Mit og dit

Jeg bliver så eddikesur, når folk ikke kan kende forskel på mit og dit.

Endnu engang har jeg fået stjålet en cykel. Den stod nede ved hoveindgangen og den var selvfølgelig låst med en godkendt lås. Jeg begynder at tænke på, om jeg bor i et rabarberkvarter, hvor folk virkelig ikke kan kende forskel på mit og dit, for det er ikke et halvt år siden jeg fik stjålet min dejlige røde racer. Det er simpelthen for ringe. Jeg håber, at tyveknægtene får et farligt mas med at få låsen brudt op. Men de er jo sikkert i træning.

Cyklen var 13 år gammel og meget velholdt; den kørte lige så godt, som var den ny, netop fordi jeg har holdt den godt vedlige i alle årene. Jeg ved, at den var fra år 2000, for jeg købte den præcis til at køre til Høje Tåstrup, hvor min tidligere arbejdsplads lå. Jeg vil ikke få så meget som en krone fra for forsikringen, netop fordi, den er så gammel, så jeg anmelder ikke tyveriet. Chancen for at den bliver fundet er minimal. Jeg forestiller mig, at de samler til hobe på en lastvogn, og at de derefter kører det hele til østlandene, hvor der sikkert er et fint marked for brugte cykler.

Jeg har så været ude og kigge på en ny cykel, for jeg kan simpelthen ikke undvære en cykel (jeg bryder mig ikke om at køre i bus, og jeg vil også gerne holde mig lidt i form). Jeg kørte ud til Heino på Roskildevej 527 og kiggede lidt på, hvad de havde, og jeg fandt også det, jeg mangler, nemlig en sund og solid hverdagscykel med 8 udvendige gear. Billeder følger mandag, når jeg har hentet cyklen. Jeg fik den for 5.397 kr, og det, synes jeg, er en meget rimelig pris, bortset fra, at der overhovedet ikke stod ny cykel på mine penge. Nu er der ikke andet at gøre at bære den ned i kælderen og sætte den i mit aflåske kælderrum, hver eneste gang, jeg kommer hjem. Så kan jeg vel regne med at have min cykel i fred.