,

Bondefangeri hos One.com

Bondefangeri hos One.com

Hvor er data?

Når man har en blog eller en anden side på nettet, skal data – i form af tekster og billeder – jo gemmes et eller andet sted – og det sker i en database. Det er der ikke så meget hokus pokus ved. Data skal bare ligge i nogle tabeller og nogle rækker. Simpelt!

Som jeg skrev, er Sørens database hos One.com tom. Jeg tjekkede flere gange, men den var og blev tom. Så jeg skrev til One.com på mit bedste skoleengelsk og spurgte dem, hvor de gemte data?

Svaret ses herunder:

One.com: I have checked here and there is a separate server for all the data of our Blog tool; however, there is no option that you can access the backend of the Blog tool as a limitation to the tool.

Mig: Well that is a huge problem for me, I really need my data, so I can work more on them. Can you make an export for me?

One.com: Unfortunately, we do not have the option to that. That is just not possible. I sincerely apologize.

Mig: I am very, very sorry to read this, as it means that, I am a slave of One.com rest of my life. At least that should be mentioned CLEARLY when I signed in for my blog.! It was not clear, and I am very disappointed with one.com – sorry to say

En lille test

På baggrund af ovenstående fraråder jeg hermed enhver så meget som at tænke på at oprette en blog med One.coms værktøj/skabelon.

Jeg prøvede så at simulere oprettelse af en blog. Der er ingen – absolut ingen – oplysninger i processen om, at man ikke kan få sine egne data igen, og at de gemmes i en anden database end den, der hører til domænet. Det er rystende. På den måde er man stavnsbundet til One.com.

Produkt- og privatlivspolitikker

De har en side, de kalder produkt- og privatlivspolitikker, og her fremgår blandt andet:

Kundens data på kontoen

Registrering af et domæne igennem One.com gør kunden til ejer af domænet. Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes One.com webhotel. De skabeloner og billeder, der stilles til rådighed af One.com, forbliver One.coms ejendom. One.com gør imidlertid ikke krav på nogen rettigheder til det indhold, som kunden har placeret på kontoen. Kontoindehaveren er til gengæld juridisk ansvarlig for indholdet placeret på kontoen.

Når jeg læser: “Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes One.com webhotel.” forekommer det mig at være modstridende, for hvordan kan man bevare rettigheder til et indhold, man ikke kan tilgå?

Min bekendt har nu tre lige håbløse muligheder:

  1. Forblive hos One.com med de ulemper, der er
  2. Skabe en WordPress-side og lave manuel cut and paste af alle 400 poster… Så gik den sommer
  3. “Start forfra” med en helt jomfruelig WordPress-side, og allerøverst lave link til alle gl. poster på den gl. side. Det kræver:
    1. vedblive at betale til det One.com, og
    2. at de gl. at poster på en eller anden måde holder “flyttedag”, da du ikke kan have både nyt og gammelt på det samme domæne.
, , ,

Designunivers rykker

Designunivers rykker

Endelig bliver det færdigt

Gennem flere år har jeg ønsket mig at få min gamle hjemmeside smeltet sammen med WordPress-siden (den du ser lige nu). Og det skal se ordentligt og ensartet ud med header, footer og sidebar på alle siderne. Jeg vil ikke have, at nogle at siderne er satellitter, der sender læseren til Mars og omliggende egne.

Jeg lavede kontrakt med Togi Data den 6. februar 2018, men da jeg ikke havde modtaget leverancen efter fire måneder, hævede jeg kontrakten med dem. Jeg fandt det ørkesløst at vente længere. Jeg har lært, at jeg aldrig igen indgår en aftale uden deadline. Hvordan kunne jeg dog være så tosse-god?

Jeg vendte straks tilbage til Michael Storm fra https://designunivers.dk/ Vi har arbejdet sammen tidligere, og han har gennem hele forløbet indvilget i, at jeg vil lære tingene selv, når Google ikke slår til, selvom han jo på en måde saver den gren over, han selv sidder på. Hans holdning er dog, at tilfredse kunder kommer igen. Og det har han ret i. Se bare på mig!

