/18 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Møde med Janne Baatz

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Hold da op hvor kan jeg bare godt lide hende! Hun er overlæge i Distriktspsykiatrien og vi havde en aftale i dag kl. 14:30. Jeg tror egentlig, at også hos hende er tiden fastsat til en ½ time, men som skrevet tidligere, udstråler hun at have al den tid i verden, der er behov for.

Resultater i Lumosity

Jeg havde – som altid – skrevet de ting ned, jeg gerne ville drøfte med hende.

  1. Hukommelse: Min bekymring nummer 1 er i øjeblikket hukommelsen, og gudskelov tager hun mig meget alvorligt. Hun siger ikke, at jeg bare skal vente og se. Jeg viste hende resultaterne fra spillet Lumosity, som ikke er “inficerede” af ECT, da jeg ikke har spillet det siden før behandlingerne. Spillet er indstillet af afdelingen, så jeg ved, det måler på de rigtige parametre. Nu bliver det udredt, og det er godt, jeg glæder mig virkelig, også selvom der måske ikke er så meget at gøre ved det. Jeg tænker, at i relation til et evt. arbejde vil det være et stort problem ikke at kunne huske fra den ene dag til den næste.
  2. Hun vil overveje, om det vil være relevant med en MR-scanning af min hjerne, for der er altså et eller andet galt. Lige p.t. ser jeg Broen/Bron på mit Netflix, men jeg kan ikke huske fra den ene aften til den næste – det gør det “lidt” besværligt at følge med i en serie.
  3. Hun synes, at jeg stadig er i en eller anden form for restitutionsfase ovenpå alle indlæggelserne, og at det derfor er fint, at jeg først skal starte hos Psykiatrifonden omkring 1. april. Jeg synes godt nok, det er en temmelig lang restitutionsfase, men det har hun jo forstand på.
  4. Psykiatrifonden: Jeg fortalte hende, at jeg er meget positiv overfor Psykiatrifonden, for det er hende, der har initieret det. Jeg tænker, at det vil hun sikkert gerne have en tilbagemelding om.
  5. Introvert: Vi talte lidt om, at jeg aldrig har været den store “festabe”, så det er naturligt for mig at have det fint med at trisse rundt i mine egne små cirkler. Jeg prøver dog at være bare lidt mere udadvendt ved fx at have folk til kaffe og kage. Således har jeg en aftale med en slægtning i denne uge. Jeg orker ikke rigtig det med at skulle købe ind og lave middag, men at bage en god kage kan jeg godt overskue.
  6. Søvn: Jeg sover godt men enormt meget. Det tilskriver hun restitutionsfasen. Det er ret godt lige at få det hele sat på plads eller i perspektiv, eller hvad det nu hedder.

Summa summarum: Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg har så gode kontakter i Distriktspsykiatrien.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Mødereferat

Bisidder og jeg hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND er allerede klar med referatet. Der er flere ting, der er gået hen over hovedet på mig – pokkers også. Hvad gjorde jeg dog uden hende?

Referat af møde i Psykiatrifonden 13.02.15 kl. 13.

Til stede: Erhvervsrådgiver, socialrådgiver Jane H., Hanne og undertegnede.

Jane H (JH) oplyste indledningsvis, at vi befinder os i Psykiatrifondens Beskæftigelsesafdeling, hvor der er ansat erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer. Hanne vil blive tilknyttet en af hver kategori som kontaktpersoner.

Derpå orienterede os om de tre etaper, der normalt er i et forløb hos Psykiatrifonden:

  1. Psykoedukation. Dette foregår v. en erhvervspsykolog og varer seks uger med møde normalt tre gange om ugen fra kl. 9 til kl 11.30. I Hannes tilfælde vil man respektere, at Hanne har god kontakt til Distriktspsykiatrien, hvor hun kommer en gang om ugen. Derfor vil der kun blive tale om to aftaler om ugen i Psykiatrifonden, så Hanne kan passe en ugentlige aftale i Distriktspsykiatrien.
  2. Et forløb med samtaler og kurser (kursus i psykoedukation?). Dette forløb er tilsyneladende integreret i forløbet med psykoedukation. Samtalerne medvirker til dels at få en relation til Hanne, dels at kunne finde den rigtige praktik til hende. De to forløb nævnt under punkt 1 og 2 varer tilsammen seks uger.
  3. Virksomhedspraktik. Forløbet varer normalt 13 uger. Dette forløb kan afbrydes fra dag til dag af såvel bruger som praktiksted. Forløbet kan også forlænges. Forlængelse afhænger dels af, hvor ‘klart’ forløbet er dels af, hvor svært det er at skaffe praktiksted.

Det fremgik, at der skulle regnes med i alt 19 uger (alle tre punkter) i Psykiatrifondens regi, hvis alt går, som det skal. Forløbet afsluttes med en rapport, som Hanne ser, før den går til Jobcentret.

