, , ,

Forordningshumor: GDPR

Forordningshumor: GDPR

Næsten “compliant”

Forordningshumor: GDPR

At være compliant betyder, at du som virksomhed har fastlagt nogle processer og retningslinjer for at sikre at overholde de krav og regulativer, der findes. Kilde: Bisnode

Nu er jeg den lykkelige indehaver af både en cookiepolitik og en privatlivspolitik, hvilket man er forpligtet til, når man driver en hjemmeside. Forordningen (GDPR) er jo fin og fornuftig, når man taler virksomheder, marketing, økonomi, personfølsomme oplysninger om helbred, seksualitet, trosretninger og jeg ved ikke hvad.

Det er straks lidt sværere at få det til at give mening, når man bare har en hjemmeside, der sætter en cookie, når brugeren bevæger sig rundt på siden eller selv – af egen fri vilje – indtaster en kommentar.

Når det kun er lige ved og næsten, skyldes det, at jeg simpelthen ikke kan finde noget om, hvordan jeg skal forholde mig, når mine navneservere peger på Cloudflare, der står i USA, og forordningen er et europæisk regulativ. Nu har jeg så bare skrevet, at det mangler. Så har jeg da vist min gode vilje.

Jeg har med vilje prøvet at putte en anelse humor ind i privatlivspolitikken – så hvis der engang om fem år skulle være nogen, der læser den, får de muligvis et smil på læben. Så har jeg da fået lidt ud af de timer, jeg har kastet efter projektet.

Noget om snakken?

WordPress, som er mit blogsystem, har lavet en rigtig god og inspirerende skabelon, man kan gå frem efter, så man får det væsentligste med.

Og mange udbydere af alle mulige andre webtjenester har fint indrettet deres sider, så man fx kan opdatere en formular eller lignende, der så uden videre viser de felter, man skal tilføje og herefter oversætte til dansk. Det gælder fx Mailchimp, der er et nyhedsbrevssystem.

Mit nyhedsbrev har 114 abonnenter. Af dem havde 14 valgt ikke længere at ville modtage det; herudover var en enkelt død. Men de 14 fandtes alligevel i databasen, hvilket undrer mig noget. Nu er de selvfølgelig slettet, og så giver det hele måske alligevel en smule mening.

Jeg synes, det var lidt tungt at komme igennem – men nu er det overstået, næsten da.

, ,

Gætte-Per

Gætte-Per

Privatlivsindstillinger

Jeg har de seneste par dage fået mindst 25 e-mails fra alle mulige websteder om, at de har opdateret deres privatlivsindstillinger, og det vil de nu gerne fortælle mig om. I virkeligheden er jeg temmelig ligeglad med det. Men det er jo i virkeligheden godt, at de fortæller mig, at de overholder gældende lovgivning. På den anden side forventer jeg da, at de gør det; det er vel ikke noget at skilte med?

GDPR

Hvis man nu siger “Gætte-Per” rigtig hurtigt, så lyder det næsten som GDPR, som er det korte navn for den nye europæiske persondataforordning, der for alvor trådte i kraft i går den 25. maj. Når det er en forordning, træder den uden videre i kraft i alle medlemsstaterne to år efter offentliggørelsen i EU-tidende. Der kræves ikke yderligere national lovgivning – den er “umiddelbart anvendelig” modsat et direktiv, der skal indskrives i staternes egen lovgivning efter behandling i staternes egne parlamenter.

Det positive

Der er flere positive ting i forordningen – fx:

  • “The right to be forgotten”. Fordi man fx en gang har tilmeldt sig et nyhedsbrev, bør man vel ikke være registreret der til evig tid?
  • Taler vi offentlige registre: Det er borgernes data! Myndighederne får faktisk bare lov at benytte dem i en kort periode. Hvis de har behov for dataene i længere tid, skal de indhente et nyt samtykke. Jeg kan ikke lade være at mene, at der er noget sundt i det. Hvis data bliver noget “stationært”, får man ikke taget stilling til, om man stadig har behov for dem. De hober sig bare op år efter år.

Det tåbelige

Jeg bliver nødt til at bruge dagen i morgen på at hitte ud af, hvad det betyder for de tre sider, jeg administrerer. Der er noget med nogle cookies. Det er ikke en videre fed måde at bruge en søndag på, men jeg tør ikke lade være, da bødestørrelserne er op til fire pct. af omsætningen.

Mine sider er absolut altruistiske, der er ikke så meget som halvtreds øre knyttet til dem andet end det, jeg selv betaler for at drive dem, men så er der sikkert en anden form for sanktion.

Så jeg bliver nødt til at få styr på det.

WordPress, som siderne ligger i, har lavet nogle forskellige vejledninger, og noget man kan copy/paste. Men det skal vel i det mindste oversættes til dansk?

Jeg er medlem af en fin Facebookgruppe om GDPR, der er nok noget at nappe der! Hurra for Facebook.