Designunivers rykkerHan har allerede lavet alle kirkegårdene færdige på en eller to dage. Der mangler lidt pynt og staffage, men det tager jeg mig selv af; det er der ingen grund til at betale for.

Prøv fx at hoppe til Brandes fem kirkegårde, skrive skrive “Stegemüller” i navnefeltet og vælge “Brande Øst” i feltet kirkegård. Så vises tre links, hvilket måske er lidt fjollet af mig, men man kommer til en kort nekrolog over min far, min mormors og min onkels gravstene.

Da min ven Leif Sepstrup og jeg for mange år siden startede projektet med at fotografere gravsten, taste informationerne ind i et regneark, og importere arkene i databaser var vores tanke at gøre det meget nemmere at finde afdøde slægtninge. Tænk hvis alle landets gravsten var søgbare? Selv har jeg lige knap 11.000 billeder af gravsten liggende.

Jeg har ikke længere føling med slægtsforskningen, men jeg ved, at der er blevet fotograferet virkelig mange gravsten over årene. Det var – og er måske stadig – et godt projekt.

Vi startede også Dansk KirkegårdsIndex – DKI, som stadig eksisterer. Jeg fortæller om det i næste uge, når Michael er færdig med det. Jeg er sikker på, det bliver godt.

Når Michael er færdig, løfter vi alt ind på den adresse, hvor det skal være, og hele tiden har skullet være, nemlig: https://stegemueller.dk. Det ser jeg også meget frem til. Alt det, jeg gør nu, er kun til at forvirre læserne. Undskyld. Det går meget snart over…

De hurtige løsninger?

Jeg har fået kontakt med en blogger, der lige nu har en blog i en af One.coms skabeloner. Nu vil han gerne lave om på forskellige mindre ting, fx en teaser, når han har haft en gæsteskribent, måske have bedre “permalinks” end fx “https://xxxx.xx/#567”, der forvirrer både Google og mennesker, have en overskrift der består af to linjer osv. Men det kan han ikke.

Jeg skrev følgende til ham:

Du er faldet i den fælde, mange falder i, når de vælger en skabelon hos en af de billige (og måske også de dyrere) udbydere: Man får en hel masse, så man er i gang på på fem minutter, og det er fint nok, men prisen for det er, at man er stavnsbundet til de begrænsede funktioner, der ligger i skabelonen. Jeg tror derfor ikke, du kan gøre det meget bedre, end du allerede har gjort det, mm. du skifter til fx WordPress, som jeg elsker højt, da det er så nemt. Du skal nok øve lidt, men hvis det er den vej, du vil gå ad, så laver vi en testside, hvor du kan øve, lege, lave fejl, ødelægge det hele osv. Det gør jeg stadig selv, og det har jeg meget glæde af.

Jeg har kigget lidt på hans konto hos One.com for at få en idé om databasens størrelse og opbygning, men databasen er tom, der er ikke engang tomme tabeller i den. Gad vide hvor hans 300 indlæg så er gemt? Svaret findes her.

Han er beslutningsdygtig og modig, så han har allerede meddelt mig, at han tager springet. Godt gået Søren! Jeg glæder mig til samarbejdet.

, ,

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Bakserier

For søren da hvor det driller at få The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) integreret med WordPress. Jeg har efterhånden fået etableret et fungerende testmiljø, hvor WordPress og TNG fungerer fremragende hver for sig. Men sammen…

Jeg fører mig sædvanligvis frem med, at jeg elsker læreprocesserne ved sådanne ting. Lige nu har jeg dog lært rigeligt, uden at der er kommet nogen resultater. The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) har et fint community med blandt andet Roger, der har udviklet det relevante plug-in. Jeg synes, jeg følger alle hans råd, men det virker ikke for mig. Det er skønt at have en testside, hvor jeg kan ødelægge alting uden konsekvenser.

