Egentlig ikke overraskende

Jeg er i dag blevet fyret på gråligt papir fra Nordsjællands Port Center ApS! Jeg er faktisk ikke overrasket, idet der har været radiotavshed siden lørdag eftermiddag, hvor jeg kontaktede ham, der vist er direktøren, for at orientere om status og muligheder. Jeg bad om tilladelse til at købe et klippekort til en værdi af 2.875 kr. hos en ekstern konsulent, som jeg har arbejdet sammen med i ca. tre år og kender som meget pålidelig, dygtig, hurtig og fair. Svaret var, at det var der ikke råd til i denne måned. Jeg orienterede om, at konsulenten kun fakturerer to gange pr. måned, og at jeg garanteret kunne tale med ham om, at vente med fakturering til efter månedsskiftet. Svaret var nej. Jeg foreslog dernæst, at jeg selv lagde ud. Svaret var fortsat nej. Jeg synes egentlig, at jeg strakte mig temmelig langt ved dette. Men som menneske går jeg “all in” – og jeg ville dette her.

Problemet

Alt fungerede fint på testsiden. På livesiden opstod der i Google Chrome problemer med Æ, Ø og Å. Havde det ikke været i orden på test, havde jeg naturligvis ikke kopieret til live. Idiot er jeg trods alt ikke.

Jeg fatter det ikke og vil aldrig komme til at forstå det: den samme server, de samme filer, den samme database. Hvorfor er resultatet så ikke det samme i live som på test? Jeg havde ingen at sparre med, så jeg søgte tilflugt i en meget fin Facebookgruppe med lutter dygtige mennesker. Jeg fulgte deres råd i det omfang, jeg ikke allerede afprøvet dem. Jo mere jeg gjorde, jo værre blev det. Jeg prøvede endda at slette hele livesiden og oprette den på ny – altså helt fra bunden. Som en lille, måske dum, test prøvede jeg at oprette en side, der alene indeholdt ÆØÅ, hvor der intet var, andet end dette – altså ikke deres database og ikke deres filer. Det fungerede fint. Tegnene fungerede præcis, som de skulle. Når jeg kopierede deres test til live, gik det galt. Jeg forstår det ikke. Jeg er ganske klar over, at den slags handler om tegnsæt, men for pokker da, jeg satte jo det hele ens mellem test og live. Det giver ingen mening for mig!

Måske er jeg bare inkompetent? Men jeg har migreret 100 gange på andre sites, og jeg har aldrig haft sådanne problemer. Det plejer at tage 15 minutter.

Jeg har gjort alt, der stod i min magt, og jeg har brugt 20:36 timer på alt, jeg kunne komme i tanke om. Jeg kunne bare ikke få det til at fungere. Det kunne alle mine hjælpere heller ikke. Jeg har brugt alle de timer på noget, der plejer at tage et kvarter, og jeg har haft det ad helvede til. Følelsen af insufficiens er ikke nem at komme overens med. Med et fleksjob skal man jo bare være taknemmelig… Virksomheden løfter det sociale ansvar og gør mig en tjeneste…

Som et – vist nok – sidste desperat forsøg, har jeg forsøgt at etablere siden på mit eget domæne: https://testnpc.stegemueller.dk/ og det ser faktisk ret fornuftigt ud. Der mangler et par widgets i bunden, men det er jo til at komme udover. Jeg skal gerne skrive de ti linjer igen!

Ensomhed

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har følt mig meget ensom med opgaverne. Opgaverne har været ønskeopgaver, og det har jeg hele tiden sagt.

Jeg har også hele tiden sagt – også til ansættelsessamtalen – at jeg ikke har forstand på webshops og Woocommerce. Jeg har spurgt mig for i mit netværk, og det er ret godt. De siger alle, at det ikke er svært, det er ikke raketvidenskab, man skal bare nørkle lidt med det. Og her kommer så et problem:

Nordsjællands Port Center vil bare have resultater og er ikke interesserede i processen. Det er svært for dem at forstå, at jeg har brugt mange timer på korrektur. Men jeg har rettet op på alt med sprog, og der var en del. Man skriver da ikke: “Der medfølger 2 styk nøgler”. Man skriver: “Der følger to nøgler med”. Jeg synes, man sætter nogenlunde korrekte kommaer og bruger tusindtalsadskillere, alt sammen af hensyn til læsbarheden.

