/6 Kommentarer/i , /af ,

Værdifællesskab

Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet om det før… men sådan er mit liv jo. Jeg gentager i givet fald mig selv, men jeg kan ikke gøre for det:

I eftermiddag har jeg besøgt min kære tidligere SIND-bisidder, og det var bare sådan en dejlig eftermiddag. Kun sjældent har jeg mødt nye mennesker, som jeg i den grad er kommet til at holde af.

Der er mange ting, vi slet ikke ser ens på: brugen af psykologer, gravsteder, salmer (jeg kender såmænd ikke engang forskellen på Ingemann og Grundtvig 🙂 ), og der er 20 år imellem os. Men vi har noget, der er meget vigtigere: Værdifællesskab.

Jeg er nok ikke god til at forklare, hvad jeg mener, og en hurtig Googlesøgning bringer “Nye borgerlige” op blandt de øverste hits. Dem sympatiserer jeg ikke med, så måske er ordet helt forkert, men det er sådan, jeg føler det.

Min idé er, at hvis man deler værdier, er de det underliggende fundament for alt det andet. Vi mødes fx med et fælles udgangspunkt i den kristne tro. Vi praktiserer den sikkert forskelligt, men den er en del af det underliggende fundament. Det er indiskutabelt i en grad, så vi ikke engang behøver at tale om det.

Jo ældre jeg bliver, jo mere betyder værdierne for mig. Min HR-chef Sune Lyng og jeg har fx også et værdifællesskab. Vi synes begge, man skal behandle medarbejderne ordentligt. Det er temmelig banalt, men det er bestemt ikke alle virksomheder, der efterlever det.

Af og til har jeg tænkt på, om det kan mærkes i FKN, at det altså er Folkekirkens Nødhjælp? De virker ikke specielt fromme (og Gud ske lov for det), men jeg tror alligevel, det er en af de underliggende værdier. Der bliver fx holdt noget, der hedder “Påskerefleksioner” med sang efter Højskolesangbogen og en læsning fra “Den nye aftale”. Det er det nærmeste, jeg er kommet på folkekirken derinde. Men lur mig, der vil sikkert også være nogle “Helligtrekongersrefleksioner” eller lignende, og jeg kan rigtig godt lide den slags. Jeg synes, det binder os sammen.

Brunch med Sanne på Torvecaféen i Hvidovre.

Og så en helt anden boldgade:

Jeg var til brunch på Torvecaféen med Sanne fra menighedsrådet kl. 10:00. Det var rigtig hyggeligt og givende. Vi deler mange holdninger om kirken og menighedsrådet, og det er spændende at dele. Mange af de ting, jeg egentlig har holdt for mig selv, kan jeg nu komme frem med blandt andet fordi jeg ikke længere er MR-medlem. Vi har svoret hinanden tavshedspligt – og det er dejligt.

Hun besøgte mig ikke mindre end fire gange på hospitalet, og det havde hun jo slet ikke behøvet.

Samlet set har det været en dejlig dag, men meget mere ekstrovert end jeg plejer. Så nu er jeg enormt træt, men det er det værd!

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Diverse

Tænk at blive konfirmeret på sådan en smuk forårsdag! Jeg har været ovre i kirken for at tage billeder til en af dagens tre konfirmationer. De bruger ind imellem mig som en slags husfotograf, og det er en opgave, jeg gladeligt tager på mig. Jeg trykker på knappen og fyrer løs, og nogle af dem bliver gode. I dag var der dog problemer med overbelysning, da den skarpe sol stod lige ind ad vinduerne på de hvidkalkede vægge.

Det er en fornøjelse at se de glade og forventningsfulde unge mennesker. Jeg læste et eller andet sted, at der gennemsnitligt ofres ca. 20.000 kr. på en konfirmation. Jeg synes, det er lidt vildt. Det er slet ikke til at forstå, at det er de samme unge, der malede altertavler i februar måned.

Jeg tror, jeg har pådraget mig en “frossen skulder” – i hvert fald gør det forbistret ondt; det er smerter, der minder om dem fra “Restless legs”, diffuse, allesteds nærværende og stort set konstante. Der har ikke været nogen optakt; pludselig var det der bare. Jeg har googlet lidt, og det, jeg har kunnet finde, passer præcist. Det kan være flere år om at gå væk… Jeg har bestilt tid hos min læge, men kunne først komme til på torsdag. Jeg håber inderligt, hun kan hjælpe, for lige nu overlever jeg på en kombination af Ibuprofen og Pamol. ØV – jeg synes ellers, jeg har set læger nok de seneste to år. Så indtil videre vil min deltagelse i blogland være begrænset – jeg må spare skulderen til arbejdet, det er trods alt det vigtigste. Jeg læser med hos jer andre, men jeg kan ikke kommentere så meget, som jeg gerne ville.

Nyd den fine lørdag.

 

/7 Kommentarer/i , /af ,

Konfirmation

En af præsterne havde inviteret mig til konfirmationsgudstjeneste, så selvfølgelig gik jeg derover her søndag kl. 10. Der er ellers nok tider at vælge imellem. Der er fyldt med konfirmationer i 2-3 uger flere gange om dagen (selvfølgelig kun lørdag og søndag), fordi kirken er så lille. Jeg fik en plads oppe ved siden af kordegnen, for der var ikke andre.

