Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på i projekt oprydning, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy version 10).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, m.m. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___. Er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har læst rigtigt, sætter jeg et spørgsmålstegn umiddelbart efter det ord, jeg er i tvivl om.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

1. Selvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
   1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
   2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
   • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
   • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
   • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
   • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
   • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
   • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
   • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
   • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
     1. Sogn
     2. Herred
     3. Amt
     4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
     5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
   • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
   • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
   • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
     • 1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
       2. Føvling, Midtjylland, Danmark
       3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
       4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
       5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
       6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
       7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
     • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

• Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
• Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.