ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Kunstig intelligens (AI) er vejen frem

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Programmerne (nu kaldet “apps”) laver hele tiden om på alt det, der fungerer. Jeg bruger mængder af tid på at få det skruet tilbage til tidligere tider.

Åh hvor kan jeg dog føle mig gammel, når jeg ikke kan finde ud af diverse elektroniske dimser, der får en masse nye funktioner, som jeg slet ikke føler behov for. Meget ofte må jeg spørge ChatGPT om, hvordan jeg får det ene eller andet sat tilbage til en tidligere version eller bruger en nyere version.

Jeg forstår godt de (meget) ældre mennesker, der kan føle sig sat fuldkommen af og ikke ved, hvad de skal gøre, når alt det, der skulle være så nemt, faktisk er enormt svært. De har kun en redning: børn og/eller børnebørn. Jeg kender en gammel dame på 92 år, der bor i Odense, som fortalte mig, at hun føler, at samværet med hendes søn ødelægges af, at hun altid har en lang liste med ting, han skal hjælpe med, førend de bare kan sætte sig ned og hygge sig og sludre. Og den gamle dames hjerne fejler absolut intet. Det kan jeg jo høre, når vi taler sammen i telefonen i mere end en time.

Nu har jeg lovet at komme og hjælpe hende. Jeg håber, jeg kan finde ud af det, for hun har kun æble-dimser (altså Apple-produkter), som jeg synes er svære og meget lidt intuitive. Jeg tager koden til ChatGPT med, så må jeg finde hjælp der, når/hvis jeg ikke kan finde ud af det.

Jeg bad hende lave en “huskeliste” om, hvad vi skal nå, når jeg kommer til Odense, men hun er så sød, at hun sagde “nej, jeg laver en ønskeliste”. Jeg glæder mig til at se hende, for det var hende, der i sin tid introducerede mig til slægtsforskning. Vi mødtes til slægtsforskerweekenden på Odder Højskole, det må have været i 2004, og jeg så meget op til hende, for hun kunne jo alt det, jeg så gerne ville kunne. Vi mistede forbindelsen, men pludselig en dag 20 år senere, dukkede hun op med en venneanmodning på Facebook.

Jeg købte en Withings-vægt

Den gamle vægt virkede ikke mere, så jeg købte en dyr “Body Smart” fra Withings. Den kan måle hvad som helst inkl. luftkvaliteten og udendørstemperaturen – kilogram er nærmest en biting. Det lykkedes at finde den rigtige app, at få den parret osv. Resten er et mareridt.

Alle de interessante værdier, der vises på vægtens lille skærm, dukker ikke op i appen på telefonen, og det burde de. Og det skal de, for at jeg kan taste dem ind i mit “sundhedsdata”-regneark, hvor jeg plejede at følge udviklingen over tid. Det kunne jeg med den gamle vægt, men der virkede appen pludselig ikke længere. Det var årsagen til, at jeg købte den nye vægt.

Det er lykkedes at få fat i et levende menneske hos Withings support, og ind til videre har vi sendt 18 mails frem og tilbage … Det er hele tiden mig, der skal bevise det, jeg skriver til dem. Skriver jeg fx “Ikonerne er ikke røde, og der er et minus foran dem”, er deres svar: “kan du sende et billede af det”. Drejede dette sig om jura, ville man kalde det omvendt bevisbyrde.

Man burde kunne tilpasse skærmbilledet i appen, så det rummer samtlige værdier fra vægten. Men det kan jeg ikke. Forsøger jeg, får jeg en advarsel om, at de vil gå tabt. Det tør jeg ikke, for hvordan får jeg dem så tilbage igen?

De ville gerne have en skærmoptagelse af problemet. Jeg spurgte, hvilket problem de mente, eftersom vi havde drøftet flere problemer, og at jeg ikke vidste, hvordan man lavede en skærmoptagelse. De sendte link til en YouTube-video, men intet af det, der blev vist på videoen, eksisterede på min telefon.

Så fik jeg den geniale idé at bede ChatGPT om hjælp til at lave en skærmoptagelse. Og endelig var der en, der forstod mig.

Da vi havde prøvet forskellige ting, bad ChatGPT om at få oplyst min iOS-version. Og her var årsagen: min iOS-verion er den nyeste, og Apple har lavet om på alting, så måden at lave skærmoptagelse er fuldkommen ændret, herunder hvordan man i det hele taget får funktionen tilføjet til kontrolcenteret. ChatGPT sendte en vejledning, der passede til min iOS og hurra, nu kunne jeg sende Withings support en optagelse, der viser, at der sker det, jeg siger, der sker … Jeg løftede den omvendte bevisbyrde.

