,

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Møde med Janne Baatz

Jeg er glad for distriktspsykiatrien

Hold da op hvor kan jeg bare godt lide hende! Hun er overlæge i Distriktspsykiatrien og vi havde en aftale i dag kl. 14:30. Jeg tror egentlig, at også hos hende er tiden fastsat til en ½ time, men som skrevet tidligere, udstråler hun at have al den tid i verden, der er behov for.

Resultater i Lumosity

Jeg havde – som altid – skrevet de ting ned, jeg gerne ville drøfte med hende.

  1. Hukommelse: Min bekymring nummer 1 er i øjeblikket hukommelsen, og gudskelov tager hun mig meget alvorligt. Hun siger ikke, at jeg bare skal vente og se. Jeg viste hende resultaterne fra spillet Lumosity, som ikke er “inficerede” af ECT, da jeg ikke har spillet det siden før behandlingerne. Spillet er indstillet af afdelingen, så jeg ved, det måler på de rigtige parametre. Nu bliver det udredt, og det er godt, jeg glæder mig virkelig, også selvom der måske ikke er så meget at gøre ved det. Jeg tænker, at i relation til et evt. arbejde vil det være et stort problem ikke at kunne huske fra den ene dag til den næste.
  2. Hun vil overveje, om det vil være relevant med en MR-scanning af min hjerne, for der er altså et eller andet galt. Lige p.t. ser jeg Broen/Bron på mit Netflix, men jeg kan ikke huske fra den ene aften til den næste – det gør det “lidt” besværligt at følge med i en serie.
  3. Hun synes, at jeg stadig er i en eller anden form for restitutionsfase ovenpå alle indlæggelserne, og at det derfor er fint, at jeg først skal starte hos Psykiatrifonden omkring 1. april. Jeg synes godt nok, det er en temmelig lang restitutionsfase, men det har hun jo forstand på.
  4. Psykiatrifonden: Jeg fortalte hende, at jeg er meget positiv overfor Psykiatrifonden, for det er hende, der har initieret det. Jeg tænker, at det vil hun sikkert gerne have en tilbagemelding om.
  5. Introvert: Vi talte lidt om, at jeg aldrig har været den store “festabe”, så det er naturligt for mig at have det fint med at trisse rundt i mine egne små cirkler. Jeg prøver dog at være bare lidt mere udadvendt ved fx at have folk til kaffe og kage. Således har jeg en aftale med en slægtning i denne uge. Jeg orker ikke rigtig det med at skulle købe ind og lave middag, men at bage en god kage kan jeg godt overskue.
  6. Søvn: Jeg sover godt men enormt meget. Det tilskriver hun restitutionsfasen. Det er ret godt lige at få det hele sat på plads eller i perspektiv, eller hvad det nu hedder.

Summa summarum: Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg har så gode kontakter i Distriktspsykiatrien.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

18 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg håber der kommer orden på hukommelse m.v., så du ved hvad det drejer sig om. Jeg tænker på, at dette med restituering må tage sin tid. Det tager tid at komme ud af balance ved stress, fx, og det tager måske lige så lang tid at komme i balance igen. Så måske skal du være tålmodig. Bruger du i øvrigt at notere hvad du gerne vil huske?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Jeg har altid min iPad med mig, og jeg opretter altid noter, når der er noget vigtigt, der skal huskes. Fx inden møderne i Distriktspsykiatrien har jeg altid lavet en (skriftlig) liste over det, jeg gerne vil drøfte.

      • Yolcan
        Yolcan siger:

        Hej jeg meget bange jeg skal til Distriktspsykiatrien vil i noget om hvordan er der vh Yolcan

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Yolcan

          De er rigtig søde, så du skal bare glæde dig og tage det roligt.

          Vh.
          Hanne

  2. Pia
    Pia siger:

    Dejligt med endnu en god oplevelse.
    Festabe ligger også mig meger fjernt. Jeg er dog ikke ‘bange’ for at være sammen med andre mennesker, men trives fantastisk i mit eget lille univers. Det er først et problem, når man savner at være sammen med andre mennesker. Jeg har advaret mine nærmeste om at jeg let kan gå hen og blive meget kunstig, hvis jeg en dag bliver alene, eller når jeg bliver gammel.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Ja ikke 🙂

      Jeg har det vist lidt som dig, hvor det primært handler om, at trives fantastisk i mit eget selskab. “Gå hen og blive kunstig” er sørme godt udtrykt.

  3. Kisser
    Kisser siger:

    Har du tænkt på hvor god du er til svære fremmedord? Dine tekster er fyldt med dem. Det må da være et stort plus på hukommelsessiden. Jeg tror, at du kun bruger dem som du også kender betydningen af. Og dine indlæg bærer også præg af en fin struktur i fortællingen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kisser

      Tak skal du have. Det med strukturen er jeg glad for at du siger. Ja noget husker jeg jo da, men det med sproget er bare fordi, jeg prøver at udtrykke mig præcist og nuanceret. Jeg bruger aldrig ord, som jeg ikke til fulde forstår betydningen af.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.