Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ kan alt det, du behøver

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ er egentlig et program til at kode i, så det har også en masse funktioner, du ikke har behov for, og som jeg ikke kender.

Her gennemgår jeg de vigtigste funktioner, der gør livet lettere for slægtsforskere, fordi de sparer en masse tid, men leg med det og se, hvordan det kan gavne lige netop dig. Der er virkelig mange interessante funktioner, og jeg er enormt glad for det. Langt hovedparten er selvfølgelig på dansk!

Jeg transskriberer alle indførsler fra kilderne så bogstavret, jeg kan. Dvs. jeg har utrolig mange ord, som det – uden Notepad++ – ville tage meget lang tid at skrive.

Denne artikel rummer mange billeder, da de ofte siger mere end ord, og det ellers kan være lidt svært at forklare. Har du spørgsmål, så sender du en kommentar til artiklen nederst.

Genbruge eller genkende ord

Hvor tit har du ikke siddet og skrevet “Husmand”, “efterlevende”, “Kirkegaard” eller måske “Nykøbing”, som alle er lange ord, der er lidt besværlige at skive gang på gang? Nogle gange har du måske endda lavet en tastefejl, så det er blevet forkert? (Egne tastefejl er selvfølgelig umulige at genkende fra dem, der skal være i den bogstavrette transskription).

Fordelen ved Notepad++ er, at det slår op efter ord, du allerede har skrevet i det samme faneblad. Når programmet slår op for mig, uden jeg behøver gøre noget for det, behøver jeg kun skrive de første 3-4 bogstaver, så foreslår programmet selv resten. Det sker en gang imellem, at det ikke genkender ordet, men jeg er ikke klar over hvorfor. Altså behøver jeg kun skrive fx “Husm”, så foreslår Notepad++ selv “Husmand”. Jeg er nødt til at få m’et i Husmand med, for ellers kunne det jo være alle versionerne af “Hustru”.

Programmet kender forskel på store og små bogstaver, så “August” er ikke det samme som “august”. Det bevirker, at det er en god måde at blive opmærksom på egne tastefejl. Jeg har dog aldrig fundet ud af, hvordan man fjerner ord, der er skrevet forkert (enten i kilden eller af en selv).

Eksempelvis stod der en dag “Parcelist” i en folketælling, men det skulle have været “Parcellist”. Så nu skal jeg være opmærksom på at vælge det rette forslag. Det er lidt irriterende:

“1-2-1921
Familie nr.: 171. Matr.nr.: -. Kildehenvisning: Folketællingsskema

649, Jens Jensen, Mand, 51, 1870, Ugift, Husfader forh Træskomager Parcelist
650, Line Johansen, Kvinde, 58, 1863, Ugift, Husholderske Tjenestepige”

Ombryd tekst

Husk at vælge Vis > Ombryd, så teksten ikke løber ud til højre i én lang linje.

Det har fx den konsekvens, at hele linjen, som det jo reelt er, markeres som en blok. Her er det eksempelvis hele linje 2.248, der er markeret. Det ér kun en linje, men på grund af tekstombrydningen ser det ud som om, der er to, men det er “snyd”.

Slægtsforskere har stærkt brug for det gratis Notepad++

Du behøver ikke gemme

Du kan gemme dit faneblad, men du behøver ikke, for det er der også næste gang, du åbner programmet.

Der er store fordele ved at fortsætte med at skrive i det samme faneblad, for så har Notepad++ en masse at slå op i. Lige p.t. har jeg 2.274 linjer i den fil, der hører til mit aktuelle projekt “slægt-temp.txt”. Men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og se på dem. Jeg ruller bare ned, så de ikke vises.

På billedet er fanen “slægt-temp.txt” vist med en rød diskette. Det skyldes, at denne fane rummer indhold, der ikke er gemt. Den orange streg til højre for linjerne 2.270 – 2.274 viser det nyeste indhold.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

 

Notepad++ kan ligge ovenpå kilden

Hvis du bruger det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, og du vil transskribere, skal du sidde og skifte frem og tilbage mellem de to programmer. Det er både besværligt og irriterende.

Med Notepad++ lægger du bare fanen ovenpå kilden, så du kan se begge dele på en gang. Så er det langt hurtigere at transskribere.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Tekst og tal kan farvelægges

Det kan være vældig praktisk midlertidigt at farvelægge ord, tal eller hele linjer, så man kan finde dem igen. Prøv at se dette eksempel, hvor der er flere datoer i en ret lang tekst, jeg skal taste ovre i Legacy. Det kan være svært hurtigt at genfinde dem i en så lang tekst, så jeg har farvelagt dem.

Bemærk at der kan bruges forskellige farver. Man kan også definere flere/sine egne. Det har jeg ikke eksperimenteret med.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Du farvelægger vha. Søg > Mærk enkelte.

Hvis du lukker enten programmet eller fanen, forsvinder farvelægningen. Det er altså noget midlertidigt, men du har jo heller ikke brug for dem senere, så det er i orden.

Notepad++ husker søg og erstat

Når man henter folketællinger fra fx Danish Family Search, er de ikke ret kønne. De er fyldt med tabulatortegn. På billedet herunder har jeg farvelagt et par af dem.

Linjerne 27 – 29 er den oprindelige tekst. Linjerne 31 – 33 viser teksten, som den ser ud, efter jeg har kørt søg og erstat. Jeg synes, den er meget pænere, og den sætter jeg ind i Legacy, så den pæne tekst også vises i slægtsdatabasen TNG på min hjemmeside.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Som altid kommer du til Søg og erstat vha. CTRL H. Det smarte ved Notepad++ er, at det husker, hvad du senest søgte efter og erstattede med.

