/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Tilfredshed med udstyr

Ofte bliver jeg mest inspireret til at blogge over nyt udstyr.

Der er tider, hvor jeg mangler inspiration til at blogge, typisk når jeg ikke rigtig deltager i forbrugersamfundet, og det gør jeg i lange perioder ikke, fordi jeg ikke synes, jeg mangler noget. I dag slog glæden over min stationære pc mig.

Den kører og kører og kører, og der er aldrig et problem med den, og selv sådan noget som at køre servicepack 1 på gør den uden at kny, alting går lynhurtigt og det var også det jeg ville have, da jeg købte den. Jeg gik stort set ned og sagde, at jeg ville have det bedste af det bedste, de kunne sætte sammen til mig, og det gjorde de selvfølgeligt gladeligt. Ved at vælge en stationær fik jeg meget mere pc for pengene end jeg ville have fået, hvis jeg valgte en bærbar. I mange år havde jeg kun bærbare og kun de dyre mærker. Nu har jeg byttet det hele rundt og har stationær i kvalitet og så bærbare, der slæber af i 3.000 kroners klassen – og bortset fra at alt synes at gå i slowmotion i forhold til den stationære, så virker de fint.

Starten var lidt hård for den stationære: først måtte der et nyt grafikkort i, og senere måtte der et nyt budkort i, da jeg tilstrækkeligt mange gange havde lidt “blue screeen of death”. Men efter det har der bare været sikker stabil drift.

Min sikkerhedspakke er Bullguard 10 og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg gider ikke selv sidde og sørge for sikkerhed og har valgt det program, der taler mindst muligt til mig, for jeg kan alligevel ikke svare på de spørgsmål, det stiller mig. Programmet koster ca. 500 kr. for en 2-årig licens til tre computere. Det undrer mig tit, at man ser/læser om folk, der køber dyre maskiner, ikke også smider den plovmand der skal til for at få noget ordentlig sikkerhed. Hvis man ikke vil betale, men gerne vil nørde med det hele selv har Spywarefri sammensat en gratispakke af programmer, der garanteret ikke konflikter med hinanden – for det er det, man skal passe på, hvis man begiver sig ud i selv at sammensætte sikkerhedspakker. Antivirus er i dag slet ikke nok.

/4 Kommentarer/i /af

CPU-forbrug 100 pct.

Normalt interesserer jeg mig ikke for mit CPU-forbrug!

Måske har jeg bare skabt en storm i et glas vand, og gjort alting meget mere besværligt for mig selv: Min bærbare Windows-maskine var nået til at skulle have servicepack 1 til Windows 7. Jeg har på forhånd valgt, at alle de der opdateringer bare skal passe sig selv, ud fra tanken om, at jeg garanteret ikke kan gøre det bedre end Microsoft. De er verdensmestre og jeg er bare en bruger.

Da Servicepakken var installeret, stod CPU-meteret (eller hvad det nu hedder) konstant på 100 pct. og computeren var temmelig død i sværen og havde travlt med sine egne ting og sager, som den ikke havde tænkt sig at delagtiggøre mig i. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre ved det, og efter en del fejlslagne forsøg på at få hjælp til det på nettet, besluttede jeg mig for at geninstallere Windows på maskinen. Umiddelbart så det ikke særligt lovende ud, for så snart jeg kom til punktet at installere servicepack 1, eller rettere efter at jeg havde installeret servicepakken, stod CPU-meteret konstant igen på 100 pct. Ja det vil sige det vekslede mellem 10-20 pct. og så imellem at være oppe i det røde felt i spændvidden fra 60 – 100.

Nu er status så, at CPU-meteret står fornuftigt under det røde felt og at alle opdateringer er hentet og at Office 2007 er installeret påny. Det har jeg brugt tre aftener på, og jeg tænker på, at jeg et eller andet sted på nettet læste om en eller anden, der berettiget spurgte, hvornår han selv måtte bruger computeren, for hans følelse var, at det var mest computeren, der brugte ham! Hvor ofte sker det ikke, at man lige går ind i et eller andet program, og det første man mødes med er, at programmet lige skal opdateres. Een time efter har man glemt, hvad det egentlig var man ville lave.

Om end ikke andet har jeg en frisk Windows 7-installation med servicepack 1 at byde på!

