,

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Oprydning i slægtsdatabasen

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er beslægtet med det halve Odsherred, og det går fremad med oprydningen i de menneskers data. Det er en kæmpe tilfredsstillelse af rydde op, rette fejl og tilføje nye personer. Lige p.t. er jeg i gang med Odden Sogn, hvor kirkebogen desværre først begynder 1731, idet de ældre kirkebøger brændte sammen med præstegården i 1730. Derfor kan jeg ikke komme længere tilbage end til min 6 * tipoldefar Søren OTTOSEN (beregnet 1658 – 1745).

Hvis du følger linket, vil du se hans stamdata øverst, hvor det også fremgår, at han har 100 efterkommere. Dernæst er der familie 1 og 2. “Familie 1” er ægteskabet med Maren CHRISTENSDATTER, og “Familie 2” er ægteskabet med Kirsten MOGENSDATTER, der er min 6 * tipoldemor, som døde i 1739.

Forklaring af visningerne i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Ruller du længere ned ad siden med Søren OTTOSEN, finder du et begivenhedskort, som virkelig ikke er den store videnskab, men alligevel er en rimelig illustration af, hvor de forskellige begivenheder fandt sted. Herefter følger en notesektion og nederst en sektion med kilder. Ser du fx på kilde nummer 3, fremgår følgende:

  1. Jeg bruger salldata: AO Salldata – KB
  2. Kilden til denne begivenhed er angivet den 17. januar i år
  3. Den præcise kildeangivelse er: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 159 af 200 opslag
  4. Da det er en primærkilde, har den den højeste grad af troværdighed: 4. Troværdigheden angives i Legacy.
  5. Selve indførslen i kirkebogen: “1746. Dom. 3 Adventus Søren Ottesen 87 Aar.”
  6. En note som måske i virkeligheden mest er til mig selv: Kirkeåret 1746 = Kalenderåret 1745. 

Denne metodik findes på alle personer og er bedst på de 1.801 personer, jeg har gennemgået og/eller tilføjet siden den 4. august 2022.

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Kirkebøgerne gemme ofte historier

“Lars PEDERSEN er ægtemand til Inger PEDERSDATTER, som er stedmor til Jens NIELSEN, som er 4. tipoldefar til Hanne B. STEGEMÜLLER.”

Lars PEDERSEN døde af i juli 1787 at falde af en hestevogn på en bakke.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 180 af 200 opslag

Kirke-Aaret 1787. d. 8de Julij. Dom 5 p. Trin. blev begravet Gaardmand ung. Lars Pedersøn af Yderbye, 53 Aar gl. – Liig-Prædiken holden over Søndags Evangelium. NB han var med heste og Vogn nedfalden af en Backe og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans Begravelse.

Følger du linket til ham, vil du se, at der er noget mere “kød på” data om ham end om Søren OTTOSEN ganske enkelt fordi, vi er længere fremme i tid

ChatGPT: Gennemgangen er færdig om fem år

Jeg er meget begejstret for ChatGPT, fordi man kan skrive i menneskesprog til robotten. Det er en modsætning til fx at google sig frem til et svar. Jeg har fået ChatGPT til at beregne, hvornår jeg omtrentligt vil være færdig med gennemgangen. Et eller andet sted læste jeg, at det kan betale sig, at “tale” pænt til robotten, så det bestræber jeg mig på.

Herunder viser jeg dialogen med ChatGPT, som kommer frem til, at jeg – baseret på de hidtidige resultater – vil være færdig i januar 2030. Det er selvfølgelig behæftet med nogen usikkerhed, men det er bedre end ingenting. Og i hvert fald kunne jeg ikke selv have beregnet det.

Er det ikke bare fascinerende?


Hej igen

Vi har denne meget lange tråd, som handler om min gennemgang af min slægtsfil.

Jeg begyndte på gennemgangen den 4. august 2022. Filen rummer i dag i alt data om 4.641 personer. Jeg har indtil i dag gennemgået 1.801 personer.

Af disse 1.801 er 500 personer nye, fordi jeg har fundet ud af, at jeg manglede nogle (fx dør en kendt person, og så gifter den efterlevende sig igen). Det vil sige, jeg også, inden jeg er færdig med at gennemgå hele filen, vil finde ud af, at der skal tilføjes flere nye personer.