Glade kunder

Glade kunder

At kunne noget

Jeg har puslet en hel del med Aahusets hjemmeside, og efterhånden er jeg nået frem til noget, jeg synes, jeg kan vise frem. Den respons, jeg har fået er, at de rigtig godt kan lide det. Det er jeg glad for. Jeg går og er så bange for, om jeg overhovedet kan noget. Så giver den slags lidt hår på brystet, eller hvad man kan nu kalde det. Det er fedt at lave noget, nogen kan lide.

Jeg har ikke selv forstand på at lave vektorgrafik og logoer, så dem har jeg købt hos mig til hos https://www.fiverr.com/, som bare er genialt. Man kan få det hele designet på fx 24 timer. De er super cool og pengene værd.

Glade kunder

Glade kunder

Glade kunderFisken

Jeg er ikke særlig god til Photoshop og/eller GIMP. Det er en udfordring bare at erstatte den en farve med den anden. Det burde være simpelt, men det er det ikke. Dog er det lykkedes at sætte den kristne fisk ind i et billede her: Menighedskredsen. Jeg kan godt lide fisken, for den er et fint kristent symbol: De kristne var forfulgt at romerne. For at de kunne kende hinanden – romere eller kristne – tegnede de kristne fisken i sandet, så de var klar over, hvem der var ven eller fjende.

Min cyberven

Min cyberven oppe på Mors har indvilget i at lære mig noget Photoshop, erstat farver, via Skype. Jeg har gjort alt med YouTube og Google. Jeg fatter stadig intet.

Søde Rene – hjælp!

,

Securitas

Securitas

Dag et

Jeg tog i dag hul på endnu en virksomhedspraktik – denne gang hos Securitas. Jeg synes efterhånden, det er temmelig træls at skulle ses an igen, igen, igen. Det startede i januar 2016 i Folkekirkens Nødhjælp, så igen samme sted i januar 2017, så Nordsjællands Portcenter og nu tre eller fire uger hos Securitas. Jeg håber så inderligt, at dette er sidste gang. Jeg orker ikke at blive vejet og fundet for let endnu en gang.

Det er ufatteligt vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været/er tæt på at falde ud af det. Jeg skal konstant bevise, at jeg stadig er noget værd. jeg piber og synes, det er anstrengende.

Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg kan stadig kan noget. Men det kan være svært at blive ved at tro det.

Afarter af tryghed

Dagen er gået med en generel introduktion og præsentation af Securitas’ ydelser. De tænker godt: det starter med den vagttjeneste, vi alle kender: en mand i uniform og store solide støvler. Han skaber tryghed.

Konceptet rummer også en masse andre former for tryghed, som fx et abonnement på, at Securitas kommer og hjælper ældre mennesker tilbage i sengen, hvis der er gået en alarm fra gulvet, eller Securitas tager sig af mennesker, der er ramt af stress. Omdrejningspunktet er tryghed. Jeg tænker, at de er utrolig dygtige strateger.

Ventet og velkommen

Sloganet “Ventet og velkommen” stammer fra psykiatrien, nærmere bestemt på akutmodtagelsen i Glostrup. Er der noget, man ikke er der er det “ventet og velkommen”, og egl. er det jo et noget sært slogan. Er man ventet, er der jo nærmest tale om et tilbagefald, og det kan ikke være målet med behandlingen. Og velkommen er man bestemt ikke der. Jeg kender bedre steder! jeg “hører til” på 808 på Hvidovre!

Lederen havde sat hele dagen af til at tage sig af mig. Det var utrolig fint, og hun er utrolig sød. Stille og rolig. En ting ad gangen.

Det hele går – vist nok – ud på at skille den enkelte kontrakt ad og fodre de relevante systemer med de oplysninger, de forskellige afdelinger har behov for. Altså: Er der en ny kontrakt med et firma, skal informationerne distribueres til de relevante aktører. Det kan være noget så banalt, som at den enkelte vagt skal tage højde for den nye kunde, når han planlægger sine runderinger.

I morgen

Det var fint at forlade huset 14:45 i dag. Jeg kunne alligevel ikke rumme mere. Vi har aftalt, at det er i morgen er mig selv, der sidder ved tastaturet. Det er mit eget forslag, idet jeg lærer bedst ved at have fingrene i suppedasen. Det bliver spændende. Kan jeg overhovedet huske det mindste alt det, hun forklarede i dag? Jeg håber, men sikker er jeg ikke. Der er fem hovedregler og 25 undtagelser.

Og så noget helt an det: hjemmesideværk

Ivar på Bornholm er rodet ind i noget med menighedsrådet. Rådet driver et hus, og dette hus har behov for en hjemmeside, og den har jeg selvfølgelig sagt, at jeg gerne vil være webmaster for. Siden er ret simpel, og det er dejligt at kunne stå for en side, der er mindre kompleks end de øvrige, jeg har fingrene i. Den findes her. Hvad synes du?

Jeg pusler fortsat med logoet. Den slags er der selvfølgelig tusind meninger om. Jeg har første gang prøvet at købe noget hos Fiverr. Jeg har valgt noget til 25 USD og med levering inden for 24 timer. Man skal udfylde noget med målgruppe, og det er egl. slet ikke så let. Nu venter jeg på, at logoet kommer, og så må vi tage den derfra.