Bøvl med GIMP

Jeg bruger det gratis GIMP som billedbehandlingsprogram. Det er nærmest en gratis udgave af Photoshop og i realiteten lidt/alt for avanceret til mine behov, men jeg orker ikke at lede efter noget, der passer bedre, og med årene har jeg da også lært de funktioner, jeg behøver.

1) Der kom en ny version, der introducerede, at billeder vises i deres eget vindue og ikke som tidligere i faner i det samme vindue. Det var for det første forvirrende og for det andet, skulle der bruges mange overflødige tastetryk for at få lukket det hele igen. ChatGPT guidede mig tilbage til en tidligere version, hvor tingene er, som de plejer at være.

Jeg opdaterer altid til de nyeste versioner, da jeg er lidt bekymret for sikkerhed og den slags. Robotten overbeviste mig om, at GIMP ikke er mål for hackere, så det er ikke risikabelt at bruge en ældre version.

2) GIMP introducerede endnu en ny irriterende funktion: Når man tilpasser billedstørrelsen, tilpasses det oprindelige baggrundslag ikke samtidig. Dvs. at det kommer til at se ud som eksempelvis billedet herunder, hvilket jo ikke giver mening. Hvem vil nogensinde have brug for et resultat som dette, når man bare har klippet/croppet sit billede?

Endnu en gang redde ChatGPT mig: Efter man har beskåret billedet, skal man “tilpas lærred til lag”, som man finder i menuen “Billede”. Det kræver igen overflødige tastetryk. ChatGPT forklarede, hvordan jeg kan oprette en makro, der gør det for mig. Jeg kan nu ikke lige få det til at fungere, så jeg vil nok spørge mere til det og takke ja til følgende:

“Hvis du vil have det endnu mere automatiseret, altså at crop og crop-to-content sker helt automatisk, kan vi lave et lillebitte plugin-skript (i Python-fu eller Script-fu).
Det lyder måske nørdet, men jeg kan lave det til dig på 2 minutter.”

Robotten er i sandhed hjælpsom.

ChatGPT kender mig nu

Der er selvfølgelig mange emner, man ikke kan bruge ChatGPT til. Eksempelvis skal man ikke bede om at få en fortælling om sig selv, hvis man da ikke lige er en kendt person, for så digter robotten. Men emner som de her beskrevne er robotten genial til. Og det vigtigste er, at man kan skrive i menneskesprog, og at man ikke behøver at kende de rette termer. Det skal man selvfølgelig, hvis man vil søge med Google efter løsninger.

Forleden opdagede jeg, at jeg havde fået lavet noget rod med tagget læreprocesser i WordPress. Det fandtes både i ental og i flertal, hvilket selvfølgelig ikke dur. Og af og til med “ae” i stedet for “æ”. Endnu mere roderi. Det fik vi ordnet.

Afslutningsvist skrev ChatGPT til mig:

Ekstra (helt frivilligt):

Hvis du er typen, der elsker orden (og det virker du til at være ), kan du overveje:
1. Ryd cache (igen), hvis du bruger cache-plugin/servercache
2. Brug et værktøj som https://httpstatus.io/ eller https://httpstatuscheck.com/ til at dobbelttjekke, at laereproces redirecter korrekt med en 301-status
3. Fjern midlertidigt redirecten fra functions.php, hvis du en dag flytter til .htaccess i stedet – men det er ikke nødvendigt nu

Billedet herunder er genereret af ChatGPT og ligner egl meget godt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Et tre-timers samarbejde med kunstig intelligens

Du kan uploade billeder til Sprogdatabasen – takket være ChatGPT

Et tre-timers samarbejde med kunstig intelligens

Det er muligt at indsende bidrag til Sprogdatabasen, men i lang tid har man ikke kunnet uploade billeder sammen med bidragene. Da jeg selv benyttede funktionen for et par år siden, fungerede det upåklageligt. Preben, en af de flittigste bidragydere, gjorde mig dog for nylig opmærksom på, at noget var galt. Billeduploadet virkede ikke længere. Han var nødt til at sende billederne via mail – en løsning, der mildest talt var lidt klodset.

