Mit C-drev

Er det nu stået af?

Det første jeg gør, når jeg kommer hjem fra arbejde, er at tænde computeren og læse blogs og at kommentere. Således også i dag – men min pc kan pludselig ikke boote, Windows indlæses simpelthen ikke. Der kommer en besked på skærmen fra Boot Manager om at man skal indsætte Windows cd-rommen og så køre en fejlretning. Men jeg kan ikke få bragt liv i CD-rommen, den kører simpelthen ikke rundt i drevet. Beskeden fra Boot Manger er, at man for nyligt har installeret ny hardware eller software, der ikke fungerer. Men jeg har ikke installeret noget som helst, og computeren har hidtil opført sig helt normalt, der har ikke været advarselssignaler. I aftes slukkede jeg computeren på helt normal vis og der var ingen advarselslamper, der blinkede.

Nu er ‘gode dyr rådne’ eller gode råd dyre. Det er ikke noget, jeg kan klare selv, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal få disken til at køre, så jeg kan ikke komme til at køre reparationen. Jeg ringede til min sædvanlige leverandør LabTech Computerbutik og da jeg fortalte dem, at jeg er meget afhængig af min computer, lovede de at komme i morgen ved 11-tiden. De leverer god service.

Jeg priser mig lykkelig for at alle mine data ligger på et andet drev end c-drevet, og at det kun er Windows, der ligger på C-drevet. Hvis drevet virkelig er stået helt af, er det kun c-drevet, der skal reetableres fra bunden. Der er programstumper, der gemmes på c-drevet selvom man fortæller, at man ønsker at installere på c-drevet, men det betyder ikke så meget. Det vigtige er, at jeg ikke skal starte forfra på en helt ny installation.

Jeg håber meget, at de kan reetablere hele mit C¨c-drev og at alt derefter vil være som før.

Jeg tænker over om dette ikke er tiden at få et større c-drev. Hvis de alligevel skal  rode grundlæggende med c-revet, kan jeg ligeså godt benytte lejligheden til at få et c-drev på 256 mb på en solid state disk. Jeg har tidligere fået det råd her på bloggen at jeg skulle vente, men det forekommer mig, at tiden nu er kommet.

Alt dette er skrevet på min minicomputer, som jeg er lykkelig for at have i reserve. Jeg har også et Oister-abbonnement (mobil bredbånd), som jeg sædvanligvis aldrig bruger, men i nødsituationer er det godt.

Du hører mere i morgen om det er lykkedes at afværge katastrofen.

8 Svar
  1. overleveren
    overleveren siger:

    Mon ikke din supporter kan fixe den… Jeg vil ikke kloge mig i hvad der kan være galt, men jeg er sikker på at det bliver løst og at det ikke bliver alt for dyrt for dig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Jeg håber meget at det kan fixes og helst uden at jeg skal i gang med en omfattende reinstallation.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten
      Tak skal du have. Heldivis har jeg hævet min pensionsoparing, så jeg har råd til denne slags uforudsete udgifter,

  2. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Inge

    Nej det er overhovedet ikke godt. Jeg glæder mig over, at jegee har alle data på d-drevet, så det ikke bliver en komplet ny installation. Jeg håber også at mit livline kan hjælpe mig på vej. Jeg glæder mig over at have en minicomputer til at hjælpe mig igennem det værste. Heldigvis har jeg ikke ‘blue screeen of death’. Det burde således at være muligt at redde det meste.

  3. Gert Latsen
    Gert Latsen siger:

    Grrr … Det er bare så irriterende når det sker. Håber det bedste og krydser fingre.

    Gert

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Gert

      Tak skal du have. Jeg håber også, at min strategi med at have alle data på d-drevet virker, og at jeg kan komme over det uden problemer virker.

  4. Inge
    Inge siger:

    Hmmm det lyder ikke så godt, jeg har ikke nogen fornuftige bud på, hverken hvorfor eller hvordan du får live i dyret igen, men jeg håber din IT-livline kan hjælpe dig i morgen.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.