Noget om mulighederne med ChatGPT

Kunstig intelligens – AI – ChatGPT

Noget om mulighederne med ChatGPT

Det er ingen hemmelighed, at jeg er begejstret for ChatGPT – faktisk så begejstret, at jeg bruger de knapt 200 kr. pr. måned for at få betalingsversionen.

Der er meget, en robot ikke kan. Den kan selvfølgelig ikke være med, når vi taler om følelser og holdninger. Den kan muligvis heller ikke associere, for begge dele kræver en menneskelig indsats. Når jeg skriver muligvis ikke associere, skyldes det, at man måske kan kalde det “association”, at den på sekunder kan læse sine enorme datalagre og finde noget, der ligner. Det er vel også en slags association?

Den er dygtig til alt, hvad der vedrører fakta og hårde data. Den kan fx skrive makroer, som er små programmer, der udvider funktionaliteten i Excel.

Med meget lille skrift skriver ChatGPT nederst på alle sine svar, at den kan tage fejl, og at vigtig information bør dobbelttjekkes. Det burde være skrevet med større bogstaver!

Jeg bruger blandt andet ChatGPT til:

1) Forbedring af gamle billeder

I min adoptivfamilie har jeg Magdalene Amalie Marie SCHIØTT (1885 – 1957). Hun er nogle tiptipoldeforældres barnebarn. Jeg ejede engang den slægtsbog, der var så spændende som en telefonbog, hvor Schiøtt-familien er beskrevet: “Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800 (Fredericia, 1977)“. Fra den scannede jeg for mange år siden nogle billeder, men kønne var de ikke.

Forleden dag fik jeg den idé at spørge ChatGPT, om den kunne rense/forbedre et par billeder for mig. Alt bare skrevet i menneskesprog, men den forstod, hvad jeg mente. Og så uploadede jeg billedet af hende. Ca. et minut efter havde jeg et resultat, jeg betragter som fornemt. Jeg har lagt det ind i Legacy og tydeligt angivet, at der er tale om en AI-version. Det oprindelige billede forbliver i Legacy, så begge billederne vises i TNG.

Herunder ser du de to versioner. Selv synes jeg, det er i orden at manipulere med billeder, når man tydeligt angiver, hvad man har gjort, og når man viser begge versioner.

 

MyHeritage har en funktion, hvor man kan farvelægge gamle billeder. Den kunne jeg aldrig finde på at bruge. På den anden side set adskiller den sig måske ikke væsentligt fra det, robotten og jeg har gjort her?’

2) En dag kunne min PC ikke starte

Du kender det sikkert: Panikken, der breder sig, når computeren bare ikke vil starte. Jeg er bare en bruger og ikke tekniker, så jeg imødeså straks en værkstedsregning på et par tusinde kr. Men før jeg ringede til firmaet, spurgte jeg ChatGPT, om den kunne hjælpe? Heldigvis kunne jeg kommunikere med den fra min iPad, hvor jeg har sørget for også at gemme adgangskoden.

Jeg beskrev, hvad jeg så på skærmen – nemlig ingenting – og hvordan de små dioder på kabinettet blinkede og måske især ikke blinkede. Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at slukke “den hårde vej”, dvs. ved at holde tænd/sluk-knappen nede, til der absolut intet liv var, og så prøvede jeg igen, hvilket ikke hjalp.

Jeg fortalte også, hvilken type BIOS jeg har. Det ses på det sorte billede med hvid skrift, man får, når man starter computeren, og hvor der står, at man kan trykke F1 eller DEL for at komme ind i BIOS. Det er ikke et sted, jeg roder rundt uden vejledning.

Sekunder efter havde jeg fem punkter, jeg kunne prøve i prioriteret orden. Hvis punkt 1 ikke virkede så prøv punkt 2 osv. Alt beskrevet i menneskesprog så det var tydeligt, hvad jeg skulle gøre. Der var et punkt, jeg ikke helt forstod, så her spurgte jeg, hvad den mente. Umiddelbart efter havde jeg en uddybende forklaring.

