Min musik
Jeg er kommet i tanker om min musik. For snart mange år siden købte jeg Media Monkey i en Gold udgave, der er det samme som en livsvarig licens, og indspillede alle mine CDer, så jeg kan høre den på computeren. Herefter glemte jeg det mere eller mindre.
Min oprydning på computeren har imidlertid bragt musikken frem igen. Min musiksmag gik vist i stå i midten af 80’erne, men der har jeg til gengæld også mange gode numre fra. Bjørn Afzelius, Dire Straits, Anne Dorthe Michelsen, Bruce Springsteen, Andrea Berg osv. Lige nu sidder jeg og hører alle de stjernemarkerede numre – altså alt det bedste, og det er skønt at lytte til for længst glemte numre.
Jeg har kun et par meget billige højtalere til computeren. Jeg overvejer at købe nogle bedre, hvis interessen for musikken holder sig. I min stue har jeg et par pragtfulde B&W-højtalere, der sidder jeg imidlertid ikke og lytter. Jeg er jo, hvor computeren er.
Jeg er fascineret af alle de muligheder, den digitale tidsalder giver. Tænk hvis man havde fortalt mine bedsteforældre, at der en dag ville komme noget, der hed CDer og at det var muligt at spille dem over på noget, der hed en computer, og at det ville blive muligt kun at høre de allerbedste numre – de ville næppe have troet det.
Det er vist et alderstegn at være fascineret af de teknologiske muligheder. Den unge generation tager det som en selvfølge, for de er vokset op med disse muligheder. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da jeg var ovre i kirken i weekenden med de unge mennesker. De tager sætter som det mest naturlige i verden deres iPhone til at spille deres yndlingsnumre. I kirken skal vi klart have købt et eller andet som de kan sætte deres iPhone i. Unge mennesker hører musik til arbejdet og sådan er det bare, og der må vi andre følge med, hvis vi vil gøre os håb om at nå dem.
Jeg synes, at det er en kæmpefordel ved den moderne måde at bruge musik på er, at man kan købe et nummer til en 8-10kr. Jeg ved ikke, hvor mange gange før i tiden, jeg har købt en CD på grund af et enkelt nummer og fundet ud af, at det faktisk kun var det ene nummer, der efter min mening var værd at lytte til.
@ Henny
Velkommen til min blog. Dit indlæg skulle godkendes, da det er dit første indlæg her. For eftertiden vil du ryge lige igennem.
Du har ret i, at den nye måde at købe og bruge musik på er genial. Jeg har også tit købt en CD og så konstateret, at jeg kun kunne lide et eller to numre.
@ Tove
De kan da slet ikke tillade sig at slette din musik; jeg ville blive sur, hvis det var mig, det gik ud over.
Mine højtalere hedder faktisk B&W 🙂
Lad migsige det sådan … De har kun slettet min musik EN gang … hvilket fik moderen helt op i det røde felt plus jeg vist nok også brusede en del over 😉
De gør det aldrig mere med fare for eksplosion fra min side 🙂 De kommer nu pænt og spørger 🙂
@ Tove
Jeg forstår dig sørme godt. Ingen skulle slippe fra at slette min musik. Jeg synes det berettiger til at ryge op i det røde felt.
Jeg har også musik på min Mac, hvilket er meget godt, for de unge mennesker i min husstand nupper/hugger/låner ind imellem min iPod og iPad – hvilket er en katastrofe, når jeg skal med tog, og de har slettet MIN musik.
Men jeg hører også rigtig meget musik inde i stuen, hvor jeg også har B&O 😉
@ Jørgen
Det var da en rigtig god idé. Jeg har flere CD’er med den slags. Forrest Walk med Peter Bastian samt Kristian Borregaard vil begge være velegnede.
Har du nedgearingsmusik på din pc? Måske er det sådannoet du skal høre mellem 21 og 22!
Der er ikke noget, der kan sætte tanker og minder igang, som gammelt musik kan gøre det. Jeg synes, at det er så fedt, når Jakob hugger vores gamle musik og finder glæden i det. Jeg ved godt, hvor mine gamle cd’er med Queen er lige nu. Det er ikke på deres plads i stuen.
@ Susanne
Ja du har ret i det med minderne. Al min 80’er musik får mig altid til at tænke på årene på kollegiet. Min musiksmag er grundlagt på Amagerkollegiet. Jeg køber ikke så meget ny musik længere, for jeg bliver ikke inspireret til det.
Det er dejligt, når de unge kan se kvaliteten i det vi lytter til.