Som passioneret slægtsforsker har jeg i en periode været optaget af familien og kilderne. Derfor havde jeg ikke fået kigget på problemet, men i dag skulle det være! Jeg besluttede mig for at gennemgå kildekoden for den fil, der styrer upload-funktionen i Sprogdatabasen. Ved første øjekast så alt fint ud. Men problemet var der stadig – ingen billeder blev uploadet.

ChatGPT kommer til undsætning

Da jeg ikke selv kunne finde fejlen, besluttede jeg at spørge ChatGPT til råds. Det er en kunstig intelligens, der kan svare på spørgsmål og endda hjælpe med at fejlfinde kode. Min erfaring med ChatGPT er, at man kan skrive til den i helt almindeligt sprog, og så kommer den med løsninger og forslag, som man kan prøve.

I mit tilfælde blev det starten på et samarbejde, der varede tre timer. Først gennemgik vi koden sammen. Jeg uploadede filen og spurgte: “Hvorfor virker billeduploadet ikke?” Til at begynde med foreslog ChatGPT nogle justeringer i PHP-koden og anbefalede at tjekke stien til den mappe, hvor billederne skulle gemmes. Jeg rettede koden, men det løste ikke problemet.

ChatGPT gav dog aldrig op. Vi fortsatte, og jeg forklarede trin for trin, hvad der skete, når jeg prøvede at uploade et billede. På et tidspunkt opdagede vi, at der manglede en tilladelse til den mappe, hvor billederne skulle gemmes. Det blev hurtigt rettet. Men der var stadig en udfordring – en lille fejl i koden havde sneget sig ind.

Fejl og finjusteringer

Nogle gange lavede ChatGPT små fejl, fx ved at bruge forkerte navne på felterne i HTML-formularen. Andre gange foreslog den ændringer, der virkede logiske, men som desværre ikke løste problemet. Det kunne godt være lidt frustrerende, men sådan er det jo, når man fejlretter kode. Man prøver sig frem.

Til sidst fandt vi den sidste brik i puslespillet: et problem med e-mailfunktionen, der skulle give mig besked, når et nyt bidrag blev sendt ind. Koden blev rettet, og pludselig fungerede alt, som det skulle:

Bidragene kommer nu korrekt ind i databasen.
Billederne bliver gemt i en mappe på webhotellet.
Jeg modtager en mail, når der er et nyt bidrag til Sprogdatabasen.

En unik hjælper

Det, der gør ChatGPT til noget helt særligt, er ikke, at den altid rammer plet første gang. Det gør den nemlig ikke. Men man kan forklare problemet for den på en måde, der minder om, hvordan man taler med en menneskelig kollega. I stedet for at skulle søge gennem hundredevis af Google-svar kan man spørge direkte: “Hvorfor virker min PHP-uploadkode ikke?”

Hvis man har tålmodighed, bliver man belønnet. Jeg er imponeret over, hvor meget ChatGPT kan hjælpe med – og så på en måde, der føles langt mere naturlig og interaktiv end traditionelle søgemaskiner.

Hvis du endnu ikke har prøvet ChatGPT …

… så kan jeg kun anbefale det. Det er en slags digital assistent, som kan give gode råd og forslag, hjælpe med tekster og, som i mit tilfælde, være en uvurderlig partner, når man sidder fast med et teknisk problem. Selvfølgelig skal man ikke spørge den om alt – fx hvem Hanne B. Stegemüller er – for det ved man jo godt! Men alt andet kan man næsten være sikker på at få hjælp til.

Så nu er Sprogdatabasen igen klar til at modtage bidrag – med billeder! Og jeg skylder ChatGPT en stor tak for hjælpen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

8. februar 2025/5 Kommentarer/i Aversioner, Teknik /af StegemüllerAversioner, Teknik

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Teknologiens overflod: Når mulighederne overvælder

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Min skønne 43″ skærm har ca. 200 filmkanaler, og kommer jeg til at røre ved fjernbetjeningen, kan jeg ikke finde tilbage til, at skærmen skal vise min PC. I stedet får jeg tegnefilm og film med høj musik, som jeg ikke kan skrue ned for. Så må jeg have fat i min søde nabo, der fikser det for mig, hvordan han så end bærer sig ad. Nu har jeg lagt fjernbetjeningen ind i et skab!

Jeg spurgte ham, om han ikke kunne slette alle de kanaler, jeg jo ikke bruger? Han har også en Samsung-skærm og kunne fortælle, at det kan man ikke.

