7. september 2024/4 Kommentarer/i Slægt, Teknik /af StegemüllerSlægt, Teknik

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
- Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
- I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days.

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
Af og til kom hele kilden slet ikke med
Forskningsnoter kom ikke med
Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

17. august 2024/4 Kommentarer/i Teknik /af StegemüllerTeknik

“Slægtsforskeren” om Family Historian

Redaktøren vil gerne have en artikel

“Slægtsforskeren” om Family Historian

Man kan ikke sidde dette overhørigt: ‘For the 6th year in a row, Family Historian 7 is rated number 1 as “best family tree maker overall”.’ Kilde: https://www.family-historian.co.uk/reviews.

Jeg elsker at skrive, så jeg spurgte Kathrine Tobiasen, om hun kunne være interesseret i en artikel om Family Historian. Kathrine Tobiasen er redaktør på det flotte medlemsblad, der distribueres til medlemmerne af “Danske Slægtsforskere”, hvor jeg synes, alle slægtsforskere burde være medlemmer. Det er jo nærmest vores fagforening, som varetager alle vores interesser. Prisen er lige under 300 kr. pr. år.

Det kunne hun under den forudsætning, at artiklen ikke bliver for nørdet men får en forklarende tilgang. Det skyldes, at medlemmerne selvfølgelig er en broget skare med mange både unge og gamle medlemmer, mange nye slægtsforskere og mange med erfaring, mange der taler engelsk og mange, der ikke gør osv.

Så nu samler jeg noter og stikord sammen om mine erfaringer. Og når jeg har tilstrækkeligt mange, vil jeg se, om jeg kan strikke en artikel sammen. Det går sikkert nok?

Lige nu er jeg godt sur!

Ved et tilfælde opdagede jeg, at det, man i Legacy 10 har placeret i Forskningsnoter, ikke kommer med til Family Historian ved en “Direct Import”. En Direct Eksport er sådan set bare at åbne *.fdb-filen med Family Historian. Disse noter skal selvfølgelig komme med. Så nu kan jeg igen ikke komme nogen vegne.

Billedet stammer fra psykopaten.

Første gang, jeg opdagede en alvorlig mangel var, da jeg konstaterede, at transskriptionerne (altså fx afskrifterne fra kirkebøgerne) ikke var kommet med. Legacy kalder det Detaljetekster og Family Historian kalder det for Citation. Jeg er usikker på, om dette problem er løst eller ikke, men jeg synes ikke, jeg kan finde dem i Family Historian. Jeg har genåbnet min en måned gamle tråd i den meget aktive brugergruppe.

Billedet stammer fra min far.

Det er enormt irriterende og sætter igen alt på pause, fordi jeg jo ikke kan arbejde videre i Family Historian. Jeg kan selvfølgelig godt arbejde videre i Legacy, for så skal jeg jo bare starte forfra med en ny “Direct Eksport”. Jeg var bare så opsat på, at nu skulle det være.

Det værste er utrygheden. Når noget så centralt som både detaljetekster og forskningsnoter ikke kommer med, hvad mangler så ellers?

Begge gange har jeg kontaktet supporten, og de er enormt hurtige til at svare og vil gerne have tilsendt *.fdb-filen, så de kan se eksempler, men for så vidt angår problemet med detaljetekster/citatations var svaret, at det vil komme med i næste opdatering, som de ikke kunne fortælle, hvornår udkommer. Problemet med forskningsnoter venter jeg stadig på et uddybende svar på.

Mens jeg venter, vil jeg se videoer

På denne side ligger mange videoer, der fortæller, hvordan programmet virker, og de er interessante. Jeg har dog lidt problemer med at følge med på engelsk i den første video.

Jeg vil give mig i kast med “Tutorial on Family Historian, showing how to use the Witnesses feature to record special roles of participants in events”. I 21 år har jeg troskyldigt noteret faddere, men jeg har stort set aldrig brugt dem til noget. Måske er chancen her? I denne video tales noget langsommere, så her kan jeg fint følge med.

Noter til topbilledet

Du får lige billedet en gang mere, da det så måske er lettere at forstørre det. Billedet stammer fra min far i Family Historian.

Det interessante er, at personer, han har en relation til, vises med deres fakta – og det er altså genialt.

