,

Bøvl med spørgeskemaet er vist løst

Bøvl med spørgeskemaet er løst

Har du besvaret spørgeskemaet?

Bøvl med spørgeskemaet er vist løst

Den 24. september satte jeg spørgeskemaet i gang. Vi skriver i dag den 8. oktober.

Dvs. at de 10 besvarelser er indkommet på 14 dage. Det er ikke ret mange besvarelser, når man sammenholder med, at Google Search Console har registreret 31.600 eksponeringer og 558 klik i alt i samme periode. En “Gennemsnitlig CTR” (Click through rate) på 1,8 er faktisk okay.

Bøvl med spørgeskemaet er løst

Det ret lille antal besvarelser kan skyldes flere ting

  • Der er flere læsere, der har forsøgt at besvare skemaet, men det er ikke lykkedes dem, og de har derved spildt deres tid, og hvem gider så prøve en gang til? Det gider jeg da heller ikke selv, og jeg bliver irriteret over måske at have skrevet en roman i fritekstfelterne, og så trykker man på send og så kan siden ikke indsendes.
    • Jeg skriver den slags i Notepad el.lign og sætter det derefter ind i felterne, hvis det er noget, hvor jeg ikke gider begynde forfra.
  • Det er utrolig svært at engagere “dovne” læsere.
    • Fra Facebook mv. er mange vant til, at de bare skal trykke på en figur, og så har de gjort deres. Det er formentlig en af grundene til, at mange hjemmesider uddeler “gratis” gaver til læserne, der bare skal “betale” med deres e-mailadresse. Gaverne kaldes med et andet ord “freebie”.
    • Mange vejledninger om SEO (søgemaskineoptimering) anbefaler kraftigt, at man finder på en eller flere gaver, som man kan uddele ved første besøg på siden. Jeg er ikke kreativ nok til at kunne finde på den slags, så du må undvære.

Jeg har justeret forskellige parametre i spørgeskemaet, og jeg kan i hvert fald selv besvare det uden besvær, men det har jeg nu hele tiden kunnet. De forskellige justeringer burde på ingen måde have betydning for, om besvarelsen kan indsendes eller ej, men cowboy-tricks gælder også. Det skal bare virke!

Det drejer sig om, at man kan besvare flere gange (godt for dem, der måtte give op; andre må gerne lade være) og om, at der nu sættes cookies og at IP-adressen gemmes.

Kombinationen af Google Search Console og Google Analytics

Det er utrolig svært at finde rundt i Search Console og Analytics. I hvert fald mister jeg hurtigt overblikket over de mange tal og visningsmuligheder. Nu har de lavet noget nyt og smart, hvor de kombinerer de to værktøjer og resultaterne bare vises med billeder.

Jeg kan vældig godt lide denne visning, som jeg tolker som at folk for knapt 40 procents vedkommende kender siden og derfor kan vende direkte tilbage og rent faktisk også gør det:

Bøvl med spørgeskemaet er løst

Denne visning er også rar, når man selv står bag artiklerne. En høj gennemsnitlig varighed må betyde, at folk bliver på artiklen i stedet for at lukke browseren og ikke hvor lang tid, det faktisk tager dem at læse artiklen. Selvom Google ved meget, kan de dog (endnu) ikke aflæse øjenbevægelser.

Bøvl med spørgeskemaet er løst

Hvis du ikke har besvaret spørgeskemaet

Hvis du ikke har besvaret spørgeskemaet, hvad skyldes det så? Det kunne fx være en eller flere af følgende årsager:

Gider ikke, har ikke tid, det må du selv finde ud af, ligeglad, havde ikke opdaget, at det var der, det virkede ikke osv.

Kommentarer bedes afgivet i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Spørgeskemaundersøgelse – opnå indflydelse

Spørgeskemaundersøgelse – opnå indflydelse

Vil du gerne høres?

Spørgeskemaundersøgelse – opnå indflydelse

Jeg vil mere end gerne høre fra dig via spørgeskemaet nederst

Det er ikke så ofte, man kan få indflydelse på hjemmesiders udseende, men det kan du her hos mig. Selvfølgelig er det ikke alle ønsker, jeg kan love at opfylde, men jeg lover, at jeg vil tage alle ønsker under grundig overvejelse – og jeg vil gøre meget for at blive klogere af dine svar.

Mit helt grundlæggende udgangspunkt er: hjemmesiden er ikke “smart” men den rummer en masse indhold. Skal jeg ofre noget indhold for at opnå noget, der er “smart”? Hvad synes du? Nuvel, det er et ledende spørgsmål, og det skal du selvfølgelig ikke lade dig lede af. Jeg ofrer nemlig ikke mit indhold!

Her kan du udtrykke din uforbeholdne mening; det sker i (mere end) respekt for GDPR, så din IP-adresse logges ikke og der gemmes ingen cookies. Du kan være så anonym, du end vil. Det er ganske enkelt din ret.

