,

Illustrationer

Alice Sachse, der er medlem af projektgruppen, har lavet påklædningsdukker til vores nye website om de kriminelle, der går i luften ca. den 1. februar i år. Det var ikke noget, vi bad hende om, hun havde fået idéen af sig selv. Vi ville slet ikke have fået idéen selv. Dukkerne skal bruges som illustrationer af de dømte, fra en tid, hvor der selvfølgelig ikke var billeder. Vi vil så gerne have billeder på hele sitet, da webben også er et billedmedie, og vi skal bruge illustrationer på alle siderne. Det kan være svært at finde noget, der er ikke er beskyttet af reglerne om ophavsret, som vi gør meget ud af ikke at krænke. Mette Broberg har skrevet en meget fin artikel om ophavsret beregnet for slægtsforskere.

Dukkerne er lavet sådan: Alice købte et ark påklædningsdukker, der hedder “Danske Folkedragter”, lavet af Dorte Meiling Nielsen. Hun fandt dem på nettet. De sælges vist på Næstved Museum og andre steder. Arket er til dels er en tro kopi af billeder i bogen “Folkedragter, Landboliv i fællesskabets tid” af Minna Kragelund. Så har hun kopieret arket i sort/hvid. Derefter har hun klippet og klistret og indrettet dem, så de passede på det tøj, hun havde brug for, og desuden har hun tegnet lidt nyt tøj. Derefter lagde hun farve på med tuscher. Illustrationen er en perfekt beskrivelse af de dømte den dag, de oversendes fra arresten i Hjørring til Viborg Tugthus. Vi kender deres påklædning fra et bilag til en af dommene. Resultatet er dette:

Alice har tillige sendt hver af personerne enkeltvis, så der er illustrationer på hver af personernes sider. I dag har jeg brugt tid på at lægge et kanvas uden om hvert billede, for at få en billedkasse fyldt ud med en baggrundsfarve. Oprindeligt havde jeg lagt dem ind med hvid baggrund, men det var for grimt og det lykkedes at skabe et bedre resultat. Vores site skal være 100 pct. gennemarbejdet, og der skal være tænkt på hver en detalje så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

For at få illustrationer til offeret, der havde mange fine hvergarnskjoler (hvergarn er spundet af hør og bomuld) kontaktede vi Nationalmuseet for at få lov til at bruge et billede fra deres site. Tilladelsen kom på kun to dage, og jeg tror faktisk, de blev overraskede over overhovedet at blive spurgt. Men nu har vi tilladelsen og kan bruge billedet med god samvittighed. Det er det tætteste vi kan komme en illustration til offeret Ane Marie Pedersdatter, for billedet forestiller en landbokone omkring 1840. Vores Ane Marie var landbokone i Nordjylland indtil 1850, hvor hun blev kvalt.

, ,

iPad

Jeg har simpelthen gjort det, jeg har haft lyst til længe: bestilt en iPad! Det er en ‘Personalised iPad Air Wi-Fi + Cellular 64GB – Space Grey’ plus et cover til den; der skal passes godt på den. Jeg er normalt altid god til at passe på mine ting, men hvis jeg nu slæber iPad med i tasken alle steder hen, kan den jo nemt få ridser i skærmen, og det skal bare ikke ske.

Jeg har valgt at få navn og telefon indgraveret på bagsiden i håb om, at skulle jeg miste den, vil der være rare mennesker, der finder den og ringer til mig.

Jeg faldt for en reklame, der dumpede ind i min mailboks. Normalt falder jeg aldrig for reklamer, men denne gang lykkedes det Apple at overbevise mig; de er knalddygtige forretningsfolk.

Alle, der har en iPad, skriver og taler om, hvor glade de er for den. Jeg har fx en ældre veninde i Odense, der engang havde en hjerneblødning (tror jeg, det var), og efter det, har hun rigtig svært ved at bruge højre hånd og arm; hun har købt en iPad, og den følger hende trofast overalt, for med den kan hun skrive notater, som hun ellers ikke ville kunne. På bloggen er der også mange, der skriver om deres iPad, så nu må jeg med på bølgen. Jeg glæder mig rigtig meget til den kommer, men der går 5 – 7 dage, så jeg må væbne mig med tålmodighed.

, ,

Vandmærker igen

Jeg har eksperimenteret lidt mere og fået et par gode råd fra Finn, og foreløbig er det endt sådan her – er det bedre?

, ,

Vandmærker

Jeg har som også tidligere beskrevet lagt alle mine slægtsforskningsbilleder på nettet, så billederne kan ses sammen med data om de forskellige personer.

Der er imidlertid det problem ved at lægge billeder på nettet, at folk stjæler med arme og ben, hvad de finder på nettet. Jeg er i lidt af et dilemma: Jeg vil gerne vise mine billeder, men samtidig vil jeg gerne have dem for mig selv! Dette er naturligvis ikke muligt at forene. En mellemløsning er at sætte vandmærker på alle billederne.

Efter råd fra Finn Holbek har jeg nu hentet et program, der kan sætte vandmærker på alle billederne. Programmet hedder TSR Watermark Image Software og kan hentes her. I købeversionen koster det 30 dollars.

Programmet er meget let at bruge: Man specificerer sine inputfiler, vælger vandmærket og vælger hvor de mærkede billeder skal gemmes. Så trykker man næste og programmet kører alle billederne igennem. Jeg tror, det tog 10 minutter fra jeg downloadede til jeg havde vandmærker på alle mine cirka tusinde billeder.

Man skal øve sig lidt med selve vandmærket. I mit første forsøg havde jeg indsat vandmærker, der næsten ødelagde billederne. Jeg havde valgt en orange farve, der var alt for dominerende. Heldigvis kan man hurtigt ombestemme sig i den elektroniske verden. Nu er vandmærket blevet mindre dominerende, og ødelægger således ikke billede på samme måde som før. Det er en balance, der skal findes! Billedet herunder viser min far som ung. Flot fyr