Eksempelvis:

Den 10. april 1943 gifter hans søster sig med Sigvard Kaae (det er min tante og onkel)
Den 14. maj 1948 gifter hans ungdomskæreste, som jeg jo har kendt, sig med Vagn Rasmussen (det var dem, der tog sig så fint af mig, da jeg kom til København som 16-årig)
Den 24. september 1952 dør hans far
Den 7. april 1956 gifter hans første kone Inge sig med Knud Sommer (hun var i øvrigt med til hans ungdomskærestes bisættelse i november 2023)
Den 26. maj 1963 dør hans mor
Den 23. oktober 1963 bliver jeg selv født

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

10. juli 2024/2 Kommentarer/i Slægt, Teknik /af StegemüllerSlægt, Teknik

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

1. 1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
  2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
  3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
  4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
  5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
  6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
  7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst.
  8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
  9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:
  10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:

Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det.

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner.

Herefter ser det samme billede sådan ud:

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad.

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

25. juni 2024/4 Kommentarer/i Psykiatri, Psykologi, Teknik /af StegemüllerPsykiatri, Psykologi, Teknik

Hjernekassen på P1 om stress

Tre gode podcasts om stress

Introduktion

Stress er blevet en af de største udfordringer i det moderne samfund. Det påvirker vores mentale og fysiske helbred og har store konsekvenser for både individet og samfundet som helhed. Denne artikel præsenterer tre informative podcast-episoder fra “Hjernekassen på P1”, som giver en dybere forståelse af stress, og hvordan vi kan håndtere det.

Hjernekassen på P1 om stress

Peter Lund Madsen har dedikeret flere episoder af Hjernekassen på P1 til emnet stress. Jeg har lyttet til disse tre episoder, og jeg vil især fremhæve den første, som dækker de grundlæggende aspekter af stress.

Stress – 7. januar 2019 Gæsten i studiet er Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i psykiatri, PhD. At høre hende tale er som at tale med min psykolog. Marianne arbejder i krydsfeltet mellem psykiatri og psykologi, da ingen af dem kan stå alene.

Technostress – 31. maj 2022 Gæsten i studiet er en forsker fra RUC. Hun har noget accent, så man skal lige vænne sig til at lytte til hende. Men det er godt!

Stress-sygemeldinger – 10. oktober 2023 Gæster i studiet er Birgitte Sølvstein og Maj Thorsen. De taler primært om systemstress, og det omtaler jeg ikke yderligere.

Om udsendelsen “Stress” fra den 7. januar 2019

Hvorfor føler flere og flere mennesker sig stressede? Hvordan er det at leve med stress? Hvad kan man gøre for at blive mindre stresset?

Marianne Breds Geoffroy er virkelig god at lytte til. I hvert fald har jeg lært en masse.

Stress, angst og depression er gået hen og blevet folkesygdomme, og vi bekymrer os om, at de unge er så stressede. Spørgsmålet er, om det er nyt? Som jeg hører Marianne Breds Geoffroy, er det ikke noget nyt, fordi det virkelig er ekstremt belastende med alle de skift, der sker og skal ske for de unge. En lidt ældre amerikansk undersøgelse viste, at 25 pct. af en årgang var stressede – altså er det normalt, men det er de ængstelige, der ender med at “gå ned med stress”. Og ængsteligheden er grundlagt helt ned i 5-7-års alderen.

Hvad ved vi, om dem der går ned med stress?

De, der går ned med stress – som ikke betyder, at hjernen brænder sammen, og man er ikke er ved at blive dement – er ofte dem, der er de sødeste, de “godeste” (det siger hun altså), de perfektionistiske, dem der registrerer andres behov før deres egne osv. De vil typisk være verbalt forsvarsløse, fordi de ikke kan sige stop over for et nyt udefrakommende krav. De ved ikke, hvor pressede de er. Man skal kunne monitorere sig selv for at kunne mærke “Dette her er ikke godt for mig”. Her genkender jeg mig selv. Det kunne jeg ikke. Det er også dem, der måske udvikler et misbrug.

Til sidst må kroppen vise sig som den ven, den er. Den siger fra, når vi selv mangler et sprog for, hvad der sker!