Så startede computeren!

Robotten spurgte, om jeg var interesseret i hjælp til en Windows USB-nødløsning, hvis computeren en anden dag stadig ikke ville starte efter de fem punkter. Det svarede jeg selvfølgelig “Ja tak” til og fik forklaring på, hvordan jeg oprettede en start- og reparationsnøgle, og hvordan den skulle anvendes i en nødsituation. Det sidste punkt lød “Læg USB-nøglen i en skuffe med label “Windows Redning”. Det har jeg gjort. I skuffen ligger også en udprintet version af, hvad jeg gør, hvis det sker igen.

3) Små programmer (makroer) i Excel

ChatGPT er meget dygtig til at skrive makroer til Excel. Makroer kræver, at man kan skrive kode, og det kan jeg ikke, og jeg har opgivet at lære det. Makroer kan hjælpe med ting, der faktisk bare er idiotiske gentagelser af de samme handlinger gang efter gang.

Jeg bruger fx makroer til:

  • Månedlig budgetopfølgning
    • Efter download af en Excelfil fra netbank af månedens bevægelser sørger makroen for sortering, summering mv., som jo er det samme måned efter måned.
  • Regnearket hvor jeg styrer fremdriften i oprydningen i slægtsdatabasen
    • Farver rækker med aner grønne. Det er der ingen grund til, at jeg selv skal gøre.
    • En gang for alle har jeg lavet et udtræk fra Legacy af anerne og placeret dem i kolonner for sig. I tre separate kolonner vises ID-nummeret (Legacy kalder dem af en eller anden årsag RIN), fornavne(e) og efternavn(e).
    • I den del af arket, hvor jeg holder øje med personer, jeg har arbejdet med, taster jeg bare ID’et, når der er tale om en ane. Herefter henter makroen de nævnte informationer og farver rækken grøn. Hokus pokus filihankat.

Lidt af den sidstnævnte makro ser sådan ud – og bemærk, at der venligt er indsat kommentarer (fx ‘ Find sidste rækker), der er farvet grønne, så de er nemme at adskille fra selve koden:

' Find sidste rækker
lastRowH = ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row
lastRowB = ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row

' Fyld dictionary med ID'er fra kolonne B
Dim i As Long
For i = 2 To lastRowB
If Not dict.exists(ws.Cells(i, "B").Value) And ws.Cells(i, "B").Value <> "" Then
dict(ws.Cells(i, "B").Value) = Array(ws.Cells(i, "A").Value, ws.Cells(i, "C").Value, ws.Cells(i, "D").Value)
End If
Next i

' Ryd eksisterende farver
ws.Range("F2:M" & lastRowH).Interior.Color = xlNone

' Gennemgå kolonne H og udfør match
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & lastRowH)
For Each cell In rngToSearch

Jeg havde aldrig selv fundet ud af at skrive en sådan makro, men jeg har utrolig meget glæde af den.

Opsummering

De tre eksempler på anvendelsen af ChatGPT har forhåbentlig vist, at der er uendelige muligheder med ChatGPT, så længe man holder sig fra noget med følelser og holdninger.

Jeg er jo bare en privatperson, men jeg kan sagtens forstå, hvorfor store organisationer – fx sundhedssektoren – bruger kunstig intelligens.

Robotterne bruges eksempelvis til at vurdere røntgenbilleder, og har de på forhånd set nogle millioner billeder af frakturer, kan de sikkert stille diagnosen hurtigere og sikrere end lægen. Selvfølgelig bør lægen se billederne og tjekke, om hun er enig med robotten. Men er hun enig, betyder det, at patienten langt hurtigere kan få svar på, hvad der er galt, og lægen kan hurtigere beslutte, hvad der skal gøres. Det er kun godt for patienterne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig/jer?

