/6 Kommentarer/i , /af ,

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

  • Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
  • Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Historien om en skærm

Ny skærm, lang rejse

Advarsel: Dette er en lang artikel om købet af en ny skærm, men det hele ser ud til at ende godt.

Der er noget næsten barnligt (og helt legitimt) ved at glæde sig til ny elektronik, når man har trukket på opsparingen, valgt kvalitet og ved præcis, hvad man vil have stående på skrivebordet.

Denne artikel er historien om, hvordan en LG UltraWide blev et helt lille forbrugerforløb med både logistik, ventetid og et par bump på vejen.

Det begyndte ellers perfekt: Proshop afsendte som de plejer, ordentligt og uden bøvl, og jeg får styr på den del af processen, jeg kan kontrollere. PostNord-kapitlet bliver den klassiske påmindelse om, at levering i et 14-timers vindue alligevel ikke er levering, når man hverken har bil eller lyst til at få 17 kilo stående i frost på en trappesten.

Og så kommer den del, der fortjener uforbeholden ros: GladTeknik. De tager ikke bare udstyr ind og “kigger på det” – de oversætter deres verden til menneskeord, vurderer helheden (inkl. formålet med skærmen), foreslår den rigtige løsning og gør det hele trygt. Da der senere opstår en skade under håndteringen, bliver det også grebet professionelt an med det samme, med låneskærm, forsikringssag og koordinering, så jeg som kunde ikke ender i en endeløs bevisførelse og mailkrig.

Det her er i virkeligheden ikke kun en historie om en skærm. Det er også historien om, hvor meget det betyder at have en leverandør, der tager ansvar, medtænker forbrugeren og får én sikkert igennem, når tingene ikke går snorlige. Og ja: jeg glæder mig stadig. Det kan måske nås inden juleaften?

Historien om en skærm

Den 21. november besluttede jeg at købe en “LG UltraWide 40WP95XP-W”. Jeg har jo hverken arvinger eller bil, og jeg rejser ikke på dyre ferier, så budgettet holder.

Ved købet var jeg også påbegyndt rygestoppet, der giver et pænt beløb i overskud, og i dag på dag 16 har jeg allerede sparet 1.136 kr. sammen til skærmen.

Alt i alt har jeg råd til investeringen. Det bliver nok den sidste skærm i mit liv, men hvem ved? Teknologien udvikler sig med lynets hast, og jeg vil altid have det bedste af det bedste.

Proshop

Jeg handlede hos Proshop, hvor jeg altid køber elektronik, fordi de sender dag-til-dag, og fordi der aldrig er problemer, når der er problemer.

På et tidspunkt købte jeg fx en vægt hos dem, hvor det aldrig nogensinde lykkedes at få alle de værdier op på telefonens skærm, som den afleverede, når jeg stod på vægten. Jeg kommunikerede i meget lang tid med producenten, så til sidst måtte jeg sige “Nu gider jeg ikke mere. Jeg vil have den byttet”. Jeg oprettede en reklamationssag hos Proshop med kopi af korrespondancen med producenten. De returnerede beløbet med det samme. Sådan. Ingen diskussioner om hvem der havde ret.

PostNord

Skærmen skulle egentlig være kommet med PostNord den 24. november mellem 09:00 og 21:00. Op ad formiddagen skrev de, at det først ville blive den 25. november. Der kunne jeg imidlertid ikke sikre mig at være hjemme i hele det tidsrum. Jeg var helt sikker på ikke at kunne bære de 17 uhåndterlige kilo hjem fra føtex, hvor de sikkert ville aflevere den i stedet. Jeg var også sikker på, at jeg ikke ville have kassen stående på trappestenen i frostvejr i flere timer.

I samråd med Proshop annullerede jeg købet, hvorved de fik pakken retur. Nu var det min tur til at vente på, at pengene kom retur, da jeg ikke ville have 20.000 kr. til at svæve ude i den blå luft.

Da beløbet kom retur, bestilte jeg skærmen en gang til, og denne gang valgte jeg udlevering i Proshops Pick Up-point i Sydhavnen her i København og betaling ved afhentningen. Ikke mere PostNord til mig.

En sød taxachauffør

Da der var besked om, at skærmen var ankommet til Sydhavnen var næste skridt at få den afhentet. Sådan noget er altid bøvlet, når man ikke har bil.

Jeg havde allieret mig med både Anders og Torben som er mine underboer i “Hvidovre Vinhus”, og de ville begge gerne hjælpe: “Du siger bare til”. Men jeg fornemmede deres julestress og deres mange kunder, så jeg bestilte i stedet en taxa (stationcar) hos 4 * 35 og i beskeden til chaufføren, skrev jeg, at han skulle hjælpe med håndteringen.

Chaufføren var virkelig sød og hjælpsom, og vi hjalp hinanden med at få kassen først ud i bilen og dernæst op på første sal.