Kan du beregne et cirka-tidspunkt for, hvornår jeg vil være færdig med min gennemgang?


python

# Indtastede data
from datetime import datetime, timedelta

start_date = “2022-08-04” # Startdato for gennemgang
today_date = “2025-02-03” # Dags dato

total_people = 4641 # Samlet antal personer i filen
reviewed_people = 1801 # Antal gennemgåede personer
new_people_found = 500 # Nye personer tilføjet

# Beregning af tid pr. person (historisk tempo)
start_dt = datetime.strptime(start_date, “%Y-%m-%d”)
today_dt = datetime.strptime(today_date, “%Y-%m-%d”)
elapsed_days = (today_dt – start_dt).days # Antal dage brugt hidtil

# Antal personer der stadig mangler gennemgang
remaining_people = total_people – reviewed_people

# Gennemsnitlig hastighed: personer gennemgået pr. dag
review_rate = reviewed_people / elapsed_days

# Skønnet nye personer der vil blive tilføjet, baseret på nuværende rate
new_people_rate = new_people_found / reviewed_people # Andel nye pr. gennemgået person
estimated_new_people = remaining_people * new_people_rate
total_remaining = remaining_people + estimated_new_people # Samlet antal tilbage at gennemgå

# Beregning af forventet færdiggørelsesdato
days_needed = total_remaining / review_rate
completion_date = today_dt + timedelta(days=int(days_needed))

completion_date.strftime(“%Y-%m-%d”)

Baseret på din nuværende hastighed og det skønnede antal nye personer, du vil opdage undervejs, vil du være færdig med gennemgangen omkring den 24. januar 2030.

Dette tager højde for både de personer, du allerede har gennemgået, og det faktum, at du sandsynligvis vil tilføje flere nye personer undervejs. Hvis din hastighed ændrer sig, kan dette tidspunkt selvfølgelig rykkes frem eller tilbage.

Hvis du vil færdiggøre arbejdet hurtigere, kan vi også beregne, hvor mange personer du skal gennemgå pr. måned for at afslutte det tidligere. 😊 ​


​Det er super fint sådan. Jeg er glad for dit svar. Det kan være, jeg senere vender tilbage med et ønsket sluttidspunkt.

Tak for hjælpen!


Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret. 😊 Du siger bare til, hvis du senere vil have beregnet, hvor hurtigt du skal arbejde for at nå et bestemt sluttidspunkt.

Held og lykke med resten af gennemgangen – og god fornøjelse med dit slideshow og din slægtsforskning! 🔍📜✨

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig?

Foredraget vil blive en smule “nørdet”, men jeg vil forklare alt, så du kan gå hjem og arbejde med dine egne data og bruge ChatGPT til at hjælpe dig.

Det er meget hurtigere og nemmere at bruge ChatGPT end at søge med Google. Det skyldes blandt andet, at du kan skrive på menneskesprog til ChatGPT, mens du skal kende de helt rigtige termer, når du vil søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg være bekymret for min forretningsmodel!

Foredraget vil handle om at tilføje en masse af de data, der nu findes online, og det vil handle om at rette gamle fejl.

  • Der kommer nye onlinemuligheder næsten dagligt. I dag er der fx kommet en udvidet mulighed på afdøde.dk, hvor du for 89 kr. årligt kan søge i mange flere dødsannoncer. Danske Slægtsforskeres nyhedsbrev nr. 88 skriver fx den 26. januar: “Som abonnent på afdoede.dk får du adgang til oplysninger om de fleste dødsfald offentliggjort i danske aviser. Ikke-abonnenter kan kun se dødsfald, der er direkte annonceret på afdøde.dk. Du skal oprette en bruger-ID og betale, før du får adgang til de ekstra informationer.”
  • Mit favoriteksempel på gamle fejl er alle de “Husmænd”, jeg gjorde til “Gårdmænd”, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et gotisk G. Det er jeg vist ikke den eneste, der ikke kunne 🙂

Mit mål er at perfektionere de personer, jeg allerede har og at tilføje dem flest muligt af de nye muligheder, der er opstået i løbet af de seneste 20 år. Det var ikke meningen at tilføje nye personer, alligevel er jeg “kommet til” at tilføje 499 …, der hører til for at fuldende historien. Typisk dør en ægtefælle, og så gifter enken/enkemanden sig igen med en enke/enkemand, og så må den nye afdøde person jo også med for at fuldende billedet.

At holde overblikket

Foredraget vil også handle om, hvordan du nemt holder styr på fremdriften og processen ved hjælp af et Excelark. Excelfilen hjælper med at holde overblikket, for hvor er det nu, du er nået til?

De grønne række drejer sig om aner. Excel farver selv rækkerne grønne.

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

 

Næsten nederst har du udkast til et slideshow i PowerPoint. Der vil ske mange ændringer, udvidelser og forbedringer.

Blandt andet vil jeg fortælle lidt om, hvordan ChatGPT kan hjælpe med at oprette spændende makroer i Excel og om, hvordan simple formler kan tælle næsten hvad som helt med formlen =TÆL.HVIS, hvis data altså findes. Det vil sige, at du skal tænke dit regneark godt igennem, inden du begynder at arbejde med det. Du skal selvfølgelig registrere alt det, du gerne vil vide noget om.