Stress er ikke en diagnose

Stress er defineret som kropslige symptomer, man ikke forstår. Stress er ikke i sig selv en diagnose. Man får måske åndenød eller voldsom hjertebanken på vej til eller fra arbejde. Det ligner mest af alt et panikanfald. Man bliver bange og går til lægen, der siger, at der ikke er noget galt. Nogle bliver måske sendt til en MR-scanning, fordi man skal være sikker på, at det ikke er sklerose. Der går rigtig lang tid med, at man går hjemme og venter på en afklaring. I den tid kan man så gå og blive mere og mere ængstelig.

Mange af dem, der går ned med stress, har tendens til angst eller er generelt ængstelige, og det er typisk grundlagt allerede i børnehavealderen. Man kan vurdere sin grad af ængstelighed på, om man har let eller svært ved at falde i søvn. Hvis man har svært ved at falde i søvn, kan det være, man ikke er så god til at skifte mellem de to nervesystemer:

Det sympatiske nervesystem regulerer os, når vi er i gang, i kamp, flygter og i det hele taget er aktive.
Det parasympatiske nervesystem regulerer os, når vi spiser, skal sove, skal slappe af.

Det er det parasympatiske nervesystem, der gør, at vi kan falde til ro, men det er svært, hvis man er meget ængstelig. Undersøgelser har vist, at 7 pct. af alle børn ikke kan ikke skifte mellem de to nervesystemer. Det er typisk genetisk betinget. De har en øget risiko for at “gå ned med stress”. Det har man beskæftiget sig med i “CCC2000 – Copenhagen Child Cohort 2000”, hvor man systematisk har fulgt de 6.090 børn, der blev født i Københavns Amt i år 2000.

CCC2000 er et forskningsprojekt, som undersøger børns udvikling fra de er nyfødte til ungdomsårene. Formålet er at få viden, der kan bruges til at forebygge nogle af de hyppigste helbredsproblemer hos børn og unge.

- Læs om CCC2000
- Læs mere om CCC2000

Et kulturskifte

Der er sket et kulturskifte. Vi skal alle sammen mene noget om snart sagt alt! Verden er blevet meget mere foranderlig, og alting kan hele tiden laves om. Det presser de perfektionistiske afsindigt hårdt.

Det går også hårdt ud børnene. Skemaet er ikke længere fast. Lektierne kan ændres, timer kan byttes rundt, og der kan komme nye lektier sent om aftenen. Det er ikke længere nok at læse en bog og herefter kunne kongerækken, og det er ikke længere nok at kunne stave til s-k-o siger sko. Man skal forholde sig til alt muligt.

Der er meget mere, man kan blive klog på i de 54 interessante minutter!

Om Technostress den 31. maj 2022

Dybest set handler denne episode om, at vi alle sammen er blevet vores egne IT-medarbejdere. Også på jobbet. Vi går måske hjem fra arbejde med følelsen af ikke at have lavet det, vi egentlig får vores løn for og ikke har nået noget, for der står ikke i ansættelseskontrakten, at vi skal besvare 20 e-mails, opdatere 5 programmer og sørge for, at de spiller sammen med alle de andre programmer.

Der var engang, man havde en IT-afdeling til at sørge for at IT’en bare spillede, og vi selv kunne koncentrere os om at lave det, der stod i ansættelseskontrakten, men den afdeling er enten nedlagt eller voldsomt beskåret. Nu må vi selv klare det.

Hjemme sidder vi måske og råber af skærmen, fordi vi ikke kan få MitID til at virke. Der går ufatteligt meget tid med opdateringer og søgning med Google, når det ikke virker.

Peter Lund Madsen foreslår, at der udvikles software og hardware, som kan holde de næste 10-15 år, og som bare virker, hver gang det skal bruges. Han overser de kriminelle. Mange af de opdateringer, der udsendes, er jo netop sikkerhedsopdateringer. Hvis der ikke skete ændringer i essentielle programmer i 10-15 år, var vi alle hacket til plukfisk.

Der mener jeg, han tager fejl.

Konklusion

Stress er et komplekst emne, som påvirker mange aspekter af vores liv. Hjernekassen på P1 giver en god indføring i de forskellige aspekter af stress, og hvordan vi kan forstå og håndtere det. Ved at lytte til disse episoder og reflektere over de diskuterede emner, kan vi alle tage skridt mod en bedre mental sundhed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Teknik

Her bor jeg