/8 Kommentarer/i , /af ,

Hvad drejer siden sig om?

Hvad drejer siden sig om?

Ikke særlig SEO-egnet

Hvad drejer siden sig om?

I flere omgange har jeg forsøgt mig med søgemaskineoptimering (SEO) og hver gang har jeg givet op dels grundet sidens størrelse, dels fordi jeg ikke forsøger at sælge noget.

Næsten uanset hvor, man læser/lærer om SEO, ender man med, at søgemaskineoptimeringen skal øge salget. Man skal producere freebies (gratis ting og sager, der “kun koster” e-mailadressen) og lokke folk til nyhedsbrevet. Men jeg sælger absolut intet og kommer heller aldrig til det. Jeg har intet sælgergen og virksomheden ville give stort underskud hvert år.

Mit fokus er videndeling og læreprocesser. Og jeg skriver for mennesker ikke for robotter og algoritmer.

Når jeg har rådført mig med professionelle, har flere sagt, at siden spænder alt for vidt, altså savner den savner fokus. Og det er rigtigt, men da jeg skriver om mit liv og mine utallige meninger om hvad som helst, må det nødvendigvis være sådan. Der er en grund til, at undertitlen er “Stegemüllers vindue mod verden”.

Billedet herunder viser de 40 kategorier og lige til højre er antallet af artikler pr. kategori vist. Kategorierne er sorteret efter antallet af artikler. Der er altså flest artikler om “Sundhed & Sygdom”. Dernæst kommer “Psykiatri” osv.

Hvad drejer siden sig om?

Et billede af livet siden sommeren 2007

Den ældste eksisterende artikel er fra sommeren 2007. Domænet blev oprettet den 2. december 2004, men har gennem årene undergået adskillige konverteringer, nye webhoteller, nye skabeloner (temaer/themes) osv. De ældste artikler var helt Anders And at se på og jeg orkede ikke at rydde op i dem, så på et tidspunkt sanerede jeg og smed ud.

Det ville være rart, om man kunne finde en dato for, hvornår den enkelte kategori er oprettet, men det synes jeg ikke lige, jeg kan.

Med lidt SQL-gymnastik kan jeg dog blive lidt klogere. Bortset fra en enkelt afstikker i 2008, er alle artikler i kategorien “Psykiatri” tilføjet efter 13. juli 2014. Det siger ikke så lidt. Den første artikel i kategorien (bortset fra afstikkeren) er “Livstegn fra en psykiatrisk patient” – puh ha hvor så tilværelsen med al dens usikkerhed ud dengang. Det var rædsomt. Det er gudskelov 8½ år siden.

Yderligere sanering og døde links?

De nederste kategorier med ganske få artikler er inderligt uinteressante, og jeg burde muligvis slette dem. Men jeg gider ikke, fordi det sandsynligvis vil medføre endnu en proces: at rydde op i døde links for at undgå et væld af 404-sider (dvs. sider, hvor linket ikke virker længere). Det må være, som det er; og på en måde er de artikler jo også en del af livshistorien.

Selv er jeg tilstrækkeligt irriteret, når andre flytter på indhold, jeg linker til, for så skal jeg jo rydde op hos mig, hvis brugeren af min side ikke skal mødes af en 404-side. Storslemme er Danmarks Radio (men selvfølgelig kan de ikke gemme alt) og Retsinformation. Google bryder sig bestemt ikke om døde links, og jeg vil jo gerne hjælpe mastodonten (og mig selv) på vej.

Jeg bruger et plug-in ved navn “Broken Link Checker”, der to gange i døgnet holder øje med, om der er opstået nye døde links. Lige nu er der ikke fundet nogen døde links ud af 2.637 unikke URL’er i 4.950 links. Jeg er holdt op med at bruge “dybe links”, selvom det er irriterende for læserne, at de ikke bliver ført direkte til det, der er relevant. Alligevel vurderer jeg, at det er (lidt) bedre at blive ført til hovedsiden end til en 404-side.

Hvad drejer siden sig om?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Skriv så det fænger

Skriv så det fænger

Om at beregne Lixtal mv.