Det manglende grafikkort

Helt egenhændigt samlede jeg skærmen, hvilket var ret nemt. Foden skulle bare klikkes på plads, og der medfulgte en fin tegning af, hvordan det skulle gøres. Illustrationen var bedre end Ikeas.

Den gamle Samsung-skærm ned af skrivebordet, ind til naboen og den nye LG-skærm op samme sted. Det var helt uden problemer.

Ved første start af PC’en så alt helt normalt ud. Der var lige meget lys i venstre og højre side. Derefter var der indimellem helt mørke skygger i ca. 10 pct. af højre side. På en skærm til den pris, skal der overhovedet ikke være mørke skygger nogen steder. Alt skal være perfekt uden periodiske fejl.

ChatGPT vurderede at jeg manglede et eksternt grafikkort. Robotten skrev en hel masse, jeg ikke forstod en lyd af, da jeg ikke er tekniker. Jeg besluttede at sende skærmen til vurdering og mulig reparation hos GladTeknik.

Håndteringen hos GladTeknik

GladTeknik fortalte straks, at ChatGPT havde ret. De foreslog et grafikkort, der ville passe bedre til mit formål, når skærmen er til arbejde og ikke til gaming. Sådan noget er selvfølgelig svært for en robot at vide. Og GladTeknik kender min maskine ud og ind og kan bedre fastslå hvilke komponenter, der passer bedst sammen.

Jeg er virkelig glad for at handle hos GladTeknik. De leverer altid professionelle gennemgange. Når en tekniker har lavet en gennemgang, får man et tilbud, før de gør noget som helst, og de reparationer, de laver, er i ypperlig kvalitet. Og endelig fortæller de i menneskeord, hvad det er, man betaler for. Det kan jeg godt lide.

Jeg har købt både store og små ting hos dem, lige siden Mathias startede virksomheden fra sit kollegieværelse i 2018. Nu er de 60 årsværk her i Hvidovre. Fx byggede Jens i 2021 en fantastisk PC til mig. Der er noget skønt ved at vide, hvem der har bygget ens PC. Det er der ikke mange, der ved.

Den var dyr, men den holder også i mange, mange år, både fordi det er kvalitetskomponenter, og fordi den vedligeholdes med en årlig indvendig rens i maj måned. De opdaterer ved samme lejlighed drivere og BIOS, fornyr kølepasta, tjekker vandkølingen og en masse andet, jeg ikke har en brik forstand på. Det har jeg folk til.

Det, der gør mig fuldkommen tryg, er, at de altid behandler kundernes udstyr, som var det deres eget.

Selvfølgelig var jeg lidt utålmodig, og jeg havde virkelig glædet mig til den nye skærm, der jo allerede havde været længe undervejs. Derfor havde jeg kategoriseret sagen til at være en trippel-haster.

Da jeg ikke har bil, betaler jeg for afhentning og levering. En medarbejder kom med skærm og PC i onsdags den 10. december. Det var bare så uheldigt, at der skete en skade, som formentlig opstod under opbæringen. Det ved vi ikke helt. Medarbejderen konstaterede det selv, og vi så begge den lille “stjerne” oppe i venstre hjørne.

Hvor var det godt, jeg ikke selv som forbruger skulle opdage det, 10 minutter efter han var gået. Sådan noget kan nemt give bøvl og 35 mails frem og tilbage med dokumentation for, at det ikke var mig selv, der havde ødelagt noget.

Medarbejderen tog den beskadigede skærm med tilbage og kom her igen med en låneskærm af mærket Samsung, som kører okay sammen med min PC, som jeg jo har fået retur.

Der er oprettet forsikringssag hos Djøf Forsikring, hvor jeg har en udvidet elektronikdækning. GladTeknik håndterer ved hjælp af en navngiven medarbejder hele forløbet med forsikringen for mig, og de er meget bedre til at beskrive skaden, end jeg er.

Skal der kommunikeres med Proshop, sørger de også for det. Sådan noget tager jo normalt sin tid, men allerede i dag har jeg fået kvittering for, at sagen er oprettet hos forsikringen, da de begge bruger systemet, der hedder Scalepoint.

Nu håber jeg på at have min egen LG-skærm klar på mit eget skrivebord inden juleaften – det har været en lang proces. Den startede den 21. november …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det må bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien
  • 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
  • 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
  • 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
  • Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
  • Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.
Hvorfor sprede risikoen?
  • Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
  • Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
  • Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

  1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
  2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type Estimat Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler) 5–15 GB Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder 20–60 GB Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning 1–3 GB Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler 5–20 GB Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:) 40–60 GB Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

  • 100 – 120 GB til selve dataene
  • Ca. 50 GB til versionsstyring
  • Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
  • Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
  • Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
  • Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:
  • et lille mini-operativsystem
  • Acronis’ restore-miljø
  • driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
  • mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
  • mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget
Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:
  • det ikke skal kende de nyeste filer
  • det ikke skal matche dagens backup
  • det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
  • den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

  • Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
  • Offsite Acronis Cloud
  • Windows restore points
  • Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
  • Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.