Starttidspunktet bliver formentlig slut marts/begyndelsen af april (afhænger bl.a., at det er påske i begyndelsen af april).

Hanne spurgte, hvad samtalerne med erhvervsrådgiveren går ud på og fik oplyst, at det bl.a. vil dreje sig om hendes tidligere erhvervserfaringer, om hendes CV og hendes skånebehov.

Hanne spurgte endvidere, hvad samtalerne med erhvervspsykologen går ud på og fik oplyst, at det f.eks. kunne være at få talt om Hannes kompetencer, ressourcer og evt. barrierer.

Hanne gav udtryk for, at hun kunne ønske at blive mere vidende om at kende symptomerne på en begyndende mani, da hun tidligere ikke har vidst, at f.eks. dårlig søvn kan være et sådant tegn. JH oplyste, at dette ville blive belyst under psykoedukationen.

I forbindelse med det fremsendte skema fra Jobcentret havde Hanne spørgsmål om

  • de 25 timers arbejde om ugen, der er anført. JH svarede, at Hanne ikke skulle bekymre sig om dette; det er en standardformulering fra Jobcentrets side, Hanne kunne være helt forvisset om, at det ugentlige timetal helt ville blive tilpasset, hvad Hanne er i stand til.
  • Jobcentrets bemærkning om ’tilbagevenden til arbejdsmarkedet’. Her oplyste JH, at dette var en meget almindelig formulering fra Jobcentret ved henvisning til Psykiatrifonden, Men: der er ikke tale om det almindelige arbejdsmarked; JH regner helt bestemt med, at det rigtige – og mest sandsynlige for Hanne – er et fleksjob. Hanne meddelte, at det også var det, hun helst ville have.

Mødet varede ca. en time, og Hanne fik at vide, at hun når som helst kan ringe til JH, hvis hun er usikker på noget. JH vil til Hanne sende en mail med de præcise oplysninger om varighed af de forskellige etaper, starttidspunkt mv. Hanne bad om, at mails fra JH til Hanne også blev sendt cc til undertegnede. Dette var OK for JH.

Referat ved Bisidder fra SIND

/7 Kommentarer/i , /af ,

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Meget positivt

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND og jeg har været til det første møde i Psykiatrifonden i dag. Det gik vældig godt, og Jane Hansen kom med virkelig mange informationer, som jeg vil kunne fortælle mere om, når jeg får bisidderens noter. Jeg var forhånd en smule skeptisk, fordi hun ikke lød særlig flink i telefonen, men hun var i virkelighedens verden vældig flink og tillidsvækkende.

Brev fra Jobcenteret

I går fik jeg tømt min “analoge postkasse” og der var et brev fra Jobcenteret. Det undrer mig, når nu al kommunikation mellem borgerne og det offentlige siden 1/11 – 2014 har skullet foregå digitalt.

Anyway: I brevet stod, at forløbet hos Psykiatrifonden skulle forberede til arbejdsmarkedet og være 25 timer pr. uge, og at man på en offentlig arbejdsplads har tavshedspligt. Jeg har faktisk ikke sovet hele natten, fordi jeg lå og så de værste spøgelser: 25 timer pr. uge klarer jeg aldrig, og Distriktspsykiatrien siger 5-6 timer til en start. Hvor kommer de 25 fra? Forberede til hvilket arbejdsmarked? Jeg kan ikke klare det almindelige arbejdsmarked igen, hvis jeg samtidig skal tøjle min bipolare lidelse, hvad der er meget vigtigt for mig. Hvilken offentlig virksomhed har de i tankerne? Er det hos Psykiatrifonden selv?

Jeg er træt af forkerte breve fra kommunen

Hun skød straks kommunens brev til hjørne. Jeg skal ikke tage mig af de 25, det bliver ikke kvalificering til det ordinære arbejdsmarked, men er vejen til et fleksjob (sagde hun af sig selv efter at have læst min “sygehistorie” – sært at have sådan en). Det med tavshedspligten er bare en standardblanket.

Jeg er så inderligt træt af at få forkerte breve fra kommunen, som man så “ikke skal tage sig af”; hvordan sondrer man som bruger mellem det, man skal tage sig af, og det man ikke skal tage sig af? Deres forkerte breve ødelægger min ro og skaber søvnløse nætter fyldt med bekymringer, der kunne være undgået, hvis de kun skrev det rigtige. Jeg synes, det er uprofessionelt, og det var ikke gået de steder, jeg har været ansat.

Forløbet i Psykiatrifonden

Forløbet kommer til at starte ca. 1. april, og starter med seks ugers psykoedukation, der primært er rettet mod depression og stress. Da jeg har haft “100 depressioner” og mange meget stressende jobs, tror jeg ikke, der er så meget at hente der, men jeg møder op og suger til mig, og jeg vil gerne i gang igen.

