Bekymringer

Jeg er så bekymret for, om jeg nu får installeret alle mine programmer korrekt – i sær mit slægtsforskningsprogram. Jeg vil gå med livrem og seler og starte med at lave backup af datafilerne, så kan det vel for pokker ikke gå galt.

Jeg har været til menighedsrådsmøde i 3½ time, men jeg har ikke været ordentligt til stede – tankerne har gået til min reinstallation. Jeg aner simpelthen ikke, hvilke programmer jeg havde. Jeg kan selvfølgelig gennemgå mit D-drev og så bare reinstallere alle dem jeg havde, og det bliver nok den løsning, jeg vælger. Det er et mareridt! Jeg har sat dagen i morgen af til det, men jeg bliver næppe færdig på en dag. Lørdag skal jeg over i kirken og være frivillig med konfirmanderne, der skal male altertavler, og jeg skal tage billeder af processen og af altertavlerne. Søndag kan jeg så fortsætte med reinstallationen.

En positiv ting kan jeg dog bidrage med, og det er at jeg har fundet backups af mailprogram, mail og kontakter og internetgenveje og de var heldigvis fra den 15. januar. Genvejene er jo samlet sammen igennem mange år, og det ville være et kæmpeproblem, at skulle begynde forfra. På samme måde gælder det med mailprogrammet: kontakterne er jo også samlet sammen igennem mange år og jeg har rigtig mange gamle mails i sær vedrørende kirken, hvor jeg aldrig har slettet mails. Gudskelov har jeg fundet dem igen, og jeg har haft lidt glæde af at tage backup.

8 Svar
  1. Susanne
    Susanne siger:

    Det lyder ikke rart. Jeg bliver helt svedt ved tanken. Her i huset er jeg bruger, og har slet ikke tjek på alt det andet. Det tager Hr. Hansen sig af. Jeg håber, at det hele går i orden.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Det er helt klart et mareridt, og jeg har arbejdet og arbejdet og jeg er ikke engang reinstallationen endnu. Jeg ville også gerne have en, der tog sig af det for mig – på den anden side synes jeg også det er lidt sjovt at kunne klare det selv.

  2. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Jørgen
    Velkommen i cyberspace igen 🙂 Jeg har godt lagt mærke til, at du var fraværende.
    Jeg håber, at jeg snart begynder at komme til nogle samtaler på de jobs jeg søger.

    Jeg tror, det er vanskeligt at føre en logbog for reinstallationer, der er vist ikke anden vej frem end at tage program for program og se om det er noget, man stadig bruger og så at installere det igen. Pokkers til arbejde.

  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Uhadada. Som du måske aner har jeg været lidt fraværende et stk. tid. Jeg håber det fungerer med arbejdet, eller kommer til det. Det er dejligt at høre begejstringen for eboglæseren, og det er dog en vældig dramatisk historie med nedbrud af pcen, geninstallering osv. Jeg har lige læst det hele i sammenhæng og – puha. Det får mig til at tænke man burde lave en håndskreven logbog eller journal, så man kunne følgemed i hvad man gør. Det ville formentlig være en lettelse som det er nu for dig, men det er velsagtens lidt vanskeligt at få gang i. Jeg nøjes med at tænke på det – endnu i alle tilfælde.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.