Skriv så det fænger

“Skriv så det fænger” er titlen på den bog, jeg læser i øjeblikket. Forfatteren hedder Teddy Petersen. Første udgave er fra 1992 fra forlaget “Frydenlund”, men den er blevet en klassiker, så der er flere udgaver. Hans budskaber er vigtige, for de handler om at gøre ens tekster mere læsbare. Målgruppen er elever på journalisthøjskolen.

Bogen er en irriterende øjenåbner, for jeg begår mange af de fejl, han skriver, man bør undgå. For ham er det fejl at lege med sproget og af og til at bruge u-almindelige ord. Man må ikke bruge “papirord”, men jeg kan godt lide dem. Man må heller ikke putte for meget information ind i én sætning.

Uh ha, der er så meget galt; men det betyder ikke, at jeg ikke lærer noget af at læse bogen, ellers havde jeg jo for længst lagt den til side. Og det betyder ikke, at jeg ikke fisker noget ud hist og her.

Måske ville det være en god idé at aflive nogle verbalsubstantiver hist og her (det er typisk dem, der ender på -ing eller -else; eller sagt på en anden måde: det er verber (udsagnsord), der er lavet til substantiver (navneord)), antallet af parenteser kan reduceres, måske ville det være en god idé en gang imellem at lave to sætninger fremfor tre indskud osv.

Det hele handler om at blive læst og forstået uden alt for stort besvær for læseren. Jeg skriver jo både for at blive læst og fordi jeg hygger mig med det. Så her er lidt arbejde til det kommende år.

Eksemplet herunder stammer fra en webshop, hvor jeg lige har købt en lampe. Det er helt Anders And og sådan skriver jeg trods alt ikke. Lixtallet er 63, der betyder “Meget svær”, jfr. afsnittet “Lixtallet”.

Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel.

Når man vil rette på andre, må man også selv lytte!

Vil du (egl. skrev jeg “man” men ændrede det i overensstemmelse med Teddy Petersens anvisninger) have bogen som en form for maggiterning, altså som et koncentrat, findes der denne korte og omskrevne version om at skrive godt fra EVA, der står for “Danmarks Evalueringsinstitut”.

Lixtallet

Jeg er endnu ikke nået til afsnittet om lixtal, men det må komme. Ud fra, hvad jeg hidtil har læst, regnede jeg med, at mit lixtal var langt fra anbefalingerne.

Niels Gamborg har en fin side, der kan beregne lixtal. Jeg tog mod til mig og kørte artiklen “Af og til er webmaster glad” gennem beregneren. Resultat: 32 der betyder: “Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne”. Det var rart og så er jeg nok ikke helt galt afmarcheret.

Samtidig undrede jeg mig over resultatet, der kunne skyldes, at jeg har brugt tøveprikker, dvs. tre punktummer efter hinanden … Jo flere punktummer, der er i en tekst, jo lavere bliver lixtallet. Det kunne være, tøveprikkerne snød beregneren.

Prøver jeg i stedet indeværende (papirord for “denne”) tekst til og med dette ord, er resultatet igen 32 med tøveprikker. Fjerner jeg prikkerne ændres resultatet til 33. Det er stadig i orden og tøveprikkerne har kun marginal betydning.

LIX formel

LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord * 100/antal ord)
(lange ord er 7 bogstaver eller mere)

  • 55 >:  Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45 – 54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35 – 44: Middel, dagblade og tidsskrifter.
  • 25 – 34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne
  • 24 <:  Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

Om semikolon og citationstegn

“Vi” har også berørt det for lige knapt et år siden: semikolon og citationstegn, som en journalist belærte mig om er håbløst antikverede tegn. Samme fortalte, at ca. halvdelen af danskerne (og udlændingene her i landet) ikke forstår tekster, de læser på nettet. Det er uhyggeligt, men det er klart, at hvis man selv primært kommunikerer ved hjælp af figurer (emotikons mv.), så har man jo aldrig lært at skrive, og kan man ikke skrive, kan man heller ikke læse.

Jeg giver mig ikke og forbeholder mig retten til fortsat at bruge begge tegn, fordi de netop øger læsbarheden. Om Teddy Petersen har en anden mening, ved jeg endnu ikke. Det kommer sikkert.