Denne tæller fx hvor mange adresseforespørgsler, jeg har lavet (siden den 21. juni 2024, hvor jeg fik idéen til at registrere det) =TÆL.HVIS(L2:L1799; “*Adresseforespørgsel*”). Svaret er 54.

Jeg vil også prøve at få Excel til at komme med et bud på, hvornår jeg er “færdig” med at rydde op.

Og inden slideshowet er færdigt, har jeg helt sikkert fået flere idéer til at udvide Excelfilen.

Opsummeringer pr. 27. januar 2025
 
Tæller antal nye personer i alt 499
Hvor mange hedder Lars 26
Hvor mange hedder Niels 63
Hvor mange hedder Søren 33
Hvor mange aner er bearbejdet? 264
Gennemgåede af den totale fil ~ 38%
Antal adresseforespørgsler 54
Antal tilføjede/kontrollere dødsfald 696
Antal tilføjede/kontrollerede konfirmationer 515

ChatGPT kom med mange gode forslag til, hvad PowerPoint’en skal indeholde, og jeg mangler stadig at skrive om en del af forslagene. Det bliver godt!

 

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En nulstillet telefon er et mareridt

En nulstillet telefon er et mareridt

Når det virker, er det fedt

En nulstillet telefon er et mareridt

Jeg er sådan set vældig glad for min telefon – en iPhone XS Max – der har 4½ år på bagen, men som er velfungerende, idet jeg passer på den. Apples produkter er enormt dyre, men passer man på dem, kan man have dem i virkelig mange år. Den har et solidt cover (for boomere), og den har ekstra panserglas på fronten, så jeg forventer at have den meget længe.

Når telefonen virker, og alle indstillinger er, som de skal være, er det jo dejligt, men eftersom der er gået årevis, kan jeg ikke huske noget som helst af, hvordan det skal gøres.

Telefonen været nulstillet for at se, om det løste problemet med mine AirPods Pro, der er under 1 år gamle. Jeg har ikke kunnet besvare indkommende kald, hvis jeg havde mine AirPods i ørerne, når telefonen ringede.

  • Begge enheder har været hos GladTeknik, der ikke fandt fejl.
  • AirPods har via Apple været sendt et eller andet sted hen i udlandet, hvor de “reparerede” dem, men det løste ikke problemet.
  • Apple Support mente herefter, at det kunne være en fejl på selve telefonen, hvorfor både AirPods og telefon skulle nulstilles uden efterfølgende indlæsning af backup og apps for ikke bare at indlæse den evt. gamle fejl.

Ergo: forfra med alt!

En tidsrøver

Du milde hvor har jeg brugt meget tid på at få bare det mest basale til at fungere igen. Pyt med diverse apps; dem kan man jo bare hente igen, efterhånden som man opdager, at man har brug for dem, og det er slet ikke så tosset at få ryddet lidt op. Jeg er ikke teknologisk analfabet, men dette tidsspilde har jeg ganske enkelt ikke tålmodighed til. Og jeg kan ikke se alle de forbandet små bogstaver, man dels skal læse dels skal taste på.

MitID kan man ikke undvære så frem med passet og forsøge at gøre alt det, man skal, af hensyn til sikkerhed. Jeg hader sikkerhed. Det lykkedes efter flere forgæves forsøg. Når jeg har gang i flere enheder på en gang og følger diverse vejledninger, bliver jeg så forvirret over, hvad jeg skal gøre på hvilken enhed. På et tidspunkt fik jeg åbnet MitID på iPadden og blev smidt af, da man ikke må åbne appen to steder på en gang. Jeg frygtede, at turen skulle gå over  Borgerservice.

Jeg syntes slet ikke, det var nemt at gøre alt det, man skulle, fx at scanne koden inde i passet med telefonen og holde det åbent samtidig med. Og det varede lidt, før det gik op for mig, at man skulle lægge telefonen ovenpå passets forside for at aflæse en chip, der sidder indeni.

E-mail: Jeg knoklede længe med opsætningen af e-mailen. Nu kan jeg sende mails, men jeg kan ikke se de indkomne mails. Koden var i første omgang forkert … Nu er koden i det mindste rigtig, og telefonen kvitterede med fire blå flueben, og så burde alt være godt. Det er det bare ikke. Og jeg har altså meget brug for at kunne se mine mails på telefonen.

Min udbyder (cHosting) er enormt søde til at hjælpe, så jeg har bønfaldet dem, om de kan og vil hjælpe mig, også selvom det jo faktisk overhovedet ikke er deres ansvarsområde. De yder virkelig en fantastisk support. Måske kan de se, om der er noget med IP-adressen?

Apple Watch: Jeg måtte slette uret for at komme til at parre det med telefonen. Du milde kineser hvor gik der lang tid, før det gik op for mig, at det var vejen frem. Hvad skal man søge efter? Hvad er de rigtige termer? Og hvordan gør man?