Hvis man bruger seks gange 2½ time tre gange om ugen på psykoedukation, så har man da fået det ind med skeer. Det ville bare være mere relevant for mig med psykoedukation i relation til manierne, da jeg der ikke ved, hvad jeg skal holde øje med/være på vagt overfor, inden det går rigtig galt. Jeg har været på rigtig mange hjemmesider men ikke fundet de vises sten. Da jeg skal i Distriktspsykiatrien ca. en dag om ugen, skal jeg kun møde op i Psykiatrifonden to dage om ugen. Det, synes jeg, lyder fint.

Forløbet varetages af erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling, og jeg er meget spændt på, hvad jeg kan hente der, men det er garanteret godt, og jeg vil gerne i gang; Jane Hansen, vi talte med i dag, var i hvert fald professionel. Jeg glæder mig, og jeg synes fx, det var vældig fint, at der bliver taget hensyn til, at jeg meget gerne vil bevare mine aftaler i Distriktspsykiatrien.

Der er ca. 10 deltagere på et hold, og lokalet, undervisningen foregår i, er meget rummeligt. Det ser fint ud for mig, da jeg rigtig gider have fremmede mennesker så tæt på, og da jeg ikke er så god til at håndtere en hel masse mennesker på en gang.

Egentlig ville jeg gerne begynde om en uge, men de er overbookede, så derfor først omkring 1. april. Det er dog fint i relation til udredningen af min hukommelse, hvor jeg går og venter på en indkaldelse til en neuropsykolog på Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH). Jeg ser meget frem til det, men har også tænkt på hvad man egentlig kan stille op? Altså Kaj Bjerring Andersen stiller en eller anden diagnose – og hvad så? De kan jo ikke operere mig i hjernen (helst ikke da) og der fås næppe et eller andet præparat mod dårlig hukommelse.

Jeg har noteret følgende, jeg gerne vil drøfte med ham, og jeg håber, han på en eller anden måde kan hjælpe mig:

  • Resultater i Lumosity. Spillet er opsat af PCH, så det rammer rigtigt. Jeg scorer fx 354 i Memory som det laveste og 902 som det højeste i Problem Solving.
  • Mødet i kommunen: fuldstændig blank. Meget ubehageligt. Kan huske hvor vi sad, men aner ikke, hvad vi talte om.
  • Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad det var.
  • Mødet med Preben: anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt.
  • Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  • Efter gudstjenesten talte jeg med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhovedet ikke huske, vi havde talt sammen.
  • Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.”  Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  • Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter om at komme tanke om det. Prøvede at løbe listen igennem i går, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  • Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedrørende kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/30 Kommentarer/i /af

Restless legs

Restless legs syndrome. Det gjorde ondt!

Det gør forbistret ondt

Allerførst noget der ligger mig på sinde: Jeg er så glad for alle jer, der tager jer tid til at skrive en kommentar. Jeg er glad for hver eneste en. De betyder meget for mig, og de giver liv på bloggen.

Restless legs

Og så til det egentlige emne: “Restless legs”. Det er noget meget pinefuldt, der kun er tilstede om natten, hvor jeg vågner af det efter at have sovet 1½ – 2 timer. Det er som vokseværk for voksne. Det er i begge ben, og det bliver værre og værre, efterhånden er det tilstede 4-5 gange pr. uge, hvor det ødelægger søvnen/natten. Det eneste, der hjælper, er at gå lidt rundt, men så snart man lægger sig igen, er smerterne tilbage.

Jeg er begyndt at tage Kinin, som min læge har anbefalet. Jeg startede på dem i fredags, men der er endnu ingen effekt, for man skal tage dem i længere tid, før det virker.

På apoteket henviste de til en artikel hos Radiodoktoren, som var god at blive klog af. Noget af konklusionen der er, at det kan skyldes Litium eller epilepsipræparater som fx Lamotrigin. Netdoktor har også en god artikel.

Nu tog jeg mig så sammen til at gå til en rigtig læge, og heldigvis har jeg en god en af slagsen. Hun kunne ikke umiddelbart i sine opslagsværker se, at Litium og Lamotrigin skulle være synderne eller interagere, selvom om det, at det er blevet meget værre, passer fint med, at jeg er begyndt at tage Litium i sommer. Vi blev enige om at se det an i 14 dage, hvor jeg skal føre et skema over, om det har været tilstede eller ikke pr. nat. Det skema skulle så gerne give et godt overblik.

Jeg håber virkelig, at Kinin eller noget andet kan hjælpe, for det er til at blive vanvittig af.

Jeg førte senere et regneark over alle bivirkningerne. Du kan læse med her.