Semikolon

Semikolon er sådan en mellemting mellem punktum og komma. Jeg sætter semikolon, når jeg ikke kan beslutte mig for hverken det ene eller det andet. Så er det praktisk, for det bryder en sætning op på en mere “kontant” måde end et komma, læseren kan trække vejret (en smule) og samtidig skal man netop ikke starte ikke en ny sætning, når betydningsindholdet hører til den første sætning. Jeg synes, det er logik for perlehøns.

Citationstegn

Skriv så det fængerBilledet til højre viser med al ønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når man udelader citationstegnet. Men som tidligere konstateret bruges det næsten ikke mere, og det er vanvittigt irriterende, for så skal jeg som læser selv finde ud af, at her kommer titlen på en film, et teaterstykke, en bog eller lignende. Det er da lige præcis at reducere (papirord for “nedsætte”) læsbarheden.

Noget helt andet: Opfølgning på spørgeskemaet

En læser skrev 07:53 i dag: “Det er ikke altid lige til at finde ud af, hvor man skriver en kommentar til en artikel. Bør måske være lige under artiklen.”

Man skal ikke bede læserne komme med deres mening, hvis man ikke er rede til at handle på det i det omfang, det er muligt. Vedkommende havde fuldkommen ret, så det er nu ændret. Jeg vil gerne have flest mulige kommentarer til artiklerne – ikke på Facebook, og så skal læserne ikke sidde og lede efter feltet, for det øger helt sikkert ikke antallet af kommentarer.

Lige nu er ændringen ikke helt tydeligt, fordi spørgeskemaet “er i vejen”, men det forsvinder 1. januar, og så bliver ændringen tydelig.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Af og til er webmaster glad

Af og til er webmaster glad

Spørgeskemaet lukker snart

Af og til er webmaster glad

Tonny valgte at give sig til kende, da han udfyldte spørgeskemaet, der gennem snart lang tid har huseret i bunden af artiklerne. Skemaet lukker den 31. december (i år), så du kan også lige nå det, og jeg er glad for ethvert svar. Og selvfølgelig er jeg glad for, at de fleste respondenter er tilfredse, men det kan også være, at de utilfredse bare ikke svarer!

Tonny skrev blandt andet

Hej Stegemüller

Tak for at jeg må møde dig gennem dine erindringer. Jeg ville gerne fortælle dig hele min historie, for at du ville kunne forstå hvilken værdi dine artikler har for mig. Det er meget bekræftende at kunne få lov at se verden lidt med andres øjne og få lov at føle, man ikke er den eneste, som kan opleve verden mærkelig og svær at finde sin plads i. Jeg er langt fra færdig med at sondere dine artikler, ikke mindst dem om livets skole som autist; jeg glæder mig til at læse videre. Tak for dig og din flotte hjemmeside; ville bare lige skynde mig at lægge en venlig hilsen, mens dit spørgeskema endnu er åbent.

PS: Det er skide svært at lave hjemmeside, og ikke mindst at finde på noget at lave den om så der også er noget godt indhold for de besøgende. Din side er super flot, og dit indhold er super relevant. Det er virkeligt et flot arbejde, du laver.

Venlig hilsen Tonny

Sådan en kommentar kan jeg selvfølgelig kun blive ganske enormt glad over en kold fjerde søndag i advent. Du skal have mange tak Tonny.

Han rammer plet med “… opleve verden mærkelig og svær at finde sin plads i”. Det er præcis sådan, det er. Han har også Aspergers syndrom, og vi er fælles om det med “mærkelig” og “svær at finde plads i”.

Mange af os autister oplever den indbyggede ensomhed ved at foretrække vores eget selskab, fordi det er enormt anstrengende at være i et større fællesskab. Som et banalt og håndgribeligt eksempel sov jeg sidste år 15½ time efter fint og dejligt samvær med gode venner juleaften. Så det er ikke bare noget, jeg bilder jer ind eller finder på. Det er fysisk faktisk – og jeg var temmelig forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag.