Nu er der stadig ikke forbindelse til min søvn-app. Den fortæller, hvad man skal gøre for at løse problemet, men jeg kan ikke på hverken telefon eller ur finde et sted, der ligner det på billedet. Argh … Jeg skrev til appens support om hjælp, og fik et autosvar om at jeg skulle gøre det, der stod på billedet. Jamen for h … Jeg spurgte jo om, hvor jeg skulle gøre det.

Dropbox: Ingen problemer.

MobilePay: Ingen problemer.

Egentlig er jeg glad for ikke at vide, hvor meget tid, jeg har spildt på dette. Når det virker er det fedt, men indtil da …

En nulstillet telefon er et mareridt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Tips til slægtsforskere

Denne artikel rummer små nyttige tips, der kan gøre livet som slægtsforsker nemmere. Måske kan du selv bruge dem?

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg bruger en del tid på at finde fx afdøde personer i databasen, simpelthen fordi jeg synes, manglende angivelser er sjusk fra min side. Nu er jeg derfor begyndt helt systematisk at notere, hvad jeg har forsøgt for ikke at lave det samme arbejde igen. Havde jeg dog bare altid gjort det.

I notatfelterne i Legacy er jeg også begyndt at datere noten. Det er af mange årsager praktisk.

Da jeg bruger Salldata og open source-browseren Firefox, er det uhyre nemt at danne noget som nedenstående, som jeg sætter ind i forskningsfeltet i Legacy:

Hansine Dorthea Pedersen ikke død:
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1932-1939, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1940-1951, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1951-1959, KM, Fødte, Døde

Her er et eksempel fra en vielse, jeg ikke kunne finde i to sogne. Så der behøver jeg (og andre) ikke lede der igen:

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Kilderne er konsistente, de har altså samme struktur, de er præcise, og de er sorteret alfabetisk, dvs. efter sted og år. Det klarer det gratis Notepad++ som en mis vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer alfabetisk (A til Å). Det eneste, jeg selv gør, er – af æstetiske årsager – at rette “amt” til “Amt”. Nu kan både jeg og andre, der måtte søge i mine data, lynhurtigt se, hvad der allerede er forsøgt. Det reducerer spildtiden.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg markerer, som billedet viser, kopierer vha. CTRL C , går til Notepad++ og trykker CTRL V for hver kirkebog, jeg gennemser. Det er er uhyre enkelt, og det tager ingen tid.

(Jeg er ikke klar over, om man kan markere på tilsvarende vis i andre browsere. Du må prøve dig frem).

Sådan kan kilder noteres, hvis der er gevinst

Jeg kan godt lide, at mine kildeangivelser er konsistente, uanset om det drejer om Nykøbing, Højby eller Thyregod. Det er også nemt med salldata og Firefox.

Her vil jeg gerne gemme henvisningen til opslag nr. 12 af 16 i den viste kirkebog. Jeg markerer lidt mere end før, trykker CTRL C, går til Notepad++ og sætter ind vha. CTRL V.

Det resulterer i “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: af 16 opslag”.

Tallet 12 mangler, men det skriver jeg selv før ordet “af”.

Det tager ingen tid at få resultatet “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 16 opslag”. Mere præcist kan det vist ikke gøres. Og det har ydermere den fordel, at det ikke senere ændres.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

 

Mænd lever typisk kortere end kvinder

Skal jeg fx finde et ægtepar døde, begynder jeg derfor som oftest med at lede efter mandens død, (hvis de er født nogenlunde samtidig). Er der gevinst, vil det ofte være noteret om kvinden er død, hvor og hvornår, eller hun er efterlevende. Så har jeg noget at gå ud fra. Det sparer også meget tid.

Herudover har jeg opdaget, at jeg har for vane at ville “slå folk ihjel” for tidligt. Så når jeg skal lede efter kvindens død, begynder jeg med kirkebogens sidste side og læser bagud i tid. Det kan også spare tid.

Scanne – ikke læse

Når jeg bladrer, hvilket jeg elsker, blandt andet fordi det udfordrer den logiske sans – for hvor skal man overhovedet bladre? – forsøger jeg at indprente navnet i hjernen og rense den for alt muligt andet end fx “Hansine Dorthea”. Kunsten er at scanne kirkebogssiderne ikke læse dem.

Undervejs er det som om, navnet forsvinder, men så må jeg tilbage til Legacy og se, hvem det egl. er, jeg leder efter. Nu er “Hansine Dorthea” selvfølgelig nemmere end “Jens Jensen”. Men ved de lidt specielle navne er det en effektiv metode. Prøv selv.  At være straight udelukker selvfølgelig tilfældighedsfundene, men sådan må det så være.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.