Som sagt er jeg helt klart over, at siden ikke er smart. Men skal jeg overhovedet gøre noget for, at den bliver det? Har du som bruger behov for, at siden bliver “smart”? I spørgeskemaundersøgelsen herunder ser du dels de allerede afgivne svar i alt, der ikke er fritekstfelter, dels kan du selv være med, hvilket jeg kan være glad for, om du vil.

Overvej gerne hvor ofte du kan være med til at beslutte, hvordan en hjemmeside skal se ud? Det sker ikke ret tit. Men det sker altså her hos mig.

Se de hidtidige svar fra fritekstfelterne

Det lille tilføjelsesprogram, kaldet et plug-in, der hjælper med spørgeskemaet, kan ikke uden videre vise resultaterne af de forskellige fritekst-felter. Det undrer jeg mig over. Derfor har jeg selv strikket noget sammen.

Det vil sige, at du her kan se, hvad de hidtidige respondenter har svaret i fritekstfelterne. Dem kan du enten være fuldkommen uenige i, eller du kan lade dig inspirere af dem. Det er helt op til dig.

Som jeg selv ser de hidtidige svar (til og med tirsdag den 27. september 2022 ca. kl. 15) , kan de afkortes til “Hvorfor lave om på noget, der fungerer?”

Det minder mig om følgende: Hvis fx karkludene i min Brugs (der nu hedder Coop) plejer at ligge i gang nr. 14 , og jeg kan finde dem på den næstøverste hylde, hvorfor skal de så flyttes til gang nr. 11 på den nederste hylde? Hvorfor flytter de rundt på de karklude, der faktisk ligger ganske udmærket, hvor de ligger og hvor jeg kan finde dem? Det forstår jeg ikke.

 

[yop_poll id=”2″]

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Spørgeskemaundersøgelse om re-design

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

I noget tid har jeg overvejet at re-designe hjemmesiden, for jeg er godt klar over, at den ikke ser “smart” ud, da jeg altid (dvs. siden den 2. december 2004) har haft fokus på indholdet.

Her er kun sjældent noget, der hopper og danser, her er ikke noget, der popper op, når man vil forlade siden, her er ingen chat-box, her er ingen “gratis” gaver mod aflevering af din e-mailadresse, her er ingen … der er i det hele taget meget, der slet ikke er, som man laver hjemmesider nu til dags. Til gengæld synes jeg selv, at der er noget fornuftigt indhold.

Siden er velbesøgt og det er jeg glad for, da den er mit hjertebarn. Over årene er der postet tusindvis af timer og kroner i den. Google Search Console fortæller, at der i de seneste 12 måneder er klikket 7.700 gange på links de 376.000 gange, der er vist links til siden. Den gennemsnitlige klikrate (CTR, click-through rate) er den procentdel af eksponeringerne, der resulterede i et klik. CTR ligger på 2 %, og det skulle efter sigende være ret godt. Derudover forstår jeg ikke meget af, hvad der står i Search Console.

Det vil være et enormt arbejde, at re-designe siden, og er det nu besværet værd? Hvad synes brugerne?

God snak med min udvikler

Min udvikler Michael Storm, hvor jeg har et klippekort til de situationer, hvor jeg selv kører fast men vil have et resultat, er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har lært mig meget gennem årene.

Jeg spurgte ham til råds; hvad kunne han foreslå? Hvordan kan jeg bringe siden ind i nutiden?

Men vi gik lidt i stå, fordi jeg egentlig stiller opgaven “Hjælp mig med at lave siden om, men jeg kan selv lide den, som den er”. Hans forslag var at pin pointe nogle elementer, der kunne være anderledes og så starte stille og roligt med dem, blandt andet for ikke at sidde med en fuldstændig uoverkommelig opgave med 1.700 artikler og 120 sider. Herudover ligger der ca. 10.000 kommentarer, men dem behøver jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved.

Hvad synes du? Har du forslag til re-design?

Når jeg nu selv synes, alt er så fortræffeligt, er det relevant at spørge dig som bruger, hvad du kunne foreslå mig at gøre. Derfor finder du herunder et spørgeskema, jeg vil være glad for, om du vil udfylde. Hvert spørgsmål er begrundet/forklaret.

Der er ingen GDPR-problemer: du kan være fuldstændig anonym, din IP-adresse logges ikke og cookies er slået fra. Du kan kun besvare spørgeskemaet en enkelt gang.

Jeg ville vældig gerne også vise resultaterne af fritekstfelterne, men det ser ikke ud som om, plug-inet kan klare det. Det undrer jeg mig (lidt) over. Finder jeg ikke en løsning, laver jeg lidt cut’n paste en af de nærmeste dage og viser det i en “træsko-løsning”.

Opdatering den 26. september 2022: Her har du en umådeligt simpel visning af fritekst-felterne.

OBS: To brugere har nu haft problemer med at indsende besvarelsen fra telefon og tablet. Derfor: Spild ikke din tid; tænd straks for den gode gamle PC. Det ligger nemlig langt ud over min tekniske formåen at løse problemet. Beklager.

På forhånd mange tak for dine input.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

TNG og god oplevelse af at yde support

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.