/6 Kommentarer/i , /af ,

Ny telefon

Jeg har flottet mig.

Man kan sikkert få en ganske udmærket telefon i Silvan for 300 kroner, men sådan en kan jeg bare ikke holde ud at se på, så jeg har flottet mig med en BeoCom 4, som i mine øjne er den pæneste trådløse telefon, der fås for tiden. Det er ganske vist lige før, man skal aftale et møde med bankrådgiveren, inden man begiver sig ind i en B&O-butik. De havde fx et 100″ fjernsyn til 700.000 kr. Jeg tror ikke, de sælger mange af dem her i Hvidovre.

I ca. fem dage har jeg været uden fastnet til omverdenen og det har generet mig meget. Det er egentlig ikke, fordi jeg telefonerer så ofte, men når jeg gør det, bliver det tit lange samtaler, og det er simpelthen for dyrt fra en mobiltelefon; eller måske rettere: det er jeg for nærig til, når jeg nu har et fastnet-abonnement.

Jeg gik hjem fra butikken med min nyerhvervelse og var spændt på, om det overhovedet afhjalp mit problem, for i realiteten vidste jeg ikke, om det var HomeBoxen eller den gamle telefon, der var noget galt med. På den anden side havde jeg i flere år været utilfreds med den gamle telefon, og skulle det være boxen, der var problemet, havde jeg i hvert tilfælde argumenterne klar overfor TDC: “Min telefon er spritny, så det er jeres box, der er noget galt med.”

Jeg var også spændt på, om jeg overhovedet kunne få liv i telefonen. Forbi er de gode gamle dage, hvor man stak telefonens stik i et telefonstik på væggen og så virkede det bare. Næh nej, nu er der fine små fordelerkabler og det hele fungerer via HomeBoxen. Heldigvis har BeoCom 4 helt samme type stik som den gamle telefon, så det var bare at “abe efter”. Efter en genstart af HomeBoxen var der liv i telefonen. Jeg burde sikkert ikke være stolt af mig selv, men det er jeg alligevel.

Nu kan jeg så bruge tre aftener på at lægge telefonnumre ind i telefonbogen… Er der for resten nogen der tilfældigvis ved, hvordan man laver et mellemrum mellem fx for- og efternavn? Det fremgår nemlig ikke af den medfølgende vejledning.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Tycho Brahes-dag?

Efter kalenderen er det ingen Tycho Brahes-dag i dag.

Alligevel er min printer overgået til alene at ville tegne alskens mærkelige streger i breve, og hverken stor eller lille dysetest hjælper. Jeg har prøvet alle de muligheder der er for at rense og afhjælpe problemet, men intet hjælper. Det kan da ikke være, fordi jeg forleden var så dum at udskrive ét stykke papir, efter den sagde, at nu var der ikke mere blæk.

Min telefon udstødte underlige pip-lyde, hvorefter den lagde sig til at dø. Jeg håber, den har det bedre i morgen efter at være fuldt ud genopladet. Men jeg tror ikke helt på det, for den bekræftelseslyd, der gerne skal komme, når man lægger røret på plads, udebliver helt. Jeg kunne selvfølgelig genåbne fejlsagen hos TDC, men hvad skulle de nu stille på med en defekt Jacob Jensen telefon?

I forbrugersamfundet går man straks over til at tænke i nye løsninger.

Jeg tror snildt, jeg kan finde en erstatning for min gode gamle Canon i865-printer, der har tjent mig i mange år. Nu om dage står valget mellem en inkjet-printer og en laserprinter – og jeg må gennemtænke, hvad mit behov i realiteten er. Nuvel af og til ønsker jeg at kunne printe et billede ud i helt fantastisk kvalitet, typisk et gammelt billede, der har med slægtsforskning at gøre, men i 99 pct. af tilfældene er der tale om print fra Word eller mailprogrammet af emner, der ikke kræver den store kunsneriske akkuratesse.

Hvis telefonen ikke af sig selv vækkes til live igen, er jeg mere på Herrens mark. TDCs fejlservice bliver nødt til at blive udfordret først, for hvis det er en fejl hos dem, kan jeg jo uden resultat købe 17 nye smarte telefoner.

Det er ganske vist ikke en Tycho Brahes-dag, men det føles sådan.