Så må man vælge, og man må være rede til at tage konsekvenserne af sit valg. Det kan betyde, at der er glansbilleder, der blegner, hvilket man skal vænne sig til. Jeg har lige set gudstjenesten fra Odder Kirke (lidt for dreven østjysk sprogtone til min smag), men den i øvrigt gode prædiken drejede sig om “juledrømmen”, der bor inde i den snebold, vi alle gerne vil forme i julen, når “Der er ingenting i verden så stille som sne” (Helge Rode, 1886) er afsunget og har lavet aftryk på den virkelige verden, der så er blevet kridhvid og frostklar.

Sandheden er, at det faktisk er uhyre sjældent, vi har hvid jul. DMI fortæller, at vi kun har haft hvid jul ni gange siden 1900, hvilket svarer til ca. hvert 13. år. Men drømmen om den hvide jul deler vi, og jeg lagde mærke til, at folk smilede mere på de frostklare solskinsdage i den forløbne uge.

Hvorfor bliver autismen “værre”?

Som absolut hovedregel er jeg glad for diagnosen “Aspergers syndrom”, fordi jeg endelig kan blive den, jeg altid har været. Der gik 56 år, før det lykkedes i 2019, men jeg vidste det allerede fra 2003; psykiatrien strittede af en eller anden underlig årsag imod en udredning. Selv manglede jeg bare en, der ville skrive under.

Til sidst tog egen læge sagen i egen “receptblok” og skrev en henvisning til udredning. Jeg ville have psykiater Pia Bohn Christiansen, fordi hun har speciale i både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det skulle være hende, fordi det er svært at mærke forskel på en sygelig mani (hører til bipolar) og naturlige særinteresser (hører til autisme). Hun var god, og hun fortalte på et tidspunkt, da vi var næsten igennem forløbet, at hun “vidste det fra dag et”.

Af og til kan jeg bare tænke, at det er som om, den fylder mere og mere, som om det bliver “værre”, som om den spænder mere og mere ben for mig især i relation til “det relationelle”. Værre er i citationstegn, fordi det ikke er noget slemt eller dårligt. Det har jeg selvfølgelig vendt med psykologen. Hendes tanke er, at det altid har været sådan. Tidligere har jeg bare ikke tilladt mig at mærke det og ikke været opmærksom, fordi jeg har haft travlt med fx karrieren. Det giver god mening.

Postscriptum

Om fire timer skal jeg tale kirkeret med “min præst”. Det glæder jeg mig til. Vi skal undersøge, om regeringen virkelig kan afskaffe (formentlig) Store Bededag.

Du ønskes i mellemtiden en glædelig og fredelig fjerde søndag i advent – eller måske den 18. for som en skrev den 9. december: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, når der kun er fire søndage i advent.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Om enqueten og om at blive glad

Om enqueten og om at blive glad

Enqueten kører stadig

Om enqueten og om at blive glad

På hjemmesiden findes stadig muligheden for at mene noget om siden. Indtil videre har 28 læsere taget mod invitationen, og jeg håber på endnu flere inden årets udgang, hvorefter enqueten fjernes (men resultaterne bevares naturligvis).

Man er helt anonym, hvis man svarer, for det, mener jeg, er det mest rigtige. Man skal turde skrive, at jeg er en kæmpe idiot, fuldkommen oldnordisk og racistisk eller noget der ligner uden at frygte for repressalier. Jeg er temmelig fredeligt stemt, men det kan enhver jo ikke vide.

I dag fik jeg et svar, jeg blev vældig glad for: En slægtsforskende læser mellem 81 og 90 år, som abonnerer på nyhedsbrevet, vurderer indhold og design til “5” og skriver blandt andet “Jeg kan lide dit sprog – rigtig dansk”.

Det glæder mig simpelthen. Så har jeg nået noget af det, jeg gerne vil, som er at demonstrere, at det er muligt at begå sig i tidens hastige medielandskab med sprog, interesser og holdninger, der er lidt antikverede, men alligevel at have læsere. Det smitter selvfølgelig af på, hvem læserne er. Den positive spiral …

De hidtidige besvarelser

Jeg er godt tilfreds, for det er læserne også! Det er selvfølgelig lidt som hønen og ægget, hvad kom først? Men pyt med det; for vi har på mystisk vis fundet hinanden. Læserne hænger på, og jeg skriver noget mere til dem, der har fortalt, hvad de bryder sig om. Det er den positive spiral …

En respondent var jeg klar over hvem var, da han var meget yngre samt professionel udi det at lave hjemmesider. Hans råd har jeg implementeret med det samme. Han syntes fx, at logoet var for stort og at det var ærgerligt, at mobilmenuen og bundmenuen ikke var mage til menuen i toppen. Det første havde han helt ret i, og det andet har jeg rettet på i det omfang, det var muligt.

