,

Entrepreneurship

Entrepreneurship

Helt så godt er det nok ikke

Innovation og entrepreneurship: det er sådan det føles at skabe noget i fællesskab. Vi bygger op. Det er sjovt! Der er en masse arbejde i det, men det gør ikke noget. For det er sjovt! Det hele handler om Letsupport.dk.

Status

Vi er ved at være klar med:

  1. Retningslinjer for den tilhørende Facebookgruppe. Det er med fuldt overlæg, vi kalder dem retningslinkjer og ikke regler. Vi ønsker en blødere tilgang.
  2. Vejledning i at skrive et godt opslag, når du har behov for support. Den findes allerede på hjemmesiden.
  3. Vi har lavet mulighed for at man kan få en notifikation, når der sker noget på siden – typisk en ny guide. Det blev introduceret forleden dag, og vi har allerede 22 tilmeldte. Det er jo ikke alverden, men vi er godt tilfreds, da ingenting jo er i luften endnu. Vi har ikke gjort en døjt for det.

Reklameplads

Der er faktisk en del udgifter ved at drive en hjemmeside. Nogle tror, at man bare skal betale for webhotellet. Men sådan er det ikke. Der skal være sikkerhed i form af dels et backupprogram, man skal have noget, der kan klone, af hensyn til svartiderne skal man have et program, der kan reducere tyngden af billederne osv.

Vi skal ikke tjene penge, vi vil bare gerne se, om vi kan få dækket vores udgifter. Vi tilbyder kun reklameplads til udbydere/tjenester, som vi har kendt gennem flere år, og som vi synes yder en god service og som har et solidt produkt. Indtil videre har vi aftaler med:

  • Designunivers.dk: Michael, som jeg gennem et par år har haft som “fall back”, når jeg simpelthen ikke har kunnet finde en løsning.
  • Onlime: Det mest geniale backupprogram med helt ubegrænset plads i skyen.
  • cHosting: Det webhotel jeg bruger på samtlige mine sider. De har en fantastisk support, og prisen er absolut konkurrencedygtig.

Vi laver nok en særlig side, hvor vi giver hvert firma en serie stikord om dem hver især, og måske kan det kaste lidt af sig til os. Det kunne også laves som et banner, men et banner forstyrrer læsningen af en måske lang og vanskelig guide. Derfor placeres reklamerne på en side for sig. Det kan være det kun giver 50 øre det første år men pyt med det.

Billedet herunder er en visning fra “Imagify”, som er det program, jeg bruger til at reducere billedernes tyngde. Programmet har sparet mig for 68 pct. af de 856 billeder.

Entrepreneurship

letsupport

letsupport

Nyt hjem

Supportsiden har fået nyt og blivende hjem. Navnet er letsupport og findes her: https://letsupport.dk

Alt indhold er klonet, der er opsat sikkerhed, billeder er optimeret en ekstra gang, så nu mangler vi sådan set bare et logo. Der er folk på sagen. Vi køber os nok til noget hos fiverr, for der får man meget for pengene, og jeg har selv rigtig god erfaring med dem.

Vi mangler også at etablere noget Facebooknoget. Det er de to andre musketerer meget bedre til end mig. Facebook er aldrig rigtig blevet mit medie, måske fordi jeg ikke kan følge med til den hastighed på 120 km./timen tingene foregår med. Jeg er glad for, at jeg har fået fortalt mine Cybervenner at jeg ikke bruger Facebook, Messenger og SMS. Jeg kan simpelthen ikke holde trit.

Jeg er bedre til det lange seje træk med guides og den slags, der tager en pokkers tid. Og så kan jeg i øvrigt træffes her hvis du nu bare vil ønske tillykke 🙂

Skilsmissen

Skilsmissen

Det har trukket tænder ud

Jeg håber og tror på, at skilsmissen og bodelingen er overstået. Der var bl.a. problemer med at de kunne se ting på min side, som jeg ikke kunne se. Og det var ikke cacheproblemer. Det endte med, at jeg tog hele siden ned (er lig slettede) og startede en helt ny side. Det løste de sære problemer.