Vi fik en lille snak om alle de muligheder, der findes, men som vi ikke har behov for – og han er endda ung (jeg vil tro, han er ca. 30 år). Konstant popper noget op, som vi bare skal få til at gå væk, så vi kan komme hen til det, vi egentlig kom for.

Noget af alt det jeg ikke bruger

Microsofts “Copilot”

Senest har Microsoft udviklet noget kunstig intelligens (AI), de kalder Copilot, som egentlig er meget sjovt.

For at man kan bruge det, skal i hvert fald regnearket uploades til det OneDrive eller Sharepoint, som de så gerne vil tvinge mig til at bruge. Hvis det ikke findes i “skyen”, kan deres AI ikke “se” det. Problemet er, at det konstant forstyrrer i det, man er ved at lave.

Er man i Word, og markerer man fx et eller flere ord, dukker der en lille forstyrrende “assistent” op ude til venstre, der siger: “Omskriv med Copilot ALT + I”. Her kan man godt fx skrive en prompt uden at automatisk lagring er slået til. Jeg prøvede at bede den gøre teksten mere læsevenlig, og det lykkedes fint for Copilot

Også i Powerpoint kan Copilot foreslå rettelser og prompter, selvom filen er gemt på min PC.

Er man i Excel og trykker på Copilot, får man at vide, at det ikke kan lade sig gøre, når man ikke har slået Automatisk lagring til – og Automatisk lagring er altså at gemme i skyen. Det er ikke gået op for mig, hvorfor der er denne forskel på programmerne, der nu til dags kaldes “apps”. Der må være noget, jeg ikke har forstået.

Jeg har intet imod AI. Jeg bruger fx ChatGPT meget, så meget at jeg, efter at være nået til grænsen for de gratis muligheder, har valgt at abonnere på tjenesten.

Min filstruktur (som jeg bruger)

Jeg bruger “skyen” i form af Dropbox, som jeg dagligt tager backup af hele min PC til.

Jeg gemmer fem versioner to forskellige steder, dels på min NAS (NAS er en lille server), dels i Dropbox, da man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, Så det kan ikke gå helt galt.

Microsoft skal ikke blande sig i min filstruktur, eller hvor jeg gemmer mine ting.

Hvis noget er i skyen, og noget er på min PC, mister jeg overblikket. Jeg har en fin filstruktur – synes jeg da selv – så jeg ved ganske udmærket, hvor mine ting er, og min tid er for dyrebar til at sidde og lede.

Når man ser på billedet dukker OneDrive op. Det er ikke noget, jeg bruger, men jeg kan ikke få det til at “gå væk”. Det minder lidt om mit køleskab, der har en fryser inkluderet. Den er vist til for udlejers og viceværtens skyld, for jeg bruger den ikke, da jeg kun vil have frisk mad.

Selvom jeg har valgt at vise “Dokumenter”, ses det på billedet, at der er adskillige ting, der ikke er mine dokumenter, men klog af skade flytter jeg dem ikke, for man ved aldrig, hvad der kan ske. Der er kun en ting at gøre: leve med det.

Følgende er jo ikke mine dokumenter:

Brugerdefinerede Office-skabeloner
Datakilder
Legacy Charts
Legacy Family Tree. Det har altid undret og irriteret mig, at det befinder sig under Dokumenter, når det er et program. Men man må leve med det. Jeg tør ikke flytte det, for det kan have katastrofale konsekvenser.

Microsofts Edge

Jeg er inkarneret Firefox-bruger, og det har jeg snart været i 20 år (siden 2006), så jeg bruger kun Edge i nødstilfælde, og når jeg bliver tvunget til det. Engang prøvede jeg at slette Edge fra min PC. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg kan ikke huske, hvad der gik galt, men det var alvorligt.

I går var jeg nødt til at downloade en frisk version, fordi Andel Energis side pludselig ikke kan vises i min Firefox. Når jeg forsøger at logge ind, sendes jeg bare tilbage til login-siden – det kører i ring. Og der så jeg alle de “fantastiske” ting, man kan med Edge, og som følger gratis med. Jamen jeg vil jo bare have en browser. Hold nu op. De øvrige ting – fx sikkerhed – har jeg selv løsninger på, og det skal Microsoft ikke blande sig i.

Apples iPhone, iPad og Apple Watch

Jeg kan vældig godt lide mine Apple-enheder. De holder længe, designet er lækkert og sikkerheden er i top. Men der er for mange muligheder – og jeg bruger kun en brøkdel af dem. Når der så endelig er noget, jeg gerne vil bruge, kan jeg ikke finde ud af det.

