,

Trist søndag

Hvad sker der dog?

I går kl. ca. 16:30 blev en 55-årig mand udsat for et dødeligt skudangreb på Østerbro i København. Samtidig blev tre betjente såret. Deres brøde var, at de var i nærheden af et debatmøde om blandt andet ytringsfrihed. Politiet var herefter talstærkt til stede på Østerbro.

Ved midnat blev en ung jødisk vagtmand skudt ved synagogen i Krystalgade i indre by. To betjente kom til skade. Politiet var herefter talstærkt til stede i området omkring synagogen..

Ved 05-tiden i morges skød politiet den formodede gerningsmand. De har min fulde opbakning, også selvom vi så aldrig får at vide, om det faktisk var ham.

Det er så ubegribeligt og så urimeligt, og det kommer så tæt på myrderierne i Paris, Charlie Hebdo, at det er svært ikke at tænke, at der er tale om terror, der har samme mål, nemlig at knægte ytringsfriheden, som i Danmark – og sikkert også andre lande – er en grundlovssikret frihedsrettighed. Hvorfor skulle de eller rette angrebet mod et sted, hvor Lars Wils var tilstede?

Choktilstand er vel nærmest det rette ord til at beskrive, hvordan mange danskere har det i dag. Selv Hendes Majestæt Dronning Margrethe er kommet med en udtalelse, det er vist noget, der meget sjældent sker.  Hun sagde blandt andet: “Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier som Danmark bygger på.”

Statsministeren har kl. 10:30 holdt pressemøde, og samme har lagt blomster ved synagogen.

Jeg talte lige med en veninde, der var totalt kold et vist sted og bare tænkte, at hun var langt fra København. Jeg forstår slet ikke den holdning. Så apolitisk og verdensfjern kan man da ikke være.

Efter massakren i Paris drøftede jeg hændelsen med et udvalg i kirken. Jeg sagde, at jeg syntes, at medierne skruede det lidt vel meget op, og at jeg ikke troede, det også kunne ramme Danmark. De andre mente, at det var en reel trussel. Jeg er så sandelig blevet klogere!

Politiet får masser af ros på de sociale medier, og det fortjener de. De løser ind i mellem en dødsens farlig opgave. På Twitter skrev Københavns Politi fx “Der er et større opbud af politifolk i det indre København – følg deres anvisninger og pas på Jer selv”. De må have fået ansat nogle dygtige “markedsføringseksperter”, for det er en kommunikation direkte til borgerne, som vi ikke har set før. De få lige et par point hos mig.

Du må herefter have en fredelig søndag.

8 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Måske kan man sige at jo nærmere ubehagelige begivenheder kommer, jo større indtryk gør det. Det var jo godt at det ikke gik værre end det faktisk gjorde.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Du har ret, jo nærmere desto større indtryk.
      Du har også ret i, at det let kunne være gået meget værre.

  2. Susanne
    Susanne siger:

    Der er absolut ikke nogen tvivl om, at det hele er trist. Jeg er dog en af dem, der fik nok i løbet af lørdag aften og søndag. Til sidst måtte jeg finde et program, der lå helt fjernt fra verden og tage flugten et øjeblik.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Jeg har sørme heller ikke set det hele; det var der alt for mange gentagelser til. Jeg slukkede såmænd også for 21:00 TVA i aftes og så i stedet endnu et afsnit af “Broen”, som jeg lige har fundet på Netflix.

  3. Pia
    Pia siger:

    Det skete er selvfølgelig forfærdeligt, men der har altid været ‘krig’ i verden, og det tror jeg ikke på, at nogen kan stoppe. Vi var netop i Kbh. i går – omkring gerningsstedet og der var ganske fredeligt.
    Dejligt for dig, at der nu er ‘dato’ på dit videre forløb til udslusning på arbejdsmarkedet.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Du har ret i, at der altid har været og altid vil være en eller anden form for krig. Jeg synes bare, det er frygteligt, at man kan risikere at blive skudt, fordi man ytrer sig, og det uanset hvad man ytrer sig om; ytringsfriheden er en af de vigtigste frihedsrettigheder, vi har.

      Ja for søren, jeg er også glad for, at det nu langsomt begynder at “materialisere sig” med mig og arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til forløbet hos Psykiatrifonden. Det lyder rigtig godt!

  4. Eric
    Eric siger:

    Det var jo nok et spørgsmål om tid, før det også ville ske her på en eller anden måde. Enhver tid synes at have sine rabiate. I denne tid er det radikale muslimer og højreradikale, for 40 år siden var det venstreradikale grupper som Rote Armé m.fl. Bedst som det ene klinger af, vokser noget nyt frem af polariseringens spændinger.

    Det gør det dog ikke mindre trist. I går var det formentlig den svenske tegner, der var målet for det første attentat, i morgen ser vi måske frugten af den såsæd, danske bombefly spreder i Mellemøsten.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Rote Arme havde jeg helt glemt – bag dem var gemt mange “celler”, som det vidst hed dengang, til dem hørte også De røde brigader i Italien, der udførte mordet på Aldomoro, hvis jeg ikke husker helt galt. Det er vigtigt ikke at lægge hele folkeslag/religioner for had.

      Er der mon tale om en vel tilrettelagt plan, der koldblodigt føres ud i livet, og har vi kun set starten?

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.