Dette er en opdatering af artiklen med samme emne fra den 27. januar 2025. Der er sket meget siden, så PowerPointen er udvidet og opdateret. Jeg sætter den ind nederst i artiklen.

ChatGPT har beregnet en ny dato for, hvornår jeg bliver færdig med at rydde op. Den gamle dato var på et tidspunkt i 2030. Lige nu ser det ud til at blive mellem maj 2026 og september 2026. Det er jo ingen videnskab, men alle relevante parametre er medtaget, så det er nok ædrueligt.

  • Selvom det skar i hjertet, har jeg råt og brutalt slettet personer, som virkelig ikke hørte til i nogen af mine to familier (adoptivslægt og biologisk slægt). Det var vist 6 – 700, og de stammede formentlig fra en tid, hvor der kun var folketællinger at arbejde med hjemmefra. Så hvis man ville “lege” fra søndag til og med fredag, kom man nemt for langt ud.
  • Da jeg begyndte på mit lidt skøre projekt, var det ikke meningen at tilføje nye personer. Jeg ville kun prøve at fange og rette alle mine gamle fejl. Alligevel har jeg lige nu tilføjet 878 personer. Det skyldes, at det nu er forholdsvis nemt at finde flere børn af et ægtepar, og at jeg nu også tilføjer tidligere og senere ægtefæller. De hører jo alle til beskrivelsen af et menneskes liv.

Excel og ChatGPT spiller en vigtig rolle i projektet

Billedet herunder stammer fra Excelfilen, der hjælper med at styre processen: fx hvem er afsluttet, hvilke data er nye, hvor er dødsfaldet eller konfirmationen ikke fundet osv? De grønne rækker er aner.

Den yderste kolonne “Stikord om “nyt”” henter stikordene fra et andet sted i regnearket. Det sikrer, at stikordene er enartede gennem hele filen. Uden en sådan kolonne ville der fx nogle gange stå “afdød”, mens der andre gange ville stå “død” eller noget helt tredje. Og så ville det ikke være muligt at generere forskellige nøgletal. Der er flere kolonner, men jeg har skjult dem her, for at du (forhåbentlig) kan se data.

Jeg registrerer ikke alt nyt, men jeg forsøger at danne et simpelt overblik over, hvad jeg har foretaget mig vedrørende den enkelte person. Det er også et billede på de muligheder, der er opstået hjemme ved skrivebordet, og som ikke eksisterede for 20 år siden.

(Artiklen fortsætter under billedet).

ChatGPT har ydet en god indsats med udviklingen af Excelfilen. Eksempelvis sidder jeg jo ikke selv og farver nogle rækker grønne (anerne). Det klarer Excel selv via en makro. En makro er et lille program, der kan automatisere processer i Excel.

Jeg har opgivet selv at lære at kode, min hjerne egner sig ikke, men det klarer ChatGPT også meget fint. Der er meget, en robot ikke kan men den slags baseret på hårde data er den virkelig dygtig til – tror jeg nok, for jeg er ikke i stand til at efterprøve det.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser status pr. dags dato.

Slideshow i PowerPoint

Herunder finder du udkast til det slideshow/den fortælling, jeg kan bidrage med i din slægtsforskerforening:

Dagsordenen vil være ca.:

  1. Introduktion til emnet og baggrund
  2. Gennemgang af nøgledata og resultater
  3. Diskussion om betydningen af data
  4. Diskussion om betydningen af kilder
  5. Afslutning og fremtidige forskningsmuligheder

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Hjemmeside til slægtsdata med TNG

Begynderkursus i TNG i november måned 2025

Opdateret den 6. november 2025: Kurset er aflyst grundet for få tilmeldinger.

Jeg holder begynderkursus i TNG under Hvidovre Aftenskole den 15. og 16. november. Du tilmelder dig her. Her kan du også læse om, hvad du lærer på bare en weekend. Du kan se priser, adresse mv.

TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det er et program, hvor data gemmes sikkert i en database. Det vil sige, at du ikke ender med tusindvis af små html-filer, som du gør med mange andre programmer til slægtsdata.

Jeg glæder mig meget til at holde kurset, da en af mine missioner her i livet er at vise, at TNG er enormt simpelt, når man er bruger. Der ligger utvivlsomt mange, mange timers kodning bag det, men det skal man som bruger ikke bekymre sig om.

For mange år siden – måske 20 – holdt jeg kurser i Family Tree Maker (FTM), som jeg dengang brugte til min slægtsforskning, og jeg tror da, kursisterne var tilfredse.

Jeg er ikke i tvivl om selve TNG, og hvordan det håndteres, da jeg har brugt programmet siden 2012 (version 9). Det, jeg er lidt nervøs for, er udstyret i lokalet, om jeg nu har adgang til alle mine passwords, om jeg har Legacy med på min bærbare, så jeg kan vise eksport af data, billeder og dokumenter, om jeg får mit slideshow med og al den slags. Jeg vil jo så gerne være sikker på, at deltagerne får det ultimative udbytte af weekenden og valuta for pengene.

Hvidovre Aftenskole har inviteret mig til at komme ned nogle dage før, så jeg kan se lokalet, afprøve udstyret osv. Det vil jeg tage imod. Når mange andre holder kurser i lokalet, er alt selvfølgelig både godt og i orden. Jeg vil bare gerne se det med mine egne øjne, da det vil give en tryghed for mig som underviser.

For at deltagerne kan vide, hvad de går ind til, og så jeg har noget at “styre efter”, har jeg lavet udkast til et lille slideshow i PowerPoint, som du kan se som en pdf-fil herunder. Du skal hole musen over for at bladre i de 24 slides.

Krav om brugerregistrering på min TNG-side

Jeg har indført krav om brugerregistrering på min TNG-side, da jeg er uendeligt træt af at bots (robotter) og andre høster mine data. Jeg deler gerne gerne data og billeder uden vandmærker med virkelige mennesker, der arbejder med samme familier som jeg selv. Andre må blive væk.

Er du interesseret i en brugerkonto til min TNG-side, kan du begynde her.

Jeg var “lidt” dum

Til en start kunne jeg ikke få brugerregistreringen til at virke. Siden sendte ikke mail om, at en bruger havde søgt at registrere sig, så jeg spurgte ChatGPT om en løsning. Det blev løst men medførte nye problemer, som det har taget mig fire dages arbejde at løse.

Jeg skulle aldrig været gået i gang med det, når jeg desværre ikke kan kode. Jeg burde i stedet have søgt hjælp hos virkelige mennesker. Sådan kan man blive klogere.

Nu skulle det gerne fungere efter hensigten. Du er mere end velkommen til at oprette en brugerkonto, så jeg kan få endelig vished om, hvorvidt alt er i orden. Jeg har selvfølgelig backup, så jeg kan rulle tilbage.

På den anden side er jeg virkelig imponeret over ChatGPTs evner til problemløsning og trinvis analyse. Den kender alle de filer, der ligger i TNG og den ved, hvor der skal kigges efter fejl. Det er jo ikke robottens skyld, at jeg begav mig ud på (for) dybt vand.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

DigDag.dk skal læres

“Med Adam i arkivet” kan man få det bedre med DigDag.dk

Jeg har købt bogen “Med Adam i arkivet – Kom i gang med slægtsforskning”. Den er velskrevet og lækker. Alle sider er tykke og på blankt papir. Den er alle pengene værd.

Da den er for begyndere, er der selvfølgelig ikke udelukkende store overraskelser, men der er bestemt også emner, jeg høster fordel af.

Et af dem er det ti sider lange og gennemillustrerede kapitel om DigDag, som jeg altid har haft et lettere anstrengt forhold til. For det første fordi jeg ikke rigtig har været klar over, hvad jeg skulle bruge siden til og for det andet fordi, teknologien er håbløs.