  • Halvdelen af respondenterne slægtsforsker.
  • 43 pct. abonnerer på nyhedsbrevet. I parentes bemærket har det i flere år haft ca. 65 abonnenter.
    • Det er ikke de samme, for nogle går, mens andre kommer til. Nettotallet har bare holdt sig stabilt. Det er selvfølgelig ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, når man indtænker det forholdsvis snævre interesseområde.
  • Vi kender som hovedregel ikke hinanden i “den virkelige verden” (29% ctr. 71%).
  • 75% er over 51 år.
  • 89% vurderer siden til “4” eller “5”, hvor “5” er det højeste.
  • Indholdet af fritekstfelterne kan ses her. Der er en volapyk-besvarelse a la “Vlnctj juk huk vgib”, jeg skal prøve, om jeg kan fjerne (det er desværre ikke bare at slette en post i en database).

Ulempen ved de anonyme besvarelser

Når spørgeskemaet lukker den 31. december i år, skal jeg selvfølgelig se nærmere på indholdet af de resterende besvarelser af fritekstfelterne. Er der mere, jeg uden videre kan gøre noget ved? Og her kommer ulempen ved de anonyme besvarelser ind. Det er nemlig ikke altid let at forstå, hvad respondenten helt præcist mener. Hvis du ikke har noget imod at træde ud af anonymitetens grå skær, vil du så ikke sende mig et billede af problemet?

Her er et par eksempler:

  1. “Det er virkelig irriterende at man bliver mødt af et pop-up-vindue når man lander og når så man har taget stilling, i mit tilfælde altid en afvisning, både her og andre stede, så har man efterfølgende en følgesvend i bunden af siden. Hvorfor så spørge først når man ….”
    • Jeg er helt enig med dig – hvis du ikke har noget imod at give dig til kende, vil du så ikke sende mig et billede? Cookiebanneret stammer fra en ret dyr tjeneste, så jeg vil gerne gå tilbage til sælger og spørge, om de ikke kan gøre det bedre, eller om de har tips til at afhjælpe problemet?
  2. Her ville jeg gerne fortælle, at sådan skal det skam være. Det har ikke noget med enheden at gøre; det er en standard for, hvordan kommentarer vises, men problemet er selvfølgelig mest tydeligt (og irriterende) på en telefon: “Layoutet i kommentarfelterne fungere ikke optimalt på mobilvisning. Det bliver smallere og smallere….”
  3. Jow jow da, selvfølgelig er siden responsiv (dvs. mobilvenlig), og når jeg selv prøver på min iPad 5th Gen, så ser alt ud, som det skal. Det kunne være herligt med et billede, der illustrerer problemet: “På min tablet hvor jeg normalt læser dit nyhedsbrev, vises de små ikoner i højre side hen over testen. Siden er måske ikke mobilvenlig?”
  4. Her kunne jeg vældig godt tænke mig et par forslag fra dig, og vide hvad du forestiller dig, da jeg netop ikke selv er videre kreativ: “Vær eventuelt lidt krativ, så siden får et præg, som stemmer overens med f.eks. indhold eller ejer. Det kan give siden lidt særpræg, så den understøtter sit indhold.”

Før Excel osv.

Og når vi nu er ved tal og opgørelser i procent, så faldt jeg over denne i Københavns Amt, Sokkelund Herred, Trinitatis Sogn, 1937-1941, KM, Fødte, opslag 324. Også dengang stillede man værdierne pænt op og forsøgte sig med grafiske fremstillinger.

Jeg synes, den er flot og præsten fortjener stor ros. Det har taget lang tid at tælle op og regne ud, da Trinitatis er et enormt sogn.

Om enqueten og om at blive glad

 

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.