Er du ryger og overvejer du et rygestop?

Er du ryger og overvejer du et rygestop?

Rygestop er lettere end ventet

Er du ryger og overvejer du et rygestop?

Nogle af mine læsere overvejer at holde op med at ryge. Denne artikel er til jer. Måske kan I bruge nogle af mine erfaringer? Det kan I sikkert ikke, så glem det bare.

Helt generelt er det min egen oplevelse, at jeg har skullet finde min egen vej. Andres erfaringer har jeg ikke kunnet bruge til ret meget. Det mindst hjælpsomme er »Jeg holdt op for X år siden«. Jeg ved, det er utrolig godt – næsten kærligt – ment, men det har prellet af på mig som vand på en gås, fordi der er så uendeligt langt fra rygetrangen på dag 4 og rengøringen og malingen til 25 år frem i tiden. Jeg kan ikke koble det sammen.

Det var lettere end ventet

Allerførst vil jeg fortælle, at rygestoppet for mig er lettere end ventet – men også: jeg prøvede først at stoppe den 21. august og fandt det rædsomt. Jeg faldt i efter nogle dage og gik ned og købte en pakke, så to pakker og tilsidst et karton (690 kr.). Jeg røg mere, end jeg plejede. Det var som om, jeg var på vej til skafottet og nu skulle nå at nyde de sidste sug. Jeg undskyldte mig med, at min verden var kaotisk, at jeg ikke var i gang med noget, fordi maleren snart skulle komme osv. Jeg synes, at det var gode undskyldninger.

Så kom jeg til den 6. september, hvor jeg den 5. september havde fået leveret de 15 flyttekasser til nedpakning af alt bohave. Flyttekasserne var et goddag til kaos, men også et goddag til ikke at sidde og hygge og ryge ved computeren, som jeg har gjort her Hvidovre i 17 år og rigtig meget efter sommeren 2014, hvor jeg blev syg. I realiteten fik jeg ikke pakket noget selv men ventede på, at Ali og hans kæreste kom den 8. september.

Alle, der ved noget om rygestop, siger og skriver, at det er utrolig vigtigt, at man er beskæftiget med noget andet end det, man plejer, og hvor man plejer at ryge. En af mine læsere gik i brusebad mange gange om dagen. Det virkede for hende. Hun gennemgik bogstaveligt talt både en udvendig og en indvendig renselsesproces.

Jeg bruger mundhulesprayen, men allerede nu den 15. september har jeg næsten ikke behov for den. Jeg bruger den stort set kun, når jeg får øje på den …

Jeg motiveres mest af penge og rengøring!

Besparelsen ved rygestop målt i kroner og øre

Det er måske helt forkert af mig, men jeg motiveres ganske enkelt af at spare 69 kroner pr. dag. Lige nu har jeg sparet ca. 621 kr. De 25.000 kr. på årsbasis kan jeg fx betale psykologen med. Jeg er begyndt på budgettet for 2025, og jeg er spændt på at se den gennemsnitlige udgift til husholdning falde med ca. 2.000 kr. pr. måned. Jeg elsker budgetter og regnskaber, og rygestoppet vil vise sig klart ved budgetopfølgningen for september. Jeg glæder mig til det helt håndgribelige bevis!

Allen Carr skriver eksempelvis i bogen »Endelig ikke-ryger«, at en ryger i et typisk livsforløb ryger for 800.000 kr. Det svarer vel nærmest til udbetalingen på en ejerbolig i Københavnsområdet?

Helbredsmæssige faktorer i forbindelse med rygning

Jeg burde måske i stedet fokusere meget mere på mit helbred? Lige nu har jeg sparet min krop for ca. 180 cigaretter. Jeg er spændt på at komme til tandlæge den 11. oktober, hvor jeg ikke vil sige, at jeg er holdt op med at ryge men vente på, han siger, han kan se forskel på min mundhule og mit tandkød. Rygning øger risikoen for parodontose og tandkødet er i en eller anden tilstand, det ikke skal være i – vist lidt hævet/betændt? Det må han fortælle.