Jeg har vist ikke været til andre konfirmationer end min egen i 1977, så der er løbet meget vand i stranden siden. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med os, som han gav, da vi blev døbt. Det er da en smuk tanke og tradition – og personligt tror jeg et eller andet sted på det. I gamle dage sagde man også, at konfirmationen betegner overgangen mellem barn og voksen. Sådan er det vist ikke helt længere.

Der er ingen tvivl om, at det er en festdag. De unge mennesker er så fine og forventningsfulde, og man kan kun ønske dem alt det bedste fremover. Det er egentlig meget sjovt at se dem med slips og sirlige kjoler. De ligner nu bare ikke nogen, der er på vej ind i “de voksnes rækker”. Nuvel de har “gået til præst” i et halvt år, og der er ingen tvivl om, at Stine-Helene har gjort alt hvad hun kunne for at give dem en god introduktion til, hvad det vil sige at være kristen og at udleve sin tro. Nu om dage består konfirmationsforberedelsen blandt andet af en hel masse oplevelser, som skal medvirke til, at man kan tage troen til sig på en anden og mere aktiv måde, og det er kun positivt. Jeg kan dårligt huske, hvordan det var, da jeg gik til til konfirmationsforberedelse, men jeg tror ikke, vi som sådan oplevede noget. Det var vist mere klasseundervisning i præstegården.

Hun havde valgt nogle rigtig gode salmer. Det er meget sjældent, jeg kan dem alle.

  • I østen stiger solen op
  • Du, som gir os liv og gør os glade
  • Se, hvilket menneske
  • Det dufter lysegrønt af græs
  • Tak, Gud, for denne lyse morgen

Der var også saxofon og klaver, og det virkede rigtig godt.

Alt i alt er jeg glad for, at jeg blev inviteret. Jeg synes dagen starter så godt i kirken.

God søndag til dig.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Præster

Jeg omgås af naturlige årsager mange både nuværende og forhenværende præster: 3 – 4 i Hvidovre Kirke og min tidligere SIND-bisidder Bodil. Jo mere jeg lærer dem at kende, jo større respekt får jeg for deres “håndværk”, uddannelse, dannelse, viden og evner som samtalepartnere. Mette fra psyk., som også er 25 pct. i Hvidovre Kirke, og jeg har lange samtaler, og vi kommer vidt omkring: Hvordan det nu går med mig og så de teologiske emner. Hun er en fantastisk samtalepartner, og jeg glæder mig altid til vores møder. Hvis man nu kan kalde det de “personlige samtaler”, så kan jeg i disse samtaler mærke, at hun har haft sin gang på psyk. i mere end 15 år. Hun forstår, hvis jeg siger, at jeg har haft en rigtig dårlig dag eller er bange for ikke at slå til på arbejdet. Og det er ikke bare rygklapperi men også relevant modspil. På mange måder modvirker disse samtaler ensomheden og er med til at skabe gode dage.

Der er så mange ting i og omkring kirken, hvor jeg ikke føler mig videre velfunderet eller ligefrem uvidende, og der er meget, jeg gerne vil have afmystificeret. Jeg bryder mig ikke om en kirke med “mystiske” hændelser, og jeg vil gerne kunne forstå, hvad det er, der foregår og hvorfor. Jeg har vist skrevet det før, men jeg forstår godt de mennesker, der dumper ned midt i en højmesse søndag kl. 10 og ikke fatter noget som helst. Noget af det kan man lære sig ved at bruge kirken jævnligt, andet bliver man nødt til at spørge om eller læse sige til.

Når der skal ansættes en ny præst, skal hver udvalgt kandidat holde en såkaldt prøveprædiken på ca. 30 minutter. Herefter kommer den egentlige ansættelsessamtale på en times tid – den ligner alle de andre ansættelsessamtaler, jeg har holdt gennem mit arbejdsliv, bortset fra at vi har forberedt ca. 20 spørgsmål af teologisk karakter, som alle kandidater skal igennem. Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.

Det er selve menighedsrådet, der beslutter, hvem de vil ansætte. Præsterne bliver i bogstaveligste forstand sendt uden for døren, når der skal stemmes, hvilket i øvrigt er skriftligt og hemmeligt. Som lægmand synes jeg slet ikke, jeg kan gennemskue hele den teologiske side af sagen, herunder indholdet af prøveprædikenen, og det tror jeg ikke, jeg er ene om ikke at kunne. Fx skrev stort set alle 20 i deres ansøgninger, at de var grundtvigianere – det stod ikke soleklart for mig, hvad det konkret betyder for Hvidovre Kirkes dagligdag. Jeg er kommet til den konklusion, at det burde være præsterne, der træffer beslutningen om, hvem skal ansættes og menighedsrådet, der sendes uden for døren. Det er trods alt også præsterne, der skal have en ny kollega, som de skal kunne samarbejde med. Hvorfor det er omvendt ved jeg ikke.

PS: I dag tog Mette og jeg turen gennem en masse spændende kirkehistorie, og jeg tog også en masse noter, fordi jeg gerne ville skrive om noget af det her, men jeg kan ikke få mine skriblerier til at give mening. Men der er stikord som: Tidehverv, fætrene Langballe og Krarup, Luther, Grundvig, senmiddelalder, gode gerninger efter frelsen, helgener, der havde “overskydende” gode gerninger, vi skylder Gud livet, fordi han har givet os det, man kan ikke give noget væk, man ikke selv har fået, mission = synd og efterfølgende glædeligt budskab, Gud lukker os ind i Paradiset uanset om vi har gjort det gode hele tiden. Og der er mere …