfor har jeg her til morgen været til Covid 19-podning. Man er næsten face to face med medarbejderne under behandlingen; de skal selvfølgelig ikke smittes, og derfor skal man fremvise en negativ coronatest. Nu er jeg i selvisolation, til behandlingen er færdig.

Systemet fungerer helt fantastisk godt, uagtet der er mange involverede, og meget kunne gå galt.

Jeg kan ikke lade være at prise det danske samfund og den danske velfærdsmodel. Tænk at bo i et land, hvor ‘systemet’ passer så godt på sine borgere og jeg kan få en så flot – og sikkert dyr – behandling. Det findes vist ikke mange steder.

Logistikken forud for og efter ECT

Taxa om søndagen: Om fredagen aftaler jeg med sygeplejersken fra afdelingen, hvornår taxaen, som regionen betaler, skal komme søndag morgen. Kl. 8:00 er et rigtig godt tidspunkt, for så kommer jeg til et tomt venteværelse på akutmodtagelsen i Glostrup og bliver podet med det samme. Taxaen kan for det meste vente udenfor, og jeg kan være hjemme igen kl. 8:45. Så er det tid til en kande kaffe.

I dag kørte jeg med en sød chauffør, som var glad for at få turen både ud og hjem, idet taxameteret viser ca. 260 kr., og han ikke har noget andet at lave. Han fortalte om de manglende krydstogtskibe i sommer og om en indtægtsnedgang på 70 pct. I går havde han siddet i vognen i 11 timer men kun kørt de syv af dem, resten var ventetid. Branchen er hårdt ramt.

Flekstrafik om mandagen: Om fredagen fortæller sygeplejersken, hvornår jeg skal være klar til at blive hentet af Flekstrafik mandag morgen. I morgen vil de fx komme i tidsrummet 7:45 – 8:05. Jeg skal være klar fra 7:45 og have fastet fra midnat. Jeg skal huske ikke at tage Lyrica aftenen før, da det hæver krampetærsklen – altså skal der mere strøm til at fremkalde kramperne.

Efter behandling og opvågning af narkosen er der ventetid på Flekstrafik på at blive kørt hjem igen. Pyt med det; jeg har min iPad med for at fordrive tiden med den.

Det er alt sammen uden omkostninger for mig men sikkert dyrt for regionen. Det er derfor dette indlæg hedder ‘Luksussamfund’.

Artikel om ECT

Hvis du skulle være interesseret i at læse/lære mere om ECT-behandling, har jeg fundet denne interessante nyskrevne artikel fra 2021 af professor Poul Videbech.

Poul Videbech skriver bl.a. om alle de fordomme, der er om ECT trods det, at det er en meget skånsom behandlingsform. ECT virker ofte både hurtigere og bedre end medicinsk behandling.

Han skriver også om, at hukommelsespåvirkningen vil være kortvarig og primært vil ramme indlæringsfunktionerne. Det skriver de alle om, men jeg synes ikke, de har ret. For mig er det en blivende gene, og det, der er glemt, er glemt for evigt. Et lille eksempel er, at jeg ikke kan huske, at jeg i sommer var indlagt seks dage på Endokrinologisk afdeling. Jeg ved det kun, fordi jeg har læst det her på bloggen. Det er imidlertid valget mellem pest eller kolera: parkinsonisme og mani/depression eller tab af hukommelse og andre kognitive gener? Jeg vælger det sidste.

God søndag.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Fantastiske internet

En løs forbindelse

Tanker om corona-tiden

Corona-tiden er under alle omstændigheder noget skidt! Det er farligt at få Covid19, man kan dø af det, samfundet er gået i stå, børnene mistrives, de små virksomheder lider, jeg trænger til at blive klippet, batteriet i mit armbåndsur er færdigt, og det samme er pæren i sengelampen. Men der er også positive aspekter. Det handler dette indlæg om.

Alt det man kan online

I går var det for koldt at gå nogen steder, og jeg skulle egentlig have været til psykolog. Psykologen tilbyder imidlertid onlinesessioner, så vi mødtes online. Vi kender hinanden gennem ca. fem år, og derfor lykkedes det rigtig fint via Google Meet, som jeg ikke havde prøvet før. Havde vi ikke kendt hinanden godt, ville det muligvis ikke have fungeret. Jeg mener ellers, at man bør sidde overfor hinanden, når der skal tales ‘dybt’, men jeg blev positivt overrasket.

Nettet eksploderer med online-tilbud. Jeg er dybt fascineret af alt det, man pludselig kan online. Jeg håber, det er en tendens, der er kommet for at blive og ikke forsvinder, når vi har fået bugt med pandemien. En aften fortalte TV Avisen fx om, at højskolerne tilbyder, at man kan lære at spille klaver online. Utroligt.

Folkeuniversitetet Aarhus har lige p.t. 23 tilbud, der kan livestreames. Om lidt har jeg tænkt mig at deltage i ‘Tarmens tabuer’. Det er måske ikke det mest ophidsende, men alligevel kan der sikkert falde et par guldkorn af.

