/25 Kommentarer/i , /af ,

Bisidder

Bisidder

Jeg har fået en bisidder fra SIND

Psykiatrisk Center Hvidovre anbefalede mig at få en bisidder, som kan støtte mig i relation til Hvidovre Kommune, når nu sagsbehandleren samtidig er mentoren (hvilket jeg stadig ikke fatter kan være rigtigt). De gav mig også et link til en liste over bisiddere hos SIND. Min tanke var, at vedkommende også ville kunne støtte mig i relation til Contra, og derfor har jeg i dag kontaktet en af Sinds bisiddere, der gerne vil være bisidder for mig. Og det var opløftende!

Hun lyder enormt kompetent, hedder Bodil, er flink, er socialrådgiver på alderspension, kender al den relevante lovgivning og kan lide at hjælpe andre mennesker. Det er lige sådan en, jeg har behov for.

Vi blev ret hurtigt enige om, at vi ikke behøver at holde møder, men at vi kan kommunikere på mail og telefon.

Hvad er formålet med et forløb hos Contra?

Hun kunne slet ikke se formålet med forløbet hos Contra, når slutmålet er et fleksjob.

Contra er en af de utallige private aktører, som kommunerne samarbejder med, men det er bare ikke det, der er relevant. Det relevante er i stedet at komme i gang med et “Ressourceforløb” når jeg er klar til det; der er ingen grund til at spilde tre måneder på et forløb hos Contra.

Tænk et tilfælde – havde jeg ikke kontaktet Bodil, havde jeg jo ukritisk gjort det, som kommunen sagde, jeg skulle. Det bekræfter min skepsis overfor kommunen og de private aktører, der ofte er de rene pengemaskiner. Jeg var i forvejen lidt skeptisk overfor Contra, for når man ser på deres hjemmeside, er seneste nyhed fra 2012 – åbenbart ikke et sted, hvor der sker ret meget.

Bodil vil også undersøge det med mentoren, for det er ikke en ordning, hun umiddelbart kender til.

Jeg føler mig helt opløftet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Mani og kommune

Mani og kommune

Mani og kommune

Først mani

Jeg befinder mig atter i en manisk fase, der opstod med et fingerknips nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg har det for så vidt meget godt, men jeg ved, at det er sygeligt. Det er i indeværende f0rløb gået op for mig, at jeg har haft mange flere manier, end jeg hidtil har været klar over, og at en mani er en farlig tilstand at være i.

Jeg sover ikke, jeg spiser ikke og føler mig generelt opstemt og energisk. Jeg vågner fx kl. 03:30 og er fyldt med energi. Forleden dag omsatte jeg det i at stå op og lave morgenkaffe, tjekke Facebook og herefter gå i gang med at sæbe badeværelset af fra gulv til loft. Det er blevet enormt flot. Nu har jeg så gjort hovedrent i hele lejligheden – altså sådan noget med også at vaske karme og paneler ned, alt skinner, og det er længe siden, jeg har haft det så rent i alle rum på én gang – og det er jo i og for sig godt nok, men årsagen er ikke så sund.

Jeg har tænkt på at ringe til Psykiatrisk Center Hvidovre og fortælle dem om situationen, men jeg føler mig ikke parat til (endnu) en indlæggelse. Nu ser jeg lige tiden an et par dage, og så kan det da være, det går i sig selv.

Opfølgningssamtale i Hvidovre Kommune

I dag har jeg været til opfølgningssamtale i Hvidovre Kommune i anledning af min sygemelding. Jeg var nervøs for det, fordi mit udgangspunkt et eller andet sted er, at de nok vil mig noget dårligt. Det gik godt til trods for, at min sagsbehandler samtidig er min udskrivningsmentor, hvilket er noget rod, fordi det er en eklatant funktionssammenblanding. Jeg åbnede ballet ved at sige, at mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil arbejde, men at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan gøre det på normale vilkår, og at jeg er bange for arbejdsmarkedet, da mit selvværd ligger et godt stykke under kælderhøjde.

Min drøm er, at det hele kan munde ud i et fleksjob. Jeg har langsomt, men sikkert, indset, at min karriere nok er slut, og at jeg ikke længere kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Det er en bitter pille at sluge, når karrieremålene altid har været en væsentlig drivkraft i livet.

Jeg prøver at vende det positivt og tror, jeg kan få et godt liv med et fleksjob:

  • jeg kan få passende udfordringer,
  • jeg kommer ud i blandt mennesker enten hver dag eller flere gange om ugen,
  • jeg vil kunne trække mig tilbage i mit hjem, og beskæftige mig med det, der optager mig allermest og som gør mig glad,
  • lønnen vil være almindelig overenskomstmæssig løn, og
  • arbejdsgiver vil få refusion fra kommunen svarende til dagpengeniveauet, så jeg ligger ingen til last.

Det er usikkert om og evt. hvornår, patienten kan raskmeldes

Sagsbehandleren har indhentet statusattest fra min egen læge, og jeg fik en kopi med hjem. Jeg er meget glad for det, min læge har skrevet: “Sygdommen medfører fuld uarbejdsdygtighed” og “Det er usikkert om og evt. hvornår, patienten kan raskmeldes”.