Og det er her, det kommer ind, at jeg ikke anser mig selv for at være teknologisk analfabet. Jeg vil fx gerne have ur og telefon til at afgive noget lyd, når jeg bør gå i seng, fordi jeg ellers nemt kan overse det, hvis jeg er i gang med noget interessant. Uanset hvad jeg gør, kan jeg simpelthen ikke få Søvn-appen til at afgive lyd. Jeg synes jo, det burde virke, når det ser ud som billedet herunder, og jeg også har indstillet uret til at sige noget.

Det ender nok med, at jeg bare indstiller en alarm the old fashioned way.

Hjemmesider med pop-op “ting”

Jeg hader hjemmesider, der fortæller mig “ting”, jeg foretrækker selv at finde ud af, hvis jeg skulle få brug for dem. Det sker typisk, når man er på vej til at forlade siden. Her vil sidens ejer så lige gerne fortælle, at jeg også kan få et nyhedsbrev, tale med robotten og z, y, z.

Et eksempel er Andel Energis hjemmeside, som nu har en robot, de kalder “Energitte”. Vil jeg tale med hende? Nej tak. Jeg orker ikke alle de tåbelige svar, jeg kan få på min “intelligente” spørgsmål. Når jeg kontakter Andel Energi, vil jeg tale med et levende menneske. Et sådant kan man komme frem til, når man har angivet, at man ikke vil tale med robotten, at man ikke ønsker samtalen gemt til træningsformål osv. osv.

Bruger jeg bare min PC og øvrige enheder på gammeldags facon?

Ja, det kan godt være – men når min unge nabo heller ikke orker alle de “tilbud”, der dukker op alle vegne, så er jeg måske alligevel ikke helt håbløs?

Måske kunne jeg få mere ud af alt det, jeg har? Ja, det kan godt være, men det er vist ikke noget, jeg har brug for. Mine behov er fuldt ud dækkede. Og får jeg behov for noget nyt, skal jeg nok selv finde det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

3. februar 2025/i Slægt, Teknik /af StegemüllerSlægt, Teknik

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Oprydning i slægtsdatabasen

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er beslægtet med det halve Odsherred, og det går fremad med oprydningen i de menneskers data. Det er en kæmpe tilfredsstillelse af rydde op, rette fejl og tilføje nye personer. Lige p.t. er jeg i gang med Odden Sogn, hvor kirkebogen desværre først begynder 1731, idet de ældre kirkebøger brændte sammen med præstegården i 1730. Derfor kan jeg ikke komme længere tilbage end til min 6 * tipoldefar Søren OTTOSEN (beregnet 1658 – 1745).

Hvis du følger linket, vil du se hans stamdata øverst, hvor det også fremgår, at han har 100 efterkommere. Dernæst er der familie 1 og 2. “Familie 1” er ægteskabet med Maren CHRISTENSDATTER, og “Familie 2” er ægteskabet med Kirsten MOGENSDATTER, der er min 6 * tipoldemor, som døde i 1739.

Forklaring af visningerne i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Ruller du længere ned ad siden med Søren OTTOSEN, finder du et begivenhedskort, som virkelig ikke er den store videnskab, men alligevel er en rimelig illustration af, hvor de forskellige begivenheder fandt sted. Herefter følger en notesektion og nederst en sektion med kilder. Ser du fx på kilde nummer 3, fremgår følgende:

Jeg bruger salldata: AO Salldata – KB
Kilden til denne begivenhed er angivet den 17. januar i år
Den præcise kildeangivelse er: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 159 af 200 opslag
Da det er en primærkilde, har den den højeste grad af troværdighed: 4. Troværdigheden angives i Legacy.
Selve indførslen i kirkebogen: “1746. Dom. 3 Adventus Søren Ottesen 87 Aar.”
En note som måske i virkeligheden mest er til mig selv: Kirkeåret 1746 = Kalenderåret 1745.

Denne metodik findes på alle personer og er bedst på de 1.801 personer, jeg har gennemgået og/eller tilføjet siden den 4. august 2022.

Kirkebøgerne gemme ofte historier

“Lars PEDERSEN er ægtemand til Inger PEDERSDATTER, som er stedmor til Jens NIELSEN, som er 4. tipoldefar til Hanne B. STEGEMÜLLER.”