Jeg, for mit vedkommende, må sige, at hvis der ikke kommer hurtige resultater, er det fordi, noget i processen driller. Men processen interesserer dem så ikke, og de forstår ikke, at det kræver en del fx at reducere svartiden til en fjerdedel – og det har jeg rent faktisk gjort, og det er ikke så ringe endda en gang. Google glæder sig og bringer dem op på side et. Jeg tillader mig at mele min egen kage, også selvom det ikke er videre sympatisk.

Det kræver fx, at man eksempelvis tager fat i de problematiske billeder et for et. Billeder, der er smidt ind med en skovl og aldrig har været behandlede, kræver særbehandling. Der var masser af billeder på fx 5 MB. Google belønner de hurtige sider og straffer omvendt de langsomme sider. For en lille virksomhed er den slags vigtigt. Det er på ingen måde svært at operere på det, men det kræver bare “det lange seje træk”, og det er jeg som regel ret god til. Der har Marianne Jelved og jeg det ens.

Jeg har manglet nogen at sparre med. Fx en form for chef, der sagde, at et eller andet var fremragende og/eller elendigt og at det var den rette vej eller den helt forkerte vej at gå.

Når ingen interesserede sig for delresultater, måtte jeg jo gøre det, som jeg syntes, det var rigtigst. Jeg har både et teoretisk og praktisk fundament for det, jeg gør. Jeg har læst mange teoretikere, der har forstand på fx læsbarhed på nettet, og dem har jeg lært af, og det, synes jeg, er spændende og vigtigt. Jeg går meget op i læsbarhed, og skal jeg stå som ansvarlig, skal det også være i orden. Og skal jeg ikke stå som ansvarlig, hvorfor har de så ansat mig? Så kunne de jo have passet butikken selv.

Det er – for mig, men måske ikke for andre? – sin sag bare at overtage et site. Det svarer lidt til at overtage et Excelark: Gæt selv de tanker der ligger bag formlerne. Andre kan måske, men jeg kan ikke! Og så er jeg bare ikke tilstrækkeligt kompetent? Det kan sagtens skyldes mine kognitive deficitter. Jeg gør det bare så godt, som jeg kan, og bedre kan det bare ikke blive. Fyr mig og ansæt anden – og det har de så gjort!

Et eksempel er “Vi skal have flere billeder”. Jeg siger “super fint, men hvor på siden skal de ligge, og hvor får jeg dem fra?” Jeg kan ikke gætte det. Jeg kan lave et udkast, som vi kan drøfte – men det gider de ikke, da det bare atter er en form for proces ctr. resultater. Dette er også en form for ensomhed, som jeg ser det. Måske er det mig, der er noget galt med? Jeg synes bare ikke, at det ligger i min kontrakt at skulle være clairvoyant!

Af opsigelsen fremgår det:

1. “X har brugt for meget tid på overvågning af Hannes arbejde på hjemmesiden. X har haft en forventning om, at han ikke skulle bruge tid på dette.
2. I forbindelse med migrering fra test til live er det gået helt galt og hjemmesiden er gået ned. Det har bevirket, at vi har måtte bruge midler til ekstern bistand for at reetablere siden”.

Måske er jeg bare en tosse, men jeg kan ikke læse det anderledes end at punkt 1 lægger op til clairvoyance.

Psykiatrifonden skrev i 2016 “klare rammer for arbejdet og løbende feed back” eller sådan noget lignende. Det er i kontrakten mellem Nordsjællands Port Center og mig blevet til: “Nordsjællands Port Center ApS bør tydeligt beskrive de ønskede resultater og give feedback på opgaveløsningen.” Det var noget, jeg fik skrevet ind i kontrakten, som jeg ikke synes, de har levet op til – clairvoyant er jeg som anført ikke!