Det er da rene ord for pengene, også selv om det er atter en bitter pille at sluge.

Næste skridt er, at jeg skal deltage i et 8 eller 13 ugers forløb hos Contra, hvor det skal vurderes, hvad og hvor meget jeg kan. Jeg håber, de er professionelle, og at det ikke er beskæftigelsesterapi, for det gider jeg ikke. Som udgangspunkt er jeg positiv og spændt på, hvad det er for noget – og jeg håber på, jeg ikke bliver skuffet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/13 Kommentarer/i , /af ,

Udskrivningsmentor

Udskrivningsmentor

Endnu en historie fra “systemet”

På hospitalet gjorde de mig opmærksom på, at der er mulighed få en udskrivningsmentor, når man har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og da jeg konsekvent tager imod alle tilbud, sagde jeg også ja tak til dette. Socialrådgiveren ordnede herefter det praktiske med kommunen.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9:

§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.

Jeg havde ikke hørt noget

Da jeg endnu ikke havde hørt noget fra Hvidovre Kommune/jobcenteret, fik jeg endelig taget mig sammen til at ringe til jobcenteret for at sikre mig, om alt nu var i orden. At ringe op til nogen, er i sig selv en hurdle, jeg skal over.

Min sagsbehandler i kommunen/jobcenteret havde ikke hørt noget, og bad mig ringe til hospitalet for at høre, hvem de havde talt med i kommunen! Jeg fik navnet på en person i Hvidovre Kommune, som jeg så kunne vende tilbage til jobcenteret med. Han prøvede nu at ordne det ved at ringe til den pågældende person, men hun havde ferie og ville komme tilbage dagen efter. Han ville så vende tilbage dagen efter, hvilket han også gjorde, og kunne nu meddele, at han selv var mentoren, det vidste han bare ikke! Han har heller ikke prøvet at være mentor før, så spørgsmålet er, hvor meget jeg får ud af det.

Jeg troede, mentoren var en person, der skulle støtte mig overfor kommunen og ikke støtte kommunen selv. Jeg synes, min sagsbehandler har fået to kasketter på!

Der er altså mange ting i det system, jeg ikke forstår, og som jeg undrer mig over.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/26 Kommentarer/i /af

Jeg er i en manisk fase

Jeg er i en manisk fase

Jeg er i en manisk fase

Jeg har prøvet det en gang før og det er pokkers ubehageligt. Kendetegnene for mig er, at jeg bliver fuldstændig speeded indeni, som om der er en “motor”, der kører på højtryk, jeg får indkøbstrang, jeg sover ikke om natten og synes, at jeg kan klare det hele alligevel, jeg lader være med at gå i seng, for der er hele tiden noget, jeg lige skal og vil, og hvis jeg går i seng, ligger jeg bare og tænker på alt det, jeg kunne foretage mig, hvis jeg stod op, og jeg har ingen appetit overhovedet. Når jeg er manisk kan jeg skrive indlæg her på bloggen døgnet rundt, for jeg har hele tiden noget at fortælle. Til “hverdag” kan der sagtens gå en uge uden at jeg har noget at fortælle. Jeg kan slægtsforske og sætte hjemmesider op i døgndrift, og jeg føler mig overhovedet ikke træt i hovedet, det er kun kroppen, der er forfærdeligt træt.

Jeg er glad for, at jeg fik stoppet min indkøbstrang, at jeg fik slået rationalet til og spurgt her på bloggen, om jeg havde brug for en ny solid state disk. Og det overbeviste Overleveren og Eric mig om, at jeg ikke havde, så jeg annullerede min bestilling. Sidst jeg var i en manisk fase købte jeg to computere på en måned, de var godt nok billige, men alligevel er det ikke noget sundhedstegn. Jeg kendte engang en, der købte dyre antikviteter, når hun var manisk – så er mine computerudskejelser alligevel lidt mere til at have med at gøre, og man kan sige, at pengene går til et godt formål 🙂

Heldigvis har jeg en rigtig god psykiater, som jeg havde tid hos i dag. Jeg fortalte ham, hvordan jeg har det, og vi blev enige om, at jeg skal prøve seroquel for at se om de kan hjælpe. Det håber jeg virkelig, bare jeg kan komme til at sove fx fem timer pr. nat er meget reddet. Jeg vil jo gerne performe godt på arbejdet, men det er svært, når man ikke sover om natten. Jeg skal til psykiateren igen på tirsdag, og det er rart, at han følger så tæt op på mig.

Jeg er træt af at være syg! Jeg vil bare være normal og ligesom de fleste – men jeg må nok slå mig til tåls med, at det er jeg ikke. Jeg har vist i nogle år, at jeg har en bipolar affektiv sindslidelse (det man i gamle dage kaldet maniodepressiv) og sædvanligvis lever jeg jo fint og helt almindeligt med det, manien skal bare ikke komme i udbrud, for det kan jeg ikke tåle.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.