Indholdet

Det hele drejer sig om, at jeg gerne vil vise min slægtsforskning ved hjælp af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) på min hjemmeside. Der ligger mange års sjov og arbejde i det, så hvorfor ikke dele?

Jeg har aldrig syntes, at datoerne var specielt interessante. Det er menneskerne bag datoerne, jeg vil kende. Det er historierne, der gør menneskerne levende. Datoerne er bare en forudsætning.

Det hele startede med min indvandrende oldefar, der kom til Brede Klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn) i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Jeg ville finde ud af, hvad der lå bag mit efternavn. I den forbindelse satte jeg mig ret grundigt ind i historien bag Daverkosens patriarkalske fabrikssamfund på Brede. Det er et vigtigt stykke industrihistorie, der ofte kaldes “Industriens vugge”. Der findes meget trykt materiale, ligesom der sidder en hamrende dygtig forsker ude på lokalarkivet i Kgs. Lyngby. Navnet er Jeppe Tønsberg, og han har skrevet en stor del af det materiale, der findes.

Det var fantastisk at grave i historien på denne måde. Jeg var ret tidligt i processen ude at lave et interview med ham; desværre var det før, det blev almindeligt, at man optog samtaler, men noterne har jeg stadig her 15 år senere. Det var også spændende for ham at træffe en efterkommer af de mennesker, han havde beskæftiget sig så meget med gennem mange, mange år.

Brede Klædefabriks hatteafdeling blev oprettet i 1890, det år oldefar kom hertil, og da produktionen blev for omfattende – man gik meget med hat på den tid – flyttede afdelingen til Skodsborg under navnet A/S Skodsborg Hattefabrik.

Konkrete personer

I aftes fandt jeg ud af at koble Google Maps sammen med TNG, og det ser egentlig meget godt ud.

Her er historien om min far Jørgen STEGEMÜLLER.

Her er historien om min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Hvis det af en eller anden grund skulle interessere dig, finder du her en lidt mere episk version af historien om oldefar.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding og oldefar og oldemor i Skodsborg med motorcyklen

Oldefar Wilhelm Rudolf Stegemüller og oldemor Emilie Margrethe Nielsen i Skodsborg.

, , ,

Backup

Backup

Pyh ha

Jeg arbejder på at få integreret min slægtsdataside integreret i min helt almindelige side (pt. https://stegemueller.dk), så den kan få header, sidebar og footer som alle de andre sider. Det skal se ud som nedenstående:

 

BackupJeg tester det på min testside. Jeg skal ikke risikere noget. Selvfølgelig kan alting genskabes, men der er en risiko hver gang.

Den slags indebærer en hel del kopiering frem og tilbage af filer og tabeller. På en eller anden måde lykkedes det mig at slette denne side… Jeg må sige, at jeg blev noget hed om ørerne. Jeg har naturligvis en daglig/natlig backup, men hvad hjælper det, når man har slettet hele WordPress installationen, så har man jo netop ikke det plug-in, backuppen er dannet med. Gys og gru.

Mit webhotel tager også backup, så jeg prøvede deres. Det tog et godt stykke tid, hvor der ikke var nogen synlig fremdrift, så jeg var meget glad, da jeg så min side igen. Jeg synes ellers, jeg er uhyre forsigtig, når jeg laver den slags operationer, men det kan åbenbart let gå galt.

At teste

Jeg er altid omhyggelig med at teste på mit testsite, og i denne situation, hvor jeg forsøger at integrere to vidt forskellige instanser, er jeg tilstrækkelig meget en kylling, til at gå direkte på. Bloggen er mit hjertebarn, og slægten repræsenterer 10 års arbejde. Der skal byttes rundt på stier, filer osv. Jeg tør ikke. Måske er det slet ikke så indviklet?

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding er et meget alsidigt og fleksibelt program, som jeg har brugt i mange år. Jeg kan næsten installere det i søvne. Det er pænt at se på, og kan alt det, jeg gerne vil med slægten på nettet.

Det skal bare ikke gå galt!