Karl Kæk

Måske burde jeg ikke nævne det, da jeg muligvis bare er såret, forfængelig og ønsker at hytte mit eget skind? Men jeg gør det alligevel, da det er min blog, hvor jeg skriver om det, jeg har behov for at få luft for.

I går eftermiddags blev jeg kontaktet af en ekstern konsulent, der skulle prøve at samle stumperne. Det er ham, der i sin tid har bygget hjemmesiden. Superfint. Jeg vil gerne sparre og samarbejde, da det er tydeligt, at jeg ikke kan klare det alene. Det var bare ikke hans ærinde.

Han var primært ude på at nedgøre mig og ønskede ikke sparring og dialog. Som et et eksempel fortalte han mig, at man opretter et testsite… Det er hjemmesider for begyndere. Idiot er jeg altså ikke. Den slags er mere end sårende.

Herudover talte han hele tiden indover mig. Det var tydeligt, at han ikke ønskede at høre, hvad jeg havde at sige. Jeg kunne fx have oplyst, hvad jeg havde forsøgt, så han ikke skulle forsøge de samme ting. Jeg ville mægtig gerne sparre med ham, men det modsatte var tydeligvis ikke gældende. Jeg ville jo gerne udover ensomheden i opgaveløsningen .

Han har etableret et par ting, som jeg ikke har på testen på mit domæne. Jeg har til gengæld alle menuerne, hvor han mangler noget. Tænk hvis vi sad sammen og hjalp hinanden?

Hvis han ringer igen, er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg tager telefonen.

Kommunen

Når der er tale om et fleksjob, er kommunen inde over. Jeg var faktisk rigtig bange for at ringe til sagsbehandleren og fortælle, at nu stod jeg igen på listen over mennesker, der skal/gerne vil have et fleksjob. Ville han bare anse mig som en besværlig kunde? Det må siges, at han lyttede, spurgte ind og var virkelig sød. Jeg føler mig 100 pct. overbevist om, at han forstod/forstår den situation, jeg pludselig igen står i.

Vi har aftalt, at jeg udformer et lille dokument med “læringer”, så vi ved, hvad vi skal være opmærksomme på næste gang. Det er fx, at jeg er nødt til at have en sparringspartner; at jeg er nødt til at have en i virksomheden, som jeg kan spørge om skriften skal være lyserød eller orange, og om billederne skal stå til højre eller til venstre. Jeg kan ikke gætte deres ønsker. Jeg må sige, at det også er min opfattelse, at man ikke behøver at have en diagnose, for at ønske  denne form for sparring.

En anden ting er, at jeg ikke igen skal ud i en lille familiedrevet virksomhed, der bl.a. er præget af nonverbal kommunikation. De har (groft og karikeret sagt) kendt hinanden i ca. 36 år (alderen på søn og svigerdatter), så der er mange ting, de ikke behøver at sige højt. Det er bare pokkers svært at gætte det, når man kommer udefra. Og udefra eller ej så er jeg bare en idiot til sådanne gættelege! Jeg kan håndtere fakta men ikke alt det underliggende!

Jeg vil også meget gerne arbejde de 15 timer, jeg er godkendt til og ikke nøjes med det, en eller anden virksomhed har økonomi til. Jeg bliver for ensom af kun at skulle ud af døren én gang pr. uge. Så er det, der kan gå 1½ uge, før jeg har set andre end min kontaktperson i distriktspsykiatrien. Det går altså ikke.

Summa summarum

Det er (sgu) ikke fedt at blive fyret, og jeg skulle tage mig meget sammen for ikke at vise følelser og chok. På den anden side set var det ikke en overraskelse, ikke noget chok, og måske var det bedst sådan: Vi blev aldrig rigtig glade for hinanden. Der var for meget bøvl bare med en rimelig kontrakt.

Y ville så give “en krammer” før jeg gik ud af døren; jeg kunne ikke finde ud af at sige fra, men det forekom mig temmelig kunstigt. Jeg krammer, jfr. Erics indlæg forleden, kun folk, jeg bryder mig om!