Kort sagt har jeg aldrig set lyset, for jeg er altid endt med et danmarkskort udfyldt med nogle sorte streger, som jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle stille op med, og så har jeg givet op.

Adam skriver blandt andet (side 83):

Nytten og nødvendigheden af DigDag kan næppe overvurderes. Alligevel er der rigtig mange slægtsforskere, der slet ikke kender den eller bruger den alt for sjældent. Og du skal helst ikke begå samme fejl.

Jeg bryder sammen og tilstår, at jeg er en af dem.

Nu har jeg prøvet at følge hans eksempler, og pludselig kan jeg se, hvor smart det er. Man får jo sådan set hele landets administrative inddeling foræret fra de tidligste tider til nutiden, så det er en anden måde at lære proveniensprincippet på.

Proveniensprincippet betyder, at Rigsarkivet m.fl. beholder samme orden, som den afleverende myndighed i sin tid havde. De omordner ikke arkivalierne, hvilket selvfølgelig også ville være tåbeligt, men det betyder samtidig, at man må lære sig den oprindelige orden.

Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at man skal i amtsarkiverne for at finde alimentationssager, og jeg har da også for mange år siden fundet frem til “Mormor og alimentationssagerne” (bidragssagerne vedr. hendes to første ‘uægte’ børn), men der er meget andet, jeg respektfuldt har undladt at lede efter, fordi jeg har troet, at det var for svært, og at jeg nok ikke kunne finde ud af det.

Adams bog åbner mine øjne for en masse muligheder. DigDag skal læres, men sådan er slægtsforskning jo. Med stædighed kommer man langt. Der var jo også engang, jeg ikke vidste, hvordan kirkebøgerne var ordnet, at mænd kom før kvinder i kirkebøgerne, at der kom styr på sagerne i 1814, eller hvornår folketællingerne blev afholdt. Nu er det nærmest indgraveret i rygsøjlen.

Kapitlet om Rigsarkivets indgange og Daisy

Jeg har også taget mig sammen til at surfe lidt rundt på Rigsarkivets side, blandt andet fordi Adam skriver, at man skal tjekke åbningstiderne, inden man tager derind. Havde jeg ikke læst bogen og surfet på siden, var jeg glad taget afsted til en aflåst dør næste mandag.

Da det er ti år siden, jeg har været på arkivet, kender diverse systemer mig formodentlig heller ikke længere, så jeg tager mit pas med. Det ville jeg heller ikke have vidst uden bogen.

Daisy og bestillingssystemet er intet mindre end genialt og særdeles brugervenligt, når man ved, hvor man skal lede og trykke på hvilke knapper. Jeg ser frem til retssagerne i Nordre Birk fra 1934. Jeg simpelthen vide alt om det store hattetyveri fra Skodsborg Hattefabrik. Jeg har brugt al min energi på de scannede arkivalier på arkivalieronline, men der er mere at komme efter. Der er mere slægtshistorie at folde ud. Jeg skal nok finde ud af det!

Jeg prøvede at finde frem til lidt flere alimentationssager. De var fra det jyske, men jeg kunne ikke bestille registeret til AJ-sagerne til København. Selve sagerne kunne godt bestilles. Men det ville jo være håbløst.

Rigsarkivet skriver, at man ikke kan fjernlåne arkivalier “Der er hyppigt benyttet eller nødvendige for benyttelsen af andre arkivalier (Journaler, registre etc. der virker som ”søgemidler”)”. Når man lige tænker over det, er det lige så logisk som resten af arkivet: Hvis jeg sad med registeret her i København, kunne ingen i Viborg finde frem til AJ-sagerne i Jylland. Ergo må jeg en tur til Viborg, men det er jo også en dejlig by og ikke mindst et dejligt arkiv …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.