Microsoft Research AutoCollage 2008
AutoCollage 2008 forhandles ikke mere – øv for det er et rigtig godt program, der laver nogle fine overblændinger (eller hvad det nu hedder), og skaber nogle rigtig flotte collager. Ellen havde ellers sendt mig et link, som jeg brugte til at købe produktet; jeg tastede kontonummer og det hel ind og ventede herefter på licensnøglen – den kom bare aldrig. Herefter ringede jeg til Microsoft salg og support og spurgte, hvad der var sket med min ordre. Det viste sig, at produktet ikke findes mere og at der derfor var gået helt kuk i ordren, som jeg havde placeret på en amerikansk hjemmeside – hvilket havde kompliceret processen yderligere. De burde altså fjerne linket til download og så burde det være muligt at købe ind på en amerikansk hjemmeside. Det er jo netop en fordelene ved internettet at alting foregår uden tanker for landegrænser.
Microsofts råd var at prøve at lede på Amazon.uk for at se, om de forhandler produktet. Der kan jeg ikke finde andet end en bog om det.
Jeg har herefter været i gang med at se, om jeg kunne finde andre programmer, der laver collager. Jeg fandt Collage Maker 3.70, men det stiller bare billederne op ved siden af hinanden og det kan jeg sådan set selv gøre uden et program.
Jeg vil have et, der laver overblændingerne, da det er det, der collagerne flotte. Kender du et program, der kan det, hører jeg meget gerne fra dig.