  • Prøv fx at markere et “hul” bestående af en tabulering
  • Tast CTRL H, så kommer du automatisk til søg og erstat
  • Tabuleringen/”hullet” vises automatisk i det øverste felt “Søg efter” som en blå “blok” (det kan desværre ikke gengives på billedet herunder).
  • Da jeg senest søgte efter tabuleringer, erstattede jeg med: komma mellemrum Det husker Notepad++
  • Tryk på knappen “Erstat” (men gem gerne fanen inden du går i gang. Der er vist ingen vej tilbage, hvis du får lavet noget forkert).
  • Nu er min folketælling pæn, og det har taget to sekunder.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Det praktiske

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

  • Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++For at sikre at txt-filer altid åbnes med Notepad++ fremfor med det sædvanlige Windowsprogram (Notepad/Notesblok) skal du hente og installere den gratis Notepad Replacer.
  • Du klikker simpelthen på den enormt store knap “Download now”.

Så er du kørende. God fornøjelse med Notepad++

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

  • Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
  • Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
    • Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
    • I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days. 

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

  • Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
  • Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
  • Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
  • Af og til kom hele kilden slet ikke med
  • Forskningsnoter kom ikke med
  • Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

“Slægtsforskeren” om Family Historian

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Redaktøren vil gerne have en artikel

“Slægtsforskeren” om Family Historian

Man kan ikke sidde dette overhørigt: ‘For the 6th year in a row, Family Historian 7 is rated number 1 as “best family tree maker overall”.’ Kilde: https://www.family-historian.co.uk/reviews.

Jeg elsker at skrive, så jeg spurgte Kathrine Tobiasen, om hun kunne være interesseret i en artikel om Family Historian. Kathrine Tobiasen er redaktør på det flotte medlemsblad, der distribueres til medlemmerne af “Danske Slægtsforskere”, hvor jeg synes, alle slægtsforskere burde være medlemmer. Det er jo nærmest vores fagforening, som varetager alle vores interesser. Prisen er lige under 300 kr. pr. år.

Det kunne hun under den forudsætning, at artiklen ikke bliver for nørdet men får en forklarende tilgang. Det skyldes, at medlemmerne selvfølgelig er en broget skare med mange både unge og gamle medlemmer, mange nye slægtsforskere og mange med erfaring, mange der taler engelsk og mange, der ikke gør osv.

Så nu samler jeg noter og stikord sammen om mine erfaringer. Og når jeg har tilstrækkeligt mange, vil jeg se, om jeg kan strikke en artikel sammen. Det går sikkert nok?

Lige nu er jeg godt sur!

Ved et tilfælde opdagede jeg, at det, man i Legacy 10 har placeret i Forskningsnoter, ikke kommer med til Family Historian ved en “Direct Import”. En Direct Eksport er sådan set bare at åbne *.fdb-filen med Family Historian. Disse noter skal selvfølgelig komme med. Så nu kan jeg igen ikke komme nogen vegne.

Billedet stammer fra psykopaten.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Første gang, jeg opdagede en alvorlig mangel var, da jeg konstaterede, at transskriptionerne (altså fx afskrifterne fra kirkebøgerne) ikke var kommet med. Legacy kalder det Detaljetekster og Family Historian kalder det for Citation. Jeg er usikker på, om dette problem er løst eller ikke, men jeg synes ikke, jeg kan finde dem i Family Historian. Jeg har genåbnet min en måned gamle tråd i den meget aktive brugergruppe.

Billedet stammer fra min far.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Det er enormt irriterende og sætter igen alt på pause, fordi jeg jo ikke kan arbejde videre i Family Historian. Jeg kan selvfølgelig godt arbejde videre i Legacy, for så skal jeg jo bare starte forfra med en ny “Direct Eksport”. Jeg var bare så opsat på, at nu skulle det være.

Det værste er utrygheden. Når noget så centralt som både detaljetekster og forskningsnoter ikke kommer med, hvad mangler så ellers?

Begge gange har jeg kontaktet supporten, og de er enormt hurtige til at svare og vil gerne have tilsendt *.fdb-filen, så de kan se eksempler, men for så vidt angår problemet med detaljetekster/citatations var svaret, at det vil komme med i næste opdatering, som de ikke kunne fortælle, hvornår udkommer. Problemet med forskningsnoter venter jeg stadig på et uddybende svar på.

Mens jeg venter, vil jeg se videoer

På denne side ligger mange videoer, der fortæller, hvordan programmet virker, og de er interessante. Jeg har dog lidt problemer med at følge med på engelsk i den første video.

Jeg vil give mig i kast med “Tutorial on Family Historian, showing how to use the Witnesses feature to record special roles of participants in events”. I 21 år har jeg troskyldigt noteret faddere, men jeg har stort set aldrig brugt dem til noget. Måske er chancen her? I denne video tales noget langsommere, så her kan jeg fint følge med.

Noter til topbilledet

Du får lige billedet en gang mere, da det så måske er lettere at forstørre det. Billedet stammer fra min far i Family Historian.

Det interessante er, at personer, han har en relation til, vises med deres fakta – og det er altså genialt.

Eksempelvis:

  1. Den 10. april 1943 gifter hans søster sig med Sigvard Kaae (det er min tante og onkel)
  2. Den 14. maj 1948 gifter hans ungdomskæreste, som jeg jo har kendt, sig med Vagn Rasmussen (det var dem, der tog sig så fint af mig, da jeg kom til København som 16-årig)
  3. Den 24. september 1952 dør hans far
  4. Den 7. april 1956 gifter hans første kone Inge sig med Knud Sommer (hun var i øvrigt med til hans ungdomskærestes bisættelse i november 2023)
  5. Den 26. maj 1963 dør hans mor
  6. Den 23. oktober 1963 bliver jeg selv født

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.