Der er dog nogle helbredsmæssige ting:

  1. Jeg blev enormt forskrækket, da lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret? Når jeg ser den læge igen, bliver jeg nødt til at spørge, hvorfor hun spurgte om det. Hørte hun noget i mine lunger, der ikke skulle være der? Nu hvor jeg endelig har fået et dejligt liv, har jeg ikke tid til at dø.
  2. Jeg blev motiveret af den »Hjernekassen på P1« fra den 16. september 2019, hvor de taler om rygning. Eksempelvis fortæller Henrik Rindom i indledningen, at man bare skal ryge 2-3 pakker, før man er afhængig. Tobaksindustrien har kronede dage. Og der er en grund til, at de ofrer milliarder på markedsføring hver dag!
  3. Jeg husker en venindes mor, der halvvejs lå i sofaen med et iltapparat, fordi hun havde Kol og ikke længere kunne trække vejret selv. Hun havde røget en pakke om dagen – lige som mig …
  4. En af mine læsere skrev i en kommentar om sin mor, der til sidst kun vejede 40 kilo. Hun havde også Kol.
  5. I første forsøg (det der mislykkedes) kom der efter kun en uge en meddelelse fra appen »Sundhed« på telefonen. Hjertet ville bare lige fortælle mig noget … Jeg er ret sikker på, det var den gennemsnitlige hvilepuls, der på kun en uge var faldet fra 61 til 51. Jeg er vild med de håndgribelige beviser. Andre kan lugte, at tøjet lugter grimt, det kan jeg ikke (endnu), men det kan være, det kommer.
Rengøringen i en lejlighed hvor der er røget i 17 år

Jeg motiveres af at gøre rent og selvfølgelig at få malet og nyde, hvor fint her bliver. For jeg er jo et ordentligt menneske med pæne ting af høj kvalitet, og om en uge kan jeg atter invitere gæster til at se mine ting i min nye lejlighed (og mig 🙂 ). Jeg ser frem til at lave en video af hele mit hjem og vise jer den i en artikel.

Jeg har været for flov til at invitere dem ind i min TV-stue, der har et ret sort hjørne over en radiator. Det er egl. mærkeligt, for jeg er aldrig i den stue.

Jeg motiveres af hylde for hylde, skuffe for skuffe, der bliver hvide igen. Jeg har slidt mange skuresvampe op og brugt mange kræfter. 25 liter Hydrosol kostede mig lidt over tusind kroner, og det virker. Faktisk virker det så godt, at det har taget lidt af lakken i entréen, hvor det er løbet ned af kanten, fordi jeg ikke kunne styre dunken, når det skal doseres til fem deciliter i et litermål. Nu kommer jeg op at slås med min tåbelige vicevært. Dagen efter købte jeg en dosseringspumpe. Jeg har brugt ca. 12½ liter … og jeg mangler stadig lidt af klædeskabet. Nikotin og tjære er krøbet ind alle vegne – selv ind i køleskabet …

En ven kom med et godt forslag: Når/hvis du får rygetrang så gør rent! Det vil helt sikkert virke. I ved simpelthen ikke, hvor ulækkert der kan være inde i et klædeskab og inde i køkkenskabe. Det er et helvede at få det fedtede lag af. Men man kan se, hvor man er kommet til.

God søndag!

Er du ryger og overvejer du et rygestop?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Da medicinen gjorde mig overvægtig

Trusser størrelse 46 og 30 par specialsokker

Jeg er nået et stykke ned i klædeskabets venstre side: en trådskuffe kun med trusser og og en trådskuffe kun med sokker.

Det er et ret fedt klædeskab fra Nyt Skab, som jeg betalte en formue for at få bygget, da jeg flyttede ind her. Jeg er utrolig glad for det, da det er bygget lige præcis til mit behov for skabsplads.

Det var virkelig en underlig fornemmelse at stå med alle de trusser i ca. størrelse 46. De er fra dengang, jeg vejede ca. 10 eller 15 kilo mere, end jeg gør i dag. Vægtøgningen var en bivirkning til medicinen. Da jeg overgik til ECT, raslede kiloene straks af mig. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien så det med det samme: »Jamen Hanne – du har tabt mange kilo«.

Jeg kunne smide alle de store trusser ud, men jeg har alligevel gemt dem i pæne bunker bagest på trådskuffen, der nu er hvid og ren! For man kan jo aldrig vide, om jeg får brug for dem igen. Jeg håber det ikke. Der er også normale trusser, jeg aldrig har haft på. I guder …

Og så er der specialsokkerne: gad vide om der ikke er ca. 30 par? Cykelsokker, indersokker, løbesokker, skisokker, sokker til vandring i meget koldt vejr osv. Nogle er ikke engang pakket ud. Jeg får nok aldrig brug for dem igen. Alligevel gemmer jeg også dem i pæne bunker på deres trådskuffe. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Om lidt er jeg hjemløs

Om 17 minutter kommer maleren for første gang. Jeg er klar – og alt er kaos.