Den er hverken helt eller halv færdig, for der er ret meget arbejde forbundet med den slags, men alle vores guides er, hvor de plejer at være, og det er jo sådan det vigtigste.

Pludselig manglede jeg alle billederne, altså alle de skærmbilleder, jeg har illustreret guides med gennem de seneset to og et halvt år. Men alle ræve har en bagudgang (eller hvad det nu hedder) , så de lå heldigvis i en backup fra den 23., og det var jo lige det, jeg skulle bruge. Lidt cut and paste, så var de på plads, men jeg havde lidt sved på panden. Selvfølgelig har jeg billederne til alle filerne, men tanken om at skulle sætter dem ind igen manuelt… den var ikke just tiltrækkende, da der er tale om hundreder.

MailChimp

Mailchimp er rigtig smart. Det kan fx helt af sig selv sende et nyhedsbrev der indeholde de seneste blogposter. Der er en guide her. Du milde hvor har det drillet mig at sætte større overskrifter på, som min ven Søren ovre på Bornholm gerne ville have det. Jeg nåede et resultat, han var tilfreds med. MailChimps eget hjælpesystem til tags er komplet umuligt for man bliver bare sendt ud i en karrusel af koder, der er meget lidt forståelige. Jeg har læst og læst uden at blive ret meget klogere. Man skal vist være ingeniør for at finde ud af det.

 

Hundeslagsmål

Hundeslagsmål

Måske nærmer vi os…

Hver part skal have det, der vedkommer den, hverken mere eller mindre! Det skal gå ordentligt til.

De vedblev at kunne se tekster, der tilhørte “Support PC og andet”. Jeg kunne ikke se dem, og jeg havde clearet cache 500 gange, og jeg havde helt fjernet fx både footer og socket. Jeg endte med at lave en helt ny installation af WordPress. Den første tilbagemelding fra John, som er en ok fyr, er, at det ser fornuftigt ud. Siden vil, som en midlertidig løsning. kunne ses her.

Det skal slet ikke se sådan ud; det kommer jeg til at pusle med de kommende dage, muligvis hvis det bliver mindre end 30° – jeg kan bare ikke holde varmen ud længere.

Min lejlighed er særdeles godt isoleret. Det er fint om vinteren, men om sommeren er det ulideligt. Jeg elsker jo min kugledyne, men den er sørme stor/nærmest mastodontisk!. P.t. slynger jeg det ene ben rundt om den og har det andet ben under den. Dvs. lidt for køligt til den ene side og for varmt til den anden side, hvilket giver en fin gennemsnitstemperatur. Jeg se bare frem til noget, der er lideligt, ikke ulideligt. Da jeg var nede at handle i dag stod termometeret på 30 °; det er dog bedre end i går, hvor der stod 34 º. Jeg ser frem til nogle dage med gedigent regnvejr, som kan bringe temperaturen ned omkring fx 25 °.

MailChimp – at være ingeniør

Jeg hjælper – eller forsøger på det – at hjælpe Søren ovre på Bornholm med en hjemmeside og et nyhedsbrev via MailChimp. WordPress kan jeg snart som min egen bukselomme, men MailChimp, skal man altså være ingeniør for at finde ud af.

Jeg har opsat et nyhedsbrev med fem uddrag, og det fungerer fint. Nu vil han gerne have hvert uddrag stylet med feed, og jeg skal komme efter dig. Det er slet ikke noget urimeligt ønske, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, og jeg har brugt timevis på det. Når jeg bruger MailChimps support, sendes jeg rundt i en karrusel og bliver ikke det ringeste klogere. Det er ved Gud ikke brugervenligt. Jeg er endt på en side med betalingshjælp, men de svarer ikke.

Jeg er lige p.t. træt at cyberspace.