Jeg skal til møde i rehabiliteringsteamet den 11. marts. Det bliver også online via Teams (som jeg endelig har fået til at fungere). Sagsbehandleren og jeg har testet, at det fungerer både på PC og iPad. Det bliver let at have psykologen med som bisidder, for jeg skal bare tage iPadden med ud til hende i Høje Taastrup, klikke på et link og så er vi på.

En gammel ven og kollega fandt mig

For mange år siden (2000 – 2004) var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen og knyttede mange gode venskaber på tværs af organisationen. En af vennerne, som jeg traf på et lederkursus, begyndte også at slægtsforske, og vi havde meget til fælles og sås vist en del. Alt dette kan jeg selvfølgelig ikke huske, men det kan han.

I formiddag kom der en mail via min kontaktformular på hjemmesiden. Det var en længere mail, hvor han fortalte en del om, hvad der var sket i hans liv, siden vi sidst sås. Han ville gerne ringes op, og selvfølgelig ringede jeg til ham, da det var en mail med mening. Det blev en rigtig god samtale, og vi har aftalt at ringe sammen igen.

Det havde ikke været muligt uden internettet (og sikkert Google). Og corona-tiden gør måske også kontaktbehovet større end det plejer at være? I hvert fald taler jeg mere i telefon, end jeg plejer, for det er en god måde at holde de sociale forbindelseskanaler åbne på.

Har coronaen ændret din hverdag?

Podcasts

En af mine venner, der ellers ikke er så ‘teknisk’ anlagt, er begyndt at høre podcasts, hvilket hun ikke har gjort før.

SIND-bladet har i sit seneste nummer en guide til at lave podcasts. Jeg har ikke fået læst den endnu, men hvis det ikke er alt for bøvlet, har jeg tænkt mig, at jeg også vil forsøge at lave en – bare for sjov og for at udvide horisonten. Du hører nærmere.

 

 

Søren og Mette

Et læsebogssystem i forrige årtusinde

Da jeg var barn og startede i skole i forrige årtusinde, nærmere bestemt i 1970 i Vestjylland, hed læsebogssystemet ‘Søren og Mette’, og det var vist ganske udmærket. Jeg lærte da i hvert fald at læse.

Nutidens Søren og Mette er Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, og Mette Frederiksen, statsministeren. Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksen. Det er der mange, der ikke har.

Der er mange, der mener, at hun samler magten hos sig selv og ikke i tilstrækkelig grad inddrager regering og Folketing i beslutningerne. Det skulle være særlig tydeligt i forbindelse med alle beslutningerne i relation til coronapandemien.

Jørgen Grønnegård-rapporten

Der er kommet en omfattende rapport fra Jørgen Grønnegård-gruppen. Ekspertgruppen konkluderer, at statsministeren i foråret under den første coronabølge ‘skubbede myndighederne foran sig’ i forbindelse med den første nedlukning af Danmark. Hun sagde på et pressemøde den 11. marts 2020, at nedlukningen skete på baggrund af myndighedernes anbefaling. Det var åbenbart bare ikke sandt – beslutningen var hendes/regeringens egen. Det kan man læse i denne udmærkede opsummering fra Altinget fra forleden dag.

Der skulle åbenbart have været et betydeligt misforhold mellem Søren og Mette forud for det pressemøde. På dagens (altså mandag den 1. februar) pressemøde spurgte en af boulevardpressens journalister til dette misforhold. Søren Brostrøm replicerede klogeligt nok tre gange, at det havde han ikke behov for at kommentere. Så sev det vel ind!

Politisk semantik

I dagens Point of View International skriver Kjeld Smidt i denne gode artikel, at Mette Frederiksen netop ikke sagde ‘sundhedsmyndighederne’ men ‘myndighederne’, hvorved hun skulle have bundet Søren Brostrøm til masten, og at der bare er tale om almindelig politisk semantik, som man ikke skal lægge noget videre i. ‘Myndighederne’ dækker et langt bredere felt end ‘sundhedsmyndighederne’. Læs artiklen, den er virkelig god!

For meget ‘Søren og Mette’

Mette Frederiksen siger, at hun i foråret ‘hellere ville gøre for meget end for lidt’. Det bakker jeg op om, ligesom jeg i det hele taget bakker om de initiativer, der tages for tiden, selvom det er inderligt ligegyldigt, hvad jeg måtte mene.

Det er selvfølgelig uhyre problematisk, hvis hun træffer beslutningerne ganske egenrådigt, men det synes der heller ikke at være tale om. Der er tale om, at hun har kort tid, og at hun på den korte tid skal træffe meget store beslutninger på baggrund af den rådgivning, hun får.

Uanset hvad så er det, jeg vil frem til, at jeg synes, der er gået alt, alt for meget personfnidder i dette her. Den situation Danmark – og resten af verden – befinder sig i er for vigtig til det. Der er andet at tage sig til end at drøfte Søren og Mette som enkeltpersoner, men det er sådan, det bliver stillet op, og så har boulevardpressen (og DF og Nye Borgerlige) også noget at skrive om.

Postscriptum

Hvis nu denne magtkamp mellem Søren og Mette interesserer dig, er der også her en interessant artikel på DRs hjemmeside.