Da jeg traf ham i maj, hvor han afgav tilbud, kunne jeg godt lide ham som menneske. Hans tilbud var ikke det laveste, men jeg overbeviste udlejer om, at jeg var nødt til at have en person, jeg kunne lide, da jeg skal være her samtidig i to uger. Der er meget, jeg ikke kan, men jeg kan noget med ord! Jeg er jo nødt til at have et sted at være, da jeg ikke kan flytte på hotel, selvom det kunne være fedt.

I morgen skal jeg til Holbæk til Danmarks dygtigste psykolog

Åh hvor jeg glæder mig til at se min psykolog igen. Jeg er sikker på, at hun kan hjælpe mig med

  1. At forstå hvorfor dette male-projekt går mig så meget på. Jeg tror, det en del af min Aspergers, men jeg er jo ikke psykolog …
  2. »Redskaber« til at komme gennem dette. Jeg er helt sikker på, vi i fællesskab kan udvikle noget, jeg kan bruge.

Helt off topic: Antal kommentarer pr. post

Bare til orientering: Søren og jeg er enige om, at det er så irriterende, at man ikke længere på hjemmesidens forside kan se antallet af kommentarer pr. post. Det betyder jo, at man er nødt til at åbne posten for at se, om der er kommentarer – det kunne jo fx være jeg havde svaret.

Firmaet bag Enfold, der hedder »Kriesi«, har en fornem support, og jeg spurgte dem i går, om de kunne hjælpe med lidt kode, så antallet af kommentarer igen kan blive vist i de nu i alt tre grids. De har svaret her til morgen, og jeg har videresendt svaret til min udvikler, da jeg ikke selv tør rode med det. Man kan aldrig vide, hvad der kan ske.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Jeg vasker nikotin af med Hydrosol

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?Først prøvede jeg med Ajax, så med sprit og det hjalp bare ikke. Så gik jeg i gang med Google og fandt frem til Hydrosol, som jeg nu har købt 25 liter af plus gummihandsker og en kraftig skuresvamp, der af en eller anden tåbelig grund er udformet som et smilende ansigt. Jeg har svært ved at håndtere 25-liters dunken, når jeg skal måle 5 deciliter af til 10 liter vand, så jeg har også bestilt en dosseringspumpe. Den kommer sikkert i morgen.

Sælger skriver: »Grundrengøring uden farve og parfume. Særdeles velegnet til hovedrengøring og periodisk rengøring af linoleum, vinyl, maling, cement metaller, tekstiler og næsten alle andre overflader. Fjerner effektivt alle former for snavs, fedtstoffer, sod, nikotin, gulvpolish og genstridig s« (og så mangler der lidt her hos dem).

Det virker! Jeg er gennem de første fem køkkenskabe, og det er hårdt arbejde. Mens jeg bruger alle armkræfterne og kommer gennem det seje, fedtede lag af nikotin og tjære på hylde efter hylde tænker jeg over, at jeg netop ikke kan vaske lungerne med Hydrosol. Jeg tør ikke tænke på, hvordan mine lunger ser ud efter 43 år som ryger. Tanken er rædsom.

Inden jeg gik i gang med Hydrosolen, var min tanke faktisk, at de må rive køkkenet ned, når jeg flytter, og det gør jeg først, når jeg skal bæres ud, for jeg er glad for at bo her. Så slemt er det altså med det køkken.

Mit rygestop har været gået i stå

Jeg er ærlig ind til benet: Jeg har været gå i stå i nogle dage. Jeg har haft brug for den »trøst«, der ligger i at ryge. Jeg har haft brug for den afstresning, der ligger i at ryge, nu hvor jeg skal håndtere det enorme kaos, mit liv er i lige nu, hvor her skal males, og da jeg for nogle dage siden spurgte efter mundhulesprayen på apoteket, havde de kun den med pebermynte, og jeg hader pebermynte.

Jeg har atter været på apoteket og nu havde de nikotinspray med frugtsmag, så jeg prøver igen. Jeg giver ikke op, selvom jeg har været ved at give op.

Det gik jo ellers så godt, og jeg ærgrer mig over. at mit rygestop har været gået i stå. Men jeg må op på hesten igen. Jeg vil ikke dø af Kol eller lungekræft. Når jeg kunne stoppe med at drikke alkohol (jeg har drukket fire genstande – det var i Tyskland – siden den 21. marts), så må jeg også kunne stoppe med at ryge, vel vidende at det faktisk er meget, meget sværere at stoppe med at ryge end med at drikke.