Lars PEDERSEN døde af i juli 1787 at falde af en hestevogn på en bakke.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 180 af 200 opslag

Kirke-Aaret 1787. d. 8de Julij. Dom 5 p. Trin. blev begravet Gaardmand ung. Lars Pedersøn af Yderbye, 53 Aar gl. – Liig-Prædiken holden over Søndags Evangelium. NB han var med heste og Vogn nedfalden af en Backe og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans Begravelse.

Følger du linket til ham, vil du se, at der er noget mere “kød på” data om ham end om Søren OTTOSEN ganske enkelt fordi, vi er længere fremme i tid

ChatGPT: Gennemgangen er færdig om fem år

Jeg er meget begejstret for ChatGPT, fordi man kan skrive i menneskesprog til robotten. Det er en modsætning til fx at google sig frem til et svar. Jeg har fået ChatGPT til at beregne, hvornår jeg omtrentligt vil være færdig med gennemgangen. Et eller andet sted læste jeg, at det kan betale sig, at “tale” pænt til robotten, så det bestræber jeg mig på.

Herunder viser jeg dialogen med ChatGPT, som kommer frem til, at jeg – baseret på de hidtidige resultater – vil være færdig i januar 2030. Det er selvfølgelig behæftet med nogen usikkerhed, men det er bedre end ingenting. Og i hvert fald kunne jeg ikke selv have beregnet det.

Er det ikke bare fascinerende?

Hej igen

Vi har denne meget lange tråd, som handler om min gennemgang af min slægtsfil.

Jeg begyndte på gennemgangen den 4. august 2022. Filen rummer i dag i alt data om 4.641 personer. Jeg har indtil i dag gennemgået 1.801 personer.

Af disse 1.801 er 500 personer nye, fordi jeg har fundet ud af, at jeg manglede nogle (fx dør en kendt person, og så gifter den efterlevende sig igen). Det vil sige, jeg også, inden jeg er færdig med at gennemgå hele filen, vil finde ud af, at der skal tilføjes flere nye personer.

Kan du beregne et cirka-tidspunkt for, hvornår jeg vil være færdig med min gennemgang?

python

# Indtastede data
from datetime import datetime, timedelta

start_date = “2022-08-04” # Startdato for gennemgang
today_date = “2025-02-03” # Dags dato

total_people = 4641 # Samlet antal personer i filen
reviewed_people = 1801 # Antal gennemgåede personer
new_people_found = 500 # Nye personer tilføjet

# Beregning af tid pr. person (historisk tempo)
start_dt = datetime.strptime(start_date, “%Y-%m-%d”)
today_dt = datetime.strptime(today_date, “%Y-%m-%d”)
elapsed_days = (today_dt – start_dt).days # Antal dage brugt hidtil

# Antal personer der stadig mangler gennemgang
remaining_people = total_people – reviewed_people

# Gennemsnitlig hastighed: personer gennemgået pr. dag
review_rate = reviewed_people / elapsed_days

# Skønnet nye personer der vil blive tilføjet, baseret på nuværende rate
new_people_rate = new_people_found / reviewed_people # Andel nye pr. gennemgået person
estimated_new_people = remaining_people * new_people_rate
total_remaining = remaining_people + estimated_new_people # Samlet antal tilbage at gennemgå

# Beregning af forventet færdiggørelsesdato
days_needed = total_remaining / review_rate
completion_date = today_dt + timedelta(days=int(days_needed))

completion_date.strftime(“%Y-%m-%d”)

Baseret på din nuværende hastighed og det skønnede antal nye personer, du vil opdage undervejs, vil du være færdig med gennemgangen omkring den 24. januar 2030.

Dette tager højde for både de personer, du allerede har gennemgået, og det faktum, at du sandsynligvis vil tilføje flere nye personer undervejs. Hvis din hastighed ændrer sig, kan dette tidspunkt selvfølgelig rykkes frem eller tilbage.

Hvis du vil færdiggøre arbejdet hurtigere, kan vi også beregne, hvor mange personer du skal gennemgå pr. måned for at afslutte det tidligere. 😊

Det er super fint sådan. Jeg er glad for dit svar. Det kan være, jeg senere vender tilbage med et ønsket sluttidspunkt.

Tak for hjælpen!

Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret. 😊 Du siger bare til, hvis du senere vil have beregnet, hvor hurtigt du skal arbejde for at nå et bestemt sluttidspunkt.

Held og lykke med resten af gennemgangen – og god fornøjelse med dit slideshow og din slægtsforskning! 🔍📜✨

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Teknik

Her bor jeg