Mens jeg gør rent

Ud over at tænke store tanker lytter jeg til »Hjernekassen på P1«, mens jeg gør rent, hvor der faktisk er mange fine udsendelser, som man kan få udvidet sin horisont af. Det kan jeg godt lide. Jeg har blandt andet hørt »Et liv efter psykiatrien« fra den 13. juni 2023. Kirstine Harpelunde Mikkelsens tanker er svære at følge, for hun har så meget, hun gerne vil fortælle, men der er ingen tvivl om, at hun har mange fornuftige og relevante synspunkter, som jeg bifalder. Hvis du selv har været i kontakt med psykiatrien, vil du muligvis også finde udsendelsen interessant.

Den næste jeg vil høre er »Hvad siger stemmerne« fra den 8. august 2023.

I går udgav han »Prompt engineering« om »Hvad betyder en prompt? Hvad er prompt engineering? Hvordan taler vi bedst med den kunstige intelligens? Hvad kan vi bruge AI til? Hvad kan vi ikke bruge AI til? Hvilke funktioner er smarte at automatisere? Hvordan kan det offentlige bruge AI? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi bruger fx ChatGPT? Hvad er forskellen på Google og ChatGPT? Hvor langt er vi nået i forhold til kunstig intelligens? Hvordan skal det hele dog ende?«

Den må jeg ubetinget høre, eftersom jeg er stor tilhænger af ChatGPT, og jeg har hørt, at man får de bedste svar, hvis man »taler pænt« til robotten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg græd til “Demenskoret”

Jeg græd til "Demenskoret"

Fremragende fjernsyn

Jeg græd til “Demenskoret”

Lige så meget som jeg kan skælde ud på Danmarks Radios manglende korrekturlæsning, lige så fladt lægger jeg mig ned, når de laver fremragende fjernsyn, og det har de gjort med “Demenskoret”. De har endnu en gang vist, at de kan, når de vil.

Første afsnit af »Demenskoret« blev sendt i aftes, men jeg satte mig og så alle afsnittene med det samme. Jeg var grebet allerede fra afsnit et og kunne ikke vente en uge til næste afsnit. Der var så meget kærlighed, venskab, fortælling, håb og frygt både hos de ramte og de pårørende. Alle disse følelser forstod Puk Elgård at samle og sende gennem skærmen og hjem til mig, der sad i sengen med min iPad og så alle udsendelserne.

Jeg havde den store æske Kleenex fremme sammen med både de ramte og de pårørende. Det var simpelthen så rørende.

Et interessant faktum er, at 25 pct. af alle dødsfald kan henføres til en demenssygdom. Demens er en paraplybetegnelse for mere end 200 diagnoser. En af de 200 er Alzheimers sygdom. Sandsynligheden for at få en demenssygdom og langsomt forsvinde fra verden er altså stor.

Jeg har haft det lidt inde på livet

Min fars ungdomskæreste, Birthe Hanne Rasmussen, f. Jensen (1925-2023), vragede min far og giftede sig i stedet med Vagn i 1948. Vagn fik Alzheimers sygdom og kom på plejehjem, da Hanne ikke længere kunne passe ham hjemme.

Hun besøgte ham hver dag, og de gik tur på en sti, hun kaldte “Kærlighedsstien”. Hun kyssede ham, når hun kom, og hun kyssede ham, når hun gik. En dag spurgte han hende »Sig mig hvem er du egentlig?«. De havde da været gift i 65 år. Han var ikke klar over, at hun var hans kone, og han var ikke klar over, at han var far til deres to sønner.

Jeg spurgte hende, om hun ikke blev ked af det. Hun svarede »Nej, det var jo sygdom«. Jeg tror, man kan kalde holdningen for »pragmatisk« men ret mig gerne, hvis du kan et bedre ord.

Det er ikke spor sjovt

Jeg har ikke lyst til at få så meget som en eneste af de 200 demensdiagnoser. Jeg har ikke lyst til langsomt at svinde hen. Når sygdommen er i fuldt flor, mærker man den måske ikke; det er vejen dertil, der er slem.

I går talte jeg med en, der arbejder på et plejehjem. På hendes afsnit er der flere demensramte beboere. Hun fortalte blandt andet, at det slet ikke er ualmindeligt, at de ramte bliver bange for alting, og en af disse er deres egen afføring.

De er som toårige og kræver konstant opsyn. I en aftenvagt og en nattevagt er der typisk kun en enkelt medarbejder på arbejde. Ville vi efterlade op til flere toårige uden opsyn? Nej vel for det kan være farligt.

Jeg synes selv, jeg har været sjov, når jeg har sagt »Hvis jeg bliver ramt, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke ved det«. Det vil jeg holde op med at gøre mig morsom over, for det er ikke spor sjovt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.